Baggrund
Læsetid: 4 min.

Tibetkommissionen famler efter ledetråde

Det var ikke let at være udspørger i Tibetkommissionen på afhøringernes tiende dag. Tre embedsmænd undslog sig ethvert ansvar, mens tidligere udenrigsminister Holger K. Nielsen var genstand for kommissionens hidtil korteste og mest indholdsløse afhøring
Ulrik Vestergaard Knudsen var departementsråd i Statsministeriet, da det kinesiske statsbesøg blev planlagt. Han afviste at have videregivet den kinesiske ambassadørs bekymring for sikkerheden.

Ulrik Vestergaard Knudsen var departementsråd i Statsministeriet, da det kinesiske statsbesøg blev planlagt. Han afviste at have videregivet den kinesiske ambassadørs bekymring for sikkerheden.

Jens Dresling

Indland
6. januar 2017

TIBETKOMMISSIONEN DAG 10 – Det kan til tider være en nærmest komisk oplevelse at overvære afhøringerne i Tibetkommissionen. Kommissionens udspørger, Jakob Lund Poulsen, stiller variationer over de samme spørgsmål til den ene embedsmand efter den anden:

»Har du set denne mail før?«

»Nej.«

»Deltog du i dette møde?«

»Det erindrer jeg ikke.«

»Hvem kunne have deltaget?«

»Det ved jeg ikke.«

Det ville være morsomt, hvis ikke det var så dræbende kedsommeligt. Torsdagens afhøringer af tre embedsmænd og tidligere udenrigsminister Holger K. Nielsen tager dog prisen som den hidtil mest søvndyssende.

Kommissionen forsøger tilsyneladende at finde en kobling mellem to spor, som har tegnet sig i forberedelserne til det kinesiske statsbesøg i 2012:

Nemlig, hvordan diffunderede den kinesiske delegations meget udtalte ønske om ikke at blive mødt med demonstrationer videre fra at cirkulere i nogle mails blandt embedsværket i Stats- og Udenrigsministeriet ned til Københavns Politi, som endte med at krænke fredelige aktivisters ret til at demonstrere frit ved at gemme dem væk og konfiskere deres flag?

»Hvor er det missing link?« som kommissionens udspørger spurgte den tidligere kontorchef i Udenrigsministeriet Christian Dons Christensen, som dog ikke havde noget bud.

Man får fornemmelsen af, at kommissionen i virkeligheden ikke har ret meget at gå efter. Enten det, eller også har kommissionsmedlemmerne en teori, som de holder godt skjult for omverdenen.

Et usædvanligt ønske

Noget af det mest spektakulære, der dukkede op under torsdagens afhøringer, var oplysningen om et møde, som to medarbejdere fra Statsministeriet holdt med den kinesiske ambassadør i København forud for statsbesøget i 2012.

Ulrik Vestergaard Knudsen, som i dag er departementschef i Udenrigsministeriet, var dengang departementsråd i Statsministeriet. Han deltog i mødet med ambassadøren og forklarede under onsdagens afhøring i kommissionen, at ambassadøren på vej ud af døren efter mødet havde understreget, at kineserne var meget bekymrede for demonstrationer under statsbesøget.

»Vi var selvfølgelig lidt forundrede over, at han bragte det op. Han kender godt rollefordelingen i det danske demokrati. Vi sagde, at han skulle tage det op med de myndigheder, der står for sikkerheden, og så talte vi ikke mere om det,« sagde Ulrik Vestergaard Knudsen.

Den anden embedsmand fra Statsministeriet, der var til stede ved mødet med den kinesiske ambassadør, Lisbet Zilmer-Johns, blev også afhørt af kommissionen i går. Hun husker også hændelsen. Men de afviste begge at have viderebragt ambassadørens bekymring.

Ulrik Vestergaard Knudsen huskede, at Statsministeriets medarbejdere var meget optagede af, at besøget fra den kinesiske præsident skulle være vellykket, men at det selvfølgelig skulle foregå »inden for lovens rammer«, og at Statsministeriet i øvrigt ikke havde noget at gøre med at planlægge sikkerheden under besøget.

Ingen forklaring

Vi ved fra tidligere afhøringer, at den kinesiske ambassadør i denne periode bragte spørgsmålet om demonstrationer og frygten for at tabe ansigt op over for de danske myndigheder, hver gang han fik lejlighed til det.

Hidtil har ingen dog bidraget med nævneværdige oplysninger, som kan bringe os nærmere, hvordan kinesernes bekymring kunne udmønte sig i en direkte ordre til politiet om at skærme den kinesiske delegation for demonstrationer og flag – i strid med Grundloven.

Udspørgeren Jakob Lund Poulsen er begyndt at stille mere og mere hypotetiske og kryptiske spørgsmål, muligvis i håb om at få de afhørte til at sige noget, der kan hjælpe kommissionen bare en lille smule videre.

Efter en lang afhøring spurgte han torsdag Lisbet Zilmer-Johns, om hun havde nogen forklaring på, hvordan det kunne ske, at Københavns Politi havde fået det indtryk, at den kinesiske delegation skulle skærmes for demonstrationer.

»Øhm, nej, det har jeg ingen forklaring på,« svarede hun.

Tidligere på dagen fik Ulrik Vestergaard Knudsens bisidder nok af udspørgerens hypotetiske spørgsmål og opfordrede ham til at »stille et rigtigt spørgsmål«.

Det virker, som om kommissionen famler efter halmstrå. Udspørgeren indleder sine spørgsmål med, »kunne man forestille sig, at … « og »har du noget bud på, hvordan … «, hvilket udløser skuldertræk blandt de afhørte embedsmænd og sukken og mukken fra deres bisiddere.

Kommissionen forsøger igen og igen, uden held, at få de afhørte til at gøre dem klogere på de samme dokumenter og de samme møder, og selv simple oplysninger, såsom hvornår de afhørte har været ansat i hvilke stillinger, ser ud til at volde kommissionen problemer.

Nyt for mig

Torsdagens sidste gæst var tidligere udenrigsminister Holger K. Nielsen. Han er den første af en lang række eksministre, der er blevet indkaldt. Han dukkede op med et bredt smil og en cola i hånden, men nåede knap at sætte sig i stolen, før afhøringen var overstået.

Godt tre minutter blev det til.

Holger K. Nielsen var kun udenrigsminister i et par måneder i vinteren 2013/14 og havde derfor ikke ret meget at bidrage med. Udspørgeren viste ham en række mails og dokumenter, hvortil den tidligere minister svarede:

»Jeg har ikke set det før.«

»Det er nyt for mig det her … Det er nyt for mig.«

»Jeg har ikke set det før.«

»Det er nyt for mig.«

I dag skal kommissionen afhøre yderligere to tidligere ministre og – mindst lige så interessant – en medarbejder fra den afdeling i Udenrigsministeriet, som angiveligt er den eneste afdeling i ministeriet, der har direkte kontakt til Politiets Efterretningstjeneste. Det kan vise sig at være det manglende led.

Serie

Tibetsagen

Under et kinesisk statsbesøg i 2012 blev fredelige demonstranter gemt væk af politiet og fik konfiskeret deres tibetflag – i strid med Grundloven.

Hvorfor skete det? Hvem gav ordren? Og hvordan kunne det ske igen under et nyt besøg i 2013?

Det og meget mere skulle Tibetkommissionen give svar på gennem nærlæsning af 50.000 dokumenter og afhøring af flere end 60 politifolk, embedsmænd og tidligere ministre. Kommissionens rapport blev publiceret i december 2017.

I juni 2018 blev regeringen og oppositionen enige om at genåbne kommissionen for at undersøge mails, som ikke er blevet udleveret til Tibetkommissionen i første omgang.

Seneste artikler

  • Gamle magnetbånd viste sig at gemme på opsigtsvækkende mails i Tibetsagen

    24. april 2021
    I et retslokale på Frederiksberg fortsætter Tibetkommission II sine bestræbelser på at finde forklaringen på politiets lovstridige håndtering af demonstranter under ministerbesøg fra Kina. For nylig har kommissionen fået adgang til hidtil ukendte mails gendannet fra magnetbånd fundet i en affaldscontainer i Udenrigsministeriet
  • Pensioneret politimand retter pilen mod sin gamle chef i Tibetsagen

    5. december 2018
    Tidligere chefpolitiinspektør Kai Vittrup har benægtet, at han har sørget for at gemme demonstranter af vejen under kinesiske besøg. Men tirsdag blev han modsagt af en pensioneret vicepolitiinspektør, der vidnede for Tibetkommissionen. Ifølge hans forklaring var det netop Kai Vittrup, der videreformidlede kinesernes ønsker
  • Politiet slår tilbage – den nye Tibetkommission kommer flyvende fra start

    29. november 2018
    Allerede på første afhøringsdag i den gennedsatte Tibetkommission kom flere opsigtsvækkende oplysninger frem. Flere politifolk trækker nu PET og Udenrigsministeriet dybere ind i sagen
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kan der snart koges mere suppe på den pølsepind? Sket er sket og ret beset så er Tibet hvis af tradition og kultur ret så opdelt i klaner og aristokrati når vi ser bort fra deres tro omkring buddhismen.
Men også blandt buddhister er der klassedeling. Dalai Lama ønsker jo som sådan heller ikke konfrontationer. At kineserne lider af lidt surrealistisk paranoia bør man vel trække på skuldrene af.
Vores moralske kvababbelser omkring styret er da vist kun for syns skyld, for ellers gør alle jo alt for at få dem over for at lave økonomiske aftaler og se H.C. Andersen.

Bjarne Bisgaard Jensen

Det her handler om grundlovsbrud, hvilket selv i det selvfikserede 2017 bør få alle klokker til at ringe højlydt.
Det er ikke noget man sjakrer eller handler med efter forgodtbefindende, grundloven er ikke en pølsepind

Olav Bo Hessellund

@Viggo Okholm - Din respekt for grundloven kan vist ligge på et meget lille sted.

Nej selvfølgelig ikke, men hvad vil man opnå her? at finde en synder? Jeg ved godt og mener som sådan at vi skal passe på vores grundlov m.v., men ind imellem bruges enorme ressourcer på at finde en ansvarlig eller syndebuk i systemet flere år efter at sagen er overstået.

@Viggo Okholm, Tibet-sagen er netop værd at bruge ressourcer på! Når embedsmænd og dermed myndigheder tilsidesætter Grundloven og efterfølgende aktivt dækker over grundlovsbruddet må sagen forfølges med alle midler. Det er den groveste forbrydelse begået af dem, der får deres løn for at passe på os alle.

Lars Bo Jensen

Hovedformålet er vel ikke at finde en synder, men at undgå det kan ske igen og få ændret de systemer der gjorde det muligt. At det så muligvis kræver ændringer i ledelsen, handler ikke om at finde en syndebuk.

Jeg må jo nok bøje mig her for i princippet har I jo ret, jeg synes måske bare generelt der bruges for mange kræfter på at finde "syndere" i sager som reelt er mere principielle frem for nogen er skadet.
Omkring Kina/ Tibet er der megen dobbeltmoral synes jeg, for skulle Kina ty til boykot af os i fornærmethed, gad jeg godt vide hvad resultater vil være.

Niels Duus Nielsen

Viggo Okholm, frygten er, at hvis ikke vi siger fra over for de små overgreb, regner magthaverne med, at vi heller ikke siger fra over for de store overgreb, og de vil derfor systematisk udhule vore rettigheder ved hjælp af salamimetode. Jeg forstår, hvorfor du synes, det er en lidt bagatelagtig sag, da der finde mange meget større overgreb sted, som ikke påtales i nær samme grad. Jeg kunne godt tænke den tanke, at dette udstyrsstykke netop er iscenesat for at få os til ikke at fokusere for meget på alle de andre overgreb, der begås fra politisk hold.

Men jeg synes, vi skal glæde os over, at staten faktisk forsøger at afdække sine egne arbejdsmetoder. Med lidt held forhindres en sådan praksis i fremtiden, og hvis vi er rigtig heldige, finder man også den/de ansvarlige for hele affæren, som så kan få en næse, som vedkommende efterfølgende kan ignorere.

Som pastor Niemüller skrev:

Først kom de for at tage kommunisterne, men jeg protesterede ikke, jeg var jo ikke kommunist.
Da de kom for at arrestere fagforeningsmændene, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke fagforeningsmand.
Da de spærrede socialisterne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke socialist.
Da de spærrede jøderne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke jøde.
Da de kom efter mig, var der ikke flere tilbage til at protestere