Læsetid: 11 min.

EU-forskningsstøtte forgylder våbenindustrien

Over de seneste ti år har EU brugt næsten 15 milliarder kroner på forskning i avanceret sikkerhedsteknologi. Mens det kun har skabt få resultater, har de firmaer, som lobbyede for programmerne, modtaget flere hundrede millioner i støtte
Lydkanonen A-WASP

Lydkanonen A-WASP

Leon de Korte/De Correspondent

22. februar 2017

Den svenske forsker peger på en gigantisk sort- og gulstribet kanon. »Skal jeg prøve den på jer?« Han rækker ud efter den tragtformede dims. Nogle meter væk står en mannequin iført en billig joggingdragt og en lysegul selvmordsvest. Vi griner nervøst og siger tak – men nej tak – til tilbuddet.

Det er den 1. juni 2016, og vi er ved at udforske den messe for sikkerhedsforskning og -innovation, som EU-kommissionen afholder i Haag. Her præsenterer forskere resultaterne af syv sikkerhedsprojekter, som Kommissionen har støttet med mere end 468 millioner kroner.

I USA skrives der meget om sikkerhedsindustrien. I 1990’erne sænkede mange lande deres forsvarsbudgetter, og våbenfabrikanterne bevægede sig i stigende grad ind på det civile sikkerhedsmarked. Droner, intelligente kameraer, der kan se gennem tøj, og sensorer, der kan opdage bomber: Alt muligt udstyr blev udviklet. I dag anslås det amerikanske sikkerhedsmarked til at være mere end 740 milliarder kroner værd. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Pia Qu
  • Ervin Lazar
  • Sup Aya Laya
  • Torben Skov
  • Peter Jensen
Pia Qu, Ervin Lazar, Sup Aya Laya, Torben Skov og Peter Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dette er ikke unikt for våbenindustrien. EU's forskningsprogrammer har reelt altid været været industristøtte, dvs. at den såkaldte forskningspolitik typisk har været det man i gamle dage kaldte industripolitik: Kanaliser penge ind i især store virksomheder ("national champions") så de kan konkurrere med f.eks. amerikanerne.

Jeg skrev i sin tid speciale om, hvordan forskningspolitik så ud i hhv. Norden og EU i et længere historisk perspektiv (1970-2008). Historien her lyder således meget lig prestigeprojektet om at skabe en europæisk HD TV standard under EUREKA-programmet i midtfirserne og starthalvfemserne. Et andet sted hvor historien her lyder bekendt er, at man kan se hvordan forskellige forskningsområder, der er "på mode" får en stor andel af midlerne, her er det så futuristiske antiterrordimser, tidligere kan nævnes (i omvendt kronologisk rækkefølge): nanoteknologi, informations- og kommunikationsteknologi, rumfart, og energiforskning.

En sidebemærkning før Informations EU-modstanderkommentariat begynder at male Norden op som et rosenrødt alternativ: Nordisk forskningspolitik har traditionelt lidt under noget nær det modsatte problem af EU's, nemlig tilfældig, ad hoc knopskydning og lille volumen (og dermed høje administrationsomkostninger, det der også nogle gange kaldes "overhead"), hvorfor man i 2005 etablerede NordForsk.

Det mest bekymrende er måske ikke engang, at historien lader til at gentage sig, men at trenden i f.eks. dansk forskningpolitik (og man skal huske at det er de nationale forskningprogrammer, der står for langt hovedparten af forskningsmidlerne i EU-området) begynder at ligne den i EU. Især tænker jeg på det store politiske fokus på anvendt/strategisk forskning, snarere end grundforskning - "Fra forskning til faktura", som Helge Sander sagde. Selvom jeg ikke håber, at vi ender i samme industristøttemodel som EU, der f.eks. stort set aldrig reelt har spyttet penge i andet end naturvidenskab (humaniora var kort inde i FP7, men en del programmer var af typen "anvendelighed af dims" og i afløseren Horizon 2020 holdt man igen op med overhovedet at lade som om man støttede humaniora), og selvom der fortsat er stor forskel på Danmark og EU på dette punkt, er min bekymring at lighederne bliver stadigt større.

Dette fokus på anvendt forskning og virksomhedsstøtte er formentligt ikke uden sammenhæng med, at selvom direkte statsstøtte til virksomheder ikke har været godt latin i årtier, så ønsker politikere (ikke overraskende) fortsat at subsidiere nationalt/EU's erhvervsliv og her er forskningsstøtte et oplagt, "pænt" alternativ. Man kan så spørge sig selv, hvorfor skattekroner skal bruges til at betale for private virksomheders produktudvikling - især når den direkte profit ryger i virksomhedens lommer og kun beskatningen af den (der nok næppe står mål med den direkte støtte) kommer retur til stats-/EU-kassen.

Sup Aya Laya, Anne-Marie Krogsbøll, kjeld jensen, Mogens Fosgerau, Sebastian Gjerding og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Aksel Gasbjerg

Kapitalismen holdes kunstigt i live ved
1) Seddelpressen i Centralbankerne i USA, EU og Japan ((quantum easing)
2) Værdistigninger på jord og fast ejendom
3) Krig og våbenproduktion

Claus Oreskov, kjeld jensen, Trond Meiring, Peter Jensen og Torben Arendal anbefalede denne kommentar

Tak til Morten Hansen, det var nærmest mine ord om igen.

Og også tak til Aksel Gasbjerg, som jeg også er enig med. Men så længe vi ikke har anden realistisk norm, må kapitalismen jo tøjles, gøres retfærdig og forbedres. Og det må man kunne ske ved regulerende lovgivning samt udvikling af et andet menneske- og medborgersyn.

Det er jo ikke forskning i anti-terror, men forskning i anti oprør.
Det er våben til at holde befolkningen nede med.

Claus Oreskov, Sup Aya Laya, Jacob Mathiasen, Peter Nørgaard, Egon Stich og Christian Lucas anbefalede denne kommentar

"Over de seneste ti år har EU brugt næsten 15 milliarder kroner på forskning i avanceret sikkerhedsteknologi." siges det i artiklen.

Ved lidt hurtig hovedregning er det groft sagt ca 1,5 milliard pr år fordelt på 28 medlemslande ( ca 55 mio pr land pr år) - omregnet til årlig udgift pr indbygger i EU , så er det også et yderst beskedent årligt beløb ?

At pengene er anvendt på en lidet velovervejet måde er særdeles beklageligt, og det må gøres MEGET bedre .

Grundlæggende synes man vel, at det ville være rart, hvis EU kunne lave sine egne våben o s v , og dermed ikke behøvede at gå til lande uden for EU for at købe diverse avanceret militært og sikkerhedsmæssigt "isenkram"/software m v. ?

@Martin Madsen. Du har ganske ret og mere endnu – alle våben er i sidste instans beregnet til at holde befolkningerne nede! Enhver hær er i sidste instans beregnet til at holde landets egen befolkning nede. Jævnfør L. Tolstojs kritik af militærismen.

Hvordan pengene forvaltes er foragteligt, men bevillingerne er også forargelige. Noget siger mig, at nogle med enorme resurser er overordentlige interesseret i, at producere fjendebilleder her, som der. Hvor er forbindelsen mellem våbenlobbyen (som omtales her i artiklen), og de mange fjendebilleder, som er i omløb – ikke mindst blandt vores hovedløse politikere?

Nu bliver jo også legitime oprørs- og modstandsgrupper, fra div. primært ikke-voldelige grupper til geriljabevægelser, stemplet som "terrorister" af magthavere.
(Jeg har en mistanke om, at det relativt nyligt meget udbredte begreb "radikalisering", også er en nyliberalistisk newspeak-strategi for at stigmatisere politisk radikale, ved at de associeres og blandes med "terrorister".)