Læsetid: 4 min.

Kritikere hilser revision af Finansministeriets regnemodel velkommen

Kritikere af Finansministeriets modelpraksis er glade for, at ministeriets håndholdte værktøjer nu skal integreres i ny model under større åbenhed – og spændte på, om den ny model bliver redskab for fortsat satsning på at øge arbejdsudbuddet
Diskussionen om Finansministeriets regnemodel ADAM har bl.a. drejet sig om, hvor hurtigt arbejdsudbudsreformer resulterer i øget beskæftigelse. Her protester mod dagpengereformen i 2012.

Diskussionen om Finansministeriets regnemodel ADAM har bl.a. drejet sig om, hvor hurtigt arbejdsudbudsreformer resulterer i øget beskæftigelse. Her protester mod dagpengereformen i 2012.

Per Folkver

11. februar 2017

Den måde, økonomiske modeller er skruet sammen på og justeres på under brugen, kan sætte sit præg på den politik, der føres på det sociale, økonomiske og andre områder. Derfor er der stor spænding omkring det flerårige arbejde med at opbygge en ny makroøkonomisk model, som Finansministeriet annoncerede her i avisen i går.

I dag baserer ministeriet og regeringen sig på den såkaldte ADAM-model, der i 1970’erne blev udviklet af Danmarks Statistik. Modellen bruges dels til fremskrivninger af den økonomiske udvikling, dels til at beregne konsekvenserne af politiske reformer og beslutninger, bl.a. ved at beskrive reaktionerne hos forbrugere og virksomheder, når økonomiske rammebetingelser ændres.

ADAM er løbende blevet justeret af Danmarks Statistik, men er desuden af Finansministeriet blevet suppleret med en række mere håndholdte beregningsværktøjer, der har skullet tage højde for nogle af de effekter, ADAM ikke direkte kan håndtere.

Dele af oppositionen vil have Finansministeriets regnemetoder ændret, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister, men det afviser Socialdemokratiet dog. 
Læs også

Denne kompleksitet og manglende gennemsigtighed er en af årsagerne til den kritik af Finansministeriets modelpraksis, som flere fagfolk har rettet i en årrække. Derfor hilses det ny projekt velkommen.

»Det er et plus, at man nu vil integrere de ministerielle skuffeværktøjer og regneregler, som hidtil har ligget ved siden af ADAM,« siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

»Det er positivt, at Finansministeriet vil ændre markant på ADAM-modellen,« siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, Cepos.

»Det er supergodt, at man indleder dette arbejde for at gøre modellen bedre,« siger en af de hårde kritikere, tidligere departementschef i Erhvervsministeriet, Jørgen Rosted.

»Men vi har brug for, at vi alle kender modelgrundlaget og kan følge arbejdet i den modelgruppe, der nu nedsættes, samt også følge de senere justeringer, der må komme af den nye model,« tilføjer han.

På det punkt beroliger Lars Haagen Pedersen, afdelingschef i Finansministeriet og medlem af bestyrelsen for den ny modelgruppe, der skal arbejde de kommende tre år.

»Vores interesse er at få den bedst mulige kvalitet af det nye redskab. Derfor vil vi mindst en gang om året holde en konference, hvor gruppen præsenterer arbejdet med den ny model for danske og internationale eksperter. Folk vil få bedre muligheder for at dykke ned i vores arbejde, end de har i dag,« siger han.

Kritikken

Afgørende bliver selve indretningen af den ny model, herunder hvilke antagelser og parametre man lægger ind i den, og hvad det i sidste ende betyder for forudsigelser og konsekvensberegninger og dermed for de politiske beslutninger.

Den årelange strid mellem på den ene side Finansministeriet og på den anden side kritikere som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, tænketanken Cevea samt Jørgen Rosted og økonomiprofessorerne Jesper Jespersen og Christen Sørensen har bl.a. handlet om, i hvilken grad og hvor hurtigt et øget arbejdsudbud – dvs. flere tilgængelige hænder på arbejdsmarkedet og dermed øget arbejdsløshed – vil blive omsat til øget beskæftigelse.

Ved at supplere ADAM med sine ekstra, håndholdte værktøjer har ministeriet kunnet argumentere for en hurtig tilpasning: Når man forkorter dagpengeperioden, hæver pensionsalderen eller skærer i kontanthjælpen, så vil mennesker og marked reagere så hurtigt på disse økonomiske incitamenter, at der ifølge modelberegningerne kun går få år, før økonomien kommer i ligevægt, og beskæftigelsen normaliseres. Typisk fem-syv år.

Læs også

Kritikerne tror ikke på så markant og hurtig virkning af at øge arbejdsudbuddet og påpeger, at den rene ADAM-model taler om 17 år, før der opstår ligevægt efter ændrede rammebetingelser med øget arbejdsudbud. Springet ned til fem-syv år tilskrives Finansministeriets ekstra værktøjer, som kritikerne har fundet det svært at få indblik i.

Jørgen Rosted har tidligere sagt, at modelresultater, der viser hurtigt tilpasning, kan afspejle »en neoliberalistisk markedsfundamentalisme« med lavere skatter og stramninger i form af kortere dagpengeperiode, lavere kontanthjælp m.m. Hvis omvendt modellen fortæller om en urimelig lang tid, før sådanne reformer med øget arbejdsudbud omsættes til flere arbejdspladser, så tilsiger det i stedet en mere keynesiansk politik med investering i aktiviteter, der skaber job.

»Når man vil udvikle en ny makroøkonomisk model, kan det være for at finde et grundlag for at sige, at tilpasningen går hurtigt. Men det er et gæt – nu må vi se, hvad arbejdet bringer,« siger Lars Andersen.

»Man må forvente, at den nye ADAM vil blive mere udbudsorienteret end i dag,« siger Mads Lundby Hansen med henvisning til, at Finansministeriet selv peger på meget kortere tilpasningstider end den eksisterende ADAM-model.

Tre års arbejde forude

I ministeriet siger Lars Haagen Pedersen, at man ikke på forhånd kan sige, hvad det ny modelarbejde bringer, når det handler om økonomiens tilpasningstider efter indgreb.

»En af de vigtigste ting for os er at få et empirisk mål for netop det og så indrette modellen, så den anvender de tilpasningstider, som de empiriske analyser peger på.«

»Derfor kan jeg heller ikke svare på, om den ny model bliver mere udbudsorienteret. Det har vi ikke indlagt konklusioner om på forhånd. Vi har en forventning om, at tilpasningstiden bliver lavere end i ADAM, for det peger vores foreløbige empiriske analyser i retning af. Men lad os vente og se, hvad vi kommer frem til,« siger Lars Haagen Petersen.

Modelgruppen skal arbejde frem til udgangen af 2019. Den ledes af forskningschef Peter Stephensen, DREAM-gruppen, og følges af en bestyrelse med tidligere overvismand Torben M. Andersen som formand og rigsstatistiker Jørgen Elmeskov, Danmarks Statistik, som et af medlemmerne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • jørgen djørup
Kurt Nielsen og jørgen djørup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Sterling

Vi står ved en skillevej, vil Finansministeriet fortsat bidrage til at ødelægge, hvad samfundet gennem generationer har bygget op, eller vil de prøve at finde nye løsninger til bevarelsen og videreudviklingen af et solidarisk samfund?

Det er jo problemet, at minimalstat politikerne har valgt en udvikling for samfundet, som simpelthen er i modstrid med den danske velfærdsmentalitet. Skat er sparet ihjel, man pisker arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere til at tage jobs som ikke er der, da mere end halvdelen af erhvervslivets penge går til aktieopkøb i udlandet, og derved til skattely, i stedet for til jobskabelse.

Måske var det en ide med gennemsigtighed, læg tallene på bordet, Open Source Adam regnemodellen, så oppositionen ikke er overladt til Oraklet i Delfi, der er mere brug for en Eva som tænker på hele samfundet, og som kan se samfundsudviklingen over årtier.

Hvis Finansministeriet virkeligt ønsker en bedre model, kunne det være en god ide ikke at modelere den i deres eget super sociopatiske liberale billede. Måske skal modellen hedde Josephine, Pernille, eller hvad med Pia.

Kurt Nielsen, kjeld jensen, Alan Strandbygaard, Niels Duus Nielsen, Bjarne Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen, morten rosendahl larsen, Steffen Gliese, Egon Stich, Ebbe Overbye og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

At tro, at der opstår arbejdspladser, fordi der er folk til at udføre arbejde, er den rene metafysik - og det ville da også være forfærdeligt, hvis det var det, der skabte arbejdspladser, fremfor innovation og nødvendige aktiviteter. Man skal jo ikke arbejde bare for at gøre det, man skal arbejde, fordi det er nyttigt.

Janus Agerbo, Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen og kjeld jensen anbefalede denne kommentar

Egentlig er det ingen problemer med matematisk-økonomiske samfundsmodeller, hvis de betjenes korrekt. Og hvis den økonomisk-matematiske samfundsmodel, Adam, fortsat er, som da jeg boede i Danmark, er den faktisk ganske tilstrækkelig og ganske præcis.

Den kræver småt 1.000 fakta-input, og giver derefter et tilsvarende nye output. Derefter fodrer man den igen med disse output men nu som input. Og det gør man faktisk et meget stort antal gange for at tage højde for den dynamisk-økonomiske effekt.

Men - det hele fungerer faktisk ikke rigtigt, hvis de oprindelige fakta-input er justeret efter et politisk ønske. Og det bliver helt galt, hvis man løbende "justerer" fakta med politiske holdninger.

Peter Sterling

Eksperterne har åbenbart endnu ikke opnået tilstrækkelig indsigt i de mekanismer som gør, at Danmark hidtil har været et stabilt samfund uden større voldelige konflikter, de har ikke haft modet til at se de skræmmende realiteter i øjnene, såsom at milliardærerne har skabt Neodemokratiets tidsalder, det kommende valg i Frankrig, Brexit samt valget i USA.

Urolighederne i andre lande med større ulighed, kan med rette ses som udtryk for den dybe afmagt og frustration folk føler overfor nedskæringerne, eksperternes snæversynetheden er skadelig for Danmark og forhindrer en mere konstruktiv samfundsretning, for svigtet i regnemodelen gælder ikke mindst i social og velfærdspolitikken.

Velfærdsstaten var det vigtigste redskab imod krisen som opstod i 2008 på baggrund af finansvæsenets gambling med virtuel økonomi samt med boligmarkedet, velfærden virkede som en social stabiliserende buffer.

Politikerne har sammen med embedsmændene benyttet regnemodellen Adam til afmontering af velfærdsstaten, til skade for de ældre, de arbejdsløse, de fattige m.fl. dette har haft voldsomme konsekvenser for hundrede tusinder i bunden af samfundet, hvilket igen har ødelagt sammenholdet i Danmark.

I mangel på visdom bag modellen kommer samfundets konflikter til udtryk i adfærd uden for analysen, og uden at give indsigt i bagvedliggende motiver og impulser i samfundet, embedsmændene har sociopatiskt overtaget de neoliberales økonomiske politik, og deres adfærd dækker over en manglende evne til at omstille sig til en ny tid.

Eksperternes forsøg på seriøsitet og ikke mindst på at virke upartiske er kvalmende, særligt på baggrund af at Finansministeriet var en af hovedaktørerne bag svigtet i den sociale dimension efter valget 2013, embedsmændene griner hele vejen til banken, og deres ageren er på højde med den for Danmark destruktive propaganda lobbyorganisationen Cepos.

Vi bør tage de sidste årtiers fejlslagne politik op til revision og styrke samfundet efter den skandinaviske velfærdsmodel, dette er det eneste værn vi har mod den virtuelle stærkt voksende alternative økonomi finansvæsenet har skabt ved spekulation, udenom det reelle samfund. Det globale beløb for gemt offshore skattely løber op til $36 trillion, det er løst oversat over 252.000 milliarder kroner. http://www.taxjustice.net/2016/05/09/17103/

Nedskæringspolitikken har slået fejl, at skabe mere ulighed er simpelthen for farligt. Det er tid til at stille virksomhederne til ansvar, det er på tide at virksomhederne yder deres del, de ekstreme beløb som er tilført erhvervslivet må de nu investere i jobs - herhjemme vel at mærke.

Janus Agerbo, Kurt Nielsen, Peter Wulff, Alan Strandbygaard, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Det er da bare et spørgsmål om tid, måske ikke så lang tid - før det bliver umuligt at motivere det arbejdende folk til at betale skat til en samfundsstruktur som ikke længere fungerer. Stille og roligt går det op for flere og flere at der er intet sikkerhedsnet, hospitalerne fungerer på halv kraft, politiet har ingen mulighed for at holde trit med forbrydelserne, der er stort set tagselvbord for politikere og erhvervsliv. Politikerne regerer på selvopfundne fakta, alt kan mingeleres og skrues på, til det passer til politikken. Samfundet er i opløsning. Velkommen til kaos, det bliver brutalt.

Kurt Nielsen, Peter Wulff, Niels Duus Nielsen, Kim Houmøller og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Nå! Nu skal vi så sidde og vente på resultater måske 17 år, i al den tid skal vi jo så bare acceptere flere nedskæringer og forringelser af sikkerhedsnættet for de ledige, og løst ansatte, som der bliver flere og flere af, og disse besparelser kan så konverteres til skattelettelser for de højst lønnede! Når der så er gået 17 år, kan vi så sige, hov det virkede ikke efter hensigten, til gengæld har vi fået de nedskæringer vi bugetterede med, uden protest!

I en stærkt foranderlig verden, med globalisering, internet, automatisering hvor begrebet arbejde må omdefineres grundet arbejdskraftens værdi er kraftigt faldende, er det komplet umuligt at fremstille et stykke software der præcist kan forudsige noget om økonomien få eller flere år frem i tiden. Ud over at sådan kode bør være åben og fuldt dokumenteret (herunder forudsætninger og formler) bør kravspecifikation (de økonomiske modeller mv.) lægges åbent frem da landet (gud hjælpe mig) faktisk regeres ud fra sådant software. Lykkes det at fremstille et program vil det være forældet inden det er færdigt. Det er svært at spå, især om fremtiden som Storm P. sagde. I disse tider med den 4. teknologiske revolution (som regeringen sågar har nedsat et "disruptionråd" til at håndtere) er det en umulighed. For ikke at sige et vanvittigt forehavende.

Janus Agerbo, Steffen Gliese og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

Der er jo rigtig mange problemer her.

1) Modellen er forankret i finansministeriet.
Det gør jo modellen politisk. Hvis man skal have en sådan model, skal bør den være forankret eksternt, f.eks. på et universitet, hvor der drives forskning i netop dette område.

2) Man lægger for stor vægt på hvad den siger.
Problemet med sådanne modeller, er jo at de ikke tager højde for ting, som modellen ikke er konstrueret til at tage højde for.
Det betyder at mere kreative ideer og politiske tiltag. Altså Innovation, nytænkning m.m. vil sådan en model give fejlagtige eller i bedste fald unøjagtige forudsigelser om. Derfor vil politik der er 'afrettet' efter sådan en model, gøre at et samfund vil gå i stå. Den kan ikke tage højde for paradigmeskift og disruption.

...

// Jesper