Læsetid: 3 min.

Skal vi afskaffe blasfemiparagraffen?

En 42-årig nordjyde er blevet tiltalt for blasfemi efter at have postet en video på Facebook, hvor han brænder Koranen. Det har sat gang i debatten om den omstridte blasfemiparagraf. Information har talt med en tilhænger og en modstander af bestemmelsen
24. februar 2017

Stjernfelt: Det er et gammelt stykke skrammel

Blasfemiparagraffen skal afskaffes. Den er utidssvarende, udemokratisk og skæv.

Det mener Frederik Stjernfelt, der er professor på Aalborg Universitet i København, og som for nylig har skrevet bogen Men - ytringsfrihedens historie i Danmark i samarbejde med Jacob Mchangama.

»Jeg kan ikke se, hvorfor religiøse synspunkter og religiøse grupper skal have en særlig beskyttelse, som andre grupper ikke har, og som jeg heller ikke mener, at andre grupper, skal have. Det er et meget vigtig særkende ved demokrati, at alle synspunkter og holdninger potentielt er til kritisk debat. Det gælder også religiøse synspunkter og holdninger.«

»Om koranafbrændingen som provokation er nyttig eller ej, det må den løbende debat vurdere. Religiøse følelser skal ikke have en særlig position, hvor de står hævet over hensynet til ytringsfriheden,« fortsætter Stjernfelt.

Da blasfemiparagraffen blev udformet i 1683, spillede kirken en helt anden rolle, og derfor er det et meget alvorligt tilbageskridt, at Rigsadvokaten og Statsadvokaten har besluttet at anlægge sag mod ham, der har afbrændt koranen, siger Stjernfelt:

»Jeg mener, det er et knæfald for religiøst pres. Det skyldes det forhold, at vi har fået nogle aktive islamistiske kræfter, som bl.a. gjorde sig meget gældende igennem karikaturkrisen. Jeg mener, det er et knæfald for de kræfter at anlægge sag.«

Blasfemiparagraffen har ifølge Stjernfelt været død i mange år. Udover den nye sag med koranafbrænding har paragraffen ikke været benyttet siden 1971, da sangerinden Trille sang om Guds øje i det høje, og den sag førte ikke til domfældelse.

»I praksis har det i mange år været en sovende paragraf. Og det er det samme i andre lande, som vi normalt sammenligner os med. Både Norge og Holland har afskaffet den. Jeg synes, det er et gammelt stykke skrammel.«

Bjerager: En afskaffelse kan starte en ny bølge af grov blasfemi

Blasfemiparagraffen bør bevares. Den beskytter den offentlige orden og har symbolsk betydning for mange troende i vores ellers sekulariserede samfund.

Det mener Erik Bjerager, ansvarshavende chefredaktør på Kristeligt Dagblad, der flere gange har markeret sig i debatten om den omstridte paragraf.

»Religion spiller en central rolle i mange menneskers liv. Derfor kan grove blasfemiske handlinger spille en destabiliserende rolle i samfundet,« siger han.

Han mener, at mange misforstår paragraffen og tror, den handler om at fritage religion fra kritisk debat.

»Når jeg forsvarer blasfemiparagraffen, er det ikke, fordi jeg ønsker, det skal være ulovligt at kritisere religioner. Tværtimod. Alle religioner skal kunne tåle kritik. Men det er heller ikke paragraffens funktion,« siger han.

Ifølge Erik Bjerager må man være pragmatisk og afveje rettigheder – som eksempelvis ytringsfriheden – med de konkrete konsekvenser af bestemte handlinger.

»Jeg mener, der skal være meget udstrakt ytringsfrihed, både politisk og religiøst. Men vi skal også fare med lempe, og jeg kan ikke se, at eksempelvis retten til at foretage koranafbrændinger er af afgørende betydning for vores ytringsfrihed. De vækker voldsomme følelser hos en stor del af landets muslimer. I den forbindelse er det, af hensyn til den offentlige orden, en god ide, at vi har en lovgivning mod det.«

Chefredaktøren vurderer, at der i meget sekulariserede samfund, som det danske, mangler forståelse for, at religiøse følelser er særligt sårbare. Derfor risikerer man at undervurdere den symbolske værdi i at fjerne paragraffen:

»Det ville signalere, at Danmark, der i øvrigt er kendt verden over for muhammedtegningerne, ikke ønsker at respektere troende. Man risikerer at starte en bølge af grov blasfemi rettet mod særligt muslimer,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

det ville være meget fornuftigt.

så skulle man også fjerne religioner fra det offentlige rum og finansloven.

troen på spøgelser er en privat sag, som man kun bør snakke med sin hjernevrider om.

Henrik Nielsen, Kjeld Jensen, Charlotte Svensgaard, Mogens Holme og Mona Blenstrup anbefalede denne kommentar

Stjernfelt/Mchangamas munkesten af en bog kan absolut anbefales – bør være pligtlæsning for alle, der sværger til kritiske debatter og almindelig oplysning om de forbandede religioners skævvridning af et i bund og grund sekulært folkefærd som det danske …

Flemming S. Andersen

Kun to kommentarer og man overbevises let om at paragraffen gør en gavnlig forskel med at tøjle den indre svinehund.

Peter Andersen, Flemming Berger, Britt Kristensen, Steffen Gliese og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Mona Blenstrup

Blasfemiparagraffen er total tåbelig. Hvad nogle vil tro og hylde må være deres egen sag. Der er mange andre overskridelser af sømmelig adfærd, som ikke vil komme ind under en sådan lov beskyttelse, men som vil betyde meget mere for den, det går ud over. For eksempel at unge piger bliver kaldt luder, at andre man er uenig med kalder en racist eller at man kalder den ældre generation for ældrebyrden.

Steffen Gliese

Mona Blenstrup, der er den farligste slags agnostisker eler ateist af alle - for du forstår ikke, at du i bund og grund handler og tænker ud fra et evangelisk-luthersk tankesæt, inkl. den tanke at afskaffe beskyttelsen imod forføgelse af folk for deres trossætninger, som imidlertid er beskyttet af grundloven, heldigvis. Blasfemiparagraffen er på den måde en udmøntning af paragraffen om trosfrihed.

Mona Blenstrup

Steffen Gliese Man kan godt bevare sin tro, hvad den så er, selvom andre ikke deler den. Og at håndtere bøger eller andre symboler kan ikke i mine øjne være det samme som, at man ikke kan have sin tro i fred.

Henrik Nielsen, Kjeld Jensen og Sune Olsen anbefalede denne kommentar

Blasfemi er gudsbespottelse og har intet med personen der tror på spøgelser at gøre.

Blasfemi er opfundet af dem som tror for at kunne forfølge dem som ikke tror.

Lad være med at vende det på hovedet, husk det er kirken som stadig tvangsindmelder vores nyfødte, og staten som tvangsudskriver skat til kirken fra alle der ikke har meldt sig ud.

Og selv om man er meldt ud af den religiøse industri, så betaler vi stadig indirekte, til en forening vi ikke ønsker at have noget med at gøre.

Ligesom at der gives støtte til politiske foreninger som vi heller ikke ønsker at have noget med at gøre.

Egon Stich, Mette Poulsen, Kjeld Jensen, Sune Olsen, Mogens Holme og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Hvad der kan undre lidt i denne sag, er manglen på konsekvens i retsplejen. I 1997 brændte Søren Mosegaard en bibel af på tv, uden at anklagemyndigheden fandt anledning til at rejse tiltale for blasfemi.
Hvad er forskellen? Er der sket noget afgørende inden for de seneste 20 år? Eller er nogle hellige skrifter mere hellige end andre? Eller er nogle troende mere ømskindede end andre, og skal der i givet fald tages hensyn til det i retsplejen?
Jeg er personligt ikke tilhænger af at brænde eller ødelægge bøger, da jeg dels holder meget af dem, dels ser det som et udtryk for et ønske om eller vilje til at lukke munden på anderledes tænkende. På den anden side er bøger trods alt kun ting, man sælger og køber. Og har man købt en bog, er den vel ens ejendom, som man kan gøre med, hvad man vil? Eller skal vi også forbyde, at hellige skrifter ryger i containeren med genbrugspapir?
Lovparagraffer, man alligevel ikke kan finde ud af at administrere, kan man lige så godt afskaffe. Man kunne passende begynde med straffelovens paragraf 140.

Bøger er da noget man brænder.

Hvor den private ejendomsret ellers er beskyttet af Grundloven, må man åbenbart konstatere, at det ikke mere gælder for den private bogsamling – der vil altid være nogen, der får ondt et vist sted, hvis man kunne finde på at sætte en tændstik til samlingen, i hvert fald senest på det finale krematorium omme på det kommunale forbrændingsanlæg, hvor alt for mange bøger ender deres dage, fordi filistrene ikke gider læse dem og der heller ingen afsætning mere er via antikvariater, som stort set alle har lukket og slukket …

Måske skulle man bare grave dem ned ude i haven, dét kan vel ikke støde nogen eller støde sarte mimoser med en sag … ;-)

Peter Andersen

Afbrænding af bøger er et gammelt trick - Det virker ikke!

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention:
Artikel 10 giver ret til ytringsfrihed. Den kan dog nationalt underkastes begrænsninger, "som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, territorial integritet eller offentlig sikkerhed, for at forebygge uorden eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden, for at beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder, for at forhindre udspredelse af fortrolige oplysninger eller for at sikre domsmagtens autoritet og upartiskhed". Retten omfatter frihed til at have sin egen mening, samt at kommunikere og modtage information og idéer uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til grænser.

Ole Arne Sejersen

Svaret på overskriftens spørgsmål er naturligvis ja. Dertil behøver moderne voxne mennesker hverken nogen munkesten eller kritiske debatter. Alene det, at spørgsmålet nok engang bliver endevendt, viser desværre, at mange har svært ved at blive voxne.
Ak ja, som en forkætret filosof (og økonom) engang sagde: Menneskehedens egentlige historie er endnu ikke begyndt. Selv Fukuyama er blevet enig med ham hen ad vejen.

Jeg synes så man mangler et aspekt i det her i en debat som måske er slut i denne tråd.

Problematikken ligger meget i provokationen, for reelt set vil ingen vel opdage at man brænder nogle bøger af inkl. Bibel eller Koran eller begge, hvis man gør det for sig selv. Problemet er jo at det gøres offentligt og helst set og hørt af så mange som muligt, så de kan se hvor modig afbrænderen er.

Mona Blenstrup

Viggo Okholm det er dog stadigt egen egen bog/bøger. Det rager ikke andre, at man afbrænder en bog man selv har købt og betalt for. Uanset om man gør en fest ud af det eller ej. Symboler som såkaldte religiøse skrifter og flag afbrænder man jo som man har lyst. Det er primitivt at lade sig provokere af det.