Læsetid: 4 min.

Tidligere overvismænd bakker op: Der er ikke flere lavthængende frugter

Nina Smith får støtte fra topøkonomer i sin vurdering af, at det er vanskeligt at komme meget længere ved at forsøge at øge arbejdsudbuddet. Men kan reformerne ikke betale sig økonomisk, kan de i hvert fald betale sig af menneskelige hensyn, mener Venstre
5. januar 2017

Lige siden 1990’erne har reform på reform haft til formål at udvide arbejdsstyrken for at øge beskæftigelsen.

Men i dagens Information siger tidligere vismand Nina Smith, at udbudsreformerne nu er ved at have udtømt deres potentiale. Og det støtter to tidligere overvismænd hende i.

»Pointen er, at der ikke er nogle lavthængende frugter tilbage. Dem, der er på overførsler, er det enten, fordi vi har ønsket at udvide vores velfærdsordninger som f.eks. barsel, eller fordi de er i en vanskelig situation, har sociale problemer, har været længe væk fra arbejdsmarkedet og så videre,« siger økonomiprofessor på Aarhus Universitet og tidligere overvismand Torben M. Andersen.

Nina Smith har været med til at udforme en lang række af de reformer, der de seneste 25-30 år har haft til hensigt at øge arbejdsstyrken i Danmark. Nu mener hun, det er på tide at skifte kurs
Læs også

Han tilføjer, at det sagtens kan give mening at se på, hvordan man får flere mennesker tættere på arbejdsmarkedet ud fra socialpolitiske hensyn. Men det er så en anden diskussion, som ikke handler så meget om at skabe vækst, forklarer han.

Også Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, økonomiprofessor ved Københavns Universitet og ligeledes tidligere overvismand, mener Nina Smith har en pointe.

»Det er i min øjne uomtvisteligt rigtigt, at de mest effektive reformer har vi allerede gennemført, og det er også klart, at vi dermed har nået nogle smertegrænser,« siger han.

Smertegrænsen nået

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen mener, de senere års »laveste frugter at plukke« var velfærdsforliget fra 2006 og tilbagetrækningsreformen fra 2011, som ifølge professoren løste problemer med tilbagetrækningsalderen. Og herefter kom så dagpengereformen fra 2010, der trådte i kraft i 2012.

»Det var helt klart de mest oplagte muligheder, og hvis man skal i gang med at hive store dele af dem, der er tilbage uden for arbejdsmarkedet, ind på arbejdsmarkedet, er det langt sværere,« siger han.

Netop debatten om dagpengereformen illustrerer, at udbudsreformerne også i befolkningen er ved at have nået en smertegrænse, mener Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

»Man fik lavet den på en måde, som simpelthen ikke kunne vinde generel accept, og derfor har der været et efterfølgende forløb med hele Dagpengekommissionen, som jo gik ud på at mildne den gamle reform og forbedre den i en række retninger,« siger han.

I en ny artikel i tidsskriftet Samfundsøkonomen argumenterer Nina Smith sammen med professor emeritus Peder J. Pedersen for, at man reformpolitisk bør gå bredere til værks, hvis man skal øge produktiviteten. Fokus bør især være på, hvordan kvaliteten af den aktive del af arbejdsstyrken forbedres gennem uddannelse og forskning.

Det støtter Torben M. Andersen også op om. Han mener, der i øjeblikket især er grund til at fokusere på den gruppe af mennesker, som ikke har en type uddannelse, der efterspørges eller giver nyttige erhvervskompetencer.

»Vi ved, at sammenhængen er utrolig stærk mellem uddannelse og nærmest hvad som helst af betydning for arbejdsmarkedet, så derfor er uddannelse vigtig og selvfølgelig også i forhold til den omstilling, som bliver diskuteret meget for tiden,« siger han.

Mennesket først

Martin Ågerup, direktør i den borgerligt liberale tænketank CEPOS, er enig med Nina Smith og Peder J. Pedersen i, at der er behov for en ny type reformer. Men han synes også, at de to økonomer modsiger sig selv. For de skriver i artiklen, at der ikke er det store vækstpotentiale tilbage i at øge arbejdsudbuddet, »medmindre der er politisk vilje« til at forringe centrale velfærdsydelser såsom barselsorlov, efterløn, pensionsalder eller dagpengereglerne.

»Men hvorfra ved de, at den politiske vilje ikke er der?« spørger Martin Ågerup.

»Det er en besynderlig politisk betragtning, al den stund at vi har en regering, der har som målsætning at øge arbejdsudbuddet med 55-60.000,« siger han.

Ifølge CEPOS vil det for eksempel øge arbejdsudbuddet med 40.000 personer, hvis man helt fjerner efterlønnen.

»Det er lidt flot bare at afvise så stor en udbudseffekt,« siger Martin Ågerup.

Hos Venstre anerkender finansordfører Jacob Jensen, at yderligere forsøg på at aktivere arbejdsløse måske ikke altid kan betale sige. Men ifølge ordføreren er det ikke kun på baggrund af et økonomisk, men også et socialpolitisk rationale, at Venstre støtter op om reformer af for eksempel overførselsindkomsterne.

»Der er måske en forskel mellem, hvad man kan kalde den økonomiske ’objektivitet’, og så den politiske hverdag, hvor vi trods alt har med mere end bare tallene at gøre, men også med menneskene, som det er vigtigt at hjælpe i den her sammenhæng,« siger han og fortsætter:

»At få folk ud på arbejdsmarkedet ser vi som måske det største sociale løft, man overhovedet kan give. Så kan det godt være, at Nina Smith i sine regneark kan dokumentere, at det ikke kan betale sig økonomisk, men så kan det i hvert fald menneskeligt betale sig, hvis ikke andet,« siger han.

I artiklen i Samfundsøkonomen argumenterer Nina Smith og Peder J. Pedersen også for, at man ud fra »socialpolitiske hensyn« bør »fortsætte med at videreudvikle forsøgene på at få flest mulige mennesker i den erhvervsaktive alder med i aktive tilbud«, men at det ikke er »alle mennesker i den erhvervsaktive alder, der kan bringes i selvforsørgelse«, og at det blandt andet er formålet med velfærdsstaten »at sikre de mennesker, der rammes af sygdom, ulykker og andre uforudsete hændelser«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er godt nok travlt ved håndvasken.
Stil dog de menneske økonomisk til ansvar for de skader, de har forvoldt sagesløse samfundsborgere.

Karsten Aaen, Flemming Berger, Torben K L Jensen, Egon Stich, Torben Skov, Søren Roepstorff, Ebbe Overbye og Lasse Glavind anbefalede denne kommentar

Og giv os vores sprog tilbage. Menneskelige hensyn kan aldrig være at skade nogle. Danmarks Liberale med deres kanoner og højskole Bertel som bannerfører har arbejdet seriøst på gennem nysprog at fjerne eller sløre ordenes substans, og dermed ødelægge sproget som analytisk redskab.
Jeg er gammelliberal. Derfor er jeg imod folk, der skader andre for at tilfredsstille egne behov.

Karsten Aaen, Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Berger, jørgen djørup, Torben Skov og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jamen, man skulle da aldrig have arbejdet på at øge arbejdsstyrken - SAMTIIDIG MED AT COMPUTEREN VANDT INDPAS OG ERSTATTEDE MANGE OPGAVER!

Steffen Gliese

I stedet for at arbejde på en stadig større frihed for folk i samfundet, har man arbejdet på igen at svinebinde folk økonomisk ud fra en amerikansk puritanisme, der mener, at arbejdet er en tilbedelse af Gud.
I stedet skulle man have sikret et endnu mere flydende arbejdsmarked, der kunne understøtte projektansættelse, opkvalificering og efteruddanelse og frihed til at beskæftige sig med opgaver og funktioner, der slet ikke hører til på arbejdsmarkedet.

Karsten Aaen, Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Berger, Torben K L Jensen, Peter Knap, Søren Roepstorff, Hans Larsen, Flemming S. Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lasse Glavind

Vi kan se, at den øvre bymiddelklasse er ved at være 'ude af krisen', når 'topøkonomerne' nu igen indtager deres naturlige plads som trumfkort i Indre By-journalistikkens argumentationskæder. Ejendomspriserne er igen på himmelflugt, og så kan det da kun gå for langsomt med at få støvet de gamle guttermænd og piger af (der godt nok en kort overgang under finanskrisen lignede inkompetente dilettanter) - alt er således ved det gamle i danske presse, og det er da også noget i disse ellers så usikre tider.

Torben K L Jensen, Egon Stich, Ebbe Overbye, jørgen djørup, Peter Knap, Søren Roepstorff og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Martin Madsen

Der er masser af lavthængende frugter - bare kør en tur langs Strandvejen og nabolag.

Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Berger, Torben K L Jensen, Egon Stich, Steffen Gliese, jørgen djørup, Torben Skov og Claus Jensen anbefalede denne kommentar

Arg .... Nina Smith .... det orakel der har været med i/eller skubber på stort set alle reformer der øget arbejdsudbuddet og/eller forringet vilkårene for de svageste på arbejdsmarkedet. Er hun mon sendt i byen af "eliten" der nu er bange for at masserne kommer med høtyvene og frygter et Danexit, eller en Trump effekt ?
Øgning af arbejdsudbuddet er og har aldrig været andet end presseballe overfor arbejdsmarkedet der skal trykke lønningerne. Alt andet er pølsesnak. Nu har Brexit og Trumps succes, så vist at den politik kan have omkostninger (selv om begge dele er totalt fejladresseret). Så mon ikke den gode Nina er sendt i byen ......... som så ofte før?

jørgen djørup, Karsten Aaen, John Christensen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar