Danmark testede gps-fodlænker på 25 kriminelle

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har over for Folketinget fastholdt, at det i dag »ikke er muligt at anvende gps-fodlænke over for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste«.

Det sker med henvisning til en udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Information beskrev tidligere på ugen, at Tyskland siden 2012 har anvendt gps-fodlænkerne i en ordning, som pr. 1. januar omfattede 88 personer – fortrinsvis seksualforbrydere – og som nu udvides til også at omfatte potentielle terrorister.

Derfor har Enhedslisten kritiseret, at Inger Støjberg over for Folketinget har oplyst, at det endnu ikke skulle være »teknisk muligt« at anvende de gps-baserede fodlænker.

Samtidig slår regeringens egen bandepakke fra januar 2017 fast, at »der skal iværksættes et forsøg med gps-fodlænke baseret på ny teknologi i forbindelse med prøveløsladelse«.

Det bemærkelsesværdige er, at gps-fodlænkerne én gang tidligere har været benyttet i Danmark også.

Kriminalforsorgen kørte et pilotforsøg fra 1. august 2014 til 1. august 2015: 25 indsatte, som talte nogle af landets mest hårdkogte kriminelle, blev forsynet med gps-fodlænker under deres prøveløsladelse og udgange fra fængslet.

Så Danmark har sådan set selv vist, at gps-fodlænken fungerer – og ikke helt uden succes.

Opholdt sig på hotel

Forsøget kørte over et år med 114 udgange for fortrinsvis rocker- og bandemedlemmer samt andre dømt for grov personfarlig kriminalitet. På de 114 udgange aflørede gps-fodlænkerne fire overtrædelser af vilkårene for prøveløsladelser eller udgange.

I ét tilfælde opdagede Kriminalforsorgen, at en indsat havde opholdt sig på et hotel i stedet for på den aftalte adresse og fik tilbagekaldt sin udgang.

I et andet tilfælde afslørede gps-fodlænken, at en indsat i strid med vilkårene for hans udgang havde opholdt sig i et nyetableret klubhus for personer med tilknytning til rocker- og bandemiljøet.

Og i et tredje tilfælde kostede det prøveløsladelsen, at en indsat blev set på en adresse sammen med bandemedlemmer.

Men pilotforsøget var ikke uden problemer, bemærker Direktoratet for Kriminalforsorgen i sin udtalelse.

For Kriminalforsorgen var det en forudsætning, at overvågningen var kontinuerlig og fungerede hele tiden, men man oplevede ifølge Kriminalforsorgen »for mange udfald i monitoreringen af gps og dermed for mange falske alarmer«.

Det var ifølge Kriminalforsorgen baggrunden for, at Kriminalforsorgen i efteråret 2016 i forbindelse med en evaluering af forsøget vurderede, at teknologien ikke var tilstrækkeligt moden til, at Kriminalforsorgen kunne anbefale en bredere anvendelse af gps-fodlænkerne.

Det er på det grundlag, at Inger Støjberg har oplyst til Folketinget, at gps-fodlænkerne ikke er »teknisk mulige«.

Men den konklusion er ifølge IT-Politisk Forening alt for vidtgående.

Gps-fodlænker er teknisk muligt

Information har bedt Jesper Lund, formand for IT-Politisk Forening, om at læse den evaluering af pilotforsøget, som Justitsministeriet afleverede til Retsudvalget 2. november 2016 for at høre om, der er efter hans opfattelse er dækning for ministerens og Kriminalforsorgens konklusion i evalueringen.

IT-Politisk Forening arbejder for brugen af software og internet, fremme frihed og beskytte borgernes privatliv og rettigheder.

»Selvfølgelig er det teknisk muligt med gps-fodlænker, det beskriver evalueringen jo. Der findes gps-fodlænker, som bruges og fungerer.«

Men ligesom enhver anden teknologi kan der selvfølgelig opstå problemer. Evalueringen påpeger, at gps-fodlænker har et stort strømforbrug, da de konstant skal sende gps-oplysninger, og der har været eksempler på, at opladeren er faldet af, mens dem, der bar dem, sov om natten. Der står dog intet i evalueringen om omfanget af dette problem.

Det samme gælder omtalen af det tekniske problem, at gps-forbindelsen tabes ved ophold indendørs, så man ikke ved, præcis hvor bæreren befinder sig i eksempelvis et supermarked eller metroen. 

Ingen af de nævnte tekniske problemer er nævnt i evalueringens sammenfatning, hvorimod økonomi, uddannelse, manglende retningslinjer og praktiske problemer i ordningen nævnes som de reelle barrierer for at rulle den ud.

Jesper Lund vurderer, at de tekniske problemer, evalueringen nævner, ikke vil være et problem i en frivillig ordning for flygtninge på tålt ophold.

»Der vil ikke være samme krav til nøjagtighed og hyppighed af overvågningen af flygtningene på tålt ophold som til de rocker- og bandemedlemmer, Kriminalforsorgen holder øje med under udgang. Så de tekniske problemer, der har været, vil ikke være gældende her.«

Sagen er rejst i Folketinget, efter at knap 70 udlændinge på tålt ophold og med natlig overnatningspligt på Center Sandholm i Nordsjælland nu overføres til udrejsecentret Kærshovedgård, et tidligere fængsel afsides beliggende 11 kilometer fra Ikast uden adgang til offentlige transportforbindelser. De underlægges en særlig underretningspligt på toppen af den eksisterende melde- og opholdspligt.

Det har fået Enhedslisten til at undersøge, om ikke de berørte på frivillig basis kunne få en gps-fodlænke i stedet for, så de kan bevare kontakten til venner, familie og evt. børn.

En række høringsparter har hejst advarselsflag om, at regeringens L 51 kan være i strid med artikel 5 i Menneskerettighedskonventionen om frihedsberøvelse.

For Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten nærmer sagen sig det komiske.

»Det er efterhånden nærmest lidt komisk, at Inger Støjberg påstår, at gps-fodlænker ikke er teknisk mulige. Tyskerne har brugt dem siden 2012, og i Danmark har de været afprøvet på nogle af landets farligste kriminelle, uden at de påståede tekniske problemer nævnes i evalueringens sammenfatning. Jeg tror, det her handler om, at regeringen simpelt hen ikke ønsker ordningen som et alternativ til Kærshovedgård.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Inger Støjberg.