Læsetid 6 min.

Taxachauffør: ’Det er jo et paradoks, at landsbyen nærmest er død, for vi danskere er gennemsyrede af landsbytænkning’

Taxachauffør Jesper Grunwald synes, at danskerne balancerer på grænsen til selvfedme, er sygeligt optagede af andre menneskers dovenskab og er religionsforskrækkede ud over alle grænser. Her giver han sit bud på en danmarkskanon
En fælles værdi i Danmark er en meget stærk ambition om frihed, mener taxamanden Jesper Grundwald, der er tidligere journalist og chef i DR og nu altså taxachauffør og debattør.

En fælles værdi i Danmark er en meget stærk ambition om frihed, mener taxamanden Jesper Grundwald, der er tidligere journalist og chef i DR og nu altså taxachauffør og debattør.

Sille Veilmark

9. januar 2017

Tidligere kulturminister Bertel Haarder har givet os en kanon over de ti mest danske værdier. Men er den dækkende? Og giver det overhovedet mening at tale om danske værdier? Information har bedt en række danskere og herboende udlændinge om at komme med deres bud på en alternativ kanon over værdier, de findersærligt danske. I dag med taxachaufføren Jesper Grunwald:

Værdi: Frihed

»Det er et punkt, jeg simpelthen ikke kan komme uden om. I Danmark er vi præget af, at vi har arbejdet for menneskets ligeret. Der har været masser af fiaskoer og undtagelser, men der er godt nok ikke mange mennesker i dette land, der flirter med diktaturet. Heller ikke hos venstrefløjen i 70’erne var der for alvor et ønske om at afskaffe demokratiet. Det var kun en lille gruppe tænkere, der havde det sådan. At frihedsbegrebet så er meget ambitiøst og bredt, er der i spandevis af eksempler på; at vi ikke er frie på alle måder, det er noget andet. Men jeg taler om ambitionen om frihed. Den er meget stærk. Et eller andet sted er ideen om en danmarkskanon mig imod. Det skyldes, at man leder efter nogle ting, hvor man er sikker på, at begreberne er entydige for alle, og det går netop imod frihedsfølelsen. Omvendt må man give Bertel Haarder, at det giver anledning til diskussion, hvilket kommer af den klassisk grundtvigianske tanke, som jeg er tilhænger af. Men jeg vil til enhver tid være kritisk over for at gøre forskellige begreber til nationale karakteristika.«

Værdi: Tryghed

»Jeg mener, at det er et karakteristikum i det her land at have og forsøge at skabe tryghed – på godt og ondt. Følelsen er, at vi sgu har det meget godt, og det skal der helst ikke pilles ved. Det er også der, det meste af fremmedfrygten kommer fra. Det er også en politisk udfordring for alle i det her land. Man vil gerne have nogle nye vinkler og forbedringer, men man er enormt nervøs for at diskutere noget, der ændrer på de grundlæggende værdier. Det er nemt at være politisk provokatør i Danmark. Men du får ikke noget politisk flertal igennem eller nogen magt, hvis du ikke sørger for, at dagen i morgen ikke adskiller sig for meget fra dagen i går.«

Værdi: Landsbytænkningen

»Det er jo et paradoks, at landsbyen nærmest er død, for vi danskere er gennemsyrede af landsbytænkning. Et eller andet sted drømmer vi om landsbysamfundet. Vi er en lille gruppe mennesker, vi er ret homogene, og vi kan godt lide, at vi kender vores naboer, og at de kan lide os. Vi kan ikke undvære det nærvær, der er ved, at vi kender nogle tæt på os, som vi deler vilkår med, og som vi kan skutte os sammen med, når der er problemer. Landsbymentaliteten smitter også af på vores forhold til EU. Vi vil selvfølgelig sælge vores varer og rejse, hvorhen vi vil. Men så kommer alle de her polakker pludselig, og så skal vi også sidde og tage hensyn til alle mulige vilkår, der skal forbedre forholdene i Bulgarien. Det gider vi ikke. Jeg mener det egentlig ikke på den måde, at vi er racister. Men i Danmark har vi et enormt behov for genkendelighed i vores liv rent kulturelt. Vi kigger på de nære behov. Det vil også sige, at når landsbyen bliver overrendt af en hel masse fremmede mennesker, så forsvinder det ønske, der var i retning af at være fælles om fred og økonomi, simpelthen fordi vi prioriterer, at landet ikke bliver forandret. Den her landsbytænkning gør også danskerne til nogle elendige trafikanter, det ser jeg hver dag på mit arbejde, hvor jeg kører taxa. I princippet ved vi godt, at der er noget, der hedder flettereglen, når to vejbaner bliver til én. Men vi holder meget øje med, at der ikke kommer nogen og snyder os og tager vores plads og derved kommer foran os. Vi tænker ikke først på, hvordan folk hurtigst kommer ud af eller ind i byen. Vi tænker i stedet: ’Hvad fanden er det for en måde at behandle mig på?’«

Værdi: Seksuel frigørelse

»Kører du op og ned ad Istedgade og ser alle sexbutikkerne, så er det jo bare kinky. Det er ikke noget, man bliver chokeret over. Og det synes jeg egentlig er meget sigende. Jeg kommer fra et provinsmiljø, hvor der selvfølgelig også fandtes homoseksuelle. Og her så jeg, at det ikke tager så lang tid for danskere at acceptere, at der findes nogle, der elsker på én måde, mens andre elsker på en anden måde. Jeg kører med folk, mens de er skidefulde, eller mens de flirter med hinanden. Og det var da for mig lidt grænseoverskridende, første gang der foregik rigtig kysseerotik mellem to mænd på bagsædet af min taxa, men på den anden side tænkte jeg: ’Hvor er det dog fedt’.«

Værdi: Religionsforskrækkelse

»Jeg mener, at en af grundene til, at vi har så store problemer i integrationen af mennesker med muslimsk baggrund, er vores opfattelse af religion. I virkeligheden er vi fundamentalistiske lutheranere. Vi tror på Gud, og så taler vi ikke mere om det. Vi flager med, at vi har en kristen kultur i Danmark. Men vi møder ikke op i kirken. Og det smitter selvfølgelig af på, at vi går så sindssygt meget op i, om folk har tørklæde på eller ikke. Vi bliver simpelthen forskrækkede over den dogmatik, der følger med enhver religiøsitet. Så er det langt nemmere for os at være turister i Harlem i New York og tage til gospelgudstjeneste og sige: ’Nej hvor er det spændende, hvordan de sorte svinger i sæderne’.«

Værdi: Arbejdsmani

»Der er en arbejdsmani og angst for dovenskab i det her land. Vi pisker os selv med, at kineserne er bedre end os, deres børn er bedre i skolen, og de arbejdere meget hårdere end os og holder bare deres kæft imens. Jeg kører ofte med højtplacerede folk i store danske virksomheder, og de siger, at det altså er sindssygt, hvor meget danskerne arbejder. Vi bilder os ind, at vi har meget lange ferier og ikke bestiller så meget, men i virkeligheden arbejder vi både alle hverdage og om søndagen, når børnene er lagt i seng. Det skyldes selvfølgelig, at vi gerne vil skrabe nogle penge sammen. Men jeg tror særligt, at det handler om, at vi har en forestilling om, at vi ikke fortjener det, vi får, hvis vi ikke bestiller noget. Vi er eksperter i at fremmane et billede af, at der er nogle andre, der kommer for let til det uden at gøre en skid for det, ligesom dengang med Dovne-Robert. Det handler om, at når man som dansker slider rigtig meget, så er det ikke til at holde ud at se på, at andre sidder på deres flade. Jeg vil for eksempel utrolig gerne have en diskussion om borgerløn i det her land. Men jeg tror, at det vil være utrolig vanskeligt, for vi er sygeligt optagede af dovenskab. Der er mange kræfter blandt de ultraliberale, der nærmest har det som et ideologisk udgangspunkt, at vi skal bestille noget mere, hvis vi skal kunne passe på vores land i fremtiden. Jeg oplever et samfund, hvor mange mennesker i virkeligheden har en drøm om at tage det mere roligt, men de kan ikke, for der skal bestilles noget.«

Værdi: Selvfølelse/selvfedme

»Jeg synes, at vi i Danmark ligger og balancerer mellem selvfølelse og selvfedme. Vi er meget stolte af den kultur, vi har udviklet, og vi elsker jo at være verdens lykkeligste folk. Så kan det godt være, at politikerne er nogle idioter, men etiketten kan vi godt lide. Men nogle gange tager det overhånd. Det kan man blandt andet se på argumenterne imod EU. Vi vil fandeme ikke have, at andre lande skal være med til at bestemme, hvilken lovgivning vi skal have. Undskyld mig, men det er eddermame noget af en selvbevidsthed for en befolkning, der udgør en fjerdedel af Londons. Det er rent storhedsvanvid. Mennesker med selvfølelse laver gode resultater. Folk med selvfedme forestiller sig alt muligt. Og det er i det mellemlag, vi ligger. Jeg anerkender, at der ligger noget power i vores selvfølelse. Men nogle gange er vi også bare musen, der gungrer.«

Den alternative danmarkskanon

Tidligere kulturminister Bertel Haarder har givet os en kanon over de ti mest danske værdier. Men er den dækkende? Og giver det overhovedet mening at tale om danske værdier?

Information har bedt en række danskere og herboende udlændinge om at komme med deres bud på en alternativ kanon over værdier, de finder særligt danske.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Alan Strandbygaard
  • Torben K L Jensen
  • Torben Bruhn Andersen
  • Kristen Carsten Munk
  • Niels Erik Nielsen
  • Steffen Gliese
  • Gert Romme
Alan Strandbygaard, Torben K L Jensen, Torben Bruhn Andersen, Kristen Carsten Munk, Niels Erik Nielsen, Steffen Gliese og Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Erik Nielsen

Simpelthen vidunderligt, guldkorn efter guldkorn :-)

Alan Strandbygaard, Torben K L Jensen, Steffen Gliese og Egon Stich anbefalede denne kommentar
Robert Söderstand

Kun 2 andre kommentarer til dette? Når skribenter og forfattere fra andre lande skriver om deres opfattelse af Danmark, gives det ofte mere troværdighed end hvad danskerne selv mener. Paradoksen ligger også i, at væsentlige udenlandske kritik af f.eks. fratagelesen af asylansøgers værdier, fejes hurtigt væk, fordi `verdens lykkeligste land´ er det fortrukne navn på landsbyen DK, lige meget, hvordan det opnås. Jesper Grunwald forsyner læserne med potentialet for en langvarig og omfattende debat desangående. Han fører os ind i diskursen, men trækker sig ind til siden for at lade andre trafikanter tage føringen (som, i min erfaring, er ikke typisk taxachauffør adfærd). JG.s udredining af danskernes landsbymentalitet har jeg længe efterlyst, fordi egen lignende mening manglede forståelsen af dens socio-kulturelle uundgåelighed i en så lille befolkning (som er faktisk over det halve af Londons).
Det vigtige ved JG.s indlæg er perspektivering af en selvopfattelse der riskere at lade strohedsvanvid tage styr, som Brexit og Trump er skrigende eksempler på.