Læsetid: 4 min.

Udenrigsministeriet bad politidirektør om at sikre et ’værdigt’ kinesisk statsbesøg

Den garvede embedsmand Johan Reimann forsøgte at prikke huller i Tibetkommissionens teorier under torsdagens afhøringer. Han såede tvivl om hele grundlaget for kommissionens arbejde og afslørede desuden indholdet af en påfaldende telefonsamtale
I går blev tidligere politidirektør i København, Johan Reimann, afhørt i Tibetkommissionen.

I går blev tidligere politidirektør i København, Johan Reimann, afhørt i Tibetkommissionen.

Jakob Dall

20. januar 2017

TIBETKOMMISSIONEN DAG 14 – Tidligere politidirektør i København, Johan Reimann, leverede torsdag et festfyrværkeri af en afhøring i Tibetkommissionen.

Den 63-årige embedsmand var indkaldt for at gøre kommissionen klogere på, hvilken rolle han som daværende politidirektør i København spillede i forbindelse med et kinesisk præsidentbesøg i 2012.

Reimann tog tre udskældte politiledere i forsvar, tørrede ansvaret for en mulig krænkelse af Grundloven af på nogle menige betjente og gav desuden oplysninger om en yderst opsigtsvækkende telefonsamtale, som vi skal vende tilbage til om et øjeblik.

Afhøringen af Johan Reimann tilførte et historisk pust til det iltfattige retslokale i Østre Landsret. Reimann var i 1980’erne en af de helt centrale embedsmænd i den såkaldte Tamilsag, som væltede Schlüter-regeringen. Dengang blev Reimann kendt for at have hjulpet justitsminister Erik Ninn-Hansen med at vildlede Folketinget.

’Når man er ansat som embedsmand i et ministerium, så står man last og brast med ministeren, og hvis man ikke er indstillet på at ofre sig, så skal man blive væk.’ Det mantra synes at have været definerende for Johan Martini Reimanns karriere.
Læs også

I Tibetsagen er der igen tale om vildledning af Folketinget.

Under det kinesiske statsbesøg i 2012 gemte politiet kinakritiske demonstranter væk bag mandskabsvogne og konfiskerede tibetanske flag. Politiet benægtede efterfølgende over for Folketinget, at der fandtes skriftlige ordrer om at holde demonstranter og flag ude af syne for præsidenten. Siden er det kommet frem, at en sådan ordre rent faktisk fandtes.

Spørgsmålet er, om Reimann igen har haft en finger med i spillet.

Orientens mystik

Kommissionen havde allerede inden torsdagens afhøring afsløret, at Johan Reimann forud for besøget havde haft en telefonsamtale med chefen for Udenrigsministeriets Protokol – en lille afdeling, som er ansvarlig for højniveaubesøg fra udlandet.

I Udenrigsministeriet var det velkendt, at den kinesiske delegation havde et stærkt ønske om at undgå demonstrationer og »fornærmende manifestationer«, da de ikke ville »tabe ansigt«.

Kan det tænkes, at chefen for Protokollen ringede til Johan Reimann for at spørge, om politiet kunne sørge for, at der ikke ville være synlige demonstrationer under besøget?

Nej, lød beskeden fra Reimann.

»Jette Nordam [Protokolchefen, red.] ringer til mig og betoner vigtigheden af, at besøget gennemføres værdigt og ordentligt af fuldstændig saglige hensyn,« sagde han.

Ifølge ham nævnte Nordam intet om, at kineserne var bange for at tabe ansigt. Et udtryk, han i øvrigt ikke bryder sig om.

»Det lugter lidt for meget af Orientens mystik for min smag.«

Desuden var det ikke usædvanligt for ham som politidirektør at drøfte kommende statsbesøg med Udenrigsministeriets Protokol, sagde han.

»Det er meget hyppigt forekommende, at interessenter henvender sig til Københavns Politi og til mig med ønsker. Så det et ikke særligt opsigtsvækkende. Jeg er sikker på, at jeg har sagt, at det vil vi da prøve at imødekomme.«

Tror det ikke

Kommissionen afhørte umiddelbart efter Reimanns efterfølger, nuværende politidirektør i Københavns Politi, Thorkild Fogde. Han gav et noget andet indtryk af, hvor almindeligt det er for politiet at koordinere statsbesøg med Udenrigsministeriets Protokol.

»Har du nogensinde som politidirektør været i kontakt med Udenrigsministeriets Protokol?« spurgte kommissionsmedlemmet, advokat Ole Spiermann.

»Det tror jeg faktisk ikke,« svarede Thorkild Fogde, som dog ikke turde afvise det fuldstændig. Han har været politidirektør i København siden 2013.

Johan Reimann huskede ikke, hvornår telefonsamtalen med protokolchefen fandt sted.

Til gengæld huskede han, at han fortalte politiinspektør Mogens Lauridsen om opringningen umiddelbart efter. Lauridsen var den øverste operationelle ansvarlige for det kinesiske statsbesøg.

 »Han sagde, at det var han udmærket bekendt med, for det var blevet sagt mange gange,« sagde Reimann under afhøringen.

Lederen af det juridiske sekretariat i det såkaldte Nationale Beredskabscenter under Rigspolitiet fik 10. juni 2012 en mail om et forestående kinesisk statsbesøg i København. Men hun åbnede aldrig vedhæftningen, der indeholdt en direkte ordre til Københavns Politi.
Læs også

Normalt ville Johan Reimann være gået gennem Mogens Lauridsens overordnede Jørn Aabye, hvis han ville give Lauridsen en besked. Men Reimann huskede ikke, hvorfor han lige i dette tilfælde ringede direkte til Mogens Lauridsen selv. Men Jørn Aabye kunne have været optaget, spekulerede han.

På et tidspunkt i samme periode sneg en ny formulering sig ind i et udkast til politiets ordrer. Nu fremgik det pludseligt af ordrerne, at politiet skulle sikre, »at eventuelle demonstranter ikke kan ses« fra præsidentens eskorte, »ligesom de ej heller skal have mulighed for at bringe sig i en position som er synlig fra eskorteruten«.

Det er dog ukendt, om formuleringen opstod før eller efter Reimanns samtale med Udenrigsministeriet, og han nægtede at have haft kendskab til ordren, før den blev omtalt i pressen i 2015.

Dygtige og pålidelige

Johan Reimann begav sig under afhøringen også ud i et helhjertet forsvar for de tre ledende politifolk, som hidtil har taget det meste af skraldet under kommissionens mange afhøringer:

Politiinspektør Mogens Lauridsen, vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen og politikommissær Henrik Oryé.

De har alle fastholdt, at der ikke fandtes nogen ordre om at afskærme demonstranter og fratage dem deres flag.

»Og når de gør det, skal der rigtig meget til at overbevise mig om, at de ikke taler sandt. For de er som sagt blandt de mest pålidelige og dygtige politifolk i Danmark,« sagde Johan Reimann til kommissionen.

Han er stadig ikke overbevist om, at de menige politifolk har fået direkte ordrer om at sørge for, at den kinesiske præsident ikke fik demonstranter at se – selv om det står direkte i de skriftlige ordrer.

»Det har jeg ikke set dokumentation for,« sagde han.

En fjer til syv høns

Ifølge Reimann er det mere afgørende, hvilke mundtlige ordrer politiet på gaden har fået. Flere menige betjente har netop forklaret kommissionen, at de havde klare ordrer om, at demonstranterne skulle gemmes væk bag politiets mandskabsvogne, så snart den kinesiske præsident kørte over Langebro, og at præsidenten ikke måtte se nogen tibetanske flag.

Men det er den slags forestillinger, der kan opstå, når betjente taler indbyrdes, mente Johan Reimann.

»Det sker meget let i forbindelse med sådan nogle øvelser,« sagde han.

»Folk sidder tæt, de sidder i lang tid og snakker sammen og keder sig, og så bliver en fjer meget let til syv høns. Det er ikke en kritik af politiet. Det sker også i Forsvaret og beredskabet og i skoleklasser. Det hedder social overdrivelse.«

Dermed forsvarede han ledelsen i Københavns Politi og sendte aben helt ned i politiets laveste rækker.

Serie

Tibetsagen

Under et kinesisk statsbesøg i 2012 blev fredelige demonstranter gemt væk af politiet og fik konfiskeret deres tibetflag – i strid med Grundloven.

Hvorfor skete det? Hvem gav ordren? Og hvordan kunne det ske igen under et nyt besøg i 2013?

Det og meget mere skulle Tibetkommissionen give svar på gennem nærlæsning af 50.000 dokumenter og afhøring af flere end 60 politifolk, embedsmænd og tidligere ministre. Kommissionens rapport blev publiceret i december 2017.

I juni 2018 blev regeringen og oppositionen enige om at genåbne kommissionen for at undersøge mails, som ikke er blevet udleveret til Tibetkommissionen i første omgang.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

For mig er sagen egentlig krystal klar. For hvis nogen har lidt skade eller andet, er der faktisk nogen, der, bevidst eller ubevidst, har påført dette.
Og hvis nogen har påført andre skade eller andet, så må skadesvolderen stilles til ansvar, og betale erstatning til de skadeslidte.
- Så enkelt er det egentlig.

At skaden er sket, er absolut ingen i tvivl om. Men her kører ansvaret rundt, og ingen vil påtage sig ansvaret. Og nogle har endda en så svag "hukommelse", at de burde fratages deres ansvar for deres job.

Selv om retssystemet og offentligheden ikke ved, hvem der egentlig er ansvarlig, drejer det sig samtidig om tydelige lovovertrædelser fra myndighedernes side ned gennem det politiske og embedsmandssystem. For alle politikere og embedsmænd har jo været helt klar over, at borgerne faktisk har ret til at vise deres vilje eller uvilje ved at demonstrere.

Derfor kan man jo spørge sig, om disse involverede parter overhovedet er legitime til fortsat at varetage deres opgaver i samfundet. Og vi taler her også om politimyndigheder, hvis vigtigste opgave er at tilse, at samfundets love overholdes.

Denne langtrukne sag viser jo tydeligt, at de involverede totalt mangler respekt for retssystemet og det samfund, hvis opgaver de er sat til at varetage. Altså at det simpelthen er en skamplet på samfundet.

Derfor syntes jeg, at alle involverede embedsmænd bør bortvises fra deres jobs uden løn eller pension. Samt af alle involverede politikere skal fratages deres samfundsopgaver med lønkompensationer (gager), pensioner og frynsegoder.

Dette vil givetvis også ramme enkelte uskyldige, men når det er sket, kan det jo være, at nogle kommer i tanke om, hvordan denne uværdige sag egentlig hænger sammen.

morten rosendahl larsen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

En klokkeklar tilsidesættelse af den grundlovssikrede forsamlings- og ytringsfrihed kan sgu da ikke bare fejes ind under gulvtæppet i form af fej ansvarsunddragelse fra ledende politifolk, embedsmænd på højt niveau osv.
Ærgerligt at der ikke lige var et par betjente der kunne tage skraldet.
Får det konsekvenser, TJAH
Kom nu - fjerde statsmagt, vis hvad I dur til

"og sendte aben helt ned i politiets laveste rækker."....næste gang vi brokker os over, at regnedrengene i finansministeriet har fået alt for megen magt, så luk øjnene og tænk på Johan Reimann.