I Danmark er det kun muligt at blive kunstigt befrugtet, hvis enten sæd eller æg stammer fra en af de forældre, der skal tage sig af barnet. Mindst én af de kommende sociale forældre skal altså være genetisk beslægtet med barnet.
Men det skal ændres, mener Etisk Råd. I en udtalelse anbefaler rådet mandag, at såkaldte dobbeltdonationer, hvor både æg og sæd er doneret til et par, der ønsker barn, skal lovliggøres.
Anledningen til den nye udtalelse er, at sundhedsordførerne fra samtlige af Folketingets partier i oktober sidste år gik sammen om at bede Etisk Råd vurdere, om forbuddet mod dobbeltdonation burde lempes.
Baggrunden for sundhedsordførernes forespørgsel var blandt andet ændringer i familiemønstre, der er blevet mere og mere udtalte. Mange børn vokser op i en helt anden type familie end den traditionelle far, mor og børn-model.
Samme argumentation går igen hos medlemmerne af Etisk Råd, forklarer Henrik Kjeldgaard Jørgensen, der er ansat i Etisk Råds sekretariat og har været med til at udarbejde udtalelsen om, hvorvidt forbuddet mod dobbeltdonation bør lempes:
»Der er sket en opløsning af kernefamilien de seneste årtier, og derfor er det nærliggende at betragte en familie med en enlig mor som en lige så accepteret familie som en heteroseksuel eller homoseksuel familie.«
Kærlighed og omsorg
Etisk Råd begrunder også sin anbefaling med, at »medlemmer af rådet har svært ved at se, at et fravær af genetisk tilknytning i sig selv kan begrunde den eksisterende lovgivning«.
Det siger Henrik Kjeldgaard Jørgensen og fortsætter:
»Rådet har lagt vægt på, om barnet får kærlighed og omsorg, og ikke om barnet er genetisk knyttet til forældrene.«
Argumentet er, at hensynet til, om barnet får et godt liv, er det vigtigste, og så er det underordnet, om forældrene er biologisk forbundet til barnet.
Lektor i filosofi på Københavns Universitet Klemens Kappel, der er uddannet læge og beskæftiger sig med medicinsk etik, mener, at der i dansk lovgivning har været »en genetik-fetichisme, som gik ud på, at de genetiske forhold var meget vigtige«.
»Og det er en idé, man gradvist har opgivet. Men mange af os filosoffer har hele tiden sagt, at det ikke har betydning,« siger han.
Det kan skabe problemer
En indvending mod dobbeltdonation lyder, at det medfører en risiko for, at barnet kan blive frataget muligheden for at kende sit biologiske ophav. Men Etisk Råd har afgjort, at det ikke er grund nok til at afvise dobbeltdonation.
»Hvis man gør det umuligt for barnet at finde sit genetiske ophav, kan det skabe problemer,« siger Henrik Kjeldgaard Jørgensen.
»Derfor anbefaler vi i udtalelsen fra i dag, at man enten registrerer dobbeltdonationer, ophæver anonymitet ved dobbeltdonationer eller rådgiver forældre om, hvordan de kan fortælle deres børn, at de er undfanget anderledes.«
I flere undersøgelser fra Cambridge University fremgår det, at der ikke er noget forskningsmæssigt belæg for, at genetisk forbundethed er væsentligt i forhold til, om børn trives og udvikles godt. Det fortæller Lone Schmidt, lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet:
»Børn og forældre, der er hjulpet på vej gennem fertilitetsbehandling, trives lige så godt som familier, der er dannet på helt naturlig vis. Det afgørende for barnets trivsel er, at forældre og børn har gode relationer, og ikke hvordan barnet er blevet til.«
Fortæl det tidligt
Lone Schmidt fremhæver dog, at meget tyder på, at det kan være problematisk for barnets selvfølelse og forholdet til dets forældre, hvis barnet først sent i livet, måske ved en fortalelse fra andre, finder ud af, hvordan det er kommet til verden.
»Forskning tegner et billede af, at det allervigtigste er, at hvis man fortæller andre, hvordan barnet er kommet ind i familien, så skal forældrene, gerne inden teenageårene, også fortælle barnet, hvordan det er kommet ind i familien,« understreger Lone Schmidt.
Der er i Etisk Råd uenighed om, hvor langt man bør gå i forhold til dobbeltdonation. Et flertal af rådets medlemmer mener, at dobbeltdonation alene bør tilbydes på sundhedsfaglig indikation, dvs. i forbindelse med infertilitet eller risiko for alvorlig sygdom hos barnet.
Dermed mener et flertal af rådet ikke, at en kvinde i et lesbisk par skal kunne donere et æg til sin partner, selv om partneren selv har anvendelige æg. Det ville gøre det muligt for begge kvinder at føle sig biologisk knyttet til barnet, den ene ved at have båret og født det, den anden ved at have leveret ægget.
Sundhedsordførere
På et kommende møde i denne måned mellem Folketingets sundhedsudvalg og Etisk Råd skal anbefalingen debatteres. Og flere af politikerne er positivt stemt overfor rådets anbefalinger.
»Vi er med på at få ophævet forbuddet mod dobbeltdonation. Vi er også for at tillade rugemødre i Danmark,« siger May-Britt Kattrup, LA.
– Hvad er så næste skridt?
»Nu skal vi se, om vi kan blive enige med de andre partier om det. Det handler om børn, så det skal tænkes godt igennem. Det er vigtigere, at det bliver seriøst behandlet, end at det sker hurtigt,« siger hun.
Dansk Folkeparti er mindre positive:
»Vores holdning har været, at et barn skal kunne vide, hvem der er dets biologiske mor eller far. Sådan er reglerne i dag, og det holder vi fast i. For os er det barnets tarv, der skal tages hensyn til, og ikke forældrenes tarv,« siger Liselott Blixt, DF, der dog åbner en kattelem:
»Hvis et flertal i Folketinget vil ophæve dele af forbuddet, så vil vi gå med, hvis vi kan få sikkerhed for, at anonymiteten ophæves. Det vil jeg anbefale min gruppe. Men den med de lesbiske er mere svær og et større etisk dilemma. Selv om jeg godt forstår det, er jeg mere usikker på, hvad jeg skal mene, for det har med følelser og ikke sundhed at gøre,« tilføjer hun.
Anbefalingerne får ros fra den socialdemokratiske sundhedsordfører: »Det lyder fint, at Etisk Råd kommer med de anbefalinger. Det flugter umiddelbart med vores holdning, nemlig at lesbiske par og enlige kvinder, der er i en særlig situation i forhold til infertilitet, får mulighed for en dobbeltdonation,« siger Flemming Møller Mortensen.
Lotte Rod, Radikale Venstre, havde gerne set, at Etisk Råd også havde anbefalet ægdonation til lesbiske par.
»Vi vil gerne være med til at åbne for ægdonation. Jeg er åben for at gå ret langt, jeg vil gerne være med til at give lesbiske kvinder bedre muligheder, så jeg er ærgerlig over, at Etisk Råd ikke vil anbefale at åbne også for lesbiske kvinder,« siger hun og tilføjer:
»Men Etisk Råd siger trods alt ja til, at det kan ske, hvis den enes æg ikke dur, sådan at begge kvinder kan bære et barn, og det er jeg glad for.«
Peder Hvelplund, Enhedslisten, finder det »ret ubegribeligt, at man ikke tager skridtet fuldt ud« og tillader ægdonation til lesbiske par.
»Familiemønstrene er i opbrud med nye familierelationer, og så bliver det efter vores mening en indirekte diskrimination af par, der lever i et lesbisk forhold. Det er en anbefaling, der skal følges op med en politisk beslutning, og vi vil forfølge muligheden for, at ægdonation også kommer til at gælde for par i lesbiske forhold, uanset om der er sundhedsfaglig indikation eller ej,« siger han.
"Familiemønstrene er under forandring, og kærlighed og omsorg er vigtigere end genetisk tilknytning, mener rådet".
At det handler om kærlighed og omsorg, at fjerne et menneskes ret til at kende sit biologiske ophav er.
Hvem ville ikke give sin højre arm, for at vide, hvem ens biologiske ophav er ?
Kærlighed og omsorg... for forældrene.... gab.
Hm. Jeg synes der formidles vrøvl og vås i artiklen.
Fertilitets-tiltag er ALTID, ALTIDfor håbefulde forældres skyld.
Barnet, som ikke er blevet til endnu, har jo lissom ingen indflydelse på ønsket om, at det skal blive til. Først i 2. runde, altså når barnet er blevet til og født, kan man tage hensyn til barnets interesser.
Dernæst er jeg da spændt på at læse, hvor financieringen af disse æg og sæd ombytninger og implanteringer skal komme fra?
... eller hedder der 'omplantninger'..?
Etisk råd negligerer bøssepars trang til at få børn.
Og det er vigtigt at hæfte sig ved trang, for ellers tror vi at mennesker har et personligt behov for at få børn - hvilket der ikke, jvf. rådets fiksering på det forskningsmæssige, er hverken stærk empiri eller evidens for at mennesker har. Meget indikerer at hele industrien omkring kunstig befrugtning er funderet på emotionalitet og selvrealiseringstrip for forældre, som helt givet sagtens kunne få et godt liv uden børn - og ønsket om at konstruere et lægevidenskabeligt Babelstårn.
Ups, forældre=mennesker
Hvis man har et stort overskud af kærlighed og omsorg, så er der sikkert også nogle allerede fødte børn, som vil kunne få stor glæde af det.
Eller det mere en slags "forbrugsgode/ rettighed"? - Skal man ikke passe lidt mere på allerede fødte i alle aldre, det kniber det med efterhånden.
Jeg synes, at det er påfaldende, hvor indlejret det er i folks tankemåde, at parforhold, børn og familie hænger sammen. Det er, som om det alt sammen skal hænge sammen, i stedet for at man bare elsker de mennesker, man elsker.
Meget af det bliver sat i relief, hvis man tænker over, at det har været muligt for jæger/samlere at tro, at en barn kunne have flere biologiske fædre.
Og hvor svært kan det lige være at blive fertil? Kunne de ikke overveje at blive plejefamilie i stedet?
Jeg vil lige til mit sidste åndedrag fastholde den påstand, at et hvilket som helst barn på denne klode som udgangspunkt har bedst af i sin personlige opvækst og opdragelse, at vokse op med en biologisk far som rollemodel og en biologisk mor som hjemmets katalysator omkring sig, to kærlige biologiske forældre, der lever i et lykkeligt og harmonisk ægteskab med hinanden, og som hver dag året rundt gør alt for at elske og forgude deres børn, så de er psykisk og sjæleligt godt rustet til livet fra det fyldte 18. år.
Alt andet strider imod naturens orden.
Jajaja, selvfølgelig kan man være noget for andres børn. Men der er en stor gruppe mennesker, både hetero- og homoseksuelle, som ønsker at få deres egne børn. Og den drift forfølger de, uanset hvad Etisk Råd og folketinget bestemmer. Vi kan ikke bestemme, om folk får børn, kun hvordan de får dem: sker det under lægekontrol eller tilfældige steder.
Og hvis der fx. er mulighed for at skabe et barn, som mere vil føles som begge lesbiske forældres, så vil nogle lesbiske efterspørge det. Sådan er det.
At få et barn er ikke nogen rettighed. Det er noget, man må se at få, índen det er for sent. Eller også er det en skæbne, man må tage på sig. Eller adoptere et barn, selv om jeg godt ved, det er svært efterhånden. Man kunne jo også finde nogle børn, der har brug for lidt ekstra kærlighed på forskellig måde. Der er masser af dem rundt omkring.
Det lyder smukt: "Alle har ret til et barn".
Hvad med at starte med: "Alle har ret til rent drikkevand", Alle har ret til at kunne spise sig mætte", "Alle har ret til at vokse op uden krig". osv osv osv.
Af alle ønskværdige rettigheder, starter vi med retten til at få et barn.
Med så tilsyneladende mange ufrivilligt barnløse par og så mange synligt og ufrivilligt forældreløse børn i Verden, var det så ikke bedre, frem for at gå 'moder natur' så meget i bedene, i stedet at se på muligheden for at gøre en 'omplantning' – podning? – dér mindre kompliceret? Og om nødvendigt, hvis der er brug for en lovændring på det punkt, at gøre det lettere for også enlige og homoseksuelle par at kunne adoptere?
Som repræsentanten fra etisk råd jo netop påpeger i artiklen:
"Rådet har lagt vægt på, om barnet får kærlighed og omsorg, og ikke om barnet er genetisk knyttet til forældrene."
Med den uddybende forklaring, at
Argumentet er, at hensynet til, om barnet får et godt liv, er det vigtigste, og så er det underordnet, om forældrene er biologisk forbundet til barnet.
Det her slutter ikke før alle kan købe et dybfrossent barn i brugsen, og tage det med hjem og tø det op i mikroovnen og vupti, så er de blevet forældre, som de har savnet så meget.
Lidt fordi det bliver moderne, men mest fordi det kan lade sig gøre.
Det naturlige er alt for besværligt,....og dyrt.
Tænk på hvad det koster at adoptere??
Hvad er den naturlige konsekvens af at leve i et homosexuelt forhold??
I gamle dage (før DNA-analysernes tid) var der undersøgelser der viste - naturligvis med en vis usikkerhed - at ca. 10% af alle børn ikke havde den biologiske far, som de troede de havde (!),
Nu om dage (efter DNA-analysens opdukken på scenen) ved man, at det er tilfældet! Har de børn så krav på at få at vide etc....?
Øeh forresten: Hvad gør vi hvis en kommende tronarving viser sig at være infertil?
Ak ja - vi gør, hvad vi kan, for at skaffe dem, der har råd til at betale, hvad det koster, alt hvad de ønsker, uanset hvad. Alt andet lige, har rige folks ønskebørn jo bedre chancer for at få en god bandom som ballast i netværks- og karrieresamfundet end de fattigfolks uønskede unger.
Sjovt nok falder det ikke vismændene m/k i Etisk Råd ind, at planlagte og bestilte ønskebørn ikke altid opfylder forældrenes forventninger til moder- og faderskabets glæder. Mens børn, der kommer til verden som følge af deres biologiske ophavs 'uagtsomhed i gerningsøjeblikket', i de mange tilfælde manifesterer sig for ophavet som 'a blessing in disguise'.
"Alle har ret til at vide hvem deres biologiske forældre er!".....?
- ok, der er adoptipons- og tvangsfjernleser, som er så komplekse at det ikke lader sige gøre, men de er fåtallet.
Hvad er det for et samfund, som legaliserer, "forældres" ret til at skjule det biologiske ophavs identitet.
Hvordan kan et barn nogen sinde få tillid til et samfund, som i den grad krænker et så grundlægende behov?
Det er et virkelig vanskeligt dilemma, men hvis det kan sikres evt. børn får besked om ophav inden det er fyldt ca 12 år. Følelser kan ingen forudsige, der er adoptivbørn som ikke får besked og lever som "fremmed" i en familie og andre får besked som ikke egentlig føler det ændrer noget i deres følelser. At kunne få børn er vel et dybt ønske for mange uanset om man er til det modsatte køn. Biologisk er der så uheldige som ikke kan på den gammeldags facon og ja de bør have hjælp, og om de bliver lykkelige med deres børn eller ej kan ingen svare på.
Viggo Okholm
Jeg anderkender du er en velmenende fornuftig debatør, men:
"At kunne få børn er vel et dybt ønske for mange uanset om man er til det modsatte køn. Biologisk er der så uheldige som ikke kan på den gammeldags facon og ja de bør have hjælp,"
Hvorfor dog det. Alle ønsker sig noget??
Især når du fortsætter:
" om de bliver lykkelige med deres børn eller ej kan ingen svare på."
Hvad skulle formålet så være??
Hvor er alt talen om ligestilling?
Som enlig ufrivillig barnløs mand vil jeg gerne vide hvor rugemøderene er til os?
Det kan nok lade sig gøre at blive gravid, uden at dele gener med barnet. Men at gå svanger med og føde et barn er da per definition en biologisk forbindelse. Så hvad overskriften siger er mulig, er altså klart umuligt. Hvis "biologisk" rættes til "genetisk", er den måske god nok.
Når nu åbenbart alt er i opbrud og til debat: Familiemønstre, undfangelse/reproduktion, følelse af tilhørsforhold mv, skulle Etisk Råd måske også se nærmere på, hvordan man kan overføre forældremyndigheden til kærlige plejeforældre med overskud, der tager børn til sig, som de biologiske forældre hverken har evne eller måske endda lyst til at give en tryg, kærlig opvækst? Eller er dét alligevel for kontroversielt?
For en del år siden hørte jeg et interview på P1 med et nyudnævnt medlem af "Etisk Råd". Han virkede meget sympatisk, men kæden faldt af (for mig) da manden sagde, at han havde meldt sig som donor efter hans var tiltrådt rådet.
Alle der er medlem af rådet er akademikere fra den offentlige "overklasse". Det finder jeg problematisk og uheldigt. Hvorfor er der ikke en almindelig sygeplejelse, en jordemor eller en skolelærer eller nogle privatansatte?
Meler det "Etisk Råd" deres egen kage og er i virkeligheden dermed partisk og ukvalificeret?
Der udtales bl.a. jvf artiklen
»Rådet har lagt vægt på, om barnet får kærlighed og omsorg, og ikke om barnet er genetisk knyttet til forældrene.«
Hvordan kan man garantere at barnet får kærlighed og omsorg?
Hvis jeg kan tillade mig at dømme ud fra kommentarerne,så er Etisk Råd og - hvad der er værre - samtlige Folketingets partier som sædvanlig helt ude af trit med befolkningen.
Hvad skal vi dog stille op med disse blinde og døve ,men uheldigvis yderst snakkende mennesker?
Michael Friis
Medlemmerne af Etisk råd udpeges, det er ikke nogen frivillig forening.
"
Rådet består af 17 medlemmer, der bliver udpeget for en 3-årig periode. Medlemmer kan genbeskikkes for yderligere 3 år og kan derfor højst være medlem i 6 år. Medlemmerne er en blanding af fag- og lægpersoner.
9 medlemmer bliver udpeget af Folketingets Udvalg vedrørende Det Etiske Råd og 8 medlemmer bliver udpeget af fire ministerier (Sundheds- og Ældreministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet) "
http://www.etiskraad.dk/om-det-etiske-raad
Lise Lotte Rahbek. Hvad er din pointe?
At rådet udpeges af politikere og ministerier.
Måske kender politikerne og ministerierne ikke en almindelig sygeplejelse, en jordemor eller en skolelærer eller nogle privatansatte, som de mener passer ind i et Etisk råd.
I øvrigt en … 'interessant' illustration Etisk Råd har valgt at bruge på sin hjemmeside.
Kvinder reduceret til biokemiske reaktorer.
Det bliver vel efterhånden en menneskeret, at kunne avle børn uden denne lille kedelige klat leveret med fysisk berøring udefra og navlestrengen til det færdige produkt indefra … ;-)
et indebærer jo at vi vælger sædceller fra et billede af 'far' og ægcelle fra et billede af 'mor', og så kan vi få præcist det barn vi ønsker os. De pågældende donorer er også blevet screenet for diverse arvelige sygdomme, og man kender deres uddannelsesniveau. Det er den ene side. Det er jo selektion i yderste konsekvens - dog uden at man direkte piller ved arvemassen. Den anden side er at barnet da ganske vist bliver et 'ønskebarn', men risikerer aldrig at kende sit biologiske ophav. Og det vil u-anset dette være et 'laboratorie-barn', et rent videnskabeligt produkt.
Personligt ville jeg da ikke ønske mig at være det barn. Og jeg vil da sige at hvis mindst et nulevende menneske siger sådan, så skal man da ikke tillade det. Hermed gjort.
"En indvending mod dobbeltdonation lyder, at det medfører en risiko for, at barnet kan blive frataget muligheden for at kende sit biologiske ophav."
Der er da massere af børn i verden. Hvor mange aborter er der årligt i Danmark. Fostre der bliver fjernet fordi forældrene mener at de ikke har mulighed for at tage sig af et barn eller ønsker at indgå i et forpligtende familieskab med hinanden. Børn det er noget der kommer ellers kommer de ikke. Hvad handler det om.