Læsetid: 6 min.

’Skal alle være en del af arbejds­styrken for enhver pris?’

Det nytter ikke at blive ved at forsøge at få flere syge og ledige i job, advarede økonomiprofessor Nina Smith i sommer. I stedet bør vi slå ind på en ny kurs i den økonomiske politik og skabe vækst ved at investere i blandt andet uddannelse. Professoren blev kritiseret fra flere sider, men offentliggør nu ny forskning i emnet
Nina Smith har været med til at udforme en lang række af de reformer, der de seneste 25-30 år har haft til hensigt at øge arbejdsstyrken i Danmark. Nu mener hun, det er på tide at skifte kurs

Nina Smith har været med til at udforme en lang række af de reformer, der de seneste 25-30 år har haft til hensigt at øge arbejdsstyrken i Danmark. Nu mener hun, det er på tide at skifte kurs

Tor Birk Trads

5. januar 2017

Hun har haft en finger med i spillet i adskillige af de seneste 25-30 års arbejdsmarkedsreformer, der gang på gang har skullet flytte flere fra passiv forsørgelse til arbejde.

Men i sommer lød der en anden melodi fra en af Danmarks førende økonomer, professor Nina Smith fra Aarhus Universitet, da hun i en kronik i Berlingske og senere i et interview i Jyllands-Posten slog fast, at der ikke var meget mere at hente ved at forsøge at få flere syge og ledige i arbejde.

Nina Smith argumenterede for, at fremtidens reformer langt hellere skulle fokusere på at øge produktiviteten ved blandt andet at løfte kvaliteten af den eksisterende arbejdskraft frem for at forsøge at øge antallet af danskere på arbejdsmarkedet ved hjælp af skattenedsættelser og andre værktøjer.

Det fik både Dansk Arbejdsgiverforening, den borgerlige tænketank CEPOS og dagbladet Børsen til at protestere mod Smiths konklusioner.

Læs også

På lederplads omtalte Børsen det som »farligt og uansvarligt«, at Nina Smith dristede sig til at »aflyse nye arbejdsmarkedsreformer«.

Siden har den 60-årige professor i nationaløkonomi forsket videre i emnet, og nu melder hun sig igen ind i debatten med artiklen »Øget vækst i Danmark – flere hænder eller nye instrumenter?«, som netop er blevet offentliggjort i tidsskriftet Samfundsøkonomen.

I artiklen uddyber Nina Smith og hendes medforfatter, professor emeritus Peder J. Pedersen, pointerne fra i sommer – denne gang med større vægt bag ordene.

»Spørgsmålet er, om udbudsreformer generelt er ved at have udtømt deres potentiale – og sat på spidsen: om skattelettelser finansieret blandt andet ved reduktioner inden for uddannelse og forskning måske i det lange perspektiv er en relativt dyr måde at få et højere BNP på – i stedet for at satse langsigtet på en stigende produktivitet,« skriver de blandt andet og konstaterer: »Der har altid været og vil være mennesker, som det ikke er muligt at få i arbejde på en meningsfuld måde. Det er ikke alle mennesker i den erhvervsaktive alder, der kan bringes i selvforsørgelse. Det er jo bl.a. det, der er formålet med velfærdsstaten, nemlig at sikre de mennesker der rammes af sygdom, ulykker og andre uforudsete hændelser.«

På tide at komme videre

Nina Smith er klar over, at det kan virke provokerende, at netop hun, der har været en af de fremmeste fortalere for arbejdsudbudsreformer og har haft stor indflydelse på udformningen af reformerne, nu peger i en anden retning.

»Jeg har det godt med de reformer, jeg via min forskning har argumenteret for. Det var vigtigt i forhold til at gøre vores økonomi og arbejdsmarked stærkere, men når man har gjort det samme i 25 år, så må man også erkende, at det er ved at være tid til at komme videre,« siger hun.

Som formand for Dagpengekommissionen fra 2014-15 gik det op for hende, hvor lidt der efterhånden er at komme efter i forhold til at få flere mennesker i arbejde via nye reformer.

»Vi har grundlæggende de fleste mennesker i arbejde, som er i den potentielt arbejdsdygtige alder,« siger Nina Smith og fortsætter: »På den måde har vi sejret ad helvede til, fordi de fleste af de ting, som vi økonomer har foreslået, er blevet gennemført hen ad vejen. Derfor har Danmark et relativt effektivt arbejdsmarked.«

For årtier siden har vi i Danmark valgt at have en velfærdsstat, hvor kvinderne er ude på arbejdsmarkedet, og hvor man som voksen forsørger sig selv, og som hovedregel ikke er afhængig af familien, påpeger Nina Smith.

»Vi har politisk prioriteret, at der er meget lang barselsorlov, sygedagpenge, og der er stadig en efterlønsordning. Vi bruger rigtig mange ressourcer på aktiveringsordninger, som grundlæggende skal teste, om folk står til rådighed for arbejdsmarkedet, og der er en lang række af ordninger til omskoling og opkvalificering. Derfor er det alt for unuanceret konstant at referere til ’de 800,000’ på overførsler, som om det er udtryk for en stor arbejdskraftreserve,« siger Nina Smith.

Der vil altid være personer i den erhvervsaktive aldersgruppe, der ikke er i stand til at arbejde, og som er på førtidspension og andre overførselsindkomster, mener Nina Smith. Det var der også, før vi opbyggede den velfærdsstat, som vi kender i dag.

»Med den relativt generøse velfærdsstat, vi har i Danmark, er det nødvendigt at bruge mange ressourcer på aktivering og optræning. Men man skal måske stille sig spørgsmålet, om alle skal være en del af arbejdsstyrken for enhver pris, for økonomisk set er det dyrt, og menneskeligt set er det måske forkert. Hvis vi stadig skal kunne sige, at vi har en velfærdsstat, så er der ikke megen tryghed og værdighed for de allersvageste, hvis de for enhver pris skal aktiveres,« siger Nina Smith.

Sats på uddannelse

I Nina Smiths nye forskningsartikel analyserer hun og medforfatter Peder J. Pedersen også den borgerlige tese, at de knap 800.000 danskere på overførselsindkomst er langt flere, end der var før i tiden.

Sammenlignet med 1960 viser det sig, at hvis man korrigerer for, at befolkningen var mindre, at kun få kvinder var på arbejdsmarkedet, og at der ingen indvandring var, så er stigningen i antallet af danskere på overførselsindkomst reelt ganske beskeden. Det viser ifølge Nina Smith, at de sidste 25 års reformer har virket.

»Vi havde mange flere på overførselsindkomst for 25 år siden, men reform på reform siden starten af 1990’erne har gjort, at der snart ikke er flere lavthængende frugter at plukke ved at få flere i arbejde. Så de 800.000 på overførselsindkomster er det forkerte sted at kigge hen, hvis vi ønsker at få mere vækst,« siger Nina Smith.

Hun mener, at det er på tide at rette opmærksomheden mod den aktive del af arbejdsstyrken og se langt mere på, hvordan vi kan forbedre kvaliteten af den danske arbejdskraft.

»Der skal satses på uddannelse og forskning, som man gjorde det fra midten af 00’erne med Globaliseringspakken. Den indsats er der skruet ned for igen, men det er vigtigt at anerkende, hvor vigtigt det er fortsat at satse på forskning og uddannelse, for hvis vi taber den dagsorden, som blev sat fra 2005, hvor der blev satset massivt på mere forskning og uddannelse, så tror jeg, vi er meget ringe stillet,« siger Nina Smith, der dog ikke mener, at uddannelses- og forskningssektoren skal være fredet, når det gælder effektivisering. Blot må vi ikke glemme den viden, vi har om, at udvikling fra daginstitution over skole til videregående uddannelse er en af de vigtigste vækstskabende faktorer i vores samfund, mener professoren.

»Det er selvfølgelig et politisk valg, om man ønsker en mindre velfærdsstat og derfor gerne vil have gennemført skattelettelser. Men især bundskattelettelser er provenumæssigt meget dyre og vil ikke have store effekter på arbejdsudbuddet og væksten. Samtidig vil de bruge det økonomiske råderum på de offentlige budgetter, der alternativt kunne anvendes til investeringer i uddannelse og forskning, infrastrukturinvesteringer i veje eller kollektiv transport eller bare investeringer i at få det offentlige til at fungere mere effektivt,« siger Nina Smith.

Når hun argumenterer for flere midler til uddannelse, er det ikke frit valg på alle hylder, hun taler om, men at få folk uddannet og videreuddannet til de ekspertiser, der er allermest behov for på arbejdsmarkedet.

»Hvis man sender flere penge til forskning og uddannelse, gør man det selvfølgelig også for at få løst de opgaver, som vi mangler folk til at få løst. Derfor må uddannelserne også gribe lidt i egen barm og lade være med altid at snakke om, at uddannelse bare skal være ’dannelse’, og at der skal være frit valg på alle hylder,« siger Nina Smith og konkluderer:

»Den ambitiøse vækststrategi er at satse på kvaliteten og produktiviteten af vores arbejdskraft, og at vi som samfund ligger forrest i det globale videnskapløb, der gør, at vi kan blive ved med at producere varer og ydelser til en høj pris.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • lars søgaard-jensen
  • Tom Andreæ
  • Niels Duus Nielsen
  • Viggo Okholm
ingemaje lange, lars søgaard-jensen, Tom Andreæ, Niels Duus Nielsen og Viggo Okholm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Herman Hansen

...Er der nogen som har gjort sig den ulejlighed og spørge de berørte? Nej vel. Et af de aller største problemer i det danske system er, at man ikke får den hjælp man selv ved at man har behov for. Man for der i mod al den hjælp andre (læs: systemet) mener og bestemmer at man har behov for.

Christel Larsen, Niels-Simon Larsen, Flemming Berger, Egon Stich, Anna Sørensen, Søren Andersen, Ivar Nielsen, Tom Andreæ, Estermarie Mandelquist, Søren Roepstorff, Christian Nymark, Liliane Murray og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

...Milliarder af kroner smides dermed i skraldespanden for systemets skyld pga. systemets egen interesser - Tilbage står så de trængende i en ydmyget og apatisk situation og i en være situation end før de bad om hjælp.

Egon Stich, Ken Sass, Anna Sørensen, Søren Andersen, John Andersen, Ivar Nielsen, Tom Andreæ, Estermarie Mandelquist, Søren Roepstorff, Alan Strandbygaard, Niels Duus Nielsen, Liliane Murray, Viggo Okholm, peter fonnesbech og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Det er interessante konklusioner. Hun har ret i at fokussen på 800.000 ikke aktive arbejdsstyrke er spild af ressourcer. Der er simpelthen ikke meget at hente fra en arbejdsløs som ikke har været aktiv i 10-20 år. Aktiveringer for langtidsledige er ren tortur for disse mennesker. Disse mennesker er forvejen voldsomt ramt af fattigdom, sygdomme, nedsat velvære. Konstant afslag fra arbejdsgiverne. Afslagsbrev hver 14. dag er en invaliderende psykisk for langtidsledige, som tvinges til at sende jobsøgninger flere gange om måneden uden verdens nytte.
Det er klogt af økonomi professoren at fortælle verden at det er spild af samfundsressourcer at forsøge på at presse svageste grupper i samfundet.

ingemaje lange, John Andersen, Martin Mørch, lars søgaard-jensen, Estermarie Mandelquist, Jørn Andersen, Niels Duus Nielsen, Torben Kjeldsen, Liliane Murray, Viggo Okholm, peter fonnesbech, Anne Eriksen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Nina Smith synes ikke at vide KVAL-regeringens helt bevidste målsætning, mener jeg er, KVAELE velfærdsstaten! Den velfærdsstat som Nina Smith taler om her. Hver eneste af de såkaldte reformer, dvs. nedskæringer mm. som KVAL-regeringen mm. har stemt igennem i Folketinget handler om ting og kun om en ting: at få kvinderne tilbage til kødgryderne igen, og passe hus, mand, hjem og børn!
Alle de nedskæringer som den her KVAL-regering har stemt igennem er gået mest ud over de steder, hvor kvinder typisk arbejder, hospitaler, børnehaver, dagpleje, skoler, plejehjem, plejeboliger mm. Og uddannelsesloftet handler også om at folk skal forbydes at uddanne sig til pædagog eller lærer, hvis de har en uddannelse i forvejen! Og hvem er det der sikkert? gør det mest: kvinder.

Nina Smith overser også totalt, at man ikke kan styre, hvor der kommer til at mangle arbejdskraft i fremtiden, lige nu f.eks. mangler der danske chauffører, danske industri-teknikere, struktører (jord og betonarbejdere) og en række af faglærte personer. Og hvad gør KVAL-regeringen: skærer ned og skærer ned og skærer ned - især på de områder (håndværkere mm) der mangler hænder....til at lave det arbejde der skal gøres og er nødvendigt at lave! Hvorfor? Fordi KVAL-regeringen ikke bryder sig om at arbejderklassen eller underklassen bliver uddannet.....

Torben Skov, Flemming Berger, Carsten Mortensen, Dorte Sørensen, Niels Duus Nielsen, Christian Nymark, Torben Kjeldsen, Liliane Murray, Viggo Okholm, peter fonnesbech og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Mon KVALregeringen vil have udenlandsk arbejdskraft til de praktiske erhverv? Det er da for dumt, deres egne biler og huse skal vel også repareres.
Klart, at kvinderne skal passe børnene - dem, der ikke sidder til pynt i Folketinget. Men de skal jo ikke have kontanthjælp...
Vi kører baglæns - ikke bare i Danmark. LA vil gerne have det offentlige skrumpet til -10%, det gælder jo så også V, der jo bestemmer, hvad de andre skal mene.

Er du syg, så er det bare psykisk! - Den fart, den ikke godkendte diagnose kultur har på (funktionelle lidelser - ikke WHO godkendt) sparer fint på det offentlige og dope dem så med piller, for det psykiske!
Faktisk er det meget svært at se meningen med det her, selv på amøbe stadiet...
Oppositionen er gået i koma og brokker bare lidt i hjørnerne, hvordan skal det gå?

Karsten Aaen, ingemaje lange, Estermarie Mandelquist, Jørn Andersen, Niels Duus Nielsen og Liliane Murray anbefalede denne kommentar

Leo N, jeg synes ellers det lød interessant at der blev uddannet regnmagere, altså, ikke fordi vi har så meget brug for dem her i landet, men alligevel...

Torben K L Jensen

Hvorfor nævner Danmarks fremmeste neo-liberale udbudsøkonom ikke med et eneste ord det sidste nye inden for beskæftigelse : BORGERLØN? Det viser jo blot at hun ikke fatter en skid.

Niels-Simon Larsen, Torben Skov, Flemming Berger, Olav Bo Hessellund, jørgen djørup, Søren Roepstorff og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar
Leif Andersen

Måske udenfor artiklens tema, men dog endnu en mulig erkendelse fra eliten om fejlslagen politik og mulige årsager til økonomiens dødvande.

Saxo Banks cheføkonom: Karl Marx havde ret
http://jyllands-posten.dk/#ia9194462;finans

Hvis han har job imorgen bør retorikken fra LA snart forstumme.

Niels-Simon Larsen, Erik Bavngård Jensen og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar

Verdens gæld udgør over 300% af verdens BNP ( Jyllandsposten). Hovedparten af de ikkepenge tilhører folk, der selv tror de er rige. Det system skal laves om. Pengeudstedelsen skal tilbage til statsmagten, ikke fordi det er ideelt men fordi det er det bedste.
Teknologiske mål skal ændres fra at være et middel til at overskride naturlige grænser til at fungere inden for naturlige grænser.
Den stærkesteste ret gælder. I dag er det den rige klasse der er stærkest og de kan derfor tage fra os andre. Det skal ændres, så samfundet bliver den stærkeste magt.

Niels-Simon Larsen, Torben Skov, Flemming Berger, ingemaje lange, Anne Eriksen, Torben K L Jensen, Carsten Mortensen og Liliane Murray anbefalede denne kommentar
Henrik holm hansen

Mere uddannelse til politikere så de vil begynde at lave løsninger for borgere der har behov i stedet for den evige klapjagt på dem der ligger ned HHH

Anne Eriksen, jørgen djørup, Dorte Sørensen og Liliane Murray anbefalede denne kommentar
Søren Roepstorff

Tænk at der skal en "en af Danmarks førende økonomer" til foreslå spørgsmålet "om alle skal være en del af arbejdsstyrken for enhver pris"....

Jeg må dog sige, at den mulige snert af ansvarlighed, der ligger i "På den måde har vi sejret ad helvede til, fordi de fleste af de ting, som vi økonomer har foreslået, er blevet gennemført hen ad vejen." næsten måske kan få mig til at overveje det mulige i at se lyst på fremtiden.

Der var engang nogle aktieejere, som elskede at være rige og aldrig kunne få nok.
Så en dag kom der nogle til byen. De kaldte sig økonomer og fortalte aktieejerne, at de kunde skaffe dem mange flere penge. Selv skulle de blot have en rimelig god løn og en solid pension til deres alderdom.
Det lød dog spændende fandt aktieejerne.
"Giv os blot et lokale at arbejde i, så skal vi snart skaffe jer mange penge."
De fik det de ønskede, og nu begyndte økonomerne fylde side op og side ned med plus tal og minustal. Når de lagde alle tallene sammen gav det nul, men det fortalte de ikke nogen.
Efter nogle dage kom aktionærerne for at se hvordan det det gik.
"Se blot" , svarede økonomerne og viste dem en masse plus tal.
De gav nu aktionærerne en masse papirer med store tal på, og fortalte dem, dem kunne de bruge til at handle med, når de købte aktier, i stedet for gammeldags penge. Aktionærene jublede og snart handlede de og alle andre med økonomernes fantasilioner, og man begyndte at nære foragt for den gamle konges mønt.
En skønne dag kom der en lidt forhutlet person til byen. Et gement væsen med lav intilligens og ringe forståelse, kort sagt en populist. Han gik rundt og faldbød knyttede hoser. Alle steder prøvede folk at betale med økonomernes sedler.
"Jamen det er jo ikke rigtige penge" udbrød dåren.
Først grinede folk af ham, men efterhånden råbte flere og flere det samme som ham.
Økonomerne begyndte at blive nervøse, og komme med forklaringer om, at det de havde gjort virkede godt, men nu var det tid til at ændre nogle centrale forhold. Og det er ganske vist, for det stod i avisen.
Det gjorde folk glade, at deres økonomer kunne se problemerne, og komme med nye løsninger.
Kun den populistiske dåre, som jo ikke havde fattet en brik, udbrød:
"Hvorfor smider I dem ikke i fængsel for falsmønteri i stedet for at tiljuble dem?"
Det blev for meget for byens borgere, og de piskede populisten til døde.

Karsten Aaen, P.G. Olsen, Flemming Berger, Egon Stich, Anne Eriksen og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar
Søren Roepstorff

L. Andersen 05. januar, 2017 - 00:14
Det er slet ikke udenfor artiklens tema, for det relativt effektive arbejdsmarked, NS hentyder til, er netop et resultat af middelklassens uerkendte lønefterslæb.

Lise Lotte Rahbek

Den ambitiøse vækststrategi er at satse på kvaliteten og produktiviteten af vores arbejdskraft, og at vi som samfund ligger forrest i det globale videnskapløb, der gør, at vi kan blive ved med at producere varer og ydelser til en høj pris.
Vores arbejdskraft... er det mon landets befolkning, Nina Smith omtaler som 'vores' arbejdskraft? Noget kunne tyde på det, for det er jo ifølge Nina Smith det hæderkronede erhvervsliv, som skal definere hvilke uddannelser de ønsker befolkningen skal have og ikke en form for folkelig indblanding i hvolket land og liv vi ønsker.

Det er dog glædeligt at det er lykkedes at få et par personer i den liberale herskerklasse til at indse, at man ikke kan presse arbejdskraft ud af mennesker, som bruger deres energi i en daglig kamp for de basale livsvilkår.

Vivi Rindom, Flemming Berger, Olav Bo Hessellund og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Lasse Glavind

Nina Smith er selv en af chefdesignerne på det Frankenstein-monster arbejdsmarkedspolitikken har udviklet sig, og hun udtaler: "De sidste 25 års reformer har virket" - og hun taler om "ambitiøs vækststrategi og Globaliseringspakken fra 2005", så det er svært at få øje på paradigmeskift eller mere 'menneskelighed' i 'topøkonomens' regneark. Hendes primære økonomproblem er vel bare, at det har vist sig, at være en dårligere forretning - end hun i sin tid som chefdesigner regnede sig frem - at tæve løs på folk, der ikke kan slå igen.

Niels-Simon Larsen, Torben Skov, Torben K L Jensen, Karsten Aaen, jørgen djørup, Peter Knap og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Vores øl....vores arbejdskraft....
Når fanden bliver gammel - går hun i kloster.

Torben Skov, Olav Bo Hessellund, Claus Jensen, Peter Knap, Flemming S. Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, stadig mindre aktivitet i samfundet skal være underlagt arbejdsmarkedet med dets hierarkisering og nogens bestemmen over andre og i stedet sikres igennem en solidarisk deling af de fælles samfundsværdier. Det er ikke arbejdet, men frugten af arbejdet, der er værdien - og jo mindre denne frugt er afhængig af menneskelig arbejdskraft, jo større reel værdi har den.

Jeg bryder mig virkelig ikke om Nina Smith, Jørgen Søndergaard, Carsten Koch og andre, der har givet politikerne det alibi for demonteringen af velfærdsstaten, som de har bedt om. Nina Smith er dog den værste.

Niels-Simon Larsen, Torben K L Jensen, jørgen djørup, Peter Knap, Anne Eriksen, Søren Roepstorff, Lasse Glavind og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Lasse Glavind

Nina Smidt er absolut ikke gået i kloster - det mener jeg er en fejllæsning - det hun grundlæggende siger er, at politikken over for en bestemt gruppe 'ikke kan betale sig' - og at noget 'kan betale sig' har jo hele tiden været hendes fokuspunkt.

Henrik holm hansen
Ikke uddannelse teoretisk - noget mere jordnært og tilgængeligt - rigtigt arbejde...
Måske kunne det flytte fokus på at alt skal være en økonomisk vinding til at mennesker fungerer bedst ved rimelige vilkår - for dummies!

Steffen Gliese

Reelt set har Nina Smidt nu indrømmet, at var en fejltagelse at omprioritere velfærdsstaten og i virkeligheden mindske det, der var vores guld, nemlig fleksibiliteten og respekten for arbejdet. Når der nu kæmpes, er det, fordi selve arbejdets værdi i sig selv er blevet undergravet af slavestatens fremkomst, hvor man skal kæmpe for at kunne få almindelige vilkår i sin ansættelse - hvor det tidligere var en selvfølge, at ingen selvfølgelig skulle yde et arbejde uden at nyde de tilkæmpede rettigheder.

Steffen Gliese

Problemet er og bliver den fejl, at man gik over til at ville have et rigt fremfor et stabilt samfund. Velfærdssamfundet baserer sig ikke på rigodm, men løsning af de opgaver og udnyttelse af de muligheder, der byder sig til, eller som man skaber - det sidste faktisk i mindre omfang, styrken i Danmark har altid været at bruge de forhåndenværende søm.

Søren Roepstorff

Leo Nygaard, jeg synes NS's præmis "Med den relativt generøse velfærdsstat, vi har i Danmark, er det nødvendigt at bruge mange ressourcer på aktivering og optræning.", der netop er optakten til den af dig omtalte udtalelse, er en understregning af, at det netop kun er en "kan ikke betale sig" betragtning, som NS forsøger at gøre spiselig for snævertsynede økonomifikserede personer (læs: politikere) ved at pynte med kunstig(?) menneskelighed.

Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek og Lasse Glavind anbefalede denne kommentar

I en tid med diverse problemer, må man tænke i nye baner. Det nytter INTET at anvende de selvsamme metoder og tankemønstre som i stort omfang har skabt problemerne.
Begreberne "arbejde" og "vækst" skal revideres og kobles sammen med nye tiltag. Det tilgængelige arbejde bør fordeles med lavere arbejdstid og flere i arbejde.
"Vækst"-begrebet skal knyttes sammen med økologiske og sociale tanker så der tages mere hensyn til både naturen og individernes trivsel. Planeten tåler ganske enkelt ikke mere af den "vækst" som politikerne og erhvervsfolk mumler som et universelt mantra.
Det er oplagt at tænke på Ubetinget Basisindkomst som en økonomisk sikring som en forenkling af understøttelsessystemet og hele arbejdsbegrebet.

Jens Andersen

Citat: "Med den relativt generøse velfærdsstat, vi har i Danmark, er det nødvendigt at bruge mange ressourcer på aktivering og optræning."
Hvor kommer den konklusion fra? Hvorfor er det ligefrem nødvendigt at tvinge arbejdsløse til gratis arbejde og kalde det 'aktivering'?
Og er Velfærdsstaten 'generøs'? Det er ikke den rette betegnelse, men den bliver flittigt brugt af velfærdsmodstanderne. Velfærdsstaten handler ikke om generøsitet, gaver, forkælelse eller noget i den retning. Det handler om retfærdighed, et bæredygtigt samfund og medmenneskelig støtte.

Det er da fint nok, at Nina Smith nu tager første skridt i retning af at indrømme, at den evige fokus på at skabe flere arbejdsløse (det såkaldte 'arbejdsudbud') er fejlslagen, men det er for lidt og for sent.

Anne Eriksen, Karsten Aaen, Flemming Berger, Olav Bo Hessellund, Søren Roepstorff, Lise Lotte Rahbek og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Anna Sørensen

"SKIDT FOR SIG OG SNOT FOR SIG".
Et gammelt ordsprog er starten på mit indlæg og skrevet med stort, så det er til at finde frem til. I øvrigt eneste tekst-mæssige måde man kan fremhæve en tekst, og skriver man med stort, risikerer man at 'råbe højt'... .;o)
Al den snak om arbejdsmarked, det handler jo om FÆLLESSKABET!! Og alle ønsker og skal være en del af fællesskabet, dvs. være anerkendt, blive brugt til noget, være til gavn, have status, kort sagt et godt liv i et godt fællesskab. Uden fællesskab, intet liv. Også helt konkret, for den luft vi trækker, er jo del af fællesskabet, nemlig naturens og klodens, vores alles naturlige fællesskab.

Penge og økonomi er pludselig blevet mål???? Og over alt andet?? At være en del af fællesskabet, at være til gavn, skal 'med vold og magt' være på et arbejdsmarked! Men alle er jo til gavn, på en eller anden måde, fordi vi fødes som unikke individer. Derfor er det nedbrydende og stærkt begrænsende kun at måle mennesker ud fra et lønarbejde.

Hvis vi i stedet tager det unikke alvorligt (og det er jo altså fakta), så skal vi som fællesskab, som samfund, hele tiden have alle mennesker med i fællesskabet. Dvs. bruge alles evner, så godt det nu kan lade sig gøre. At få løn kan være en vigtig måde at anerkende nogens indsats på, derfor er det måske bedre at tale om borgerløn, i stedet for 'overførsels-indkomster' og frivilligt arbejde. Dit og mit arbejde er så vigtigt for alle, at samfundet gerne vil betale for det.

Samtidig må vi anerkende at ingen kan alt, og alle har sine begrænsninger. Hvis vi nu kiggede på muligheder, i stedet for begrænsninger, så kom vi hurtigt til nogle gode resultater. For alle ønsker høj status og at blive brugt, være til gavn.

Og så skal hele 'systemet' (jobcentre, sundhedssystem, socialkontorer, m.m.)stoppe med at mistænke mennesker. "De vil nok bare snyde, de vil nok bare slippe for at arbejde, de er forkerte...".

DET HOLDER IKKE og det kan enhver sige sig selv, for det menneskesyn passer jo ikke på mig eller dig, vel? Så passer det heller ikke på nogen, og er i øvrigt stik imod sund fornuft.

Anne Eriksen, Flemming Berger og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar
Daniel Fruelund

"Hvis man sender flere penge til forskning og uddannelse, gør man det selvfølgelig også for at få løst de opgaver, som vi mangler folk til at få løst. Derfor må uddannelserne også gribe lidt i egen barm og lade være med altid at snakke om, at uddannelse bare skal være ’dannelse’, og at der skal være frit valg på alle hylder. Den ambitiøse vækststrategi er at satse på kvaliteten og produktiviteten af vores arbejdskraft, og at vi som samfund ligger forrest i det globale videnskapløb, der gør, at vi kan blive ved med at producere varer og ydelser til en høj pris."

Uha ja! Ja fri os fra dannelse! Det neoliberale samfund har ikke brug for humanister, det har brug for robotter.

Niels-Simon Larsen

Man må ikke forlange urimeligheder af Nina Smith. Hun har gjort, hvad systemet forlangte af hende. Vi skal nu over i en hel anden boldgade, der hvor der står en container, hvor vi kan smide alt det op, der giver temperaturstigning. Alt hvad Nina Smith’erne kan anbefale giver temperaturstigning. Alt vi gør som mennesker giver også temperaturstigning. Vi skal derfor lade være med at gøre noget, men det kan vi ikke. Vi må derfor gøre så lidt som muligt. Det er udfordringen.
Derfor kan vi ikke uddanne eller forske os ud af noget som helst. Det svarer til at bygge diger rundt om alle kyster, og det vil udlede en masse co2. Vi har nået grænsen, og så kan Nina Smith’erne ikke hjælpe os.
Den universelle borgerløn (hvor basisbehovene er dækket) skal indføres overalt. Ikke mere byggen til, ikke engang fra, for det giver også temperaturstigning. Vi skal leve under evne, da vi ikke mere må leve over. Vi skal ned, ikke op. Det er imod vores natur, men skal menneskeheden overleve, skal den blive en ny slags menneskehed. Der er ikke plads til den gamle mere.