I Danmark er det en privatsag, hvor meget man drikker

Danskerne ryger og drikker langt mere end vores nordiske naboer, viser en ny nordisk befolkningsundersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet. Den placering kommer ikke som nogen overraskelse for eksperter, fordi Danmark, især når det gælder alkohol, har langt mindre regulering.

»Det handler om tilgængelighed, tilgængelighed og tilgængelighed. Når man kan købe alkohol på alle tider af døgnet, så konsumerer man også mere,« siger seniorrådgiver Sisse Fagt, der er en af forskerne bag undersøgelsen.

I de andre fire nordiske lande er der monopol på køb af stærkere alkohol end øl, priserne er højere, aldersgrænserne for køb af alkohol er højere, ligesom der er flere begrænsninger på reklame for alkohol end i Danmark, forklarer chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen Kit Broholm.

Det er de metoder, som ifølge forskningen er de mest effektive i forhold til at begrænse alkoholindtaget, og derfor er det forventeligt, at de andre nordiske lande har et lavere indtag end Danmark, mener Kit Broholm.

»Vi har en liberal alkoholkultur i Danmark, hvor der er tradition for, at det er en privatsag, hvor meget man drikker. I de andre nordiske lande ser de det som et samfundsmæssigt ansvar at skabe rammer, der begrænser forbruget af alkohol. Så vi har en meget forskellig tilgang i Norden til, hvad samfundets rolle er i forhold til alkoholforbrug,« siger Kit Broholm.

Økonomisk interesse

At der ikke er mere regulering af alkoholsalget i Danmark, kan ifølge Sisse Fagt også skyldes, at debatten ofte kommer til at dreje sig om økonomi.

»I diskussionen af afgifter på alkohol, så er det mit indtryk, at fokus skifter til noget helt andet end sundhed, hvor politikerne eller producenterne peger på, at så går indtjeningen til udlandet, og Danmark mister arbejdspladser,« siger Sisse Fagt.

Ny australsk forskning viser, at industrien har en stor effekt på den politiske vilje til regulering af alkoholindtaget. I Danmark er der dog ikke lavet nogen undersøgelser af, hvad alkoholindustrien har af betydning for alkoholindtaget, oplyser Kit Broholm.

»Men man kan pege på, at markedsføringen reguleres af branchen selv, og det er ikke forskningsmæssigt dokumenteret som en effektiv metode. I europæisk regi er der mange lande, der har et meget tydeligere fokus end Danmark på, hvilken rolle industrien spiller,« siger Kit Broholm.

Koster dyrt

Når det gælder tobak er der masser af regulering også i Danmark, og rygning er da også langsomt for nedadgående blandt danskerne, viser undersøgelsen. Danskerne indtager derimod stadig alkohol dobbelt så ofte som vores nordiske naboer. Konsekvensen er, at danske kvinders levealder er den laveste i Norden, mens de danske mænds er den næstlaveste – kun finnerne ligger lavere.

Og det koster samfundet dyrt. Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning vurderede i 2014, at danskernes alkoholforbrug koster samfundet 13 mia. kr. årligt. Ligesom det kan give langvarige, sociale men, når 20 pct. af de danske unge er vokset op i familier med alkoholproblemer.

Som forsker oplever Sisse Fagt dog, at der nogle gange kan være meget stille i pressen omkring forskningsresultater, der viser konsekvenserne af alkohol, f.eks. i forhold til brystkræft.

»Nogle af de forskningsresultater rummer en ubekvem sandhed, som vi ikke rigtig orker at høre om, fordi vi godt ved, vi burde være sundere,« siger Sisse Fagt, der mener, at vores hyggekultur er en vigtig del af forklaringen på det høje alkoholforbrug.

»Vores forbaskede danske hyggekultur har en stor betydning for hele den liberale og joviale holdning til alkohol, som gør, at vi synes, det er fint, det er billigt og let at få fat på. I Norge og Sverige går det ikke med den afslappede holdning til alkohol,« siger Sisse Fagt.