Forestil dig en folkeskole uden karakterer og eksamener!
Sådan lyder opfordringen fra Alternativet, som vil lade de enkelte skoler selv bestemme, om de vil bruge karakterer, og selv afgøre, hvilke eksamensformer de anvender.
»Der skal selvfølgelig være en overordnet ramme for, hvad som i stedet udgør en evaluering af den enkelte elev,« siger Alternativets uddannelsesordfører, Carolina Magdalene Maier.
»Men den enkelte skole kan fravælge den klassiske eksamensform, hvor man sidder fire timer og skriver et essay og får en karakter, og i stedet lave et forløb over flere måneder, som ender med en vurdering. Steiner-skolerne opererer jo i dag med såkaldte vidnesbyrd til deres elever frem for karakterer, hvilket er en mulighed.«
Forslaget er en del af Alternativets nye bud på fremtidens grundskole, ’En fri skole’, der skal gøre op med »konkurrencestatens forsimplede og forfejlede undervisnings- og uddannelsestænkning, hvor man forudsætter, at alle kan lære det samme på samme tidspunkt og på samme måde«.
Et ’eksperiment’
Det kommer, efter at Alternativet tidligere har foreslået at sløjfe en række klassiske fag som kristendomshistorie, historie og samfundsfag på skoleskemaet for i stedet at erstatte dem med fire nye fag: Nemlig ’Klima og bæredygtighed’, ’Medborgerskab’, ’Kunst og kultur’ og ’Erkendelse’.
Carolina Magdalene Maier kalder det et »eksperiment« at lade det være op til de enkelte skoler at vælge, hvordan de bedømmer elevernes færdigheder, men hun mener, at det er nødvendigt, fordi karaktererne har taget overhånd. Samtidig mener Alternativet ikke, at der bør være adgangsgivende karakterer til ungdomsuddannelserne, ligesom styringsredskaber som de nationale tests skal fjernes.
»Karakterer bliver i dag brugt som et styringselement for at komme videre i uddannelsessystemet, hvor det førhen var et pædagogisk redskab, der gav den enkelte en fornemmelse af, hvor man lå, og hvor man skulle forbedre sig,« siger Carolina Magdalene Maier.
Hverken lærere eller elever giver dog høje karakterer til Alternativets forslag.
»Det er glimrende at begrænse antallet af karakterer og modernisere eksamensformerne,« siger formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.
»Men det er stadig en god idé at have en fælles standard for folkeskolen. Vi skal finde en balance, så vi stadig kan tale om, at vi har en fælles folkeskole i Danmark. Det er godt at afslutte folkeskolen med en afgangsprøve, for så får eleverne også mulighed for at prøve den del af det videre uddannelsessystem.«
Bør ikke smide væk
Alternativet vil i det hele taget give mere frihed til de enkelte skoler – og skolebestyrelser – til at bestemme, hvordan netop deres skole skal se ud. Hvilket næstformanden i Danske Skoleelever, Mads Løjtved Rasmussen, mener afspejler sig i forslaget om karakterer og eksamener.
»Det virker som om, at Alternativet gerne vil omdanne alle skoler til friskoler, så man fjerner enhver form for central styring og i stedet lader det hele være op til den enkelte skole. Men selv om karakterkravene har taget overhånd, skal vi ikke fuldstændig smide alle prøver væk. En gang imellem er der nødt til at være en eller anden form for karaktergivning, så man følger op på, hvad man har fået ud af at gå i skole i 10 år.«
»En ting er, at skolerne måske ikke har levet op til deres pligt. Men der er måske også nogle elever, som er blevet snydt for den undervisning, de burde have fået. Og hvis du ikke har nogle prøver og nogle karakterer til at følge op, så kan du ikke sikre dig, at det ikke er tilfældet,« siger Mads Løjtved Rasmussen.
På Christiansborg svinger karaktererne fra de andre oppositionspartier mellem bestået og ikkebestået.
»Der er nogle få ting, som er de samme, og som binder vores folkeskole sammen: Og det er blandt andet afgangsprøver og vore fælles mål for skolen, og de to ting hænger sammen,« siger Socialdemokratiets uddannelsesordfører, Annette Lind.
Til gengæld er Enhedslistens uddannelsesordfører, Jakob Sølvhøj, enig med Alternativet.
»Den enkelte elev bør få en udtalelse og ikke mindst en vejledning om styrker og svagheder, så vedkommende får hjælp til, hvor han eller hun skal søge videre hen i uddannelsessystemet. Det er klart, at den enkelte skal have vejledning, og man ikke bare bliver hensat i det uvisse om, hvor vedkommende står med hensyn til kundskaberne. Men i dag bruges tallene, karaktererne, til at opsætte barrierer for at komme videre i uddannelsessystemet.«
Uddannelsesminister Merete Riisager (LA) har ikke ønsket at kommentere Alternativets forslag.
Nej, det kan også være svært at kommentere på - måske skal Alternativet ikke tage alternativet så bogstaveligt?
Hvorfor ikke blive ved jorden i stedet for oppe i den varme luft - skære ned på historie og samfundsfag? Karakterer i fri dressur?
Der er plads til forbedringer, men det skal ikke være noget, der splitter alt. Det er svært nok her i kølvandet på "reformen".
Jeg er fuldt ud tilhænger af at afskaffe karaktererne som vi kender dem. Men Alternativets forslag er ikke noget alternativ.
Tanken om at grundskoleelever først sent i forløbet gør sig erfaringer med eksamener og test af deres situationelle parathed indenfor givne fagområder står sig godt med at der gennem hele forløbet skeles kvalitativt til den enkelte elevs udbytte og læring - og at undervisningen gøres langt mere kritisk eksplorativ, dannelsesbevidst og praksisorienteret end tilfældet er i dag. Grundskolens underliggende opgave, at bidrage til oplysning, kritisk ræsonnement og almen, intellektuel dannelse ville i en sådan sammenhæng få langt bedre vilkår end tilfældet er idag, hvor (bl.a. med afsæt i egne erfaringer med eget afkoms skolegang) bombardementerne af tests, prøver og eksamener har en voldsomt fremtrædende position - og de fagprofessionelle ville få bedre ankomst til anvendelse af deres faglige forudsætninger og muligheder end tilfældet er idag, hvor megen mental energi og tid investeres i - og påvirkes af - statistisk modellering af elevmassen, foruden det både stressende og konformiserende fokus på den enkeltes lineære præstationskurver.
"Men eleverne vil "måle" og læreren vil "vejlede" alligevel. Vi måler og bedømmer os selv ift andre uanset det formelle. At ville fjerne denne "naturlige" konkurrence et naivt og religiøst utopi."
Leo Nygaard, måske forveksler vi ofte vores nysgerrighed på hinanden med konkurrence - hvor sidstnævnte først etableres når vi kreerer en tvangssituation, eller har andre former for besvær med os selv og hin anden.
Som grundlag for diskussion/refleksion er Alternativets forslag ikke helt ude i hegnet.
Karaktersystemet er et sanktionssystem, der honorerer den socialt tilpasningsvillige og det er en kendt sag, at piger og drenge reagerer forskelligt på den udfordring. At svare rigtigt, at forstå og at have indsigt er ikke en og samme ting.
Karaktersystemer fremmer bestemte sociale egenskaber (tilpasning, hierarki, komparativ værdi).Er det de egenskaber, vi som samfund / i vores samfund ønsker at fremme? Som sanktionssystem kunne det således tænkes, at et stærkt fokus på karaktersystemer vil fremme bl.a. social ulighed og lav grad af samfundsmæssig solidaritet.
Overvejelsen af de systemiske faktorer, der indlæses i uddannelsessystemet er med andre ord af helt grundlæggende politisk betydning.
Karaktersystemet er den eneste måde hvorpå andre kan vurdere din evne til at absorbere og bruge viden om specifikke emner. Man kan sgu ikke bruge god kammerat karakteren til en dyt hvis vedkommende ikke kan lægge 2 og 2 sammen, og man har brug for en ingeniør.
Tag nu lige en chill-pill.
Jeg har til dato ikke ansat nogen pga. Høje karakterer men jeg bruger karakterer og i særdeleshed referencer til at vurdere kandidatens evner. Hvis man er helt ny i faget så har man oftest et karaktergennemsnit samt en anbefaling fra Netto. Der er karaktererne noget mere afgørende. Jeg har ikke tid til alternative karakterer.
R ikke SL
Jeg tror, at problemet ligger i, at vi måler os med andre lande. Hvordan skulle et ungt menneske kunne komme ind på en uddannelse på universitetet, eller i udlandet uden en eller anden sammenlignelig vurdering. Jeg har selv undervist på en højere læreanstalt i mange år. Karakterene kommer efter min erfaring nærmere for sent i skolen. Børn og unge bliver lige pludselig konfronteret med eksamener og karakter meget sent i deres skoleforløb. Det giver nervøsitet hos eleveverne. Nu har jeg selv stadigvæk et barn i skolesøgende alder. På en eller anden måde bliver vi nød til at måle en eller anden basal viden og kunnen.
Alternativets formand har ikke selv børn, han er pædagoguddannet og har været leder hos kaospiloterne, som var en slags friskole i Århus. Han har sikkert gjort mange gode ting. Jeg ville anbefale Alternativt, at få en rigtig mærkesag. Det kunne være, at få ledige i arbejde, danskere som indvandrere. Ingen er imod en skole, der både giver viden og kreativitet på en gang, det er bare, hvordan gør man det bedst. Skolen skal have ro til at undervise efter alle de ændringer, der er lavet. Ændringer af navne på fag er tidspilde og Østerbrokreativitet.
Der er et enormt behov for nytænkning, der er brug for nye evnersammensætninger, til de helt nye udfordringer verden står over for, men det er indholdet i bøgerne, der er det mest bekymrende.
»Der skal selvfølgelig være en overordnet ramme for, hvad som i stedet udgør en evaluering af den enkelte elev,« siger Alternativets uddannelsesordfører, Carolina Magdalene Maier.
Naturligvis skal der være evaluering, hvis ikke eleven forstå de kommende linjer, er de ikke fagligt klædt på til den virkelige verden.
Fortællingen om kapitalisme og liberalisering drevet af den økonomisk forbrugsdrevet vækst, har ikke givet mening siden 1896, da Svante Arrhenius (1859-1927) beskrev den menneskeskabte globale opvarmning ved afbrænding af kul, olie og gas.
Read more: http://www.lenntech.com/greenhouse-effect/global-warming-history.htm#ixz...
Alternativet ( det er sympatiske, idealistiske mennesker) er for det meste idemæssigt helt ude i hampen - men af og til kan blind høne også finde korn.
Børn udvikler sig forskelligt - some tider i "ryk" og somme tider i en jævnt stigende kurve.
Alternativets skole-ideer er bestemt ikke direkte anvendelige - men de burde kunne inspirere til nogle forbedringer ? ( Det er altid befriende , når nogen tør "tænke ud af boksen")
Alternativet hold nu op! Der er også en verden omkring os som vi skal forholde os til og som vores børn skal kunne begå sig i.
"Man kan sgu ikke bruge god kammerat karakteren til en dyt hvis vedkommende ikke kan lægge 2 og 2 sammen, og man har brug for en ingeniør."
Klassisk borgerlig reduktion og forvrængning af hvad der ligger i kvalitativ vurdering af en elevs udbytte og læring; det er helt logisk at vi ingen fagligt og strukturelt reel debat og udvikling får af grundskolen så længe at kvantificeringsillusionen råder.
Alternativet er nu i gang med, at definere hvem de ikke vil have som vælgere og medlemmer i deres parti og de er nu kommet med en firkantet melding om, at karaktergivning er yt - og hvordan er det så lige praktisk i den virkelige verden !!!!!
Hvis alternativet vil noget alternativt, så skulle de afskaffe billedekunst og genindføre tegning. Lær ungerne at tegne, så skal de nok forstå de forskellige stilarter og de skal også nok lære at male siden hen.
Hvis man lære ungerne at tegne så vil det hjælpe stort set alle der senere vil tage en håndværker uddannelse uanset om det er tømre, guldsmed, designer, murer, gartner.... stort set alle håndværk. Det at kunne tegne ville kunne lægge noget til det færdige produkt inden for stort set alt håndværk og megen industri....
Alle kan lære at tegne, man skal blot lære ungerne fra barnsben at alle tegninger ikke bliver lige gode og nogle af tegninger, som man måske havde forventet sig en del af, kan blive måske endda temmelig dårlige i forhold til ens forventninger.... men man skal bare blive ved, så får man styr på det. Tegning kan handler også om at håndtere ens egne skuffede forventninger. Man kan godt blive lidt manisk, når man syntes man sidder med et mesterværk i hovedet, som man brænder for at tegne og så ender det hele i hegnet. Derfor bør tegning komme på skoleskemaet så tidligt så muligt, så ungerne lære at håndtere skuffelse inden de bliver for selvkritiske.
Peter Jensen, nej min kommentar er realistisk. Jeg er da frisk på at vi kan fjerne karaktererne, men så må de stakkels jobsøgere jo bevise at de kan. I den periode hvor der er tvivl om deres evner, må de naturligvis også være villige til at betale den løn tilbage som deres manglende kvalifikationer har kostet firmaet i tab.
regnestykket er simpelt, og det kan endda aftales ved indgåelse af kammaratansættelsessamtalen.
Det er en fis i en hornlygte det Alternativet foreslår, men bevares det understøtter min tese om at de går mere op i selvhøjtidelige markeringer end reelle forslag med substans.
Peter Bækgaard, det er i alle tilfælde op til en nyansat at bevise at vedkommende kan løse de opgaver, som knytter sig til en given ansættelse - og det er jo ikke sådan at kvantificering skal tabuiseres, men begrænses kraftigt - og suppleres med andre (velafprøvede) måder at begribe og beskrive det skole- og uddannelsesudbytte, som f.eks. en given jobansøger har med sig. Eller som en ansøger ved videregående uddannelser har med sig.
Bemærk i øvrigt at jeg ikke agiterer for Alternativets forslag, som det skildres i artiklen, blot en mere mangfoldig og væsentligt mere nuanceret, modnende og dannende måde at vurdere børn og unges udbytte af deres skolegang på, end det ret upålidelige, mekaniske og stærkt inflatoriske talsystem alene kan byde på.
En ny endelig karakterskala fra og med 0 til 10.0 som floatingpoint. Terminseksamener fra nulte klasse og frem.
Disse to tiltag vil skabe en let forståelig, løbende evaluering, ikke mindst for eleven selv, samt fjerne den destruktive eksamensfobi.
Vi gør børnene en bjørnetjeneste ved at fjerne feed back fra lærer til elev, og hvorfor mange er bange for at avaluere gennem en simpel, umisforståelig talkarakter forstår jeg slet ikke.
Peder Kruse, man fjerner ikke feedback fra lærer til elev ved at minimere eksamener og karaktergivning - tværtom frigiver man nogle ressourcer som bl.a. kan anvendes til at styrke den eksisterende, kvalitative feedback mellem lærer og elev ... hvilket samtidig ville give eleven bedre mulighed for en nuanceret og mangfoldig forståelse af sit eget udbytte og egne færdigheder m.m.
Talkarakterer er i øvrigt ofte ret misforståelige og udtryksløse - foruden at de som nævnt appellerer til en mekanisk tænkning, som virker konformiserende og kortsigtet præstationsorienterende på hele skolesystemet, foruden naturligvis elevernes selvforståelse og relationer til hin anden.
Og den udbredte eksamensangst/-fobi skal måske snarere forstås som et symptom på underliggende problemstillinger i vort skolevæsen end som en socialiseringsfejl hos et større antal elever.
R ikke SL
Jeg skrev at, Uffe Elbæk ikke havde børn, det er ikke korrekt, han har en søn. Beklager fejlen. Det ændrer dog ikke mit udsagn om Alternativets skolepolitik. Kaospiloterne lavede mange gode ting.
Endelig et fornuftigt forslag fra den kant.