Læsetid: 7 min.

Tidligere overvismand om undervisningsmateriale fra CEPOS: Vrøvl, lommefilosofi og tanketorsk

Nyt undervisningsmateriale fra CEPOS om ulighed i Danmark får kraftig kritik af økonomiprofessor og tidligere overvismand Niels Kærgård. Kritikken er ikke fagligt relevant, og professoren er i det hele taget ude på tynd is, svarer CEPOS
Nyt undervisningsmateriale fra CEPOS om ulighed i Danmark får kraftig kritik af økonomiprofessor og tidligere overvismand Niels Kærgård. Kritikken er ikke fagligt relevant, og professoren er i det hele taget ude på tynd is, svarer CEPOS
14. januar 2017

Den liberale tænketank Cepos har netop udsendt et gratis undervisningsmateriale med titlen Uligheden i Danmark, som gymnasier landet over kan benytte sig af i for eksempel samfundsfagsundervisningen.

Men materialet er langtfra en nøgtern og balanceret gengivelse af temaet ulighed, mener økonomiprofessor Niels Kærgård fra Københavns Universitet, der er tidligere overvismand og bl.a. for nylig har redigeret et temanummer af det videnskabelige tidsskrift Samfundsøkonomen om ’Uligheden og dens virkninger’.

Information har bedt Niels Kærgård gennemgå undervisningsmaterialet, og ifølge professoren er der elementer i udgivelsen, som nærmest må betragtes som decideret »vrøvl«.

Undervisningsmaterialet åbner som en beskrivelse af faktuelle forhold, men glider derefter over i et mere rendyrket debatindlæg, vurderer Niels Kærgård.

For eksempel beskriver forfatteren, Gunnar Viby Mogensen, dem, som får indkomst fra det offentlige, som en ’velfærdskoalition’.

»Omfordelingen har nemlig efterhånden gennem det sidste halve århundrede sørget for, at et flertal på godt 60 procent af vælgerne nu enten får den væsentligste del af deres indkomst gennem overførsler fra det offentlige, eller selv er ansat i det offentlige. Denne ’velfærdskoalition’ af vælgere må jo ifølge sagens natur være tilhængere af en fortsat kraftig omfordelingspolitik,« skriver forfatteren og peger på, at i samfundsdebatten vil velfærdskoalitionen af vælgere »stå ekstra stærkt, eftersom »en betydelig del af samfundets medier, som for eksempel radio og fjernsyn, selv er en del af den offentlige sektor«.

Ingen gang på jord

Men konklusionen, at 60 procent af vælgerne skulle være positive over for en kraftig omfordelingspolitik, fordi de enten modtager ydelser eller løn fra de offentlige, har ifølge Niels Kærgård ingen gang på jord.

»Det er noget vrøvl, mener jeg. Der er ikke nogen ens holdning eller interessesammenfald mellem de højtuddannede chefer i staten og kontanthjælpsmodtagerne, selv om de får deres penge fra samme sted. Man har ofte set, at højtstående i staten ender med at blive chefer i det private sektor og omvendt. Det er i strid med al fornuft at rubricere offentlige chefer sammen med kontanthjælpsmodtagere i stedet for sammen med private chefer,« siger han og betegner dele af undervisningsmaterialet som »lommefilosofiske argumenter«, der er »uden belæg«.

Et andet element i undervisningsmaterialets udlægning af uligheden i det danske samfund, som Niels Kærgård vurderer til at være blottet for nuancer, er gennemgangen af den relative fattigdom. Gymnasieelever, der læser CEPOS’ tekst, bliver mødt med en kritik af den fattigdomsgrænse, den daværende S-regering indførte i 2014.

Fattigdomsgrænsen blev fastlagt til at være, når en person tre år i træk har haft en disponibel indkomst under 50 procent af medianindkomsten. Da Karen Ellemann (V) blev socialminister i 2015 gjorde hun op med fattigdomsgrænsen.

En tanketorsk

Gunnar Viby Mogensen sår tvivl om, hvor meget »fornuftig mening man kan lægge i begrebet« og eksemplificerer:

»På langt sigt har afgrænsningen sikret, at der altid vil være en fattigdom at bekæmpe. Den vedtagne relative fattigdomsgrænse svarer jo til, at man ville give vore politikere en saks og et stykke snor, og så bede dem klippe den nederste lille del af. Efter klipningen er der naturligvis stadig mulighed for at klippe den nederste lille del af. Så problemet vil aldrig kunne løses.«

»Det er jo simpelthen en tanketorsk, som burde være opdaget i korrekturen,« siger Niels Kærgård og tilføjer.

»Hvis man flytter indkomst fra toppen til bunden af indkomstfordelingen behøver man ikke flytte medianen, så problemet er langtfra uløseligt.«

Niels Kærgård er også uenig i, hvad han opfatter som forfatternes fortælling om, at større ulighed så længe alle bliver rigere, er positivt.

»Viby er meget hånlig over for argumentet om, at hvis alle bliver mere velhavende, men de rigere bliver endnu rigere end de andre, så kan man tale om fattigdom. Den relative fattigdom afviser han fuldstændig. Hvis alle bliver rigere, så er det kun misundelse, hvis ikke alle er glade for det. Det må man tage med et gran salt,« mener Niels Kærgård.

Forskellige former for fattigdom

Den relative fattigdom bagatelliserer Gunnar Viby Mogensen således i alt for høj grad, fortæller Niels Kærgård, som i stedet mener, man bør anerkende, at der kan være tale om forskellige former for fattigdom.

»Skal man være afbalanceret, er man nødt til at erkende, at fattigdom kan have to sider, en relativ og en absolut. De steder, hvor Viby laver den skelnen, er han meget kritisk over for den relative fattigdom. Men den relative fattigdom er et reelt problem – det er noget andet ikke have råd til iPhone, pc og ferie ved Middelhavet, hvis alle ens kammerater har, end hvis de heller ikke har,« siger Niels Kærgård og peger på den sociale ulighed, som hænger sammen med den relative fattigdom.

»Social ulighed er også andet end indkomstulighed,« siger Niels Kærgård.

»Man bør også se på f.eks. helbred, levetid og uddannelsesmuligheder, og her er det rimeligt at nævne, at der er næsten 10 års forskel i levetid på de bedst og dårligst stillede grupper, de højst og lavest uddannede. Og det er en forskel, der er i stigning. I 1987 var gabet på levetid mellem de højest og lavest uddannede fem og et halvt år, mens den i 2009 var steget til næsten ti år,« siger Niels Kærgård, der selv har diskuteret et bredere ulighedsbegreb i en artikel i det ovenfor nævnte temanummer af tidsskriftet Samfundsøkonomen.

Derfor finder han det kritisabelt, at et undervisningsmateriale om ulighed i Danmark slet ikke diskuterer den bredere definerede sociale ulighed, men kun forholder sig til den såkaldte Gini-koefficient.

Manglende henvisninger

Hvis elever undervist i CEPOS’ materiale skulle få lyst til at gå videre med Gunnar Viby Mogensens pointer og argumenter, så kan de støde på forhindringer. For eksempel henviser teksten til »en professor ved universitetet i Oxford« eller »en international gruppe af kvalificerede økonomer« uden henvisning til hvem, der er tale om.

Det er derfor ikke muligt at få indblik i kilderne, og det er kritisabelt, at man således har vanskeligt ved at gå bag om påstandene, mener Niels Kærgård.

Et andet problematisk punkt i undervisningsmaterialet er de tal, der bliver sat fokus på i materialet. Her mener Niels Kærgård, at forfatteren har udvalgt tal, som passer i hans fortælling – og at han i hvert fald ikke synliggør tallenes usikkerhed.

»F.eks. nævnes kun OECD’s tal for Gini-koefficienter, mens Eurostats tilsvarende tal, der viser en langt højere grad af ulighed i Danmark, ikke nævnes. I OECD-tallene, som Viby bruger, er vi sammen med Norge det mest lige land, mens der i Eurostats tal er en halv snes lande, der er mere lige end os,« siger Niels Kærgård og fortsætter:

»Ulighed er ikke objektivt og entydigt måleligt. Det er vanskeligt.«

I forordet i udgivelsen står skrevet, at »CEPOS lægger vægt på, at notaterne er skrevet af fagpersoner med solid viden og indsigt, så det faglige indhold er i højsædet.«

Niels Kærgård mener nu ikke, at undervisningsmaterialet kan bruges som selvstændig og eneste undervisningsmateriale:

»Det repræsenterer en bestemt synsvinkel, så hvis jeg skulle bruge det, ville jeg også bruge det til at vise, hvorfor der er behov for kildekritisk læsning af den slags tekster,« siger den tidligere overvismand.

Modsvar fra CEPOS

Da Information henvender sig til CEPOS’ direktør, Martin Ågerup, har han en uge forinden reklameret for undervisningsmaterialet på Twitter. Efter at være blevet forelagt kritikken fra Niels Kærgård, ringer han tilbage og forklarer nu, at det ikke var hensigten, at materialet om ulighed skulle stå alene.

Der er derimod tale om et oplæg til debat, der skal stå over for et undervisningsmateriale skrevet af en forfatter fra en anden økonomisk skole, og undervisningsmaterialet burde derfor ikke være blevet lagt ud for sig selv.

Det fremgår dog ikke af Gunnar Viby Mogensens tekst, at det ikke skulle kunne stå alene. Og det fremgik heller ikke af CEPOS’ hjemmeside, før tænketanken efter Informations henvendelse publicerede et undervisningsmateriale om ulighed af økonomen Finn Kenneth Hansen fra Center for Alternativ SamfundsAnalyse (CASA) og anførte på hjemmesiden:

»De to tekster udtrykker hver deres holdning til ulighed og kan derfor med fordel læses som supplement til hinanden.« Materialet fra Finn Kenneth Hansen var bestilt og leveret til CEPOS måneder inden Informations henvendelse.

Martin Ågerup understreger desuden, at han er helt uenig med Niels Kærgård, når professoren mener, at Gunnar Viby Mogensens undervisningsmateriale er farvet.

»Der er tale om to personer med forskellige holdningsmæssige udgangspunkter. Jeg ser ingen relevant faglig kritik, og de steder, hvor Kærgård går ind fagligt, så er han på tynd is,« mener Martin Ågerup, der blandt andet fremhæver Niels Kærgårds kritik af begrebet ’velfærdskoalitionen’.

»Han kan ikke have sat sig ind i den litteratur, der er om velfærdskoalitionen. Vi har sådan en som Martin Paldam (økonomiprofessor på Aarhus Universitet, red.), der har været med til at udvikle begrebet velfærdskoalition,og som vurderer, at det har en relevans, når man skal forstå dynamikkerne i velfærdsstaten,« siger Martin Ågerup.

Derudover mener han, at Gunnar Viby Mogensen er i sin gode ret til at bruge tal fra OECD til at beskrive ulighed, da Eurostat ifølge ham har databrud over tid og heller ikke bliver brugt af Finansministeriet og Det Økonomiske Råd.

Hvad fattigdomsgrænsen angår, skriver Martin Ågerup i en mail til Information, at Niels Kærgård teoretisk set har ret, »men i praksis kan det ikke lade sig gøre at flytte indkomst på den måde, som Kærgård beskriver.«

I mailen skiver Martin Ågerup desuden, at også »Vismændene, Finansministeriet, OECD, AE-rådet, CEPOS m.fl.« jævnligt udgiver skrifter, »som alene ser på økonomisk ulighed« og altså ikke også inddrager social ulighed, sådan som Niels Kærgård mener, at man bør.

Information har forelagt interviewet med Niels Kærgård om undervisningsmaterialet for forfatteren til materialet, Gunnar Viby Mogensen, men han har afvist at kommentere kritikken fra professoren med den begrundelse, at der ikke foreligger en skriftlig fremstilling fra Niels Kærgårds egen hånd.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • Kurt Nielsen
  • Niels Duus Nielsen
Flemming Berger, Kurt Nielsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Oh, er CEPOS utroværdige. Hvilken overraskese.

Allan Stampe Kristiansen, Mads Berg, Mads Knudsen, Helene Kristensen, Flemming Berger, Hanne Ribens, Morten Blicharz Nielsen, Torben K L Jensen, Torben Kjeldsen, Steffen Gliese, Søren Andersen, Einar Carstensen, Niels Duus Nielsen, Ib Christensen, Torben Skov, kjeld jensen, Kurt Nielsen, Poul Anker Sørensen, Hans Larsen, Anne Eriksen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
John Rohde Jensen

Hvorfor er det lige at CEPOS kan uddele dette materiale gratis? Hvem er det, som betaler?

Allan Stampe Kristiansen, Brian Jensen, Flemming Berger, Hanne Ribens, Britt Kristensen, Morten Blicharz Nielsen, Jan Kønig, Arne Lund, Einar Carstensen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Sjovt nok spurgte jeg min liberale svoger her i weekenden hvorfor vi aldrig har gjort vores skatteyderfinansierede undervisningsmaterialer og håndbøger frit tilgængelige på nettet for hvem der ønskede at blive klogere.

Hans svar var fordi vi ikke er en socialistisk stat.
Det er ikke til at hitte hverken op eller ned på de liberales holdninger. Senerer på aftenen var han forarget over hvor meget et ATP betalt kursus koster.

Allan Stampe Kristiansen, Ole Frank, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

@John Rohde Jensen
Sådan har det da altid været med informationer andre ønsker at serverer på et sølvfad.
Hvis du aner et sølvfad, så husk hvad vi lærte om kildekritik og tekstanalyse i skolen.

Flemming Berger, Morten Blicharz Nielsen og Ulla Søgaard anbefalede denne kommentar
Curt Sørensen

Hvordan kan en liberalistisk propagandaorganisation komme til at levere undervisningsmateriale til gymnasierne? Det må vi høre nærmere om!

Allan Stampe Kristiansen, Mads Berg, Mads Knudsen, jørgen djørup, Hanne Ribens, Torben Bruhn Andersen, Hans Larsen, Dan Jensen, Britt Kristensen, Morten Blicharz Nielsen, Bruger 196134, Ebbe Overbye, Anne Eriksen, Finn Lindberg, Anne-Marie Paul, Liliane Murray, Kim Houmøller, Carsten Mortensen, Vivi Rindom og Peter Jensen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Skolerne burde benytte materialet til at undervise i eleverne i at være opmærksomme på, at de udsættes for manipulation.

Allan Stampe Kristiansen, Mads Berg, Brian Jensen, Mads Knudsen, jørgen djørup, Hanne Ribens, Torben Bruhn Andersen, Olav Bo Hessellund, Dan Jensen, Britt Kristensen, Morten Blicharz Nielsen, Ulla Søgaard, Anne Eriksen, Steffen Gliese, Finn Lindberg og Thomas Petersen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Ib Christensen, amerikanerne har faktisk ret til at læse alt, hvad skatteyderbetalte forskere publicerer. Så der er på nettet en sand guldgrube af spændende videnskabelige artikler til fri afbenyttelse fra en lang række statslige myndigheder, såsom officersskoler, geologiske forskningscentre, naturparker osv. etc.

Og mig bekendt er USA ikke et socialistisk land.

Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Bruger 196134, Finn Lindberg, Thomas Petersen, Einar Carstensen, Janus Agerbo og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Økonomer ved hvordan der tjenes penge, men bør ikke bruges til udgivelse af materiale om ulighed og fattigdom, det er uden for deres kompetanceområde.

De fleste danskere har en formue af en størrelse, der gør at de er 'en eller to' ulykker i deres liv fra selv, at blive fattig og 100% afhængig af andre i samfundet, det gælder også for flertallet af økonomer.

Henrik Petersen, Allan Stampe Kristiansen, Helene Kristensen, Eva Bertram, Jens Kofoed, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Eriksen, Thomas Petersen, Liliane Murray, Kim Houmøller, Ib Christensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Ulighed i samfundet à la Cepos mangler seriøsitet og saglighed!
- Altså absolut intet nyt fra Cepos.

Allan Stampe Kristiansen, Tue Romanow, Britt Kristensen, Steffen Gliese, Anne Eriksen, Finn Lindberg, Arne Lund, Liliane Murray og Einar Carstensen anbefalede denne kommentar

CEPOS er ved at visne hen - helt berettiget.

Engang troede liberalisterne at der ville komme noget anvendelig teori ud af den såkaldte tænketank, men synonymt gælder: CEPOS = LA = Venstre = "skattelettelser og nedrivning af staten" ...og intet derud over.

Allan Stampe Kristiansen, Torben Kjeldsen, Britt Kristensen, Mads Kjærgård, Anne Eriksen, Finn Lindberg, Liliane Murray og Einar Carstensen anbefalede denne kommentar

"I mailen skiver Martin Ågerup desuden, at også »Vismændene, Finansministeriet, OECD, AE-rådet, CEPOS m.fl.« jævnligt udgiver skrifter, »som alene ser på økonomisk ulighed« og altså ikke også inddrager social ulighed, sådan som Niels Kærgård mener, at man bør."

Hvis CEPOS' materiale handler om økonomisk ulighed, bør dette præciseres i navngivelsen, ellers er der tale om vildledning. Og hvis CEPOS vil skabe transparens og lødighed med materialet, skal der henvises konkret til kilderne bag de påstande/teser, som danner baggrund for konklusionerne i materialet. Formentligt har (også) denne pakke fra CEPOS størst læringspotentiale for den danske ungdom som et helt aktuelt, samtidshistorisk propagandaindslag - direkte rettet mod ungdommen; det ville være givtigt for vort oplysnings- og dannelsesniveau om det primært blev anvendt således i de gymnasier, som måtte være fantasiforladte og følgagtige nok (dvs. desværre nok en hel del af dem).

Allan Stampe Kristiansen, Flemming Berger, Kurt Nielsen, Ebbe Overbye og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Tænk engang ....i dette land herskede der engang forargelse over DDR's undervisning mm.

Allan Stampe Kristiansen, Brian Jensen, Mads Knudsen, Ande Høgh, Hans Larsen, Eva Bertram, Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen, Steffen Gliese, Finn Lindberg og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Liliane Murray

Det er jo rent højreorienteret neoliberalt ideologisk propaganda, ja jeg vil endda sige;- indoktrinerende.

Var der nogen der sagde Kina? Nordkorea?

Egon Stich, Allan Stampe Kristiansen, Vivi Rindom, Bjarne Andersen, Mads Knudsen, Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen, Steffen Gliese og Finn Lindberg anbefalede denne kommentar

Lige lovlig dristigt af CEPOS, at trække Martin Paldam frem som sandhedsvidne. Paldam er elev af Milton Friedmann fra Chicago-skolen. Sidst i 80'erne og beg. af 90'erne, var Paldam økonomisk rådgiver for Pinochet-styret i Chile. Så Paldam er da bestemt den rette til at se sammensværgelser i socialpolitikken og tale om velfærdskoalitioner.
Ved Ågerup ikke det?

Per Rønne-Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, Curt Sørensen, Torben K L Jensen, Mads Knudsen, Tue Romanow, Flemming Berger, Hanne Ribens, Britt Kristensen, Niels Duus Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Kjeldsen, Peter Marckwardt, Peter Jensen, Anne Eriksen, Steffen Gliese og Finn Lindberg anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Brug det i undervisningen som et eksempel på misinformation og vigtigheden af kildekritik. Forvent mere af den slags i fremtiden, hvor løgne og direkte faktaresistente artikler bliver brugt i kampen mod velfærdssamfundet.
Landbrugspakken er et godt eksempel på løgnen har taget helt over!

Allan Stampe Kristiansen, Bjarne Andersen, Mads Knudsen, jørgen djørup, Helene Kristensen, Arne Lund, Hanne Ribens, Torben Bruhn Andersen, Olav Bo Hessellund, Carsten Mortensen, Britt Kristensen, Morten Blicharz Nielsen, Ebbe Overbye, Peter Jensen, Jens Erik Starup, Anne Eriksen, Steffen Gliese og Finn Lindberg anbefalede denne kommentar

Økonomer der skændes. Min bare.....
Kommentarer der afspejler politiske holdninger.
Det være sagt uden holdning til indholdet.

Niels K. Nielsen

Når man betænker, hvor kraftig en systembevarende indoktrinering, der finder sted i skoler og samfund - f.eks. via Danmarks Systembevarende Radio - den manglende statskritiske forskning mv - ja, så er Cepos befriende nødvendigt.

Og i øvrigt en nødvendighed for at skabe den samfundskritiske debat og samfundsmæssige tilpasning, som gør en velfærdsstat mulig på sigt.

René Arestrup

Diskussioner mellem økonomer kan ikke bruges til ret meget al den stund, at økonomi ikke er en eksakt videnskab, men altid indeholder et ret betragteligt element af skøn, løsrevet teori og personlige holdninger. På den baggrund kan det undre, at økonomers ord stadig bliver tillagt stor betydning i samfundsdebatten og den politiske proces. Økonomer tager ofte fejl - og det vil de blive ved med at gøre.

Allan Stampe Kristiansen, Bjarne Andersen, Niels Duus Nielsen, Helene Kristensen, Hanne Ribens, Carsten Mortensen, Eva Bertram, Henrik Leffers, Liliane Murray, Kurt Nielsen, Britt Kristensen, Lars Bo Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, steen nielsen, Nickey Fregerslev, Anne Eriksen, Leo Nygaard, Steffen Gliese og Jens Falkenberg anbefalede denne kommentar
steen nielsen

Cepos har fået ubegrænsede magtbeføjelser, det har medlemmer af samme, selv offentligt, indrømmet! Det betyder at afviklingen af velfærdsstaten er sat på skinner og Cepos bestemmer farten, det betyder også, at en enhver krone der bliver brugt på andet end at forbedre arbejdsudbudet eller konkurrenceevnen er uansvarlig, efter år 0, er der kun en ansvarlig politik, den Cepos dikterer! Det betyder reelt at der ikke kan føres socialpolitik udenom CEPOS!

Bjarne Andersen, Liliane Murray og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Fake nyheder, fake mails - fake materiale til gratis uddeling - det er fremtiden...

Pengestærke foretagender (og politiske organer) kan frit "uddele" deres mere eller mindre manipulerede budskaber til "folket", hvilket ofte vil sige en mængde institutioner af off. art samt skoler m.v.
Især medicinalbranchen har mange penge på spil, idet de store investeringer man sætter i et produkt, skal hentes hjem - med modifikationer undervejs - snarere end sandheden.
Forskere på PhD uddannelser skal igennem såkaldte "Penkowa-kursus", hvor man lærer at det er strengt forbudt at fuske!
Der er stadig flere nedskæringer på forskning, bl. a af Esben L. Larsen, mere bureaukrati og kontrol
og når der søges midler, skal man overdrive resultatet for at få dem.

Allan Stampe Kristiansen, Liliane Murray, Kurt Nielsen, Morten Blicharz Nielsen, Niels Duus Nielsen, Kim Houmøller, Philip B. Johnsen og steen nielsen anbefalede denne kommentar

Jep, lad os alle sprede budskabet fra - og om CEPOS

Det er heldigvis almindeligt kendt, uden for den blå cirkel, at CEPOS er en bagstræberisk organisation, der ønsker, at fører os tilbage til "de gode gamle dage", hvor forskellen på samfundets top og bund, kunne forklares med initiativ og virkelyst i toppen contra dumhed og dovenskab på bunden. Dengang de rige var rige, og de fattige var fattige, uden blødsøden omsorg fra fællesskabet.

CEPOS' analyser består altid i, at tvangsfører enhver ny tanke, ethvert initiativ, ethvert problem(undskyld - udfordring) og enhver fremtidsplan tilbage til de ortodokse liberale dyder: Mindre skat og større privatisering. Over dette tema, kan CEPOS komponerer det ene salmevers efter det andet, og menigheden synger i disse årtier gladeligt med på alt "det nye og moderne".

Naturligvis skal doktrinet implementeres i gymnasiet, og jeg kan efterhånden tvivle på, om kildekritik er på dagsordenen længere. Gymnasierne har jo de seneste par generationer været blå højborge.

Allan Stampe Kristiansen, Steffen Gliese, Bjarne Andersen, Kurt Nielsen, Britt Kristensen, Anne Eriksen, Lars Bo Jensen, Ebbe Overbye, Philip B. Johnsen og steen nielsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Lejf Hansen

Leo Nygaard også min bare.....
Men undervisningsmateriale fra Cepos.
Det svare vel til at læse Luthers lille Katekismus.

Philip B. Johnsen

Fra artikel:
Niels Kærgård er også uenig i, hvad han opfatter som forfatternes fortælling om, at større ulighed så længe alle bliver rigere, er positivt.

»Viby er meget hånlig over for argumentet om, at hvis alle bliver mere velhavende, men de rigere bliver endnu rigere end de andre, så kan man tale om fattigdom. Den relative fattigdom afviser han fuldstændig. Hvis alle bliver rigere, så er det kun misundelse, hvis ikke alle er glade for det. Det må man tage med et gran salt,« mener Niels Kærgård.

Her er det blevet tydeligt, at der er tale om økonomisk vækst og de deraf påståede medfølgende forbedring af økonomiske forhold for all, i takt med væksten stødt vokser i verden.

I USA trækker privatforbruget 69 procent af bruttonationalproduktet (BNP).
Herhjemme udgør det 50 procent af bruttonationalproduktet.

Problemet er indlysende, men sandheden ilde hørt:
Ingen nulevende økonom har til dato kunne skabe, samlet set global vækst, uden brug af energi fra afbrænding af kul, olie og gas.

Ingen nulevende økonom har til dato kunne beskrive et alternativ, der kan skabe samlet set global vækst i fremtiden, uden energi fra afbrænding af kul, olie og gas.
Konklusionen må derfor være, at traditionelle vækst økonomer generelt og samlet set, ikke har forstået, hvad gode økonomiske forhold er, økonomer har ikke forstået skabelsen af samlet set økonomisk vækst, rimelig fordeling af den samlede velstand (ulighed) og på den ’lange bane’ bekæmpelse af fattigdom.

CEPOS er en fundamentalistisk religiøs sekt, der spreder farlig og ondsindet provaganda for at opnå, at en lille skare mennesker i toppen af sekten, kan blive helt ustyrlig rige, på alle andres bekostning.

Allan Stampe Kristiansen, Vivi Rindom, Torben K L Jensen, Liliane Murray, Kurt Nielsen, Dan Jensen, Jens Kofoed, Niels Duus Nielsen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

PS.
Hvis nogen er i tvivl om hvad BNP er:

Bruttonationalproduktet (BNP) er et mål for værdien af et lands samlede produktion af varer og tjenester minus værdien af de anvendte råstoffer.

steen nielsen

Indoktrinering bliver igen god latin.

Gyldendals Store Danske: Citat:
indoktrinering, det at påføre andre mennesker bestemte meninger og holdninger. Begrebet omfatter ikke alene indholdet af det påførte, fx et politisk eller et religiøst budskab, men også og måske især de metoder, fx overtalelse, suggestion og gruppepres, som tages i anvendelse hertil, og er karakteriseret ved, at der ikke appelleres til personlig dømmekraft eller selvstændig tænkning, ligesom en saglig diskussion af indholdet undgås. Medvirkende til indoktrinering er desuden forholdelse af væsentlige oplysninger og af mulighed for personlig stillingtagen.

Ordet indoktrinering kommer af in- og afledn. af doktrin.

Indoktrinering står derfor i et direkte modsætningsforhold til begreber som oplysning og undervisning, der som opgave har en alsidig sags-belysning og som mål forståelse. Vanskeligere er det at drage grænsen i forhold til begrebet opdragelse, der sigter mod holdningspåvirkning i tilknytning til intellektuel erkendelse. En generel prægning af personligheden i social, moralsk, æstetisk, politisk og religiøs henseende falder således ikke ind under begrebet indoktrinering, når den er ledsaget af en intellektuel bearbejdning.

Ordet indoktrinering, der kendes fra slutningen af 1950'erne, opnåede særlig aktualitet i 1974 i forbindelse med den såkaldte indoktrineringsdebat, idet drøftelsen i forbindelse med den betydelige ændring i formålsbestemmelsen i Folkeskoleloven af 1975 satte spørgsmålstegn ved skolens opgave som ikke blot kundskabsformidlende, men også opdragende

Niels Duus Nielsen, Nickey Fregerslev, Liliane Murray og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

@ Ib Christensen - Ja det er jo et rigtigt godt undervisningsmateriale, forudsat det anvendes rigtigt, og her mener jeg, til undervisning i "manipulation" - et endda rigtigt godt materiale !!

Allan Stampe Kristiansen, Steffen Gliese, Hanne Ribens og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

CEPOS siger:»Omfordelingen har nemlig efterhånden gennem det sidste halve århundrede sørget for, at et flertal på godt 60 procent af vælgerne nu enten får den væsentligste del af deres indkomst gennem overførsler fra det offentlige, eller selv er ansat i det offentlige. Denne ’velfærdskoalition’ af vælgere må jo ifølge sagens natur være tilhængere af en fortsat kraftig omfordelingspolitik,«
Jeg ved ikke, hvilken 'sagens natur' forfatteren påberåber sig.... Til gengæld ved jeg - og de fleste andre - at der helt konkret ikke er et flertal bag en kraftig omfordelingspolitik, jf 'systemskiftet' siden 2001.
Udtalelsen er således faktuelt helt på niveau med de modeller, mange økonomer benytter sig af. DREAM ON.

Allan Stampe Kristiansen, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det politiske i sagen er holdningen til hvor mange, der skal betale til sig selv gennem omfordelingen.
Jo flere der gør det, jo flere bureaukrater ansat i det offentlige. En ældgammel tese, som jeg har set på tryk fra 1950. Siden er det kun gået opad.
Før (2000) sagde man 80% af de øverste betaler til de 80% nederste, hvilket betyder at 60% betaler til sig selv - gennemsnitlig. Nu kan det vel være 90% > 80% betaler til sig selv.
Statens andel i BNP var under 20% i 1950. Nu er den 55% (vejledende tal).
Det kaldes socialdemokratisme.

Flemming S. Andersen

Hvorfor opstandelsen?

Har CEPOS nogensinde produceret nogle indslag af andet end negativ værdi??

Allan Stampe Kristiansen, Torben K L Jensen, Birte Andersen, Steffen Gliese, Ande Høgh, Hanne Ribens og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar
Søren Rehhoff

Jeg synes ikke rigtig det giver mening, når man som Gunnar Viby Mogensen snakker om en "velfærdskoalition" på 60%, der som de eneste skulle være interesseret i kraftig omfordeling. Omfordeling foregår jo via statslig lovgivning og alle grupper i samfundet har vel en interesse i hvordan lovgivningen påvirker fordelingen af samfundets ressourcer, fordi det påvirker størrelsen af deres indkomst. Det er bl.a. derfor erhverslivet har lobbygrupper der prøver at påvirke lovgivningen til deres egen fordel. Omfordeling behøver jo heller ikke at være motiveret af et ønske om større lighed. landbruget og andre erhverv så sikkert gerne at, der blev stillet flere midler til deres disposition, uden at bekymre sig synderligt om ligheden i smafundet og selv et parti som LA er interesseret i omfordeling, når de argumenterer for topskattelettelser, hvilket ville en indirekte omfordeling, der favoriserede dem med høje indkomster.

Allan Stampe Kristiansen, Kristian Rikard, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
steen nielsen

Så hvis ca. 50% af vores BNP kan årsagsforklares til forbrug (Og ca. 65% af USA`s BNP kan), bør vi så ikke sørge for at folk kan forbruge og at de grupper der kan forbruge mere kan få mulighed for det. Hvem kan forbruge mere end de gør nu? typisk det mest udsatte grupper, og det er der, vi skærer mest ned og forhindrer forbrug, er det en dårlig forretning at tænke socialt??????

steen nielsen

Så hvis ca. 50% af vores BNP kan årsagsforklares til forbrug (Og ca. 65% af USA`s BNP kan), bør vi så ikke sørge for at folk kan forbruge og at de grupper der kan forbruge mere kan få mulighed for det. Hvem kan forbruge mere end de gør nu? typisk det mest udsatte grupper, og det er der, vi skærer mest ned og forhindrer forbrug, er det en dårlig forretning at tænke socialt??????

Philip B. Johnsen

steen nielsen
Hvis de fattigeste i Danmark får flere penge, så bruger de dem på vintertøj og bedre mad og det er helt nødvendigt, hvis ikke børnene i Danmark, som i USA i dag, skal være tabere i samfundet fra fødslen.

I CEPOS optik er fattigdom lønsomt, det handler om konkurrence samt produktivitet og arbejdsudbud. I standard-økonomisk tankegang arbejdsudbuddet, det samlede antal timer, som CEPOS mener personerne i en befolkning, ønsker at arbejde ved en given realløn, (altså udbuddet af arbejdskraft, ikke udbuddet af jobs), hvor CEPOS opfattelse er, at de fattige bogstaveligt talt 'skal' være sultne nok til ethvert job der tilbydes, precist så sultne, at de fattige må tage to job for, at holde sulten fra døren, et der betaler huslejen og så et job nummer to, der næsten mættet familien, så Danmark kan være konkurencedygtigt på produktions enhedspriser i forhold til amerikanske løn og arbejdsvilkår.

Slaveriet er ikke ophævet, hvis det står til CEPOS.

De aller største gevinster, ved udryddelse af fattigdom, uden det samtidig forøger de menneskeskabte klimaforandringer, er i de meget fattige og de allerede ekstrem klimaforandrings plagede lande i f.eks. Afrika.

Den afrikanske bonde, får mange børn, der ofte dør tidligt af sygdom eller fejlernæring, den fattige bondes børn er dyre at brødføde og ofte er det en umulig opgave, der føre til sygdom, det er kostbart og tidskrævende for den fattige bonde at behandle, hvilket er medvirkende til, at holde familien i fattigdom.
Hvis blot den fattige afrikanske bonde, kan samle opsparet kapital til en cykel, kan bonden komme ud af den ekstreme fattigdom, transportere sine afgrøder til markedet på nogle timer, hvor det tidligere tog dage til fods båret på ryggen af familien, solgt til dårlig pris, da det ikke er muligt at transportere afgrøderne til det næste marked for bedre pris, uden en cykel.

Det er faktisk forskellen fra livet i ekstrem fattigdom til at skabe kimen til den økonomisk fremgang, der leder familien ud af den ekstreme fattigdom.

Fattigdom og befolkningstilvækst er to alen af et stykke.

Det er ikke en pointe, at vejen er svær eller politikere ikke ved hvordan, de skal handle, det er kun et spørgsmål om prioritering og vilje til at handle.

Fattigdom og fødselsrater følger hinanden:
Fra link:
"The World has reached Peak Number of Children!world population continues to grow, but the number of children in the world has now reached its peak.

In 1960 we were 1 billion children below 15 years of age and we were 35% of the world population.
Now there are 1,9 billion children in the world, but they are but 27% of world population.

In 2050 there will still be an estimated 1.9 billion kids, but they will be only 20% of world population.
The reason, 40% of world population has less than 2 children per women and thus compensationg for the 18% that get more than 3 children per women."

Link:
http://esa.un.org/unpd/wpp/publications/files/key_findings_wpp_2015.pdf
http://esa.un.org/unpd/wpp/unpp/p2k0data.asp

Karsten Aaen, Allan Stampe Kristiansen, Torben K L Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

PS.
steen nielsen
Det skal være slut med business as usual, det virker ikke, 'vi' skal bruge business as unusual'.

Blandt de vigtigste forandringer der skal til, er retfærdig handel, hvor multinationale virksomhedder ikke knuser lokale virksomhedder, at de multinationale virksomhedder har socialt ansvar, hvor de operere og naturligvis, at de betaler skat alle steder, hvor de er aktive.

Torben Kjeldsen

CEPOS's såkaldte undervisningsmateriale er såmænd 'blot' et neoliberalt politisk indlæg, og det skriver de selvfølgelig i introduktionen under 'læsevejledning', smil. Her kunne der passende stå: Denne pjece indholder klare politiske holdninger, der kun ser kapitalisme og et 'frit' marked som det vigtigste, for at et samfund kan bestå og skabe vækst. Ulighed er blot et vilkår i en sund konkurrence, du er din egen lykkes smed. Hvis du vil sikre dig mod sygdom eller arbejdsløshed eller andre 'hændelser' må blot tegne en forsikring. Du skal vide, at vi støtter rigmandsvældet. Vi tror på at du bliver rigere hvis de rige bliver rigere. Staten er blot et onde, uproduktivt og til skade for den enkeltes frihed. Vores øvrige krav. Enhver der ikke kan finde arbejde må selv bære ansvaret, du må selv betale din uddannelse, du må selv købe din bolig, bekæmpelse af fx CO2 sker med udgangspunkt i markedet, kan det ikke konkurrerer lader vi være, du må selv betale din sygdom, din ferie og din alderdom. DR ser vi gerne nedlagt, vi vil helst undgå kritik der skader forretningen og den enkeltes frihed. God fornøjelse med din læsning. Har CEPOS forstand på samfund og samfundøkonomi, nej men det behøves man heller ikke for at bedrive politik. Det ville klæde dem hvis de bare sagde at de var LA støtter, fred være med det. Og synes jeg ærlig talt man burde ansætte et par jounalister eller flere der havde forstand på samfund og økonomi, istedet for at give CEPOS så meget pressetid. Så her er lidt hjælp, hver gang CEVAS eller CEPOS udtaler sig, så lad dem stå på samme side i avisen under en mere intelligent overskrift. Det kunne være denne 'overraskende' clickbait' overskrift LA ønsker topskatten sat ned. De støtter sig til deres politiske økonomirådgiver fra CEPOS. Og en lige så overraskende overskrift socialdemokratiet bla.bla. støtter sig til CEVAS . Nå men helt ærligt luk nu for flere CEPOS input, det er jo bare reklame for LA. Godaften

"Hvorfor er det lige at CEPOS kan uddele dette materiale gratis? Hvem er det, som betaler?"

Mon ikke forklaringen til dels ligger i pressens bestyrelser?
Der skal jo generes overskud til ejerne af pressen, b.la. gennem annoncer.
Korruption kan antage mange skikkelser.