Læsetid: 2 min.

Danske pensionskasser involveret i økonomisk nedtur i Mozambique

Mozambique er gået i betalingsstandsning. Regeringen kan ikke betale renterne på et skandaleramt lån, som danske pensionskasser og banker har investeret i. Udviklingen får kunder i MP Pension til at kræve nye etiske retningslinjer
Mozambique er gået i betalingsstandsning. Regeringen kan ikke betale renterne på et skandaleramt lån, som danske pensionskasser og banker har investeret i. Udviklingen får kunder i MP Pension til at kræve nye etiske retningslinjer

Marc Shoul

9. februar 2017

For fire år siden så fremtiden lys ud for Mozambique. I dag er situationen vendt. Landet gik i betalingsstandsning den 18. januar, og det kan føre til statsbankerot, hvis ikke Mozambiques gæld nedskrives.

Gælden består bl.a. af lån fra det korrupte tunfirma Ematum, som i 2013 tiltrak internationale investorer. Blandt de største danske investorer var Danske Bank, MP Pension og PensionDanmark.

Pengene gik dog ikke til fiskeri, men forsvandt ud af landet. Gældsforpligtelsen på lånet, som nu er på 727 millioner dollars, forsvandt til gengæld ikke. Den hænger befolkningen på i dag. Pensionskassen for magistre og psykologer, MP Pension, har på trods af udviklingen beholdt sin investering. Og det bekymrer flere kunder.

»Min pensionskasse er gået ind i det med enten lukkede eller åbne øjne og har bidraget til et mægtigt korruptionsprojekt,« siger pensionskunde Ole Stage, der på vegne af en gruppe kunder vil tage de etiske retningslinjer op til revision på MP Pensions generalforsamling.

Ulovlige lån betyder, at befolkningen i Mozambique nu hænger på en fem milliarder kroner stor gæld. Derudover har inflationen, som nu er oppe på 25 procent, ramt befolkningen hårdt, forklarer han.
Læs også

Han forstår ikke, at pensionskassen beholder obligationen, når det netop er den obligations renter, som Mozambiques regering ikke kunne betale den 18. januar, hvorefter landet gik i betalingsstandsning. Det er gået ud over landets sygeplejersker, lærere og pensionister, hvis løn og pension siden er blevet beskåret.

Men det vil ikke hjælpe at sælge obligationen, for så vil Mozambique få endnu sværere ved at optage lån i fremtiden. Det skriver bestyrelsesformand i MP Pension, Egon Kristensen, i en mail til Information:

»Når man accepterer at investere i emerging markets, så accepterer man også, at ikke alt kører, som det gør i Danmark. Det betyder ikke, at man skal lade være med at investere, det ville i hvert fald ikke være at gøre landenes befolkninger en tjeneste,«tilføjer han.

Danske Bank trækker sig

Information har før beskrevet, hvordan Ematum ifølge kritikere allerede i 2013 havde en voldsomt overdrevet forventning til tunfangsten, hvilket burde have fået advarselslamperne til at blinke for investorerne.

»Alle kunne se, hvis de havde kigget to minutter på Ematums forretningskoncept, at firmaet ikke var økonomisk bæredygtigt. Men investorerne har kunnet være ligeglade, fordi de vidste, at den mozambiquiske stat ville garantere obligationerne, også selvom det betyder færre penge til skoler og sundhed i Mozambique,«siger Lars Koch, der er international chef i Oxfam IBIS.

Danske banker og pensionskasser har investeret betydelige summer i et tunfirma i Mozambique Men stifterne af tunfirmaet, Ematum, er i dag mistænkt for korruption og for at bruge pengene til våben i stedet for fiskeri. Foto: Getty Images
Læs også

Egon Kristensen mener, at MP Pension har overholdt sine etiske retningslinjer. Det samme gør PensionDanmark.

Til gengæld er Danske Bank nu i gang med at trække sig ud, forklarer chefanalytiker Thomas H. Kjærgaard:

»Vi troede oprindeligt, at vi investerede i udvikling af fiskeri og kystbevogtning, men det har vist sig, at det gjorde vi ikke. Efter vi blev gjort opmærksomme på hemmeligholdte lånegarantier gik vi i gang med at sælge obligationen fra,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørgen Wassmann
Jørgen Wassmann anbefalede denne artikel

Kommentarer

Griskheden har åbenbart fået investorerne til at lade være med at tænke sig om, så de hopper på alle mulige oppustede projekter. Let nok, når det ikke er egne penge de spille Matador med.
Nå, men det kan vel ikke være anderledes når loven kræver, at pensionskasserne skal gå efter det størst mulige afkast?

Henriette Møller

Arne Lund - Hvordan skulle griskhed forhindre folk i at tænke sig om? Hvilken lov kræver, at pensionskasser går efter det størst mulige afkast? Så vidt jeg ved, kan man i mange pensionskasser vælge mere bæredygtige/sociale/whatever profiler på bekostning af sit afkast?

Lars Koch: "Men investorerne har kunnet være ligeglade, fordi de vidste, at den mozambiquiske stat ville garantere obligationerne, også selvom det betyder færre penge til skoler og sundhed i Mozambique".

Danske Bank: "Efter vi blev gjort opmærksomme på hemmeligholdte lånegarantier gik vi i gang med at sælge obligationen fra".

Her kunne det jo være interessant, hvis journalisten borede i denne modsigelse. Lånegarantien, Danske Bank refererer til som hemmeligholdt, var det fra den mozambiquiske regering? Var den mozambiquiske regerings lånegaranti kendt eller ukendt for Danske Bank og de andre investorer?
-Hvis ukendt, hvordan skulle nye etiske retningslinjer da forhindre sager som denne? Mener de pågældende kunder i MP Pension, at man helt skal lade være med at investere med penge-afkast for øje?
-Hvis kendt, så fortjener dette vel en større omtale i sig selv.

Henriette - Pensionskasser m.v. forpligtet til at søge at opnå størst muligt afkast af de investerede midler - § 87. I § 26 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension hedder det, at bestyrelsen skal tilstræbe »højst mulig forrentning« af midlerne. § 6 i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond indeholder samme formulering.