Læsetid: 5 min.

Et lille antal handicappede er i livsfare uden overvågning – alligevel må de ikke længere få den

Svært handicappede voksne får ikke længere det antal hjælpetimer, de har brug for. Det kan i værste tilfælde koste dem livet
Børne- og socialminister Mai Mercado (K) har tidligere udtalt, at hun vægter hensynet til familierne så tungt, at hun er villig til at forsøge at finde en løsning, som er fagligt forsvarlig og hensigtsmæssig samtidig med, at den er udgiftsneutral.

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) har tidligere udtalt, at hun vægter hensynet til familierne så tungt, at hun er villig til at forsøge at finde en løsning, som er fagligt forsvarlig og hensigtsmæssig samtidig med, at den er udgiftsneutral.

Stine Bidstrup

18. februar 2017

Et lille antal svært handicappede, der før havde personale i hjemmet 24 timer i døgnet, har fået skåret drastisk i hjælpen.

Det er sket, efter at Ankestyrelsen i oktober 2015 afgjorde, at der ifølge serviceloven ikke er hjemmel til, at handicappede kan blive døgnovervåget. Siden afgørelsen har kommuner, der før tildelte døgnovervågning, løbende fjernet hjælpetimer til de svært handicappede borgere. 

De handicappede, der ikke længere bliver døgnovervåget, har ofte både et udviklings- og bevægelseshandicap eller lider af andre sygdomme, der kan forårsage besvimelse, kvælningsfare og epileptiske anfald, og derfor kan de være i livsfare uden opsyn. Det forklarer Dansk Handicap Forbund.

Tim er multihandicappet, mentalt retarderet og har epilepsi. Efter at han har fået frataget hjælp fra kommunen må hans mor selv passe ham det meste af tiden.
Læs også

»Det er et problem, fordi det i yderste konsekvens kan koste de berørte mennesker deres liv, hvis ikke de overvåges,« siger Susanne Olsen, der er landsformand hos Dansk Handicap Forbund.

Dansk Handicap Forbund og Epilepsiforeningen har kendskab til omkring ti personer, der nu er overladt til sig selv eller deres familiemedlemmer. Organisationerne estimerer, at der er tale om i alt 50 personer, der har brug for flere hjælpetimer, og ellers er i livsfare.

Det kræver en ’arbejdsleder’

Tidligere har et mindre antal kommuner tildelt overvågning på baggrund af servicelovens § 95, men det er ifølge Ankestyrelsen sket, fordi kommunerne har fejlfortolket paragraffen.

»Overvågning kan ikke gives efter servicelovens § 95. Hjælpere kan alene bevilges til konkrete hjælpeopgaver i form af personlig hjælp, pleje og praktiske opgaver i hjemmet.« Det fremgår af Ankestyrelsens afgørelse.

I januar 2016, tre måneder efter Ankestyrelsens afgørelse, rettede Epilepsiforeningen henvendelse til Socialudvalget og gjorde opmærksom på den gruppe handicappede, der nu står uden hjælp til overvågning og potentielt er i livsfare. Her svarede daværende social- og indenrigsminister, Karen Ellemann (V), at hun ville finde en løsning:

»Jeg mener, der skal findes en løsning i forhold til de berørte borgere. Ministeriet er aktuelt i færd med at overveje løsningsmulighederne, som herefter vil blive drøftet i regi af det netop igangsatte arbejde med reform af servicelovens voksenbestemmelser.«

Den 4. november 2016 blev aftalen om revision af servicelovens voksenbestemmelser, hvori § 95 indgår, offentliggjort, men den indeholdt ikke noget afsnit om overvågning, trods Karen Ellemanns tidligere udmelding.

Servicelovens paragraf 95 og 96

Paragraf 95 er klassisk hjemmehjælp. Personer under denne paragrafer oftest meget funktionsnedsat - også mentalt. Derfor kan man under paragraffen udlicitere arbejdslederrollen, så man ikke selv skal sørge for den daglige drift.

Overvågning er en del af paragraf 96, men for at være under denne paragraf forudsættes det, at man selv er i stand til at administrere arbejdslederrollen, og at man har et omfattende behov for hjælp. Personer under paragraf 96 er oftere mere fysisk funktionsnedsat end personer under paragraf 95.

En udgiftsneutral løsning

Handicapordfører Orla Østerby (K) forklarer, at overvågning ikke blev prioriteret som en del af aftalen om revision af servicelovens voksenbestemmelser, fordi det årligt vil koste i størrelsesordenen 80 - 240 mio. kr. Han foreslår i stedet, at overvågning skrives ind på en måde, så kommunerne selv kan afgøre, om de vil tilbyde det.

»Hvis overvågning skrives ind i serviceloven som en kan-bestemmelse, vil kommunerne kunne vælge at bruge den eller vælge at lade være.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra børne- og socialminister Mai Mercado (K), der er på vinterferie, men i et interview til Fyens Stiftstidende siger hun, at »for mig vægter hensynet til familierne så tungt, at jeg er villig til at forsøge at finde en løsning, som er fagligt forsvarlig og hensigtsmæssig samtidig med, at den er udgiftsneutral.«

Som paragrafferne er skruet sammen, bliver de handicappede tilbudt at komme på et botilbud, hvis de har brug for overvågning.

Det tilbud mener hverken Epilepsiforeningen eller Dansk Handicap Forbund er tilstrækkeligt. De mener derimod, at det skal være muligt for de handicappede at blive boende hjemme, hvis den handicappede eller de pårørende mener, at det er den bedste løsning.

Lone Nørager Kristensen, der er landsformand for Epilepsiforeningen, henviser til FN’s Handicapkonvention, som Danmark tilsluttede sig for omkring ti år siden. I konventionen fremgår det, at personer med handicap skal have mulighed for at vælge, hvor de vil bo.

Alligevel henviser Kommunernes Landsforening til, at det kan være en god idé at tage imod et botilbud, hvis man har meget store funktionsnedsættelser.

»Kommuner har mulighed for at tilbyde botilbud, hvor der er personale døgnet rundt. Det kan man tage imod, hvis man har så store funktionsnedsættelser, at det kan være farligt, hvis man opholder sig uden overvågning,« siger social- og sundhedskonsulent hos Kommunernes Landsforening, Rigmor Lond.

– De pårørendes bekymringer ved at vælge et botilbud kan være, at der ikke er nok tid og omsorg til den enkelte, og det er grunden til, at de ikke ønsker botilbudsløsningen.

»Det er helt fair, og det er en afvejning for de pårørende. Men man kan sige, at de pårørende træffer valget om, at de gerne vil påtage sig pasningsopgaven, når de siger nej tak til kommunens tilbud om et botilbud. Reglerne betyder så, at de har truffet det valg, og at de noget af tiden må overvåge for egen regning,« siger Rigmor Lond.

Information har også været i kontakt med Københavns Kommune, der er en af de kommuner, som har tildelt døgnovervågning, men har måttet fjerne den efter Ankestyrelsens afgørelse.

»Vi undersøger alle muligheder for hjælp, som vi kan give inden for servicelovens rammer i forbindelse med behandlingen af spørgsmålet om overvågning. Men dommen er klar, og kommunerne må derfor ikke længere tilbyde støtte til overvågning.« Det siger borgercenterchef i Socialforvaltningen i Københavns Kommune, Mette Boskov Vedsmand.

Hjælp til handicappede

  • Oktober 2015: Ankestyrelsen afgør, at der ikke er hjemmel til, at handicappede under § 95 kan få tildelt overvågning. Siden har kommuner løbende frataget overvågning hos de borgere, der har fået tildelt overvågning på baggrund af § 95.
  • Januar 2016: Epilepsiforeningen retter henvendelse til Socialudvalget. Her svarer daværende Social- og indenrigsminister, Karen Ellemann (V), at hun vil finde en løsning.
  • November 2016: Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti fremviser en aftale om revision af servicelovens voksenbestemmelser. Der indgår ikke noget om overvågning.
  • Januar 2017: Formand for Socialudvalget Troels Ravn (S) stiller Mai Mercado § 20-spørgsmål, om overvågning skal indgå som en del af § 95 i serviceloven. Hun svarer, at der skal findes en fagligt forsvarlig og udgiftsneutral løsning.
  • Mandag den 13. februar 2017: Sidste frist for høringssvar til revision af servicelovens voksenbestemmelser.
  • Marts 2017: Det forventes, at lovforslagene til revision af servicelovens voksenbestemmelser fremsættes for Folketinget.
  • Sommer 2017: Lovforslaget om servicelovens voksenbestemmelser vedtages.
  • 1. januar 2018: Hvis der vedtages lovændringer træder de i kraft.
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvor et det umådeligt trist, at Information skriver lille i overskriften! På den måde er i med til at tage brodden af alvoren i dette. Som om det burde betyde noget om det var en eller tusind det gik ud over.

Marianne Bollhorn og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Ankestyrelsens afgørelse er diskrimination i yderste potens. Du er handicappet, og derfor er det ikke nogens ansvar om du lever eller dør. Allerhøjst må du flytte på en institution og forsvinde under radaren.

Som en klog mand engang sagde: "moral er godt, i mangel af moral må vi ty til jura"
Jeg foreslår at man her vender det på hovedet; nu når juraen ikke rækker, hvad så med at ty til moral?

Peter Bækgaard

et "lille" antal.... fy for satan Information. Så har vi en klar opdeling af hvem der tæller i samfundet og hvem der ikke gør.
En handicappet som ikke har bedt om at ende i den krop, er ikke interessant og kun et lille problem.
Problemet kan løses på simpel vis - Eutanasi.
Samfundets moral gælder ikke for dem der larmer mindst.

Ordets magt sætter nu sine spor, som vi også denne gang accepterer.

Det er jo naboen og ikke vores familie der har problemer.

http://vafo.dk/article/20100625/ARTIKLER/306259819/0

Politikersproget lægger bunden for, hvad vi kan tillade os, at bruge af ord.

Det unormale er blevet normalt

De mørke kræfter har frit spil udelukkende fordi vælgerne, de raske familier er som en flok kalkuner i flok. Ret ind råber magthaverne og de retter ind, som på kommando.

http://www.k10.dk/showthread.php?s=9bae2a0707cf6410eb9a82c0298848c3&t=32591

Med venlig hilsen