Læsetid: 4 min.

Ukendt telefonsamtale trækker tidligere politidirektør ind i Tibet-sagen

Tibet-kommissionen afslørede muligvis et af sine esser, da oplysninger om en hidtil ukendt telefonsamtale kom frem under en afhøring fredag. Samtalen kan være det manglende led mellem Udenrigsministeriet og Københavns Politi, som kommissionen har brug for
For første gang antydede Tibet-kommissionen fredag, at daværende politidirektør Johan Reimann kan have spillet en afgørende rolle i spørgsmålet om de mulige grundlovskrænkelser i forbindelse med et kinesisk statsbesøg i 2012.

For første gang antydede Tibet-kommissionen fredag, at daværende politidirektør Johan Reimann kan have spillet en afgørende rolle i spørgsmålet om de mulige grundlovskrænkelser i forbindelse med et kinesisk statsbesøg i 2012.

Indland
7. januar 2017

TIBETKOMMISSIONEN DAG 11 - En mystisk telefonsamtale kan være den brik, der får det hele til at falde på plads for Tibet-kommissionen.

Hidtil har kommissionen udfrittet embedsmænd, politifolk og tidligere ministre i jagten på spor, som kunne tyde på, at der har været samtaler mellem Udenrigsministeriet og Københavns Politi forud for et kinesisk statsbesøg i 2012.

Samtaler, som kunne forklare, hvorfor politiet endte med at gemme fredelige demonstranter væk og konfiskere deres tibetanske flag under besøget. Formentlig i et forsøg på at skåne den daværende kinesiske præsident Hu Jintao – og muligvis i strid med Grundloven.

På afhøringernes 11. dag, fredag, viste det sig, at kommissionen måske har viden om netop sådan en samtale.

Her afhørte kommissionen Annette Lassen. En nyligt pensioneret kvinde, der har tilbragt 35 år af sit liv i Udenrigsministeriet – heraf de sidste 18 som såkaldt viceprotokolchef. I løbet af sine 18 år i ’Protokollen’ har hun deltaget i planlægningen af 17 »højniveau-besøg« fra Kina, inklusive præsidentens besøg i 2012.

Ingen indflydelse

Protokollen er en lille afdeling i ministeriet, som håndterer logistikken omkring officielle besøg fra udlandet. Flere af de tidligere afhørte i kommissionen har peget på Protokollen som den eneste afdeling i Udenrigsministeriet, der har direkte kontakt med Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Derfor har afhøringen af Protokollens medarbejdere været ventet med spænding. Måske kunne de forklare, hvordan PET og Københavns Politi fik det indtryk, at den kinesiske præsident var nærmest overfølsom over for »fornærmende manifestationer« og demonstrationer – oplysninger, som florerede i interne mails i Udenrigsministeriet og Statsministeriet?

Men nej. Kontakten til PET var hoffets ansvar, forklarede Annette Lassen, eftersom det var regentparret, der var den officielle vært for besøget. Ifølge hende har Udenrigsministeriets Protokol udelukkende haft ansvar for lavpraktiske forberedelser af ting som bordplaner og gæstelister.

»Den kritik der har været, er en kritik af ting, som Protokollen ikke havde indflydelse på,« sagde Annette Lassen til kommissionen.

Telefonsamtalen

Men selv hvis der ikke har været kontakt mellem Udenrigsministeriets Protokol og PET, tyder noget på, at der til gengæld har været kontakt mellem Protokollen og Københavns Politi.

Kommissionens udspørger Jakob Lund Poulsen afslørede under afhøringen, at Annette Lassens daværende chef, protokolchef Jette Nordam, »skulle have foretaget en telefonisk kontakt« til daværende politidirektør Johan Reimann forud for præsidentens besøg i 2012.

Annette Lassen afviste, at hun har kendt noget som helst til samtalen, og det er endnu ukendt, hvad indholdet af samtalen kan have været. Men det er første gang, kommissionen antyder, at daværende politidirektør Johan Reimann kan have spillet en afgørende rolle i spørgsmålet om de mulige grundlovskrænkelser.

Tidligere er det kommet frem, at en medarbejder fra PET har haft en telefonsamtale med en politikommissær i Københavns Politi. Her skal PET-manden have sagt, at det var afgørende, at den kinesiske præsident ikke blev konfronteret med flag eller blev krænket – ellers kunne Danmark risikere at gå glip af handelsaftaler for 20 mia. kr.

Glade for tidligere besøg

Kommissionens formand Tuk Bagger undrede sig over en enkelt ting i Annette Lassens forklaring: Hvis det var hoffet, der stod for kontakten til PET vedrørende sikkerhedsmæssige spørgsmål, hvorfor var det så Udenrigsministeriets Protokol, som modtog alle mails vedrørende netop sikkerhed i forbindelse med besøget i 2012? Selv de mails som kom internt fra Udenrigsministeriet. Burde de ikke have været sendt til hoffet i stedet?

Det havde Annette Lassen ikke nogen god forklaring på.

»Det burde være sådan, at alt om statsbesøg bliver sendt til hoffet,« sagde hun og forklarede, at mange ikke kender til arbejdsdelingen mellem hoffet og Udenrigsministeriets Protokol.

Annette Lassen sagde også, at der ikke var noget nyt i kinesernes bekymringer for demonstrationer og at »tabe ansigt«. Men det er ikke noget, de danske myndigheder plejer at reagere på.

»Det er oplysninger, som de ved, at vi noterer, men de ved også godt, at vi ikke kan efterkomme deres ønsker,« sagde hun.

Det seneste højniveau besøg fra Kina var i april 2016. Her gav kineserne dog ikke udtryk for, at de var bekymrede for demonstrationer.

»Ikke på det tidspunkt. De var glade for de tidligere besøg,« sagde Annette Lassen.

Indlysende brud på Grundloven

Tibet-kommissionen er også nået frem til afhøringerne af en lang række af forhenværende ministre. Fredag var turen komme til de tidligere udenrigsministre Martin Lidegaard (R) og Villy Søvndal. Ingen af de to var ansvarlige under besøget i 2012, og de kunne ikke kaste lys over, hvordan det gik så galt, at politiet forhindrede fredelige aktivister i at demonstrere.

Villy Søvndal sagde dog, højst bemærkelsesværdigt, at han allerede halvanden uge efter præsidentens besøg var overbevist om, at der havde været tale om »indlysende brud på Grundloven«.

»Det var jeg bestemt ikke et sekund i tvivl om,« sagde han til kommissionen.

27. juni 2012 var han indkaldt til et møde i Udenrigspolitisk Nævn for at forklare, hvad der var sket under besøget. På det tidspunkt havde der allerede været en del kritik i pressen af politiets håndtering af demonstranter. Og det var angiveligt under dette møde, at Villy Søvndal gav udtryk for sit syn på sagen.

Men hvorfor gjorde Villy Søvndal ikke mere for at finde ud af, hvad der var sket, ville udspørger Jakob Lund Poulsen vide. Villy Søvndal så det dog ikke som sin opgave at opklare sagen.

»Jeg tog den klare stilling, de gange jeg ytrede mig, at det her klart var et brud på Grundloven, og det er efter min opfattelse det, jeg kan gøre som Udenrigsminister på det her tidspunkt.«

Villy Søvndal kom heller ikke nærmere ind på, om han gjorde noget for at forhindre, at noget lignende kunne ske igen, hvilket det gjorde under et kinesisk besøg i 2013, mens han stadig var udenrigsminister.

Senere på måneden skal kommissionen afhøre tidligere politidirektør Johan Reimann og en række tidligere justitsministre.

Serie

Tibetsagen

Under et kinesisk statsbesøg i 2012 blev fredelige demonstranter gemt væk af politiet og fik konfiskeret deres tibetflag – i strid med Grundloven.

Hvorfor skete det? Hvem gav ordren? Og hvordan kunne det ske igen under et nyt besøg i 2013?

Det og meget mere skulle Tibetkommissionen give svar på gennem nærlæsning af 50.000 dokumenter og afhøring af flere end 60 politifolk, embedsmænd og tidligere ministre. Kommissionens rapport blev publiceret i december 2017.

I juni 2018 blev regeringen og oppositionen enige om at genåbne kommissionen for at undersøge mails, som ikke er blevet udleveret til Tibetkommissionen i første omgang.

Seneste artikler

  • Gamle magnetbånd viste sig at gemme på opsigtsvækkende mails i Tibetsagen

    24. april 2021
    I et retslokale på Frederiksberg fortsætter Tibetkommission II sine bestræbelser på at finde forklaringen på politiets lovstridige håndtering af demonstranter under ministerbesøg fra Kina. For nylig har kommissionen fået adgang til hidtil ukendte mails gendannet fra magnetbånd fundet i en affaldscontainer i Udenrigsministeriet
  • Pensioneret politimand retter pilen mod sin gamle chef i Tibetsagen

    5. december 2018
    Tidligere chefpolitiinspektør Kai Vittrup har benægtet, at han har sørget for at gemme demonstranter af vejen under kinesiske besøg. Men tirsdag blev han modsagt af en pensioneret vicepolitiinspektør, der vidnede for Tibetkommissionen. Ifølge hans forklaring var det netop Kai Vittrup, der videreformidlede kinesernes ønsker
  • Politiet slår tilbage – den nye Tibetkommission kommer flyvende fra start

    29. november 2018
    Allerede på første afhøringsdag i den gennedsatte Tibetkommission kom flere opsigtsvækkende oplysninger frem. Flere politifolk trækker nu PET og Udenrigsministeriet dybere ind i sagen
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lasse Glavind

Johan Reimann... Lad os nu se, om han også er fedtet ind i den her sag, men manden indledte karrieren med Tamilsagen og slap ikke uden skrammer. Men sådan her præsenterede Politiken ham i 2009, da han blev Politidirektør i København:

"Reimann er svær at ryste
Fra juli bliver han øverste leder af Københavns Politi. Hermed kommer juristen Johan Reimann alligevel til at sætte sig på en af de absolutte topposter i dansk politi og retsvæsen.

Måske faktisk takket være Tamil-sagen, der har præget ham på mange faconer.

Sagen har givet ham en høj integritet, lyder omgivelsernes opfattelse af Reimann. Han er altid åben på en saglig måde, når man snakker med ham. Og frem for alt er han svær at ryste. Og med et København, der måske mere end nogensinde før har brug for en solid politiindsats, er det nok ikke den værste egenskab at have med sig."

Bodil Waldstrøm

Det var da godt, at Protokollen havde en medarbejder, der lige er gået på pension; ellers havde hun nok ikke turdet sige sandheden.

Michael Kongstad Nielsen

Udenrigsministeriets Protokol tager sig normalt af sager om det udenlandske diplomatiske korps i Danmark, hvis det overtræder dansk lov, fx. byggelov, planlov eller færdselslov, da den diplomatiske repræsentation er immun, og ikke kan stilles for politi og domstole i Danmark, Derfor bliver sådanne sager til en forhandling mellem Udenrigsministeriet og ambassadøren. Protokollen har derfor god kontakt med politiet, men ikke PET.

Troels Larsen

"Her skal PET-manden have sagt, at det var afgørende, at den kinesiske præsident ikke blev konfronteret med flag eller blev krænket – ellers kunne Danmark risikere at gå glip af handelsaftaler for 20 mia. kr."

Er der nogen der kan hjælpe mig? Jeg har ikke lige kunne finde noget info om, hvilke handelsaftaler der er tale om.

I forhold til sagen... Hvis det her ender med en næse til nogle politikere - og så nogle faktiske konsekvenser for nogle almindelige dødelige, så bliver jeg skuffet. Hvis der aktivt har været en indsats for at begrænse de grundlovsfæstede rettigheder, så forventer jeg da en slags straf til de ansvarlige politikere - eller i hvert fald, at de bliver paria i FT (kan et medlem kyles ud, hvis tilstrækkeligt mange andre stemmer for det?), hos alle de gode forkæmpere for ytringsfrihed vi ofte hører vi har på borgen.

Hvordan straffer man egentlig angreb på grundloven? Landsskadeligt virke i en eller anden afskygning?

Hvis man straffede angreb på Grundloven, Troels Larsen, ville Kriminalforsorgen være langt mere overbelastet end tilfældet er i dag.

Egon Stich, Kurt Nielsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar