Læsetid: 2 min.

Flere flygtninge bliver ramt af stramninger – færre får familiesammenføring

Der er sket en stigning i andelen af flygtninge, som havner på den midlertidige beskyttelsesstatus. De er dårligere stillet end andre flygtninge. Samtidig får flere afslag på familiesammenføring. Information gennemgår de seneste tal og fakta
2. februar 2017

Information har i de seneste dage beskrevet, hvordan sagsbehandlingen i Udlændingestyrelsen medfører ekstra lange ventetider for flygtninge, der vil have deres familie til landet.

Men flygtningene har flere andre ting at bekymre sig om.

Som Information skriver i dag, er andelen af flygtninge, der får såkaldt midlertidig beskyttelsesstatus, steget med mere end 50 procent fra 2015 til 2016. Det betyder, at de først kan søge om familiesammenføring, tre år efter de selv har fået opholdstilladelse – hvilket i sig selv kan tage lang tid.

Desuden er der sket en stigning i antallet af flygtninge, der får afslag på ægtefællesammenføring, selvom det samlede antal nytilkomne flygtninge er faldet i samme periode. Imens er antallet af tilladelser næsten halveret.

Siden særlige beskyttelsesstatus blev indført af Thorning-regeringen i 2015, har Venstre-regeringen strammet reglerne, så den berørte gruppe skal vente tre år, fra de selv har fået opholdstilladelse, inden de kan søge om at få deres familie hertil.
Læs også

Få et overblik over de seneste tal her.

Nogle flygtninge opnår »midlertidig beskyttelsesstatus« efter udlændingelovens paragraf 7, stk. 3. Det sker, hvis deres behov for beskyttelse bunder i en »særlig alvorlig situation i hjemlandet præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile« frem for en specifik trussel mod den enkelte flygtning.

Den særlige status blev opfundet og indført af Thorning-regeringen i februar 2015. Regeringen lagde ikke skjul på, at lovændringen skulle afskrække især syriske flygtninge fra at komme til Danmark. Stramningen betød blandt andet, at flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus måtte vente ét år, før de kunne søge om familiesammenføring.

I januar 2016 strammede den daværende Venstre-regering reglerne for familiesammenføring yderligere. Flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus skal nu ikke længere vente ét år. men tre år, før de kan søge om familiesammenføring.

Den politiske dagsorden

Under valgkampen i 2015 kritiserede Lars Løkke Rasmussen (V) daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) for, at regeringens stramning ikke var effektiv nok. »Den stramning, I har gennemført, vedrører 126 flygtninge,« sagde han under en duel på DR.

Det var rigtigt dengang, men i dag rammer stramningen cirka en tredjedel af nytilkomne flygtninge:

Andelen af flygtninge, der får tildelt midlertidig beskyttelsesstatus er steget fra 21 procent i 2015 til 33 procent i 2016.

I hele tal fik 2.475 flygtninge midlertidig beskyttelsesstatus i 2016, mens 4.885 fik asyl efter andre bestemmelser.

Waleed kommer til at vente 22 måneder på at få sine tre børn og kone til Danmark, selvom Udlændingestyrelsens servicemål for familiesammenføring er på ti måneder.
Læs også

Det samlede antal asylansøgere, der kommer til Danmark, er faldet fra mere end 21.000 i 2015 til godt 6.000 i 2016.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) udtalte i november 2016, at faldet skyldes de danske asylstramninger.

»Jeg glæder mig over, at asyltallet fortsat er lavt. Det viser, at vores konsekvente og realistiske udlændingepolitik sammen med de fælles EU-initiativer har mindsket asylpresset på Danmark.«

Institut for Menneskerettigheder skrev i et høringssvar til Venstre-regeringens stramninger i 2016, »at der er meget sikkert grundlag i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols nuværende praksis for at komme frem til, at det er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention at udelukke personer med international beskyttelse fra familiesammenføring i tre år«.

Mens Mouhamad Ali Alkazai ventede på at få sin familie til Danmark fra Syrien, forværredes hans psykiske tilstand.
Læs også

Regler for sammenføring

Udlændinge med nær familie i Danmark kan søge om at blive familiesammenført og få opholdstilladelse i landet. Familiesammenføring gives som hovedregel til ægtefæller eller samlevere over 24 år og til børn under 15 år.

Statsborgere fra EU og Norden har lettere adgang til at få ophold i Danmark. Folk fra andre lande skal søge om familiesammenføring efter udlændingelovens regler. Det gælder også flygtninge.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dorte Sørensen
  • Philip B. Johnsen
Dorte Sørensen og Philip B. Johnsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu