Læsetid: 5 min.

Fyringssager risikerer at koste KU dyrt, mener to af universitetets professorer

Københavns Universitet er ved at opbygge et ry for at fyre selv højt estimerede forskere, mener flere professorer på universitetet. Det kan skræmme internationale forskningskapaciteter væk, men risikerer også at gå ud over forsknings- og ytringsfriheden
For at skabe mere klarhed om grunden til sin fyring har Hans Thybo (på billedet) siden december forsøgt at løse KU fra den tavshedspligt, som universitetet er omfattet af i personsager. Det har KU indtil nu afvist, hvilket undrer juraprofessor Ditlev Tamm: ’Det er jo af hensyn til den fyrede, at universitetet har tavshedspligt,’ siger han.

For at skabe mere klarhed om grunden til sin fyring har Hans Thybo (på billedet) siden december forsøgt at løse KU fra den tavshedspligt, som universitetet er omfattet af i personsager. Det har KU indtil nu afvist, hvilket undrer juraprofessor Ditlev Tamm: ’Det er jo af hensyn til den fyrede, at universitetet har tavshedspligt,’ siger han.

Jakob Dall

27. februar 2017

Først var det forårets fyringsrunde på Københavns Universitet (KU), der fik en lang række internationale forskere til at reagere. I løbet af efteråret og vinteren har fyringen af professor i geologi Hans Thybo igen fået KU i det internationale forskersamfunds søgelys.

Fyringerne risikerer at koste KU dyrt, mener to af universitetets professorer i økonomi, fordi et universitet, der udnytter alle fyringsmuligheder, let kan få et ry for at være en usikker arbejdsplads. Det kan give KU problemer med at rekruttere de bedste forskere internationalt.

»De danske universiteter og måske specielt Københavns Universitet er i færd med internationalt at opbygge et ry for at fyre selv højt estimerede forskere med ’fast ansættelse’, det, der på engelsk kaldes tenure. Det er uhørt i næsten alle de lande, vi vil rekruttere fra,« skriver de to professorer Niels Kærgård og Peder Andersen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på KU i en kronik i Berlingske.

Et af verdens førende videnskabelige tidsskrifter Nature kunne i december afsløre, at den postdoc, som ifølge ledelsen havde været udsat for et urimeligt pres af Hans Thybo, ikke havde følt sig presset. Dermed bortfaldt den vægtigste af grundene til at fyre Thybo. Nature skrev senere en leder om sagen og massefyringen af 500 ansatte i 2016.

Forskningen på spil

Fyringerne går dog ikke kun ud over KU’s renommé, men risikerer også at få alvorlige konsekvenser for arbejdsmiljøet og kvaliteten af forskningen på KU, mener Peder Andersen: »Thybo-sagen og de øvrige fyringer skaber en stor tilbageholdenhed i forhold til at markere sine synpunkter, og hvilke chancer man tør tage i sig i sit arbejde. Hvis fyresedlerne hænger løst, så kapsler folk sig ind i sikkerhed, og det kan gå ud over modet i forskningen og dermed også forskningens kvalitet,« siger han til Information.

Derfor handler Thybo-sagen ikke kun om, at en enkelt mand bliver fyret, men om hvilke omkostninger det har for hele Københavns Universitet, mener Peder Andersen, der er tidligere næstformand i Det Frie Forskningsråd.

»Den øverste ledelse har fejlet her. Selv om et enkelt institut siger; ’nu orker vi ikke mere’, så er det universitetets øverste ledelses ansvar at afveje for og imod, i forhold til hvad konsekvenserne af en fyring er. Men KU’s fyringsargumenter er offentligt faldet fra hinanden, og en grundregel i god ledelse er, at hvad der ikke kan forklares, kan ikke forsvares,« siger han.

Læs også

Ud over pres mod en yngre forsker i to tilfælde er argumentet for afskedigelsen, at Hans Thybo skulle have benyttet sin private mail i sit arbejde. KU’s rektor har efterfølgende afvist, at brug af privat mail kan være fyringsgrund.

Professor Frans Gregersen, der en af initiativtagerne til en protest fra over 1.500 forskere mod fyringen af Hans Thybo, er enig i, at fyringen har skabt så stor international opmærksomhed, at det kan blive et problem for KU at rekruttere dygtige udenlandske forskere. 


»Det virker, som om ledelsen bevidst har tilsidesat hensynet til KU’s omdømme i den her sag. Man gør meget ud af at rekruttere på et marked, som er vant til tenure-begrebet, og ud fra den tankegang er det uhyrligt, at man fyrer en fremtrædende fastansat professor uden holdbare begrundelser,« siger han.

Interessekonflikt

Frans Gregersen mener, at konflikten mellem Hans Thybo og ledelsen på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning muligvis kan ses ud fra de store krav til administration og kontrol, som institutledelserne skal leve op til, og som de giver videre til forskerne: »For forskerne er det sagen, der tæller, uanset hvor meget det koster, men en institutleder er også – og helt legitimt – interesseret i, at købmandsforretningen kommer til at fungere.«

De forskellige interesser kan sagtens skabe splid imellem ledelse og medarbejder. Det er dog ikke fyringsgrund, men en ledelsesmæssig udfordring, mener Frans Gregersen: »Lige nu og her er det et sygdomstegn for KU, at universitetets ledelse ikke taler lige ud af posen. De må kunne give reelle begrundelser i stedet for at overlade det til rygtebørsen, når de meget opsigtsvækkende vil skaffe sig af med en af de internationalt mest kendte forskere med masser af eksterne midler.«

For at skabe mere klarhed om fyringsgrundene har Hans Thybo siden december forsøgt at løse KU fra den tavshedspligt, som universitetet er omfattet af i personsager. Det har KU dog indtil nu afvist, og det undrer juraprofessor Ditlev Tamm, som også har engageret sig i sagen.

»Det er jo af hensyn til den fyrede, at universitetet har tavshedspligt, og når han gerne vil ophæve den, så er det jo lidt pudsigt, at universitetet benytter det som argument for ikke at ville give en acceptabel begrundelse for afskedigelsen. Så er man jo oppe imod et system, der tilsidesætter alle regler og for at beskytte sig selv påberåber sig hensyn til andre,« siger Ditlev Tamm.

Han påpeger desuden, at ledelsen af KU er forpligtet til både at tage hensyn til arbejdet på de enkelte institutter og resten af universitetet og ikke mindst til universitetets nationale og internationale omdømme i enhver afskedigelsessag.

»Hvis KU – desværre med rette – får ry for at fyre forskere uden god grund, så vil det blive svært både at fastholde og tiltrække forskere. En forsker er jo ikke som en administrativ medarbejder, der kan passes ind på andre arbejdspladser med tilsvarende arbejde. Forskere er højt specialiserede, derfor kan det være vanskeligt at finde en lignende stilling, og derfor er der også tradition for beskyttelse i ansættelsen, når en forsker i øvrigt passer sit arbejde,« siger Ditlev Tamm.

Han mener, KU misforstår af afskedigelsesreglerne, hvis de fyrer dygtige folk, som ledelsen muligvis har det svært med uden at kunne begrunde det.

»Det er dybt skadeligt for et universitet, hvis der ikke er plads til folk, som fylder lidt mere eller tør være besværlige. Om det er tilfældet her, ved vi ikke, og det er der heller ingen grund til at antage, når ledelsen ikke vil fremkomme med en holdbar begrundelse, og det er det, der er problemet i denne sag,« siger han.

KU’s rektor Ralf Hemmingsen vil ikke at svare på professorernes kritik, da Hans Thybo-sagen er på vej i arbejdsretten.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

22 april er der international March for Sciens. Det ville være fint, hvis danske forskere her mødte op til international fælles protest og fremførte danske problemer.