Læsetid 8 min.

Borgergrupper håber, at atomaffald fra Risø ikke skal graves ned

Om få uger vil uddannelses- og forskningsminister Søren Pind modtage en indstilling fra et tværministerielt udvalg om håndteringen af atomaffaldet fra Risø. Selv om landets fem borgergrupper mod atomaffald forestiller sig, at indstillingen bliver et mellemlager, lurer frygten for et slutdepot alligevel i baggrunden
Det danske atomaffald, der er deponeret efter forsøg på Risø. Rundt om i landet håber borgergrupper, at de ikke bliver naboer til et permanent slutlager for affaldet.

Det danske atomaffald, der er deponeret efter forsøg på Risø. Rundt om i landet håber borgergrupper, at de ikke bliver naboer til et permanent slutlager for affaldet.

Tor Birk Trads
8. februar 2017

Fra Paradisbakkerne ved Østermarie på Bornholm over det inddæmmede område ved Rødbyhavn på Lolland og Kertinge Mark på Nordøstfyn til Thyholm, Thise og Hvidbjerg oppe ved Limfjorden krydser borgere i disse uger fingre for, hvad et tværministerielt embedsmandsudvalg har fundet frem til.

Siden juni 2016 har 18 embedsmænd fra bl.a. fem ministerier – herunder Finans-, Forsvars- og Uddannelsesministeriet – samt Beredskabsstyrelsen, Miljøstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Dansk Dekommissionering været samlet i et særligt udvalg med opgaven at skrive en indstilling til, hvordan atomaffaldet fra atomforsøgsstationen Risø ved Roskilde skal håndteres.

Ifølge en aktindsigt, Information har fået fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, der i juni 2015 overtog området fra Sundhedsministeriet, har det tværministerielle embedsmandsudvalg holdt i alt fire møder og er nu så langt, at de har skrevet udkastet til indstilling.

Planen videre frem er, at uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) inden for få uger modtager den endelige indstilling, hvorefter den præsenteres for regeringen.

Derefter vil uddannelsesordførerne fra Folketingets øvrige partier blive inddraget, og i bedste fald vil politikerne inden sommerferien kunne blive enige om at vælge mellem to vidt forskellige løsninger: Enten bliver atomaffaldet gravet ned i et såkaldt slutdepot, eller også placeres affaldet efter hollandsk forbillede i et langtidsmellemlager, der skal kunne holde op mod 100 år. Til den tid har man måske sammen med andre lande fundet bedre metoder til at håndtere affaldet.

Det farlige affald, der ligger på Risø, har længe været debatteret, for det er de færreste kommuner, der vil lægge grund til. Nu ser det ud til, at tidsplanen for et slutdepot er skredet.
Læs også

Repræsentanter for de fem borgergrupper er ikke i tvivl om, hvad de helst ser, embedsmændene skriver i deres indstilling:

»Vi er forhåbningsfulde og tror på det bedste i mennesker. Der er ikke nogen ved deres fulde fem, der kan forestille sig, at Danmark som det første land i verden skulle grave atomaffaldet ned og have held med det,« siger Bodil Waagensen fra Lolland mod Atomaffald.

»Vi har grund til at være optimister,« supplerer Bent Dyrberg fra Morads, Foreningen mod Radioaktivt Affald i Skive.

»Vi har uformelt haft kontakt til udvalgte folketingsmedlemmer. Der er en god stemning, for folk kan godt se, at det er for farligt bare at grave affaldet ned,« fortsætter han og henviser som eksempel til en artikel i Skive Folkeblad fra sidste uge, hvor Morads mødtes med Inger Støjberg, der netop er valgt i Skivekredsen: »Jeg foretrækker klart et mellemlager,« blev ministeren citeret for.

Trods optimismen vil Louise Haxthausen fra Bornholm mod Atomaffald dog ikke afvise en lille nagende frygt, når hun tænker på, hvem der skal lave indstillingen til ministeren:

»Jeg må indrømme, at jeg tænker over, at det er de samme embedsmænd, der har siddet med sagen alle årene, og det er de samme eksperter, som i sin tid foreslog et slutdepot,« som hun siger.

250 lastvogne med atomaffald

Selv om det danske atomaffald i modsætning til mange andre lande udgør en beskeden mængde, drejer det sig trods alt om ca. 5.000 kubikmeter affald, hvoraf 200 kubikmeter er såkaldt særligt affald, heraf 233 kg bestrålet forsøgsbrændsel. Resten er f.eks. arbejdstøj, maskindele og bygningsrester fra forsøgsreaktoren på Risø. Affaldet vurderes at fylde 250 lastvogne med anhængere.

Dertil kommer 3.670 kubikmeter uranmalm fra Kvanefjeld på Grønland, som er oplagret på Risø. Plus 1.130 ton såkaldt urantailings (affald fra forsøg med udvinding af malmen), men det indgår ikke i de igangværende planer. Årligt tilkommer der ca. otte kubikmeter radioaktivt affald fra hospitaler, forskning og industri.

Efter det sidste anlæg på Risø blev taget ud af drift i år 2000 vedtog Folketinget i 2003, at Risø skulle afvikles i løbet af 20 år, og at der skulle udarbejdes et beslutningsgrundlag for et slutdepot i Danmark med plads til ca. 10.000 kubikmeter.

Beslutningsgrundlaget var færdigt i 2008, og efter en udvælgelsesproces fandt myndighederne frem til seks egnede lokaliteter, hvor affaldet kunne deponeres. Louise Haxthausen omtaler derimod de valgte områder som »de seks mindst dårlige.«

Da de seks lokaliteter blev offentliggjort i maj 2011, fandt borgere i de berørte kommuner sammen. De var forbavsede og vrede over ikke at være taget med på råd, og efter relativ kort tid blev de enige om at presse på for en anden løsning, nemlig et mellemlager efter hollandsk forbillede.

»Hvis man skal forsøge at forstå, hvad der skete i 2003, så var Folketingets hensigt, at vi skulle rydde op efter os selv og ikke lade fremtidig generationer blive belastet. Det er en smuk tankegang, men vidensmæssigt er vi bare ikke der endnu. Vi ved ikke, hvad der skal ske de næste 5.000 år,« siger Bent Dyrberg, der har været med i Morads siden begyndelsen.

Han er overbevist om, at hvis processen havde kørt i 1970’erne, så var affaldet enten blevet dumpet i verdenshavene eller gravet ned i en salthorst, som de gjorde i Tyskland.

Hvad der skal ske med det danske atomaffald, der primært stammer her fra forskningscentret Risø, er der uenighed om – ikke kun i Danmark, men også i vores nabolande.
Læs også

»De regnede med, at det ville være sikkert til evig tid. Men nu er de ved at grave affaldet op igen, for det var alligevel ikke sikkert nok, og det koster dem en milliard om året. Det haster for dem, inden beholderne er blevet for forvitrede,« siger han.

For Bendy Poulsen fra Thyholmgruppen mod Atomaffald er det bedste argument for et mellemlager, at man så har sikret grundvand og miljø 100 år frem mod et muligt udslip.

»Det er endnu ikke dokumenteret, at man kan lave et slutdepot, der er sikkert for grundvand og miljø mange hundrede år frem i tiden,« siger han.

Borgergrupperne samlede underskrifter og lavede kritiske gennemgange af myndighedernes forslag, de talte med videnskabsfolk i andre lande, tog på studietur til Holland og fik foretræde for de ansvarlige ministre og udvalg.

Efterhånden som borgmestre og flere og flere lokalvalgte folketingsmedlemmer blev inddraget i debatten, endte alle Folketingets partier i marts 2015 med foreløbig at lægge »slutdepotsporet på hylden« for i stedet at koncentrere sig om »mellemlagerløsningen,« som daværende sundhedsminister Nick Hækkerup (S) udtrykte det.

I den proces, der så blev sat i gang, har borgergrupperne været involveret. I maj, august, oktober og december 2016 har tre repræsentanter været deltagere i et såkaldt kontaktforum, der ifølge dagsordenen til det første møde skulle »høres for kommentarer og forslag til arbejdet med at forberede et grundlag for fornyet politisk behandling af sagen om en langsigtet løsning for radioaktivt affald i Danmark«.

Ud over embedsmænd har også Danske Regioner, KL og Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace og Noah deltaget.

Det blev dog omhyggeligt understreget allerede fra første møde, at forummet ikke havde »medansvar for de skrivelser og anbefalinger, som den tværministerielle gruppe eller projektgruppen vedrørende undersøgelser af en mellemlagerløsning« skulle udarbejde.

Ulige sammenligning

I kontaktforummet har deltagerne fået præsenteret en række rapporter og tekniske gennemgange. En af dem var en COWI-rapport fra august, der bl.a. sammenlignede de anslåede udgifter til et slutdepot med udgifterne til et mellemlager. De samlede omkostninger til et slutdepot beløb sig ifølge rapporten til 300-600 millioner kroner, mens et mellemlager ville blive væsentligt dyrere,  1.000-2.100 millioner.

Men som Bent Dyrberg siger: »Vi har ikke råd til at lade være med lave et mellemlager. Hvis først grundvandet er forurenet med radioaktivitet, kan det være til evig tid.«

Det er heller ikke en fair sammenligning af priser, mener borgergrupperne. I en ’betænkning’, der bl.a. udtrykker »grundlæggende bekymringer omkring fremgangsmåden«, har grupperne kritiseret, at sammenligningen for dem at se er sket mellem et »best case scenario« for slutdepotet og et »worst case scenario« for mellemlageret.

Blandt forudsætningerne for slutdepotet er nemlig, at affaldet uden problemer bare kan deponeres relativt terrænnært uden risiko for udsivning, mens udgifterne til mellemlageret ud over lønninger og løbende drift også belastes af udgifterne til et efterfølgende slutdepot, som ifølge rapporten under alle omstændigheder skal anlægges.

Læs også

»Dermed ignoreres den egentlige mening med at bygge et mellemlager, nemlig så vidt muligt at overflødiggøre et slutdepot helt, eller i det mindste drastisk minimere risici og omkostninger af et slutdepot,« hedder det i borgergruppernes betænkning.

»Jeg synes, der er nogle underliggende toner af, at man hellere vil noget andet end et mellemlager,« siger Torben Andersen fra Atomaffaldsgruppen i Kerteminde Kommune.

»Men det er ikke teknikerne, der sætter målsætningerne. Det er den politiske verden,« som han understreger.

Bent Dyrberg, der sammen med Bendy Poulsen og Bodil Waagensen har deltaget i kontaktforummets møder, peger på, at der »ikke er noget af det, som COWI, Dansk Dekommissionering eller GEUS har fundet frem til, som viser, at et mellemlager ikke er en mulighed.«

»Men vi ved også, at der i embedsmandsudvalget sidder en del af de mennesker, der har brugt de sidste ti år af deres liv på at arbejde for et slutdepot. Det kan da godt være, at de har sværere ved at se andre løsninger,« tilføjer han.

Ja tak til frivillighed

Louise Haxthausen fra Bornholm mener, det er forkert, at invitationen til at deltage i kontaktforummet kun har været udstedt til borgerne fra de »udprikkede kommuner«, som hun kalder de seks udvalgte lokaliteter for et slutdepot. Når nu et mellemlager i princippet kan placeres hvor som helst i Danmark, fordi det ikke længere er afhængigt af bestemte geologiske formationer i undergrunden, er det hele landets ansvar.

»Så vi har på den måde fået tilkendt den rolle at skulle repræsentere alle fremtidens borgeres interesser,« forklarer hun.

Hertil siger Kristoffer Brix Bertelsen fra Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, som står for betjeningen af kontaktforummet, at man har søgt at invitere alle berørte kommuner i Danmark, og derfor har også KL og Danske Regioner været inviteret foruden en borgergruppe fra den del af Roskilde Kommune, hvor affaldet i dag befinder sig.

Hidtil har de fem »udprikkede« kommuner sagt absolut nej tak til et slutdepot. Men hvad nu hvis Folketinget enes om et mellemlager, men ingen vil have det?

Her skitserer COWI-rapporten to mulige måder, som affaldsløsningen kan håndteres på: Enten en top down-proces, hvor myndighederne udpeger det bedst egnede sted, og så en mere frivillig proces, hvor kommuner selv byder ind som interessenter.

Et mellemlager, der skal være virksomt i op til 100 år, vil jo betyde omkring 15 arbejdspladser samt afledte effekter, f.eks. i form af et besøgscenter.

– Kunne et mellemlager ligge i Skive?

»Det har vi slet ikke taget stilling til. Vi går ind for, at det skal være en frivillig proces, og hvis ingen vil byde ind med at være vært for mellemlageret, så er det, fordi tilbuddet er for dårligt,« siger Bent Dyrberg.

– Hvad nu, hvis det alligevel bliver et slutdepot?

Det har Torben Andersen fra Nordøstfyn »slet ikke fantasi« til at forestille sig, som han siger. Men som Bent Dyrberg siger: »Hvis det ender med, at man vil grave det ned, så vil man se protester, som man sjældent har set. Det er ikke noget, vi billiger, men vi er bare en lille gruppe, der hverken kan eller vil styre, hvad andre borgere vil lave. Men jeg tror, det bliver voldsomt.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Mikkel Madsen
    Mikkel Madsen
  • Brugerbillede for Kristen Carsten Munk
    Kristen Carsten Munk
  • Brugerbillede for Dorte Sørensen
    Dorte Sørensen
  • Brugerbillede for Oluf Husted
    Oluf Husted
Mikkel Madsen, Kristen Carsten Munk, Dorte Sørensen og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Lars Hareskov

Tiden læger alle sår. Det gælder også i dette tilfælde. Det viser sig at thorium teknologien kan anvende ”gammelt” affald som brændsel og på den måde kan vi få afskaffet det meste af lagrene fra Risø.

Brugerbillede for Trond Meiring

Det mæste af radioaktivt affald er ikke thorium. Kan den teknologi der vises til, anvendes på (alt) andet affald af radioaktive mineraler?

Brugerbillede for Mikkel Madsen

Så længe mellemlager-løsningen ikke bare er en pæn måde at sende problemet videre til vores børn og børnebørn på, så lyder det som en god løsning.

Brugerbillede for Jacob Rørdam Holm-Jørgensen
Jacob Rørdam Holm-Jørgensen

Langt det meste af affaldet er lavradioaktivt og aldeles ufarligt, så det måtte gerne være i min baghave i Gentofte. Hysteri uden grænser!