Læsetid 2 min.

EU-lande mørklægger eksport af spionudstyr

I modsætning til flertallet af EU-lande nægter blandt andre Italien og Frankrig at udlevere information om, hvor mange tilladelser de har givet til eksport af overvågningsteknologi og hvortil. Et demokratisk problem, mener kritikere. Danmark tilbageholder information i 11 sager
23. februar 2017

Et demokratisk problem. Sådan lyder kritikken fra flere sider, efter at en række EU-lande har valgt at hemmeligstemple oplysninger om deres eksport af overvågningsteknologi.

»Det er bare ikke godt nok. Landene burde offentliggøre de her tal på eget initiativ, så offentligheden kan holde dem til ansvar. Hvordan skal vi ellers vide, om reglerne bliver administreret efter hensigten?« siger Edin Omanovic, der er research officer ved organisationen Privacy International.

I samarbejde med en række europæiske medier kan Information i dag offentliggøre den første systematiske kortlægning af EU-landenes eksport af overvågningsteknologi nogensinde.

Undersøgelsen viser, at landene har udstedt mindst 317 tilladelser til eksport af digitale overvågningssystemer og givet 14 afslag, siden den slags teknologi for to år siden blev omfattet af eksportrestriktioner.

Oliestaten Kuwait er et af de lande, som det finske datterselskab til telegiganten EXFO har forsynet med udstyr til overvågning af mobiltelefoner. Siden 2010 har EXFO modtaget 51,5 millioner kroner i forsknings- og innovationsstøtte fra den finske regering.
Læs også

Og selv om det erklærede mål med reguleringen var at forhindre diktatoriske regimer i at bruge overvågningsteknologi til at slå ned på menneskeretsaktivister og journalister, står autoritære lande som Vietnam, De Forenede Arabiske Emirater og Egypten fortsat på kundelisten.

Bekymrende

Men eksporten er formentlig langt større, end tallene afspejler. 11 af EU’s 28 medlemslande har enten ikke kunnet eller ikke villet oplyse, hvor mange tilladelser og afslag de har givet til eksport af overvågningsteknologi, og hvilke lande eksporten er gået til. Myndighederne i Cypern, Tjekkiet, Frankrig, Grækenland, Ungarn, Italien og Slovenien anser sådanne oplysninger for at være fortrolige.

Fra de svenske myndigheder lyder forklaringen, at man ikke har registreret oplysningerne i en tilstrækkelig detaljegrad til at kunne besvare spørgsmålene. Og så er der dem, der slet ikke har svaret på spørgsmålene. Det gælder myndighederne i Luxembourg, Polen og Portugal.

Demonstration i Bahrain, hvor der har været eksempler på, at aktivister blevet torteret, mens de blev forhørt om private beskeder, som myndighederne havde opsnappet ved hjælp af overvågningsudstyr Nokia Siemens Networks.
Læs også

»Det er meget bekymrende, at så mange lande ikke vil udlevere selv helt overordnet statistik,« siger den amerikanske sikkerhedsforsker Collin Anderson, der har forsket i reglerne for eksport af overvågningsteknologi.

»Det gør det svært at have en demokratisk debat om handlen med overvågningsteknologi, og hvordan vi skal regulere den.«

Mere gennemsigtighed

Europa-Parlamentets ordfører på et nyt forslag fra Kommissionen om at stramme reglerne for eksport af cyber-overvågnings-udstyr, Klaus Buchner fra Tysklands De Grønne, opfordrer landene til at genoverveje, om ikke det er muligt at udlevere oplysningerne.

»Jeg er meget imod en one size fits all-løsning for offentlighedsregler, og alle sager må vurderes konkret. Men når det er sagt, så giver den data, I har indsamlet, mig grund til at mene, at medlemsstaterne principielt set godt kan være transparente.«

»Et eksempel er Storbritannien. Hvis de, som et af de lande, der har udstedt flest tilladelser og afslag, kan gøre det, så bør andre lande kunne det samme.«

Også blandt de lande, der har deltaget i undersøgelsen, er der varierende grader af åbenhed. Mens eksempelvis de finske myndigheder beredvilligt har besvaret alle spørgsmål, har Tyskland kun oplyst antallet af tilladelser og afslag – ikke hvilke lande eksporten er gået til.

I Danmark tilbageholder Erhvervsstyrelsen oplysninger om destinationslandene for 11 ud af 17 udstedte eksporttilladelser. Det sker med henvisning til, at der er tale om forretningshemmeligheder.

Sikkerhed til salg

EU har brugt milliarder af kroner på at støtte fremvæksten af den europæiske overvågnings- og sikkerhedsindustri blandt andet igennem stort anlagte forskningsprogrammer. I denne serie undersøger vi, hvad der er blevet af pengene, og viser, hvordan de største europæiske forsvarsvirksomheder var med til at tilrettelægge den støtte, som de senere selv modtog. Og vi ser nærmere på nogle af den kontroversielle industris produkter, og hvordan salg af avanceret overvågningsudstyr fra blandt andet Danmark ender i diktaturstater, der er kendt for at overvåge og slå hårdt ned på dissidenter.

Samarbejdet om at undersøge den europæiske sikkerheds- og overvågningsindustri begyndte sidste år på initiativ af hollandske De Correspondent.

Projektet har en europæisk hjemmeside, der løbende opdateres med alle artikler fra de forskellige lande samt andet ekstramateriale. Projektet er støttet af Journalismfund.eu.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Jan Weis
    Jan Weis
Jan Weis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu