Læsetid 8 min.

Waleed har mistet tilliden til myndighederne, mens han venter på sine børn

Udlændingestyrelsen bruger længere tid på at screene en familiesammenføringssag end på at behandle den. Ngo'en Refugees Welcome klagede til Folketingets Ombudsmand, og få dage senere blev tre sager afgjort. En af dem, der stadig venter, er 34-årige Waleed fra Sudan
Waleed kommer til at vente 22 måneder på at få sine tre børn og kone til Danmark, selvom Udlændingestyrelsens servicemål for familiesammenføring er på ti måneder.

Waleed kommer til at vente 22 måneder på at få sine tre børn og kone til Danmark, selvom Udlændingestyrelsens servicemål for familiesammenføring er på ti måneder.

Sille Veilmark
28. januar 2017
Delt 201 gange

Flygtninge venter op mod to år på at få deres familier til Danmark.

Dagbladet Information skrev fra august 2015 en række kritiske artikler om de syriske flygtninges problemer med at opnå familiesammenføring, sådan som de har krav på. Dengang forsikrede Udlændingestyrelsen, at en bedre screening af en række sager samt nyansættelser i styrelsen havde afhjulpet problemet.

Men det er ikke tilfældet, fortæller flere ngo'er til Information.

En af dem, der lige nu venter, er Waleed fra Sudan. Han er 34 år og bor i en lejlighed i Odense. Han har arbejdet på en fabrik i Ringe gennem syv måneder, selv om han egentlig er uddannet ingeniør.

Waleed efterlod tre børn og en kone i Sudan. Den ældste er seks år, den mellemste fem år og den yngste tre år. Den yngste har han aldrig set. Hans kone var nemlig gravid, da han tog flugten fra Sudan.

»Jeg savner dem sådan. Jeg savner at høre mine børn sige ’far’. Det er snart fire år, siden jeg har set dem.«

Krav om DNA-test

Flugten fra Sudan til Danmark tog Waleed to år. Derpå ventede han 14 måneder på asyl. Nu har han ventet de første 14 måneder på familiesammenføring. En ventetid, der ifølge Udlændingestyrelsens seneste brev vil komme op på i alt 22 måneder.

»Mine børn tror, jeg lyver, når jeg siger, at vi kommer til at ses igen. De er så vant til, at vi kun kan tale i telefon.«

Så snart Waleed fik asyl som politisk flygtning, søgte han om familiesammenføring. Han havde allerede under asylsagen afleveret alle de dokumenter, der blev krævet, med de rigtige stempler, fødselsattester og vielsesattest samt bryllupsbilleder, og han sendte flere ind efterfølgende.

Han regnede med, at det ville tage fire-fem måneder at opnå familiesammenføring, sådan som det fremgik af Udlændingeservices hjemmeside.

Men i april 2015 meldte Udlændingestyrelsen tilbage, at de ønskede en dna-test.

Uledsagede flygtningebørn som den syvårige pige ’Maya’, der er for unge til at søge asyl, får midlertidigt ophold i Danmark efter en særlig bestemmelse i loven. Til gengæld får de ingen økonomisk hjælp til familiesammenføring, selv om forældrene kan være i livsfare
Læs også

»Jeg spurgte hvorfor. Jeg troede kun, det skete, hvis der var problemer med dokumenterne. De sagde, det var en ret, de havde. De nævnte, at min yngste datter var født, efter jeg forlod landet. Men jeg frygtede, at det bare ville trække min sag ud. Jeg vidste jo, at det var mine børn.«

Så ventede han tre-fire måneder på et brev om, hvor dna-testen skulle tages. Han rykkede flere gange undervejs.

Danmark har ikke en ambassade i Sudan, så hans familie blev bedt om at tage til Etiopiens hovedstad for at aflevere DNA. Det var et stort problem – familien ville være nødt til at få myndighedernes tilladelse, og det ville bringe dem i fare, fordi regimet vidste, at Waleed var flygtet.

Waleed undersøgte muligheden for, at de kunne krydse grænsen illegalt, men besluttede at sende en ven til ambassaden i Etiopien, før han sendte sin hustru og de tre børn ud på en farlig og illegal rejse.

Det viste sig, at familien bare kunne aflevere dna på den norske ambassade i Khartoum.

I løbet af en uge havde de afleveret dna, og problemet var løst.

En uge senere fik Waleed et brev om, at han skulle aflevere dna på sygehuset i Randers.

»Så ringede jeg til Udlændingestyrelsen. Hvorfor sender I mig til Randers? Vi har et stort hospital i Odense.«

Udlændingeservice insisterede. Men da Waleed selv kontaktede Randers Sygehus, fik han at vide, at han uden problemer kunne aflevere dna i Odense. Testen viste, hvad han udmærket vidste: At han er faren til alle tre børn.

Savner sine børn

To uger senere modtog han et brev fra Udlændingestyrelsen om, at han skal vente på en afgørelse helt til juni 2017 – altså 10 måneder mere.

Til den tid vil han have ventet på familiesammenføring i 22 måneder, hvis man tæller fra det tidspunkt, hvor han afleverede dokumenterne på sin hustru og børn, eller 18 måneder, hvis man tæller fra tidspunktet, hvor han formelt søgte om familiesammenføring. Udlændingeservices eget servicemål hedder 10 måneder, men styrelsen tæller først, fra sagen er »fuldt oplyst«.

Waleed har mistet tilliden til myndighederne.

»Dette er min familie, jeg vil se mine børn. Jeg er knust over det. Men ingen lytter.«

Han har isoleret sig.

»Jeg tager på arbejde, og jeg tager hjem for mig selv. Jeg har ikke lyst til at være sammen med andre.«

Screening for lang

Waleeds sag er ikke enestående. Formand for organisationen Refugees Welcome, Michala Bendixen, har gennemgået otte sager, hvor Waleeds er en af dem, og skrevet om dem på organisationens hjemmeside Refugees.dk.

I alle de otte sager har den herboende flygtning fået konventionsstatus, dvs. at de er omfattet af Flygtningekonventionen, og de 3 års ventetid på at ansøge, som gælder for nogle flygtninge, gælder ikke for dem.

Nazira Rashid fik beskeden om datterens død torsdag i sidste uge. Det var familiens nabo i Syrien, der skrev til hende og fortalte, hvad der var sket.
Læs også

»Den screeningsperiode, som ligger forud for selve sagsbehandlingen, er alt for lang. Hvis der mangler oplysninger, bør ansøger ikke vente 7-14 måneder på at få besked om dette. Screeningstiden har gennemsnitligt været længere end selve sagsbehandlingstiden i disse otte sager, og en samlet ventetid på to år er meget længe, når det ofte handler om små børn i meget usikre områder.«

Michala Bendixen siger, at forløbene virker tilfældige.

»Ansøgerne får skiftende beskeder undervejs. I samtlige otte sager har ansøger afgivet de ønskede oplysninger efter få dage, hvis det overhovedet var muligt, hvad enten det har været dokumenter eller DNA-test.«

Klage til Ombudsmanden

Samtidig kritiserer hun, at myndighederne ikke er til at komme i kontakt med.

»Undervejs er det helt umuligt for ansøgerne at komme i kontakt med Udlændingestyrelsen, også for en organisation som Refugees Welcome. Den person, som tager telefonen, kan aldrig give nogen oplysninger i sagen, og e-mails bliver aldrig besvaret. Mange flygtninge ringer i desperation hver uge til styrelsen, hvilket er spild af alles tid.«

Refugees Welcome sendte derfor i slutningen af oktober en klage til Folketingets Ombudsmand, Klagen gik ikke på Udlændingestyelsens 10 måneders servicemål, men på de lange screeningsperioder, som ligger forud.

Udlændingestyrelsen blev orienteret om klagen kort efter, og tre af sagerne afgjort få dage senere.

»Pudsigt nok,« siger Michala Bendixen.

Ombudsmanden har sendt klagen videre til styrelsen og bedt dem svare direkte til klager i første omgang. Næste klageinstans er Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Først derefter kan Ombudsmanden tage stilling til den.

Flere ansatte

NGO’en Refugees Welcome står ikke alene med sin kritik.

Refugees Welcome bakkes op af Jurarådgivningen, som har afsluttet 101 familiesammenføringssager og har 154 verserende sager, fortrinsvis syriske flygtninges sager, og tegnes af formand Asrin Mesbah:

»Det er grotesk. Der er ingen tvivl om, at der ligger mange familiesammenføringssager i Udlændingestyrelsen og bare rådner. Styrelsen bruger den undskyldning, at der kom så mange asylanter i efteråret 2015. Men den holder ikke mere, for i 2016 er der næsten ingen kommet, og samtidig er der ansat en masse nye jurister, og de burde have fået bugt med det, der ligger,« siger hun.

Yahia reddede sig ud af Syrien, klarede den livsfarlige rejse over Middelhavet og kom i sikkerhed i Danmark. Nu står han over for et grusomt valg
Læs også

Da Information i august 2015 skrev en række artikler om sagsbehandlingstiden for de syriske flygtninges familiesammenføringssager i Udlændingestyrelsen, måtte styrelsen dengang beklage, at den i 850 sager havde overskredet sine egne servicemål, men sagde også, at problemet var løst – bl.a. ved at ansætte flere folk og nedbringe den tid, det tog at screene sagerne og tjekke, om der var de fornødne dokumenter.

I en tragisk sag forsøgte to piger i Syrien giftselvmord – ifølge moren skete det kort efter, hun havde meddelt, at familiesammenføringssagen trak ud.

Asrin Mesbah siger, at Jurarådgivningen i en periode oplevede mindre fremskridt derefter.

»Vi oplevede en forbedring omkring selve ansøgningsskemaerne. Nu er det f.eks. klart og tydeligt, hvor ansøgerne skal underskrive. Men for 2-3 måneder siden oplevede vi, at sagerne igen gik i stå, og vi fik rigtig mange henvendelser fra folk, der ikke kunne forstå, hvorfor de gik i stå.«

Styrelsen afviser kritik

Kontorchef i Udlændingestyrelsen, Lone Zeuner, skriver i en skriftlig kommentar til Information om Waleeds sag.

»Sagsbehandlingstiden i denne sag har sammenhæng med den generelle udvikling på familiesammenføringsområdet, hvor vi de seneste år har modtaget et ekstraordinært stort antal ansøgninger. I denne sag har styrelsen vurderet, at det var nødvendigt at foretage dna-test med henblik på med sikkerhed at kunne fastslå slægtskabet mellem ansøgerne og den herboende udlænding.«

»Dette sammenholdt med, at sagen i øvrigt ikke er ukompliceret, og styrelsen i den forbindelse også skal foretage en nærmere vurdering af familielivet, har medført en længere sagsbehandlingstid.«

Kontorchefen afviser, at sagerne bare ligger og »rådner«.

»Udlændingestyrelsen stiller sit fuldstændig uforstående over for tilkendegivelser af denne karakter. Vores mål er at afgøre sagerne på kortest mulig tid, og derfor bestræber vi os hele tiden på at træffe korrekte afgørelser så hurtigt som muligt.«

Til gengæld er det korrekt, at sagsbehandlingstiden er skredet.

»Det har i en periode ikke været muligt for os i alle sager at overholde den udmeldte forventede sagsbehandlingstid, og det skyldes det store antal ansøgninger om familiesammenføring, som vi har modtaget. I 2015 modtog vi ca. 16.000 ansøgninger og i 2016 ca. 10.000 ansøgninger. Vi har stadig et stort antal verserende sager, men antallet er imidlertid nedbragt betragteligt med knap 3.000 sager i løbet af 2016.«

»Det er vores forventning, at vi kan nedbringe antallet heraf yderligere i 2017 og vi forventer, at det i takt hermed på sigt vil have en positiv indflydelse på sagsbehandlingstiden,« skriver Lone Zeuner. 

Waleed venter

Waleed har fået politisk asyl. Men hans kone og tre børn befinder sig stadig i Sudan, hvor de er i fare på grund af Waleeds asyl i Danmark. Hans efternavn er Information bekendt.

2013 Waleed flygter fra Sudan

01.09.2015  Afleverer vielsesattest samt fødselsattester for sine børn ved asylinterview.

10.12.2015 Indsender ansøgning om familiesammenføring med kopi af alle dokumenter.

26.04.2016 Modtager brev om, at Udlændingestyrelsen ønsker dna-test. Ringer og skriver mange gange om, hvor testen kan tages henne.

01.08.2016 Modtager nyt brev fra styrelsen om, at familien skal tage testen i den danske ambassade i Addis Ababa. En  ven af familien opsøger ambassaden i Addis Ababa for at bestille tid og får at vide, at testen sagtens kan tages på den norske ambassade i Khartoum, hvor familien opholder sig. Det gør de tre dage senere og sender straks.

17.10.2016 Modtager et brev om forventet dato for afgørelse: 13. juli 2017.

Samlet set var han altså to år undervejs fra Sudan til Danmark, siden ventede han 14 måneder på asyl, nu kommer han til at vente 22 måneder på familiesammenføring.

Ser man alene på familiesammenføringssagen, ser regnestykket sådan her ud:

  • Screeningstid: 7 måneder, herunder 3 måneders ventetid på information om, hvor dna-testen skal tages, Sagsbehandlingstid herefter: 11 måneder.
     
  • I alt: 18 mdr.

Kilde: Refugees.dk samt interview med Waleed

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Niels Johannesen
Niels Johannesen

Det her er jo bare en del af det større spil som næsten alle vesteuropæiske lande spiller hvor de på den ene sider formelt gør hvad det kræver at overholde flygtningekonventionen og på den anden side gør alt hvad de kan for at forhindre flygtninge i at komme hertil og for at gøre livet uudholdeligt - for dem der alligevel finder vej hertil. Det er totalt uværdigt.

Men baggrunden er selvfølgelig at hvis man bare gav ophold og familiesammenføring til alle de mennesker der kommer fra kummerlige forhold, så ville Europa blive løbet over ende og ændre sig demografisk på en måde som flertallet af europæerne overhovedet ikke ønsker.

Den eneste værdige løsning er at omskrive flygtningekonventionen på en måde så vi faktisk kan stå ved hvad der står i den og undgå dette forfærdelige dobbeltspil.

Mona Blenstrup, Christian Larsen, Hans Aagaard og Vivi Rindom anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik L Nielsen
Henrik L Nielsen

Jeg kunne godt mistænke styrelsen for at håbe at Waleed bliver så træt af at vente at han rejser tilbage igen.
Styrelsen undersøger heldigvis sagen, men deres sagsbehandlingstid kan hverken forklares eller retfærdiggøres.
Jeg tror disse statslige institutioner kunne have godt af at helt nye kræfter, der aldrig har arbejdet i statslige institutioner, kom ind over på nogle af ledelsesposterne i stedet for de indspiste karriererbureaukrater. Det kunne måske ryste op i nogle af arbejdsgangene.