Læsetid: 8 min.

Man skal ikke glemme, at DF og Socialdemokratiet stadig konkurrerer om de samme vælgere

Tallene taler deres tydelige sprog: Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti stemmer stadig oftere det samme i Folketinget, og nu taler sidstnævntes formand, Kristian Thulesen Dahl, endda om, at det selvfølgelig ikke er sikkert, at partiet for ’evig tid’ peger på en statsminister fra Venstre. Men hvad skjuler der sig egentlig af interesser og konflikter bag tallene og talen?
Tallene taler deres tydelige sprog: Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti stemmer stadig oftere det samme i Folketinget, og nu taler sidstnævntes formand, Kristian Thulesen Dahl, endda om, at det selvfølgelig ikke er sikkert, at partiet for ’evig tid’ peger på en statsminister fra Venstre. Men hvad skjuler der sig egentlig af interesser og konflikter bag tallene og talen?

Jens Dresling

15. februar 2017

I politik er der sjældent win-win-situationer. I stedet er politik ofte et nulsumsspil, hvor den enes gevinst er dens andens tab og omvendt.

Men de fortsatte politiske tilnærmelser mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, og de to partiformænd, Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl, er faktisk et eksempel på en af de sjældne førstnævnte situationer. I hvert fald på kort sigt.

Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har siden regeringsskiftet i 2011 stadig oftere stemt det samme i Folketinget – hvilket ikke mindst skyldes førstnævntes ryk til højre i udlændingepolitikken og sidstnævntes til venstre i den økonomiske – og senest har de to partiformænd for første gang optrådt i et dobbeltinterview – i Fagbladet 3F.

Her gentager de ikke bare deres modstand mod regeringens bebudede pensionsreform. Hverken Mette Frederiksen eller Kristian Thulesen Dahl afviser ideen om et regeringssamarbejde mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Socialdemokraterne er slået ind på en markant ny kurs siden valgnederlaget og formandsskiftet i 2015. I dag stemmer Mette Frederiksen og partifæller oftere sammen med blå blok end med rød blok.
Læs også

»Betyder det så, at tingene er fastfrosset eller støbt i cement i evig tid i forhold til, hvor positionerne er? Nej, selvfølgelig gør det ikke det. Vi vil bruge al vores energi på at skabe muligheden for Dansk Folkeparti til at kunne lave et flertal med flere partier i Folketinget. Derfor er jeg også utroligt glad for, at vi har fået en dialog op at køre, der gør det muligt for Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti at samarbejde på et helt andet niveau, end vi har gjort tidligere. Det tror jeg er godt for Danmark, det tror jeg er godt for lønmodtagerne, og det skal vi da bare udvikle,« siger Kristian Thulesen Dahl, mens Mette Frederiksen på spørgsmålet om, hvorvidt den socialdemokratiske formand vil udelukke at gå i regering med Dansk Folkeparti, svarer: »Jeg tror, at jo tættere vi kommer på et valg, jo flere bogstavlege vil der være.«

Tilnærmelser tager til

Det betyder ikke, at dobbeltinterviewet ikke også er en gratis omgang, som giver de to partiformænd mulighed for en stund at stjæle al opmærksomhed, lige som duoerne Margrethe Vestager (R) og Lars Barfoed (K) gjorde det under valgkampen i 2011, og Kristian Thulesen Dahl og Pia Olsen Dyhr (SF) gjorde i 2015 med uforpligtende politiske hensigtserklæringer, ingen længere husker.

Dansk Folkepartis interesse er tilsyneladende både at svække Venstres regering og modarbejde en stærk socialdemokratisk regering. De er aktuelt parlamentarisk grundlag for en borgerlig regering, som de systematisk underminerer. De vil ikke tage så meget ansvar for deres indflydelse, at de vil fremprovokere et valg. Men de bliver ved med at antyde, at de kunne se sig selv i en socialdemokratisk regering
Læs også

Men kemien er udtalt bedre mellem Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl, end den var mellem forgængerne Helle Thorning-Schmidt og Pia Kjærsgaard, og de to partiformænd mødes regelmæssigt, hvilket også er tilfældet for deres nærmeste rådgivere, Dansk Folkepartis pressechef, Søren Søndergaard, og Mette Frederiksens stabschef og særlige rådgiver, Martin Rossen.

Begge partier og partiformænd har da også brug for hinanden i den nuværende situation, hvor begge har en interesse i at svække VLAK-regeringen forud for de kommende forhandlinger om ikke mindst pensionsalderen, skatten og boligskatten.

Akilleshælen

I første omgang er det selvfølgelig oplagt, at hvis Mette Frederiksen kan få Thulesen Dahl med på at afvise at hæve pensionsalderen, sænke skatten for de mest vellønnede, men hæve den for de mest velhavende husejere, ja, så bliver det sådan. Så har VLAK-regeringen ikke flertal for sit forslag.

Men dernæst besegler samarbejdet Mette Frederiksens ryk til højre i udlændingepolitikken – hvis nogle stadig skulle være i tvivl om ægtheden i dette – og lægger derved, måske, for første gang i to årtier spørgsmålet politisk dødt.

Endelig styrker det Socialdemokratiet over for dets nuværende politiske akilleshæl: Det forventede parlamentariske grundlag.

Det Radikale Venstre kan ikke længere afpresse Socialdemokratiet i den økonomiske politik, hvis der ikke er noget alternativt flertal til højre, og venstrefløjen kan ikke true med et mistillidsvotum, hvis Socialdemokratiet fører en højreorienteret politik. Hvilket netop er medvirkende til, at Enhedslisten, Alternativet og SF i denne tid overvejer, hvordan de efter næste valg kan sikre sig, at de også får indflydelse efter, at de eventuelt har peget på Mette Frederiksen som statsminister.  

Hængning skærper opmærksomhed

Dansk Folkeparti har, lige som partierne på venstrefløjen, altid stået med det problem, som alle yderpartier står overfor: Hvad har man egentlig at true med? Her styrker truslen om at svinge mellem venstre og højre selvfølgelig Dansk Folkepartis forhandlingssituation. Som Samuel Johnson sagde, så får det jo på en vidunderlig måde en mand (i dette tilfælde statsministeren) til at koncentrere sig, når denne ved, at han skal hænges.

I 00’erne slap Dansk Folkeparti nemlig kun godt fra blandt andet at sælge efterlønnen for »fire tykke toldere i Kruså«, som Villy Søvndal (SF) udtrykte det, fordi partiet til gengæld netop fik stramninger af udlændingepolitikken. Men med Socialdemokratiets skifte i udlændingepolitikken bliver denne handel sværere at forsvare for Dansk Folkeparti.

Socialdemokratiets leder erkender, at der skal nye svar til for at svække populismens overtag. Det handler ikke kun om mindsket indvandring. Men om en ny social kontrakt med fokus på økonomisk omfordeling i form af en stærk velfærdsstat – og kamp mod ureguleret globalisering med finansskat, styrkelse af fondskapitalisme og en europæisk solidaritetspagt
Læs også

Kristian Thulesen Dahl har sagt, at hvis mandattallene er uændrede efter det kommende folketingsvalg, er partiet denne gang klar til at træde ind i regering.

For øjeblikket ser det ikke ud til, at Lars Løkke Rasmussen kan genvinde regeringsmagten, men skulle det ske, sidder Dansk Folkepartis formand med alle kortene på hånden. Ja, efter Tamil-sagen tilbød Venstre og Det Konservative Folkeparti endda den daværende radikale gruppeformand, Marianne Jelved, at blive statsminister for at forhindre, at en anden Poul, med efternavnet Nyrup Rasmussen, blev det.

To socialdemokratier

Selv om Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti kan blive enige om skatte- og udlændingepolitikken og væksten i den offentlige sektor, ophører enigheden dog, når det kommer til EU, klima- og miljø- samt integrationspolitik. Og når det kommet til stykket, er det vel stadig utænkeligt, at Dansk Folkeparti allerede ved det førstkommende folketingsvalg skulle skifte side i dansk politik.

Her og nu vinder både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti nok på tilnærmelsen. Men man skal ikke glemme, at begge partier konkurrerer om den samme brede vælgergruppe. Spørgsmålet er, om der i længden er plads til to Socialdemokratier i dansk politik.

Her har S og DF fundet fælles fodslag

Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har allerede samarbejdet på en række områder. Både under SRSF-regeringen og uden om den nuværende VLAK-regering. De har allerede bragt regeringen i forlegenhed flere gange ved at stå fast på fælles velfærdsdagsordener

Udlændingepolitikken

Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti nærmer sig hinanden på udlændingepolitikken, mens SR-regeringen er ved magten i 2011-2015.

Begge partier siger nej, da FN i 2013 beder de europæiske lande om tilsammen at tage imod 10.000 særligt udsatte syriske flygtninge.

I efteråret 2014 fremsætter regeringen et lovforslag, som skal udskyde flygtninges ret til at søge om familiesammenføring med ét år.

Forslaget bliver vedtaget med stemmer fra DF, mens det radikale bagland krymper sig.

Socialdemokraternes højredrejning i udlændingepolitikken bliver blandt andet personificeret ved daværende justitsminister Karen Hækkerup. I sommeren 2014 udsender hun en pressemeddelelse, hvori hun siger, at hun er »glad for, at de stramme udlændingeregler virker som et bolværk mod det kæmpe antal asylansøgere, der kommer til Europa, og som vi kan se tager til vores nabolande«.

Togfonden

SRSF-regeringen indgår i 2014 sammen med Dansk Folkeparti og Enhedslisten et forlig ved navn Togfonden DK.

Aftalen skal sikre 28,5 mia. kroner til bedre jernbaner og hurtigere rejsetider med tog. Partierne vil finde pengene til aftalen gennem en øget beskatning på udvinding af Nordsøolien.

»Denne aftale binder Danmark sammen,« siger DF’s finansordfører, René Christensen, i en pressemeddelelse.

Venstre kritiserer finansieringen for at være usikker, eftersom oliepriserne falder, og da regeringsmagten skifter i 2015, sætter et længere tovtrækkeri i gang om, hvorvidt den nye V-regering skal respektere aftalen.

Det lykkes forligspartierne – herunder regeringens støtteparti DF – at lægge pres på den nye regering, og fondens ’fase 1’ bliver skrevet ind i Finansloven for 2017.

En del af finansieringen er dog stadig usikker.

Pensionsalder

1. januar 2017 lægger statsminister Lars Løkke Rasmussen i sin nytårstale op til at hæve pensionsalderen.

»Hvis vi, der har kræfterne, bliver lidt længere på jobbet, så kan vi give et rigere Danmark videre til vores børn,« siger ministeren.

Men allerede samme dag vender Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti tommelfingeren nedad til det forslag.

Knap en uge senere uddyber partiformændene fra begge partier budskabet under de radikales nytårsstævne.

»Når jeg siger, at vi ikke hæver pensionsalderen, så gør vi det ikke,« siger Mette Frederiksen (S) fra scenen direkte henvendt til DF-formand Kristian Thulesen Dahl, som ved samme stævne siger:

»Vi har sagt igennem lang tid, at vi ikke vil hæve pensionsalderen yderligere.«

Dermed har de to partiledere trukket en streg i sandet over for deres respektive tætteste samarbejdspartnere: V og R.

Politiskolen

Et af vinterens hidsigste opgør har handlet om, hvor i landet en ny politiskole skal placeres. Regeringen ville have skolen til Herning og helst i nybyggede lokaler. Men det ville både blive dyrere og betyde længere ventetid, end hvis skolen kunne placeres i eksisterende lokaler.

Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti står sammen mod VLAK-regeringen og kræver en billigere og hurtigere løsning.

»I mine øjne er nybyggeri et fatamorgana,« siger DF’s retsordfører, Peter Kofod Poulsen, til Finans.dk.

Hans ordførerkollega Trine Bramsen fra Socialdemokratiet siger til samme medie, at »det er ikke logisk at bygge en splinterny skole, når der står næsten 40 tomme bygninger rundt om i landet«.

Regeringen overgiver sig i slutningen af januar og går med til at placere den nye skole i en tidligere sygeplejeskole i Vejle.

Topskat og boligskat

Liberal Alliance kræver i efteråret 2016 skattelettelser på fem pct. for landets topskattebetalere. Kravet er et »minimum« af, hvad partiet vil gå med til, hvis de skal sikre V-regeringens 2025-plan, siger partileder Anders Samuelsen.

Men Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet sætter sig imod. Socialdemokraternes leder Mette Frederiksen rækker ud til DF og lægger op til, at de to partier kan indgå en 2025-aftale med V-regeringen med fokus på »velfærd, vækst og opkvalificering«.

LA og K går med i regering, og kravet om topskattelettelser forsvinder.

Den nye regering lægger op til at fjerne den progressive beskatning på boligområdet. Det vil betyde, at dyre boliger skal beskattes på samme måde som billigere boliger.

Igen har S og DF lovet hinanden at stå imod og kræve en progressiv boligskat. Forhandlingerne om boligskatten er sat på pause i vinterferien.

Offentlig transport og taxa

Et flertal uden om VLAK-regeringen indgår i februar 2017 aftalen »Bedre og Billigere Offentlig Transport«, som skal sikre, ja, netop det.

S og DF er med i aftalen om 762 mio. kroner, som skal forbedre kollektiv transport og cyklisme.

Socialdemokraternes politiske ordfører, Nicolai Wammen, peger fingre ad regeringen og kalder det »uforståeligt«, at den ikke vil være med i aftalen.

Kort efter præsenterer regeringen en ny taxalov, med støtte fra S og DF, som blandt andet kræver, at chauffører, der kører for tjenesten Uber, skal have taxameter og sædefølere.

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) kalder det for »ærgerligt«, at private nu ikke længere kan bruge deres egne biler til at køre taxa uden det ekstra udstyr.

DF’s finansordfører siger til DR, at der ikke er plads til »noget, der bare ligner Uber i Danmark«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Erik Kaaber Rasmussen
Niels Erik Kaaber Rasmussen anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Christensen

Det ender nok med en teknokratregering, der blot "vinger af" (sætter flueben) hvilke - EU direrktiver de får indarbejdet i forvaltningen mv. EU bestemmer langt hovedparten af dansk lovgivning.

Håber at venstrefløjen får has på hvordan de får Socialdemokraterne til at føre venstreorienteret politik - efter et valg.
Mette Frederiksen er godt nok ikke min kop te. Jeg drikker nemlig helst ikke tynd te.

God dag der ude

Poul Krogsgård

I stedet for at spørge om der er plads til to socialdemokratier i dansk politik, ville det være mere relevant at spørge om der er plads til to dansk folkepartier i dansk politik.

Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Berger, Rikke Nielsen, Carsten Svendsen, Jørgen Wassmann, Torben Skov, Trond Meiring, Ebbe Overbye, Jan Kønig, Carsten Mortensen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Jeg kan godt se at politik er og bliver det muliges kunst og hermed kompromisser, men samtidig kan begæret efter magt blive for vammelt at se på, bl. a. her. Men socialdemokraterne må jo føle sig truet af muslimer for ellers ville dette hamskift ikke være sket. jeg håber inderligt de bliver så uenige at et direkte regeringssamarbejde aldrig bliver aktuelt.

Så er det klarlagt, at det fine gamle Socialdemokrati i hvert fald aldrig bliver stuerene under Mette Frederiksens ledelse.

Det er egentlig sørgeligt, for der var faktisk menneskeskæbner bag Socialdemokratiet, der har virkelig kæmpet, og har "betalt" en meget høj pris med store afsavn, for at kunne give eftertiden vores nu næsten afmonterede velfærdssamfund.

Men det var altså ikke Mette Frederiksen, der kæmpede. Så måske kan 15-20 år i kulden gøre partiet mere menneskeligt, mere tidssvarende og mere "stuerent".

Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Berger, Rikke Nielsen og Peter Andersen anbefalede denne kommentar

nu har S siden AFR's sejr forsøgt sig med at tilnærme sig den liberale politik, det har vist sig katastrofalt for partiet. Samtidig er der nok efterhånden ved at være en vis "mæthed" blandt såkaldt almindelige mennesker ift at 1%'erne, godt hjulpet af det politiske parnas) fortsat beriger sig voldsomt på alles bekostning, hvad der især går ud over velfærdssamfundet.
Jeg tror, at det fremtidige S burde læne sig fordelingspolitisk hårdt til venstre, inden almuen kommer i tanke om at samle høtyvene op.

Havde soc stået på folkets side, var der blevet lagt endnu større afstand til df en Nyrup gjorde.

Mette er helt klart ikke socialdemokrat men er der nogen tilbage som ikke har konverteret til de neoliberale.

Christian Lucas

Min interesse er væk. Min tålmodighed er tynd. Jeg har simpelthen opgivet Christiansborg. De lever i en boble. De har fandme lavet et dokument for DF der definerer en dansker på en dediceret ulækker måde. Og de handler som om det at være politiker mere er et spil om international prestige end egentlige løsninger i en usikker tid, med en endnu usikrere fremtid. De opdager ikke noget før det går rigtig, rigtig galt. Og det gør det på en eller anden facon, enten mht storkrig eller en voldsom natur katastrofe som DIREKTE påvirker Danmark.

Flemming Berger, Peter Andersen og Jørgen Wassmann anbefalede denne kommentar

Derfor netop derfor vil det være et samarbejde om sociale ting, og opposition mod Løkkes liberale tosserier, kun det og intet andet.

Jeg kan kun begræde, at Socialdemokratiet har mistet sit moralske kompas; tænk at de virkelig tillader sig selv at falde ned på niveau med Dansk Folkeparti - i min optik kun af misforstået grådighed efter de forkerte stemmer. I stedet skulle de stå højt ved fanen og vise dansken, at med stolthed, sammenhold, inklusion og værdighed står vi stærkest overfor en højrenational krise, der truer med at æde vores fine land op indenfra.

Bjarne Bisgaard Jensen, Ebbe Overbye og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Der er ikke noget i vejen med Mette Frederiksens udseende Torben Skov. Hun er en nydelig ung dame, og hvis det var en skønhedskonkurrence, der var emnet for 'debatten', ville det være en smal sag for hende at 'slå Lars Løkke Rasmussen' hurtigere end det lykkedes for Helle Thorning at 'slå Anders Fogh'.

Flemming Berger, Trond Meiring og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar

Hennes ydre fejler ingenting, om end der er værre med sjælen, selv om jeg synes hun ser noget arrogant og hoven ud , uden så meget at have det i. Men det er uanset ret usagligt.
Prøv hellere på at gøre socialdemokratiet stuerent igen.

Hehee! Jeg skal gerne indrømme, at man på venstrefløjen og i Enhedslisten i særdeleshed, kan blive forvænnet til smukke kvinder.
Men nu kommenterede jeg ikke MF's udseende. Jeg konstaterede, at Helle T. var mere 'fiks'. Det har noget med stil, påklædning og fremfærd at gøre. Klæ'r skaber folk.
Og det betyder skam rigtigt meget for folk som vil vælges. Så meget at de ansætter folk til at sørge for, at den side er iorden. Mit udsagn var simpelthen min første reaktion på artiklens blikfang. Nemlig fotografiet øverst. Og hvis jeg skal råde fruen til noget i den henseende, vil det være at søge professionel hjælp. Og hvis hun allerede har det, så finde en anden. Også dyrt designertøj skal gerne harmonere med helheden og gi' det ønskede udtryk. Ellers er pengene spildt, med mindre man vil efterligne frau Merkel.

Personligt vil jeg ikke stemme på hende og hun må gernes optræde i kedeldragt med hovedet under armen. Men det er en hel anden snak. Fortsat god aften.

DFs vælgere er hadske, har kun deres egen fiasko i livet at læne sig op ad, og er ude på at smadre alt eksisterende. Det er jo partiets officielle politik. For Brexit, for Trump, for Putin. Jeg kan ikke se koblingen mellem det DF vil, og det Socialdemokratiet vil.

Bjarne Bisgaard Jensen

Ole Rasmussen - hvad er det S vil? Sådan helt lavpraktisk, realpolitisk - det tror jeg mange potentielle vælgere spørger sig selv om, og har forbandet svært ved at finde svar på