EU-lande mørklægger eksport af spionudstyr

Et demokratisk problem. Sådan lyder kritikken fra flere sider, efter at en række EU-lande har valgt at hemmeligstemple oplysninger om deres eksport af overvågningsteknologi.

»Det er bare ikke godt nok. Landene burde offentliggøre de her tal på eget initiativ, så offentligheden kan holde dem til ansvar. Hvordan skal vi ellers vide, om reglerne bliver administreret efter hensigten?« siger Edin Omanovic, der er research officer ved organisationen Privacy International.

I samarbejde med en række europæiske medier kan Information i dag offentliggøre den første systematiske kortlægning af EU-landenes eksport af overvågningsteknologi nogensinde.

Undersøgelsen viser, at landene har udstedt mindst 317 tilladelser til eksport af digitale overvågningssystemer og givet 14 afslag, siden den slags teknologi for to år siden blev omfattet af eksportrestriktioner.

Og selv om det erklærede mål med reguleringen var at forhindre diktatoriske regimer i at bruge overvågningsteknologi til at slå ned på menneskeretsaktivister og journalister, står autoritære lande som Vietnam, De Forenede Arabiske Emirater og Egypten fortsat på kundelisten.

Bekymrende

Men eksporten er formentlig langt større, end tallene afspejler. 11 af EU’s 28 medlemslande har enten ikke kunnet eller ikke villet oplyse, hvor mange tilladelser og afslag de har givet til eksport af overvågningsteknologi, og hvilke lande eksporten er gået til. Myndighederne i Cypern, Tjekkiet, Frankrig, Grækenland, Ungarn, Italien og Slovenien anser sådanne oplysninger for at være fortrolige.

Fra de svenske myndigheder lyder forklaringen, at man ikke har registreret oplysningerne i en tilstrækkelig detaljegrad til at kunne besvare spørgsmålene. Og så er der dem, der slet ikke har svaret på spørgsmålene. Det gælder myndighederne i Luxembourg, Polen og Portugal.

»Det er meget bekymrende, at så mange lande ikke vil udlevere selv helt overordnet statistik,« siger den amerikanske sikkerhedsforsker Collin Anderson, der har forsket i reglerne for eksport af overvågningsteknologi.

»Det gør det svært at have en demokratisk debat om handlen med overvågningsteknologi, og hvordan vi skal regulere den.«

Mere gennemsigtighed

Europa-Parlamentets ordfører på et nyt forslag fra Kommissionen om at stramme reglerne for eksport af cyber-overvågnings-udstyr, Klaus Buchner fra Tysklands De Grønne, opfordrer landene til at genoverveje, om ikke det er muligt at udlevere oplysningerne.

»Jeg er meget imod en one size fits all-løsning for offentlighedsregler, og alle sager må vurderes konkret. Men når det er sagt, så giver den data, I har indsamlet, mig grund til at mene, at medlemsstaterne principielt set godt kan være transparente.«

»Et eksempel er Storbritannien. Hvis de, som et af de lande, der har udstedt flest tilladelser og afslag, kan gøre det, så bør andre lande kunne det samme.«

Også blandt de lande, der har deltaget i undersøgelsen, er der varierende grader af åbenhed. Mens eksempelvis de finske myndigheder beredvilligt har besvaret alle spørgsmål, har Tyskland kun oplyst antallet af tilladelser og afslag – ikke hvilke lande eksporten er gået til.

I Danmark tilbageholder Erhvervsstyrelsen oplysninger om destinationslandene for 11 ud af 17 udstedte eksporttilladelser. Det sker med henvisning til, at der er tale om forretningshemmeligheder.