Læsetid 5 min.

’I virkeligheden fylder alt det her med svinekød slet ikke specielt meget hos os’

Information er på jagt efter alternative bud på en danmarkskanon. Pædagogen Stefanie Vinther fra Aarhus genbruger flere af værdierne fra Bertel Haarders kanon såsom tillid, foreningsliv og velfærd – men ser samtidig en tendens til, at de selvsamme værdier er på vej ud af danskernes bevidsthed
Stefanie Vinther fra Aarhus er pædagog. En af de værdier, hun fremhæver, er tillid. Og vi har meget af den, siger hun. ’Nogle gange er vi ikke skeptiske nok. Vi makker for meget ret. Vi diskuterer i mine kredse, om man skal sende sine børn i institution, selv om man godt ved, at det går ad helvedes til i institutionerne. Og at børnene ikke ser en voksen hele dagen, og nogle ikke bliver skiftet.’

Stefanie Vinther fra Aarhus er pædagog. En af de værdier, hun fremhæver, er tillid. Og vi har meget af den, siger hun. ’Nogle gange er vi ikke skeptiske nok. Vi makker for meget ret. Vi diskuterer i mine kredse, om man skal sende sine børn i institution, selv om man godt ved, at det går ad helvedes til i institutionerne. Og at børnene ikke ser en voksen hele dagen, og nogle ikke bliver skiftet.’

Tor Birk Trads

5. januar 2017

Tidligere kulturminister Bertel Haarder har givet os en kanon over de ti mest danske værdier. Men er den dækkende? Og giver det overhovedet mening at tale om danske værdier? Information har bedt en række danskere og herboende udlændinge om at komme med deres bud på en alternativ kanon over værdier, de findersærligt danske. I dag med Stefanie Vinther, pædagog i Aarhus:

Værdi: Foreningsliv

»Det er meget dansk at gå til noget og være en del af en forening. Det kan jeg se både i mit arbejde som pædagog og i det område, jeg bor i, som er meget multietnisk. Mange af børnene med anden etnisk baggrund går direkte hjem til familien eller er sammen med dem på gaden. Det begynder meget tidligt. Helt ned i børnehavealderen, hvor børnene går til dans og gymnastik efter børnehave. Det er jo noget, der følger en hele livet. Om ikke andet så bliver man medlem af bankoforeningen eller noget andet. Det følger de faser, man går igennem i livet. Jeg forstår ikke, at vi ikke prøver at få flere indvandrere ind i foreningerne. For det første ville de møde nogen, der vil tale dansk til dem. Og så vil de få en følelse af at være en del af noget. Det er jo det, foreninger kan.«

Værdi: Hygge

»Ordet hygge er jo en del af vores selvforståelse. Måske mest fordi det er et ord, som andre ikke har. Så synes vi selv, det er fedt og lidt specielt. Det er ikke ensbetydende med, at der ikke er andre mennesker i andre lande, der ikke også hygger sig. Men jeg synes, der er noget specielt ved måden, vi hygger på. For mig handler det for eksempel om noget så åndssvagt som belysning. Vi har sindssygt mange lamper i vores hjem. Min nabo har én lampe hvert rum. Han er vietnameser. Det er nok, fordi det er så mørkt i Danmark. Vi har også et specielt forhold til mad og sammenkomster, hvor man inviterer folk hjem til sig. Der er mange lande, hvor man mødes mere ude i stedet for.«

Værdi: Fællesskab

»Som land har vi kæmpet i mange år for at få et stort fællesskab, et velfærdssamfund, ligestilling og alt sådan noget. Nu er det, som om der er lidt oprør i det store fællesskab. Folk vil hellere passe sig selv og deres egne. Ikke fordi fællesskabet ikke må være der. Men det er bare vigtigere for folk, at de selv og deres egne har det godt. Men når det store fællesskab slår revner, opstår der bare nogle små fællesskaber, som så kan pleje de værdier, folk tror på, eller arbejde for, at det store fællesskab igen kan blive, som det var engang.«

Værdi: Velfærd

»Velfærdssamfundet betyder for mig, at vi skal passe på fællesskabet. At alle skal have lige rettigheder, og at vi har brug for alle i det her land. Også dem, der ikke får så meget i løn, og dem, der fejer gaden. Velfærd betyder, at alle har lige muligheder, uanset hvor mange penge man har, eller hvilken familie man er født ind i. Og det betyder, at folk skal føle, at de har en værdi i fællesskabet. Når jeg ser på mit eget arbejde som pædagog, så synes jeg, at velfærdssystemet fungerer rigtig godt langt hen ad vejen. Det eneste, der gør det lidt besværligt, er al den her mistillid, kritik, mellemledere, evalueringer og folk, der holder øje med, om vi gør det ordentligt og forvalter pengene ordentligt. Hvert år er der kvalitetssamtaler i institutionerne. Så kommer der nogle ud inde fra kommunen og tjekker, om vi har gjort det, der står på deres papirer. Og hvis der er noget, vi ikke har gjort, så bliver det til udviklingspunkter næste år.«

Værdi: Madkultur

»Jeg er i tvivl om, hvorvidt det passer ind her. Men jeg synes, det fylder helt vildt meget. Både fordi vi samles om at spise mad, snakker om mad, diskuterer mad. Og i min verden som pædagog bliver det diskuteret rigtig meget, hvorvidt man nærmest skal tvinge børn til at spise svin, om de må spise kød, eller om de må få en figenstang, før de får et stykke rugbrød. Jeg forsøger at tage det med et gran salt. Jeg respekterer forældrenes ønsker. Det er deres børn, så det er også deres valg. Men de skal også have at vide, hvis der er noget, der er umuligt. I virkeligheden fylder alt det her med svinekød slet ikke specielt meget hos os. I de institutioner, jeg har arbejdet i, hvor der er blandede etniciteter, har vi bare valgt at lade være med at servere kød. Det fylder langt mindre på det praktiske plan, end det gør på det politiske. Når vi holder sommerfest med pølser, har vi en grill til svin og en grill til det andet kød. Vi pædagoger tager os nogle gange til hovedet over den værdipolitiske debat. Det er jo simpelthen så åndssvagt. Jeg kan godt følge modargumentet. Og jeg synes også, det tager overhånd, når børnene ikke må få sukker og mel og det ene og det andet. Men jeg synes, det bliver gjort til et større problem, end det er.«

Værdi: Tillid

»Vi har meget tillid til eksperter. Hvis tandlægen siger, at jeg har et hul, så lader jeg ham selvfølgelig bore mig. Når jeg sender mine børn i institution, går jeg selvfølgelig ud fra, at de har det godt. Når lægen lægger mig i narkose og skærer mig op, satser jeg på, at jeg vågner næste dag. At buschaufføren kører ordentligt. Jeg synes, det er fantastisk, at jeg kan lade mit barn stå og sove nede på gaden uden at være nervøs for, at der er nogen, der kommer og tager ham. Vi har også megen tillid til staten. Men nogle gange er vi ikke skeptiske nok. Vi makker for meget ret. Vi diskuterer i mine kredse, om man skal sende sine børn i institution, selv om man godt ved, at det går ad helvedes til i institutionerne. Og at børnene ikke ser en voksen hele dagen, og nogle ikke bliver skiftet. Det tenderer til, at børnene ville have det bedre af at være alene hjemme hele dagen. Jeg hjemmepasser min søn på halvandet år. Det var lidt svært, da jeg fik tanken første gang, for jeg tænkte, at jeg jo netop er pædagog. Men det handler i bund og grund om, at jeg ved, hvordan vilkårene er.«

Den alternative danmarkskanon

Tidligere kulturminister Bertel Haarder har givet os en kanon over de ti mest danske værdier. Men er den dækkende? Og giver det overhovedet mening at tale om danske værdier?

Information har bedt en række danskere og herboende udlændinge om at komme med deres bud på en alternativ kanon over værdier, de finder særligt danske.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Jørn Andersen
Jørn Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Var det ikke muligt, at åndelige kanonslag lige som de fysiske blev forbudt på nær en dag om året?
Hvorfor alt det ligegyldige vås kære Information.

Peter Knap: Hvad er vås her? Fordi der ikke er dybsindige og intellektuelle analyser med fremmedord?
Jeg er en af dem som har været længe om at betale for denne avis fordi den var så intellektuel at den gik over mit fattige hjerneskal. Men man kan så læse de andre sprøjter så længe at dumhederne fra læserkommentarer gør det nødvendigt at have en "klog" avis!