Læsetid: 4 min.

Tænketank: Øgede muligheder for straf for terrorpropaganda er unødvendige

En mere offensiv strategi fra politi og anklagemyndighed har ført til en markant stigning i tiltaler og domme til folk, der ytrer støtte til terror på f.eks. sociale medier. Derfor er det unødvendigt og problematisk, at regeringen med et nyt lovforslag nu vil øge mulighederne for at straffe spredningen af propaganda, mener Justitia
1. februar 2017

Der er i forvejen gode muligheder for at straffe folk for ytringer, der udtrykker støtte til terrorhandlinger og -organisationer. Derfor er det unødvendigt og problematisk, at regeringen med et kommende lovforslag nu mere eksplicit vil gøre det kriminelt at sprede »terrorpropaganda«. Det mener den juridiske tænketank Justitia.

Tænketanken viser i en ny analyse, at der i de seneste år er sket en kraftig stigning i antallet af tiltaler efter en række af de paragraffer, der handler om støtte til terror.

I 2015 blev der ifølge tal fra Rigsadvokaten f.eks. rejst tre tiltaler efter paragraf 136 om enten tilskyndelse til forbrydelse eller udtrykkelig og offentlig billigelse af terror, mens der i 2016 blev rejst 29. Ser man på antallet af domsfældelser er der faldet straf i 12 af sagerne, mens 17 er blevet opgivet.

»Det er en ret markant stigning, der viser, at man efter at have lagt en mere offensiv strategi for politi og anklagemyndighed, så får man rent faktisk dømt langt flere. Man har altså allerede bestemmelser, der går ret langt i forhold til ytringsfriheden, så hvor stort er behovet?« siger direktør i Justitia Jacob Mchangama og tilføjer, at det høje antal sager, der er opgivet, kan tyde på, at grænserne mellem ytringsfrihed og strafbar tale er svær at sætte:

»Det indikerer, at den her slags bestemmelser er svære at håndtere både for anklagemyndighed og domstole, fordi de er uklare, og fordi den her grænse mellem ytringsfrihed, ’billigelse’ og ’fremme’ er så svær. Det problem gør man så endnu værre nu,« siger han.

Eksplicit

I forvejen er det strafbart efter paragraf 114e at »fremme« virksomheden for terrorbevægelser, men med det nye lovforslag vil man gøre det eksplicit, at det også gælder for spredning af terrorpropaganda.

Ifølge lovforslaget kan terrorpropaganda være »billeder, videoer, lyd- optagelser eller tekst, der forherliger, glorificerer eller anpriser en person, gruppe eller sammenslutning«, som er omfattet af terrorparagrafferne.

Udbredelsen af den ulovlige propaganda gælder både for sociale medier som Facebook og Twitter, for Youtube-videoer, hjemmesider, men også for eksempel emails eller plakater. Der nævnes specifikt, at det kan være deling af Islamisk Stats magasin Dabiq, men det præciseres, at det ikke gælder, hvis delingen sker som led i f.eks. journalistisk virksomhed.

Ifølge Socialdemokratiets retsordfører Trine Bramsen er der god grund til at gøre det mere eksplicit, at det er strafbart at dele terrorpropaganda.

»Vi ønsker ikke, at der skal flyde propaganda rundt på internettet, som opfordrer til mord på jøder og homoseksuelle og terror i almindelighed,« siger hun og tilføjer, at hun er »fuldstændig tryg« ved den afgrænsning, der er i lovforslaget efter en teknisk gennemgang i ministeriet.

»Der har været en gråzone, hvor man var i tvivl om, hvorvidt lovgivningen holdt. Det er derfor, vi nu gør det fuldstændigt klart. Jeg synes, det er god forbrugeroplysning – også over for dem, der kunne finde på at udbrede den slags propaganda på internettet,« siger Trine Bramsen.

Kriminaliserer flere

Professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard kan også godt se formålet med at tilføje afsnittet om terrorpropaganda, da det »tydeliggør paragraffens rækkevidde, så der ikke er tvivl om, at enkeltstående tilfælde af online propaganda kan strafforfølges«:

»Det må anses som udmærket, at der sker en præcisering, og især at det i den forbindelse understreges, at strafansvar stadig forudsætter en vis grovhed, og at der skal tages behørigt hensyn til ytringsfriheden. Domstolene har i flere sager vist deres evne til at dæmme op for overdreven brug af terrorlovgivningen, og det vil sikkert også være tilfældet på dette område,« siger Jørn Vestergaard.

Men selv om man ikke laver nye bestemmelser, så risikerer man stadig at kriminalisere langt flere ytringer, vurderer Jacob Mchangama. Han mener ikke, at lovforslaget trækker grænsen klarere, og han argumenterer for, at det bør afgrænses yderligere.

Læs også

»Selv om man siger, at det ikke skal ændre på grænserne, men bare skal tydeliggøre, så risikerer man reelt at få mere med, fordi man også vil have den mindre omfattende propaganda. Dermed risikerer man også at gå efter folk, der på lavere niveau sidder og skriver et eller andet på Facebook,« siger han og foreslår, at man i stedet laver en klarere skelnen i loven, så det kun gælder for materiale til fordel for de bevægelser, som Danmark er i væbnet konflikt med – som IS – og som derfor truer statens sikkerhed.

»Når man ikke skelner, så risikerer man at få dem med, der sidder og hylder YPG eller PKK for en aktion mod IS, selv om det overhovedet ikke er til fare for statens sikkerhed,« siger Jacob Mchangama.

Information har kontaktet Justitsministeriet for en kommentar til kritikken, men ministeriet vil ikke udtale sig, før høringsfristen er ovre den 8. februar.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dorte Sørensen
  • Niels Duus Nielsen
Dorte Sørensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu