Læsetid: 6 min.

’Man skaber flere, der ikke får en uddannelse’

Notat fra Undervisningsministeriet viser, at blandt de elever, som ikke klarede optagelsesprøverne til en erhvervsuddannelse i 2015, havnede over 20 procent af dem, hverken i uddannelse eller arbejde
Notat fra Undervisningsministeriet viser, at blandt de elever, som ikke klarede optagelsesprøverne til en erhvervsuddannelse i 2015, havnede over 20 procent af dem, 
hverken i uddannelse eller arbejde

Hougaard Niels

9. januar 2017

Siden erhvervsuddannelserne fra 2015 fik et adgangskrav på mindst 2 i dansk og matematik, har det store spørgsmål været, hvad der ville ske med den fjerdedel – ca. 5.500 årligt – af erhvervsskoleeleverne, der ikke kunne leve op til kravet.

Kritikken af adgangskravet gik før reformen blandt andet på, at mange af eleverne med lavere karakterer end 2 rent faktisk klarede sig godt på erhvervsuddannelserne (EUD), og at politikerne med reformen risikerede at skubbe de svageste unge ud af uddannelsessystemet.

Spørgsmålet er, hvordan det er gået de unge, der ikke kunne komme ind på en ungdomsuddannelse fra 2015?

Læs også

Hverken Undervisningsministeriet eller Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, KORA, der følger udviklingen efter erhvervsskolereformen, har i dag overblik over, hvor mange der er blevet afvist de seneste to år, og hvor de er havnet.

Men et notat lavet af Undervisningsministeriet viser, at blandt de elever, som ikke klarede optagelsesprøverne til EUD i 2015, havnede over 20 procent af dem, hverken i uddannelse eller arbejde. Og hvis den tendens fortsætter, så risikerer vi at skubbe flere unge ud i et liv uden uddannelse, påpeger Inge Henningsen, der er forsker i statistik og ligestilling på Københavns Universitet og har undersøgt de svageste erhvervsskoleelevers baggrund før reformen.

»Man skaber flere, der ikke får en uddannelse, fordi mange af de afbødende foranstaltninger, man har sat i gang, er rettet mod de helt unge, som kommer lige fra folkeskolen. Men mange af de elever der tidligere gik f.eks. på SOSU-uddannelserne er for gamle til at gå på produktionsskole. På den måde bliver der færre, der bliver optaget på erhvervsuddannelserne, og det risikerer at skabe mangel på uddannet arbejdskraft,« siger Inge Henningsen, hvis forskning viser, at de fleste elever på erhvervsuddannelserne med karakterer lavere end 2 i dansk og matematik var unge med anden etnisk baggrund og fra lavere sociale lag.

17-årige Mikkel Felsted går på produktionsskolen Fabrikken i Tårnby på Amager, hvor han blandt andet reparerer cykler. Han er en af de elever, der ikke lever op til adgangskravet til erhvervsskolerne, som blev indført i 2015. Mange af de afviste får hverken yderligere uddannelse eller arbejde.

Sille Veilmark

Parallelt system

De uddannelsesmuligheder, som de afviste har, er f.eks. et år med praktisk arbejde og uddannelsesforberedelse på produktionsskole, at forbedre sine karakterer på VUC’s AVU-kurser eller de kan vælge den nyoprettede Kombinerede Ungdomsuddannelse (KUU).

Trods adgangskravet til erhvervsuddannelserne har produktionsskolerne ikke oplevet den forventede stigning i elevtal, siden reformen blev indført, forklarer sekretariatschef i Produktionsskoleforeningen Axel Hoppe.

»Vi kan se, at der er kommet en række modsatrettede initiativer fra kommunernes jobcentre og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Det har skabt et parallelt system for de her unge, som har svært ved at lære på traditionel vis, men som risikerer ikke at få de unge i uddannelse,« siger han med henvisning til tallene fra Undervisningsministeriets notat.

De parallelle systemer er ifølge Mark Jensen, der er formand for UU-vejledningen i Danmark, en naturlig følge af, at mange af de unge uden for ungdomsuddannelserne er meget skoletrætte. UU-vejlederne kan derfor selv, eller i samarbejde med jobcentrene, sætte erhvervspraktik eller uddannelsesafklarende kurser i gang, samt hjælpe med jobsøgning til unge under 18 år.

»Det er rigtig godt i forhold til den gruppe unge, som ikke har det bedste forhold til skolen, at kunne tilbyde noget helt praktisk. Det giver dem fornyet mod til at gå i gang med noget,« siger Mark Jensen og påpeger, at den manglende søgning mod produktionsskolerne formentlig skyldes, at det for tiden er nemmere for de unge at få arbejde. I Undervisningsministeriets notat har 15 procent af de afviste ansøgere fuld- eller deltidsarbejde.

»Hver gang, der er opsving, så daler tilmeldingen til produktionsskolerne. Det rammer dem, selv om de gør et rigtig godt stykke arbejde. Nogen unge stejler bare ved ordet ’skole’, selv om produktionsskolerne er helt anderledes end de skoler, de unge ellers kender til,« siger han og påpeger, at mange af de unge ofte bliver klar til produktionsskole efter at have været i erhvervspraktik eller i arbejde i en periode.

Axel Hoppes bekymring er, at de unge risikerer at stå tilbage med ingenting, hvis ikke de kommer i gang med en uddannelse.

»Vi har i de seneste mange år haft en konstant gruppe af unge, der har svært ved at få en ungdomsuddannelse – 15-20 procent af en årgang – så måske vi skulle prøve at lade være med at sige, at de ikke kan noget, men forstå, at de skal lære på en anden og mere praktisk måde. Produktionsskolerne har især slået på, at her kan man være praktisk samtidig med, at de unge kan finde ud af, om de vil starte på hf, en erhvervsuddannelse eller KUU, så man ikke står med ingenting eller skal starte forfra på jobcentret i kommunen efter et år her,« siger Axel Hoppe.

VUC vokser

Adgangskravet på erhvervsuddannelserne har til gengæld betydet, at VUC’erne har haft en 30 procent stigning i antallet af unge, der vil tage de såkaldte AVU-kurser, hvor unge over 18 år kan forbedre deres karakterer i f.eks. dansk og matematik.

Problemet er bare, at de ikke søger ind erhvervsuddannelserne, påpeger formanden for erhvervsskolelederne, Peter Amstrup. I 2015 betød adgangskravet derfor, at erhvervsskolerne havde 16 procent færre ansøgere, og selv om ansøgertallet i 2016 steg en smule, så er resultatet af adgangskravet stadig 12-13 pct. færre ansøgere trods reformens intention om at øge antallet af unge på erhvervsuddannelserne.

Håbet var dog også, at adgangskravet skulle gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive og mindske frafaldet på uddannelserne, men for de unge, der ikke kommer direkte fra folkeskolen, er det ifølge Peter Amstrup blevet endnu sværere at klare en erhvervsuddannelse, fordi deres grundforløb er blevet halveret efter reformen.

»De ældste elever har alt for mange fag på for kort tid. Det gør det rigtig svært at gennemføre uddannelsen – især hvis du har arbejdet ved kassen i Netto eller bare tullet rundt og lavet ingenting i et par år,« siger Peter Amstrup, der godt kan genkende billedet af, at nogle af de afviste unge befinder sig i ’limboland’.

»Der var jo en bekymring for, hvad der skulle ske med de unge, der ikke kunne komme ind på erhvervsuddannelserne. Derfor lavede man den kombinerede ungdomsuddannelse, som er en rigtig politikeridé, som ingen rigtig ved, hvad de skal bruge til,« siger han med henvisning til, at det har været så som så med interessen for den nye uddannelse. Peter Amstrup mener, at det er problematisk, at de unge ikke søger mod produktionsskolerne, mens det stigende elevtal på VUC ikke kommer erhvervsuddannelserne til gode.

Formand for VUC-lederforeningen Verner Rylander-Hansen mener, at der er stigende interesse for erhvervsuddannelserne, men at de lidt ældre unge, som går på AVU-kurser, ofte tager deres opkvalificering i etaper.

»Når man som 18-23-årig ikke er nået længere end 9.-10. Klasse, så er det fordi man har prøvet rigtig meget og måske fået børn, så mit bedste bud er, at mange af dem tager arbejde, efter de har været her og så forsøger at tage deres uddannelse i bidder,« siger Verner Rylander-Hansen, der ikke mener, at den kombinerede ungdomsuddannelse og produktionsskolerne er et alternativ til VUC for mange af de unge.

»De unge omtaler dem som uddannelser, der ikke fører nogen vegne hen,« siger Verner Rylander-Hansen.

Ifølge en Deloitte-rapport fra december klarer de unge på produktionsskolerne sig dog nogenlunde lige så godt efterfølgende som AVU-eleverne fra VUC. 

På produktionsskolerne ser de det stigende elevtal på VUC’erne som et udtryk for en yderligere skolegørelse af uddannelsessystemet.

»Det er slående, at adgangskravet har ført til en jagt på 2-taller og en yderligere skolegørelse, uagtet at en del af de her unge ikke har brug for mere tid på skolebænken lige nu. Det er en svaghed i uddannelsessystemet, at vi har svært ved at anerkende de mere praktiske veje til en uddannelse,« siger Michael Bjergsø, der er vicesekretariatsleder i Produktionsskoleforeningen.

I starten af februar kommer den ekspertgruppe, der blev nedsat efter erhvervsskolereformen, med anbefalinger til, hvordan vejene til en ungdomsuddannelse kan gøres bedre.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alan Strandbygaard
  • Lars Riber
Alan Strandbygaard og Lars Riber anbefalede denne artikel

Kommentarer

Helene Kristensen

Jamen er det ikke det der er meningen - en stor horde af mennesker uden en chance. Nogen der kan piskes rundt i manegen, bruges til at presse resten med - se bare hvad der sker med taberne. Arbejd og vær glad for at du overhovedet får løn, der står i tusindvis udenfor der er vilde for at tage et hvilket som helst job til en marginal løn, bare for at slippe ud af ydmygelserne og afstraffelserne af de dumme og dovne.

Alan Strandbygaard, Karsten Aaen, Egon Stich, Einar Carstensen, Carsten Mortensen, Tue Romanow, Anne Mette Jørgensen, Torben Skov, Tina Sommer, Hans Larsen og Hans Paulin anbefalede denne kommentar

Ganske uforståligt, at der er adgangkrav med skolekarakterer i praktiske fag, hvor der er mangel på folk. Som håndværksuddannet for mange år siden, gør det mig rasende.
NPM gennemsyrer alt.

Søren Roepstorff, Alan Strandbygaard, Karsten Aaen, Torben K L Jensen, Helene Kristensen, Egon Stich, Einar Carstensen, Tue Romanow, peter hansen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Hold nu kæft, det handler om at ydmyge folk og intet andet.
Alt drejer sig om spin og intet drejer sig om det der engang for tiden var politik.

Søren Roepstorff, Alan Strandbygaard og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Folkeskolen svækkes og kravene til erhvervsuddanelserne skærpes...
Det er Ebberød bank.

Søren Roepstorff, Alan Strandbygaard og Einar Carstensen anbefalede denne kommentar
Jacob Mathiasen

Man tænker lidt at bureaukraterne har fået den ide at når robotter og kunstig intelligens alligevel vil udfører flere og flere jobs - og måske endda udrydde mange faggrupper - at så er det måske bedre at de ikke har nogen mental ballast fra en uddannelse til at kunne protestere med når de skal henslæbe en tilværelse i den tilsvarende voksende underklasse. Det er trods alt lettere at hive en flok "idioter" rundt ved næsen end folk, som kan svare igen.

:-(

Alan Strandbygaard, Egon Stich og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Charlotte Svensgaard

I mange år er erhvervs uddannelserne blevet behandlet som uddannelses systemets stedbarn, det er som om at mantraet har været "kan du ikke blive andet, kan du vel altid blive håndværker"
Sandheden er, at det at tage en erhvervs uddannelse kræver at man kan læse og regne og at de faglige krav er ret høje. Kan du ikke læse, lave eller forstå en plantegning kan du ikke blive gartner eller brolægger. Og det kræver at man kan sin matematik og dansk på minimum 02 niveau.
Man kan håbe at 02 kravet får rusket op i det faglige niveau i folkeskolen og at lærere, forældre og erhvervsvejledere får formidlet til eleverne at det rent faktisk er nødvendigt at de gør en indsats for at sikre deres fremtid.
I alt for mange år har der været elever som er gået grundforløbende om og om igen, hvad der efter min mening er langt mere synd for eleverne, der oplever det ene nederlag efter det andet og selvfølgelig må ende med at stå tilbage med en følelse af mindreværd og demotivering.
Og det kan man heller ikke være bekendt.

Karsten Aaen, Lars Riber og Einar Carstensen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Jeg synes ikke at et frafald på 20 % er alarmerende, når frafaldet på uddannelserne de sidste mange år har ligget på tæt på 50 %. Derimod forekommer det mig at kampen lige nu tilsyneladende er mellem produktionskolerne og VUC og tjah arbejdsmarkedet.

@ Leo Nygaard. Hvilke håndværk og kunder (!) tror du er tjent med halvvejs analfabeter og dysfunktionelle til at løse dagligdagens tekniske problemer?

Før indførelse af EFG og teoretiseringen af praktiske fag var der langt bedre læringschancer idet skoletrætte/overvejende praktisk anlagte elever indså hvilket værd det havde at ku læse, regne og passe et arbejde for at komme til fadet som dygtige faglærte håndværkere de arbejdede sammen med dagligt,
fremfor endnu en over/underegageret halvstuderet lærer på en intetsigende Teknisk Skole.
Mere af det samme er ingen løsning for vor tids uintegrerede indlæringstunge/uvillige.

Vedholdende nedskæringstrang og DJØFficering af grundlæggende uddannelser gavner ikke.
Ligeså lidt som verdensfjerne gennempolitiserede refleksparoler om kapitalens fallit og alverdens ondskab disse debatsider konstant fyldes med..

CS - Korrekt at man ikke undgår bedømmelse og evt. må stoppe og skifte.
Men her er tale om adgangskrav med en karakter i folkeskolen, som kan være usikker.
En bedømmelse senere må være mere seriøs - når det går op for den lidt ældre elev, at det er alvor. Endelig er der forskel på fagenes indhold og krav.
Eleven må ha` ret til denne senere bedømmelse.

@ Helene Kristensen
Det hjælper ikke at tale om hetz etc.. Dagligdagens krav er uafvendelige og der er faktisk talrige villige og kompetente til at udføre nødvendigt arbejde i dagens højtudviklede Danmark!
Medlidenhed og accept af laveste fællesnævner gavner ingen!
Deltagelse i grundlæggende uddannelse i Danmark er jo ingen tvangslejr, men stadigvæk mulighed i verdensklasse!

LR - Vi er vist enige. Jeg er fra en tid, hvor vi fik læreplads og fik sideløbende teoretisk undervisning.
Men det var jo i de gode gamle dage :-)

Charlotte Svensgaard

@LN Og sådan er det også i dag, men udviklingen i teknologi gør at der stilles store faglige krav til de unge og grundforløbende er meget komprimerede rent fagligt.
I "gamle dage" kunne man skrue på en bil med erfaring og sparing fra mester. I dag kræver det anvendelse af højteknologisk IT udstyr.
Skal du lave et trappefald på en gangsti er der en lang række lovkrav som skal opfyldes og som man skal have kendskab til.
Skal du blande en portion mørtel forudsætter det at du kan lave et korrekt blandings forhold til de forskellige mørteltyper og vide hvilken type du skal anvende og hvor.
Skal du uddanne dig til kontor assistent forudsætter det at du kan anvende IT, økonomi og mindst et fremmedsprog.
Og vi kan blive ved....
En erhvervs uddannelse er ikke noget man kommer sovende til på nogen måde (det tror jeg nu heller ikke det har været tidligere) men for at kunne komme i gennem uddannelserne forudsætter det, at du ikke er funktionel analfabet og skoleforløbende er benhårde.

CS - Helt rigtigt. Men det er bare ikke emnet. Jeg fremhæver - Hvornår sker frasorteringen ? Skal det være folkeskolen, der afgør sagen ? Jo grundigere, jo mere retfærdigt.
Selvfølgelig er der unge (og ældre), der kun kan udføre arbejde, der ikke kræver de evner, du opremser, og som der også burde være plads til. Der er ordblinde, der med den rette hjælp kan klare sig bedre end man tror.
Den tager vi en anden gang.

jens peter hansen

Frafaldet på erhvervsskolerne har de sidste mange år været tæt på 50 %. Hvis vi nu siger at 1/4 af dem der søgte ikke kom ind på erhvervsskolerne og igen at 1/5 af disse ikke er igang med noget, så bliver det altså omkring 5% af alle ansøgere, der ikke er igang med arbejde eller uddannelse. Hvor mange af dem der er gået ud af gymnasiet er igang med arbejde eller uddannelse ? Efter 27 mdr. er 18 % af sts'erne ikke i gang med nogen uddannelse, http://www.danskegymnasier.dk/wp-content/uploads/2014/11/Fakta-og-Myter-.... Og er det ikke synd for den gymnasieelev der gerne vil være læge at han/hun har en lidt kedelig karakter i spansk og så ikke kan komme på medicinstudiet. Så vidt jeg kan se viser artiklen blot slagsmålet mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner i deres overlevelseskamp for at skaffe penge= elever. Jeg tror erhvervsuddannelserne skulle bruge mere krudt på at forhøje gennemførelsesprocenten. Det kunne måske få flere til at at søge og ikke mindst gennemføre.

Steffen Gliese

Charlotte Svensgaard med flere: selvfølgelig kan man indrette arbejdslivet, så det i højere grad tager hensyn til folks evner og færdigheder! Iøvrigt er megen af den viden, Charlotte Svensgaard opregner, noget, som lærlinge igennem årtier har lært uden at behøve at nærme sig en computer.

Alan Strandbygaard

Lars Riber, 09. januar, 2017 - 10:14:

"@ Leo Nygaard. Hvilke håndværk og kunder (!) tror du er tjent med halvvejs analfabeter og dysfunktionelle til at løse dagligdagens tekniske problemer?"

Hvor i alverden har du dog den idé fra, at fordi menensker ikke kan læse eller skrive ordentligt, så er de snotdumme og uduelige?

Det var dog den stiveste bemærkning på denne side.

@ Allan..
Jeg har arbejdet i industri og håndværk hvor kvalitet er alt afgørende.. Hvor mange nedbrud har vi nogetsteds i vores avancerede samfund? Vand, varme, el-forsyning? Der er grund til stabiliteten.
IC4 er resultatet når lave standarder og inkompetence accepteres.
Talrige funktioner er afhængig af høje standarder.
Hvis en medarbejder ikke lever op til kravene er konsekvenserne ikke blot reddet med ændret kryds på arbejdssedlen og en pædagogisk samtale.
Dine overdrevne tolkninger af min mening må du selv om.
Selv en smed har forlængst stillet hammeren og betjener dagligt, selvstændigt, avanceret udstyr.
Det er nemt at være forarget, udviklingen i dansk industri har sin pris uanset..
Ovenstående hulkende indlæg er skrevet af den del af omsorgssamfundet der aldrig får kontakt til eller respekt hos vigtig industri.. Det gør omtalte dysfunktionelle unge heller ikke.
Selv en baggårdsmekaniker skal betjene dyre avancerede computerprogrammer for at udføre standardservice på moderne biler!
Hvorfor tror du der er så mange udlændinge på vores arbejdspladser?
Hvis valget er mellem din accepterede medarbejderudgave eller udenlandsk top engagerede, hvem tror du en bundlinje styret produktionsleder skal vælge?