Læsetid: 8 min.

Lykketoft: Vi gik måske for langt med privatiseringerne

De seneste 30 år har skiftende regeringer solgt en lang række offentlige selskaber til private aktører. Det har begrænset den demokratiske kontrol og statens indflydelse på centrale områder, mener professor
21. februar 2017

Det satte på ny gang i debatten om privatisering af offentlige virksomheder, da Ekstra Bladet i sidste uge kunne afsløre, at staten har solgt sin vaccineproduktion til et saudiarabisk ejet medicinalfirma.

Salget af vaccineproduktionen ligger i forlængelse af en lang tendens i dansk politik. Danmark har løbende solgt ud af de offentlige virksomheder siden slutningen af 1980’erne, men det var de socialdemokratisk ledede regeringer i 1990’erne, der gennemførte nogle af de største og mest omdiskuterede privatiseringer.

Argumenterne for at afhænde offentlige selskaber har ofte taget udgangspunkt i, at de enten var underskudsforretninger for staten, eller at private slet og ret kunne drive dem mere effektivt og rentabelt til gavn for hele samfundet.

Kritikere har indvendt, at man, uanset økonomiske hensyn, bør bevare statslig og demokratisk kontrol over eksempelvis central infrastruktur som Københavns Lufthavn og energiforsyningen.

Staten mister indflydelse

Ole Helby Petersen, der er professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv ved Roskilde Universitet og har forsket i effekterne af privatisering og udlicitering af offentlige aktiviteter, forklarer, at staten begrænser sin mulighed for at foretage politiske prioriteringer, når den privatiserer offentlige selskaber.

»Den grundlæggende forskel på at have aktiviteter i det offentlige og i det private er, at man i det offentlige har mere direkte mulighed for politisk at prioritere ting, vi som samfund opfatter som essentielle. Det kunne være sikkerhed, miljøhensyn, forsyningssikkerhed eller adgang til infrastruktur. Forhold, man politisk beslutter, er væsentlige, uanset om det koster mange penge,« siger han.

Ole Helby Petersen henviser til det seneste frasalg af Statens Vaccinefabrik som et godt eksempel.

»Man kunne politisk have valgt fortsat at have sin egen vaccineproduktion som beredskab i tilfælde af pandemier eller kemiske angreb, selvom det ikke er økonomisk rentabelt.«

Professoren understreger, at staten fortsat har mulighed for at regulere de privatiserede selskaber, men at man mister indflydelse på den daglige drift og de fundamentale hensyn, virksomheden arbejder ud fra.

Privatiseringer var nødvendige

Anders Eldrup, der var departementschef i Finansministeriet fra 1991 til 2001, sad med ved bordet, da man forhandlede nogle af danmarkshistoriens største privatiseringer. Han mener generelt, at de privatiseringer, Danmark har foretaget, har været fornuftige. Han fremhæver, at man fra starten af 1990’erne tilmed var presset af den internationale udvikling mod øget konkurrence.

»De forandringer, man så i 1990’erne, hvor den generelle udvikling og ændrede udbudsregler på europæisk plan udsatte en række offentlige selskaber for skærpet konkurrence, gjorde det relevant at ændre rammevilkårene for dem.«

»Derudover opererede mange af selskaberne på områder, der var præget af hastig teknologisk udvikling. Og skal man male med den brede pensel, er specialiserede private selskaber bedre end staten til at facilitere, at selskaber følger med sådan en udvikling.«

’Måske gik vi for langt’

Anders Eldrups chef i Finansministeriet fra 1993 til 2000 var den socialdemokratiske finansminister Mogens Lykketoft. Han mener, ligesom Eldrup, at størstedelen af privatiseringerne var nødvendige.

»Selskaberne blev markedsudsat i højere grad, hvorfor det i mange af tilfældene var naturligt, at de også skulle drives privat,« siger han.

Mogens Lykketoft anerkender, at driften af offentlige selskaber præsenterer et politisk dilemma. Det handler om at balancere hensynet til, at selskaberne har adgang til kompetencer og investeringer med hensynet til at bevare statens beslutningskompetence over eksempelvis central infrastruktur.

I 1990’erne havde man, ifølge Lykketoft, en forestilling om, at staten fortsat kunne regulere og beskatte internationale virksomheder i nogenlunde samme grad som tidligere.

»Vi gik måske for langt med privatiseringerne. Vi havde nok et for optimistisk syn på, i hvilken grad man på nationalt og europæisk plan kunne regulere og beskatte disse virksomheder. At det har vist sig så vanskeligt at beskatte internationale virksomheder, var i særlig grad en blind vinkel, da man dengang regnede på fordelene og ulemperne af at privatisere selskaber.«

Den viden burde i højere grad være inddraget i forbindelse med senere regeringers frasalg af offentlige virksomheder, mener han.

»Det er en dyrt købt erfaring, der også burde have påvirket beslutningen om at sælge eksempelvis DONG,« mener den forhenværende finansminister.

Staten kan fortsat regulere

Henning Dyremose var konservativ finansminister fra 1989-93. Han spillede en afgørende rolle i nogle af de første store privatiseringer og blev senere topchef i det privatiserede offentlige telefonselskab TDC.

Han mener også, at langt størstedelen af statens privatiseringer har været vellykkede. Han fremhæver lufthavnen som et eksempel på en virksomhed, der er blomstret siden, den kom på private hænder.

»Den har fået et kolossalt løft efter den delvise privatisering og er nu flere gange blev kåret som en af verdens bedste lufthavne.«

– Vi er ikke gået for langt og givet køb på for meget indflydelse for at gøre visse områder mere økonomisk rentable?

»Jeg anerkender ikke helt præmissen om, at staten nødvendigvis taber afgørende indflydelse, når offentlige selskaber privatiseres. På områder som infrastruktur kan staten regulere kraftigt, også over for private selskaber.«

Få selskaber tilbage, der privatiseres

Ifølge Ole Helby Petersen har de mange privatiseringer ikke kun været præget af økonomiske kalkuler.

»Man privatiserer ikke kun med økonomien for øje. Man privatiserer også, fordi der er og har været et politisk ønske om, at mere skal være privat, og mindre skal være offentligt. Det har været en politisk målsætning i sig selv.«

Professoren mener, at vi vil se et begrænset antal privatiseringer i de kommende år.

»Der er i dag meget få selskaber tilbage, man normalt vil betragte som egnede til privatisering,« siger han.

Seks omdiskuterede salg af offentlige selskaber til private

Miriam Dalsgaard

Tele Danmark

I 1990 var al telefoni samlet og reguleret under staten af Tele Danmark. Fra 1994 til 1998 liberaliserede staten markedet for fastnettelefoni. I 1997 frasolgte staten 42 procent af Tele Danmark til Amerikanske Ameritech, og året efter solgte man resten af statens aktier. Salget af Tele Danmark indebar, at staten mistede ejerskab over kobbernettet. Et element i privatiseringen, som daværende finansminister Mogens Lykketoft (S) senere har udtalt, at han fortryder. Staten indkasserede ca. 31 mia. kr. ved salget af Tele Danmark. Den daværende direktion fik samlet bonusser på op imod 80 mio. kr. Et af regeringens argumenter for at sælge var, at man ønskede at styrke virksomheden i den øgede konkurrence. I løbet af 1990’erne vedtog EU flere direktiver og resolutioner, der skulle sikre fri og åben konkurrence af samtlige telefonitjenester.

Finn Frandsen

Københavns Lufthavne

I perioden 1994-96 solgte staten en ejerandel på 49 procent i Københavns Lufthavne. I 2000 solgte man yderlige 17 procent. I dag ejer firmaerne Macquarie og Ontario Teachers’ Pension Plan 57,7 procent af Københavns Lufthavne og har dermed fuld kontrol over lufthavnen og dens udvikling. Macquarie har været involveret i sager om skattely. I forbindelse med salget modtog fire mænd i direktionen 73 mio. kr. i ’fastholdelsesbonus’. Bonussen er senere faldet flere for brystet. Daværende trafikminister Sonja Mikkelsen (S) udtalte dengang, at hensigten med salget var at give selskabet bedre mulighed for at investere i andre lufthavne og øvrige aktiviteter, som er forbundet med lufthavnsdrift. Det blev samtidig tilskyndet af EU-Kommissionen, der i 1994 udkom med en rapport, som konkluderede, at EU’s flymarked burde liberaliseres.

Thomas Borberg

DONG

I 2014 købte Goldman Sachs en ejerandel på 19 procent i DONG. Energiselskabet var vurderet til cirka 31,5 mia. kr. Kort efter salget ændrede vurderingen sig til at være tættere på 52,5 mia. kr., da nye regler for havvindmøller i Storbritannien fik værdien til at stige markant. Salget af DONG til Goldman Sachs blev bl.a. kritiseret for at være for billigt, da investeringsbanken også fik en række andre fordele som vetorettigheder i bestyrelsen. Flere kritikere har også fremført det synspunkt, at DONG var vurderet for lavt på salgstidspunktet. Derudover blev det kritiseret pga. Goldman Sachs’ blakkede ry som hensynsløs spekulant under finanskrisen, og fordi investeringen formentlig ville blive placeret i skattely. Et af argumenterne for salget var, at DONG havde et massivt underskud pga. finanskrisen og udviklingen på gasmarkederne.

Tage Christensen

Datacentralen

Det amerikanske it-selskab CSC købte i 1996 75 procent af det statsejede selskab Datacentralen IS, der stod for drift og vedligeholdelse af størstedelen af alle offentlige it-systemer, herunder CPR-registret og flere af politiets og forsvarets registre, for 338 mio. kr. I 1999 overtog CSC hele selskabet for yderligere 100 mio. kr. Salget er blandt andet blevet begrundet med, at den teknologiske udvikling gjorde, at staten ikke længere var i stand til at drive en it-virksomhed. CSC’s drift af offentlige it-systemer har været præget af talrige forsinkelser i forbindelse med opdateringen af offentlige it-systemer. CSC blev også kritiseret for utilstrækkelig beskyttelse af personfølsomme oplysninger, efter det i 2013 lykkedes en svensk hacker at downloade op mod fire millioner CPR-numre.

Peter Hove Olesen

Statens Serum Instituts vaccinefabrik

Et bredt flertal i Folketinget besluttede i 2014 at sælge Statens Serum Instituts vaccinefabrik, der bl.a. står for at producere vacciner til det omfattende børnevaccinationsprogram. Efter besvær med at finde en aftager blev fabrikken i 2016 solgt til medicinalfirmaet AJ Vaccine for 15 mio. kr. Den politiske begrundelse for at afhænde vaccineproduktionen lød, at den hvert år gav et betragteligt underskud. Alene i 2015 kostede den staten et tab på 262 millioner kroner. Salget skabte stor virak, da Ekstra Bladet i forrige uge afslørede, at AJ Vaccine nu er ejet af det saudiarabiske konglomerat Aljomiah Group, der angiveligt har forbindelser til salafistiske organisationer. Der er fra flere kanter udtrykt bekymring for, at salget vil gå ud over beredskabet i tilfælde af epidemier eller biologiske terrorangreb.

Hakon Nielsen

GiroBank

Postgiro blev i 1986 udskilt af postvæsenet som en statsejet virksomhed, og i 1991 blev den omdannet til aktieselskabet GiroBank A/S, der kunne udføre girobetalinger uden om bankerne. Staten mistede dermed sin eneret på giro, som i stedet overgik til GiroBank. I 1993 solgte staten hovedparten af sine aktier, og i 1995 fusionerede GiroBank med Bikuben til BG Bank, hvor BG Bank overtog statens aktiepost på 49 procent af GiroBank. Dengang blev der stillet skeptiske spørgsmål til, hvordan staten kunne fusionere med en privat bank og samtidig bruge statens postkontorer som filialer. Post Danmarks og BG Banks etablering af fællesfilialer ophørte dog, da BG Bank og Danske Bank fusionerede i 2001. I takt med udviklingen af netbanker og udbredelsen af PBS-aftaler benytter stadig færre girokort.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Niels Duus Nielsen
Anne-Marie Krogsbøll og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Troels Brøgger

Forræderi er ordet for det der er sket. Forræderi mod vores fælles samfund til fordel for personlig glamour for politikerne og profit for de få.

Morten Heinild, Vivi Rindom, Herdis Weins, Henrik Nielsen, June Pedersen, Adalsteinn H. Magnusson, Torben Bruhn Andersen, Christian Larsen, kjeld jensen, Flemming Berger, Flemming S. Andersen, Peter Knap, lars søgaard-jensen, Ib Christensen, Søren Kristensen, john andy houbo Pedersen, Anders Graae, johnny lang, Tom Andreæ, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Eriksen, Anne-Marie Krogsbøll, Steffen Gliese, Torben K L Jensen, Per Torbensen, René Skov, Holger Madsen, Trond Meiring, Carsten Munk, Egon Stich, Erik Jensen, Carsten Mortensen, John S. Hansen, Torben Arendal, Bill Atkins, Einar Carstensen, Alan Strandbygaard, Peter Wulff, Hans Larsen, Estermarie Mandelquist, Kim Houmøller, Allan Stampe Kristiansen, Martin Madsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Nu kan jeg ikke læse artiklen, men hadet til Lykketoft stammer tilbage fra salget af KTAS i 90'erne. Generationer betaler og opbygger statslige forretninger, som så af af totalt uengagerede forvaltere i administrationen og politikere sælges for at redde deres egen økonomiske fadæser.

Per Torbensen, Henrik Nielsen, Torben Bruhn Andersen, Christian Larsen, Flemming Berger, Flemming S. Andersen, lars søgaard-jensen, johnny lang, Tom Andreæ, Anne Eriksen, Anne-Marie Krogsbøll, Henning Kjær, Olav Bo Hessellund, Trond Meiring, Egon Stich, Carsten Mortensen, John S. Hansen, Torben Arendal, Einar Carstensen, Estermarie Mandelquist, Allan Stampe Kristiansen, Torben Skov og Martin Madsen anbefalede denne kommentar

R ikke SL
Ja Lykketoft det gjorde I, for bl.andet at reparere huller i statskassen. Bjarne Corydon reddede sig til gengæld et job, ved at sælge del af Dong til Goldman Sachs. Man kunne evt. vente i 2 år med, at effektuere så store beslutninger og sove på det, inden man sælger arvesølvet. Det er for sent at angre, når sølvet er solgt. Skaden er sket nu. Lykketoft, Per Stig Møller, Britta Schall Holberg, Uffe Elleman Jensen og Birthe Rønn Hornbech, de angrer nu de fejl , som de var med til at begå. Men der er vel ingen mennesker, der ikke angrer fejl , som de har begået. Politikernes fejl har bare større indvirkning, end de fejl vi dødelige begår. Det er også interessant, at se hvordan gamle politikere nærmer sig midten i alderdommen.

Henrik Nielsen, john andy houbo Pedersen, Anne-Marie Krogsbøll og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Demokrati siger Lykketoft. Er der overhovedet noget tilbage efter Djøfferne har hærget vor land i årtier? Vi skal åbenbart bestjæles de sidste håndører. Lars Løkke og hans bande, har en ufattelig magt, der ikke kan ses i mandat fordelingen. Og det kalder man demokrati eller folkestyre?

Allan Stampe Kristiansen, Henrik Nielsen, June Pedersen, Torben Bruhn Andersen, Flemming S. Andersen, lars søgaard-jensen, john andy houbo Pedersen, Anne Eriksen, Peter Wulff, Trond Meiring, Egon Stich, Ebbe Overbye, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Mortensen, Steffen Gliese, Einar Carstensen og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Tværtimod burde man have sikret sig imod udenlandske opkøb med den mekanisme, man skabte til det samme: pensionsopsparingerne.
Det er ikke kun privatiseringerne af offentlig ejendom, den er gal med - endnu værre var dereguleringen af og de deraf følgende fusioner i bankverdenen, hvor man slap alle barduner og lod boblen stige til vejrs med urimelige stigninger på jord og bolig til følge.
Havde man ikke gjort det fra slutningen af 90erne og fuldkommen anarkistisk i 00erne, ville vi have undgået alle kriser.

Henrik Nielsen, Anne Eriksen, Torben K L Jensen, Janus Agerbo, Torben Skov og John S. Hansen anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

At man kan finde på at kalde en offentlig virksomhed for en "underskudsforretning", viser, at man ikke fatter forskellen på privat og offentlig virksomhed. Eller også viser det, at man ikke ønsker offentlig virksomhed. Derfor sælger man en del af dem og forlanger af resten, at de skal drives "forretningsmæssigt". Det kan ofte slet ikke lade sig gøre, og så står vi med nogle dysfunktionelle kimærer som DSB og postvæsenet.

Allan Stampe Kristiansen, Henrik Nielsen, June Pedersen, Peter Jensen, Alan Strandbygaard, Flemming S. Andersen, lars søgaard-jensen, Runa Lystlund, john andy houbo Pedersen, Sidsel Jespersen, Anne-Marie Krogsbøll, Henrik Leffers, Janus Agerbo, Bill Atkins, Olav Bo Hessellund, Torben Skov, Trond Meiring, Steffen Gliese, Carsten Munk og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Ja, for hvis ikke snart han udtaler noget i den stil, så kan han afslutte sin karriere som partigruppens ensomste kaffeklub. Nogensinde.

Allan Stampe Kristiansen, Trond Meiring og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Steffen Gliese,
Helt enig. Lige bortset fra formuleringen, "fuldkommen anarkistisk i 00erne".
Jeg læser dette som en lille provokation til anarkisterne, men måske havde du bare ikke rigtigt "fået øjne" endnu?

Læg bort ideologierne og se på hvad der faktisk sker.
Ejerskabet er ikke det væsentlige - resultatet er.
Udliciteringsaftaler og salgsaftaler og udbud skal indeholde klare regler for, hvordan, de ophæves/tilbagekøbes ved misligeholdelse. Noget går godt, andet går skidt. Sygehuse må ikke belemres med "skidt".
Herudover må det afklares, hvad der er så vigtigt for fællesskabet, at økonomien må træde i baggrunden - infrastruktur, forsyning og service - postvæsen, tele og jernbane.
Engang kunne det yderste hus få telefon til samme pris som i byerne. Nu er der huller i lyden, hvis der overhovedet er hul igennem.

Hvad startede det hele med - ineffektive offentlige afdelinger. Bedst beskrevet af Storm P tegningermed 5 kommunalarbejdere med skovlen under hagen og een, der graver et hul.
Jeg tror alle ældre kender eksempler på effektiviteten eller mangel på samme i kommunen.

Alle skatteyderes interesser skal varetages !

Jesper Frimann Ljungberg og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

Leo Nygaard,

Ja, sådan taler en liberalist, ikke at forglæmme.
Liberalist eller borgerlig, var Storm P vel ellers ikke.
Læg bort partiprogrammet, og lad vær med at fortælle andre, hvad de skal fokusere på.
Iøvrigt så er jeg selv ikke så optaget af "ideologi", som det måske kan synes.
Og iøvrigt, så er jeg anarkist.

Henrik Nielsen, Alan Strandbygaard, Flemming Berger og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Ole Christiansen

Det største problem er, at det der sælges, bliver en handelsvare som handles igen og igen. Eksempelvis DONG, som Goldman solgte videre efter få år, hvilket viser at de ikke havde interesse i at "drive forretningen", men at udbytte den. Derved bliver tidligere offentlige virksomheder til spekulations-objekter, hvor man skider på al anstændighed.
Om 10 år ejes næste alt af værdi af nogle få investerings banker. Det nærmer sig en global enevælde.
Det er det mest skræmmende.....

Allan Stampe Kristiansen, Steffen Gliese, Henrik Nielsen, June Pedersen, Flemming Berger, lars søgaard-jensen, Anne Eriksen, Anne-Marie Krogsbøll, Jesper Frimann Ljungberg, Bjarne Andersen, Janus Agerbo, Lise Lotte Rahbek, Leo Nygaard og René Skov anbefalede denne kommentar
Mikkel Kristensen

kære Mogens Lykketoft, ret skal være ret og set i bakspejlet, så ja i har solgt ud af arvesølvet. Historien skal dog skrives i den rigtige kontekst, og dengang i 90erne var udlicitering det helt nye sort, alle firmaer udliciterende alt muligt, kopimaskiner, rengøring, kantine, Lastbiler, lager og logistik løsninger, Farum modeller - ja hele dynen blev udliciteret og solgt fra i den tro, at variable omkostninger var bedre end faste omkostninger - så i det lys handlede i nok rigtigt. problemet er sådan set bare, at ingen af jer havde og med god grund nogen ide om hvad tingenes værdi / var TDC, KMD og Giro banken vedblevet som nationalt arvegodt, tror jeg kvag tiden og kvag Anders Fog Rasmussen at disse firmaer var udfacede, alligevel solgt eller måske udsultet, døde og borte den dag idag - den egentlige fadæse i dette spil, er den ligegyldighed og pege'n fingre af alt offentligt der siden hen er opstået - værdierne ses og forstås ikke, og ting bliver afhændet, som sidenhen viser sig, at være hjørnestene i staten overskud - Lufthavns salget står desværre for din regning, ideen var måske god, i forhold til hurtig kapital, men som DSB, Post Danmark, DONG og nu vaccinen så er der simpelthen ting vi er nødt til beholde på offentlige fødder - der generes enorme summer hvor nogen desværre er helt skjulte - og den tanke om offentlig succes har du været med til, at skævvride, ja nærmest udradere - regnetosserne idag smider om sig med milliarder som staten holder for og vi ser et land synke lige så langsomt / den der i dag har mindre betaler mere og får endnu mindre, og dem der idag har mere betaler mindre og får således mere - dette skal altså stoppe, og stoppe nu - lad os redde resten fra øderne - jeg gad nok vidst hvem jeg stemme på, og om det så overhovedet hjælper.

Flemming S. Andersen, Carsten Mortensen, Steffen Gliese og Peter Wulff anbefalede denne kommentar

Det er måske nemt at sige, at det er den gamle monopoldannende kapitalisme, bare stadig mer inkompetent og destuktiv, i en større eller mer "globaliseret" målestok. Den leder til stadige finansielle og økonomiske kriser, med store sociale og miljømæssige konsekvenser. Som nogen så kan inddrage en større gevinst af, bråt eller på sigt tabe, som de fleste gør, eller de spekulerer i det. Nu spekuleres der også i sult, og en tiltagende økologisk og klimatisk krise, som også er resultatet af spekulationen.

Bjarne Bisgaard Jensen

Kan man udlicitere kongehuset og livgarden når vi nu er igang. Der er planer vedrørende vandforsyningen, planer vedrørende mulighed for badehoteller, fast-food og andet godt helt ned til vandkanten på vore strande osv, osv
Posten og DSB er naturligvis også i spil og når alt dette er i hus, hvad er der så tilbage?

Allan Stampe Kristiansen, Henrik Nielsen, Flemming S. Andersen, Carsten Mortensen, john andy houbo Pedersen, Anne Eriksen, Anne-Marie Krogsbøll, Steffen Gliese og Mikkel Kristensen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

"Han [dyremose] mener også, at langt størstedelen af statens privatiseringer har været vellykkede" - ja ihvertfald for hans egen bankkonto, hvor der rullede 80 mio ind som betaling for hans rolle som frontfigur i udsalget/privatiseringen af offentlig virksomhed, som jo er fælleseje.

Her har nyrup og lykketoft i det mindste rene hænder, de privatprofiterede ikke på brandudsalget af fællesejet - hvilket ellers er en stadig mere udbredt disciplin. Seneste eksempel er dong og henrik poulsen - han tildelte også sig selv 80 mio for sin ydelse til danskerne - og co, som i en lille inderkreds tilgodeså sig selv med uhørt fordelagtige aktieoptioner.

Og fritz schur burde vist også kigges grundigt efter. Han har efter sigende haft fingrene dybt nede i samtlige privatiseringer/udsalg af fællesejet, i og med han har været i topledelsen af de virksomheder, som vurderedes for urentable til offentlig drift - hvilket er en bedragerisk kalkule i og med de tilgrundliggende beregninger for vurderingen var falske, fordi den offentlige virksomheds overskud befinder sig i den tryghed og service, som den leverer til befolkningen og ikke skal vurderes som en privatprofiterende virksomhed. Det er som at lægge æbler og pærer sammen = de facto bedrageri, og det er misligeholdelse af forpligtelsen til at varetage offentlig virksomhed til fordel for ejerne, som er fællesskabet. At se sit snit til at privatprofitere på fællesejet er virkelig usselt.

Runa Lystlund, Trond Meiring, Egon Stich, Flemming S. Andersen, lars søgaard-jensen, Carsten Mortensen, Martin Madsen, Ole Christiansen, Steffen Gliese, john andy houbo Pedersen, Anne-Marie Krogsbøll og Henrik Leffers anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

Der er elementer af ideologi og så eksekvering i det her.
Pensionisten, der har brug for hjemmehjælper er dybest set lige glad med om vi har planøkonomi eller en ultra borgerlig markedsøkonomi. Han/Hun vil bare gerne have servicen.
Patienten der ligger dødssyg på sygehuset, er dybest set også lige glad med ideologien, af den siddende regering, vedkommende vil bare rigtig rigtig gerne være rask.

Der hvor vi er nu er der ingen ideologi, der er kun spørgeskema undersøgelse lyttende, spindoktor styrede, strengt hierarkiske 'midtsøgende' brune partier. Partier der alle modtager støtte og Der via et kæmpe NPM apperat micromanager store dele af samfundet, uden at have fagligheden og ekspertisen til at gøre dette ordenligt.
Det bedste ord jeg kan finde til at beskrive den tilstand jeg anser at vi er i lige nu er Dekadent.

Jeg er violet.. sådan rent politisk. Jeg går ind for en stærk offentlig sektor, på de områder hvor det offentlige hører til.
Jeg mener ikke, at den her så moderne sammenblanding af det offentlig og det private er en god ide.
Jeg mener ikke at det offentlige skal være en forretning, der skal lave omsætning og 'tjene penge' på borgerne. Det offentlige er rent udgift til solidariske services til os borgere.

Hvor skillelinjen mellem 'det offentlige' og 'det private', er IMHO en ideologisk ting. Og jeg tror langt de fleste i Danmark er enige om, at yderpunkterne ikke vil virke godt for Danmark. Så det bliver nok aldrig 100% det ene eller det andet.

Jeg tror ikke vores hovedproblem i Danmark er om det lige er 40-60% eller 50-50%, altså hvilken nuance af 'lilla' vi har. Det går nok. Så længe fagligheden i de offentlig services er der.
Vores problem (i det offentlige) er, at vi har fået opbygget et administrativt umenneskeligt monster. Hvis mål er at enable politisk micromanagement af alting. Det bliver solgt som om det er det ypperste i demokrati, men det så absolut ikke.
Der hvor politikerne fejler er, at de tror de er top Executives i virksomheden Danmark. Og top executives, (dem er der også mange af i det private.. især der hvor virksomheder der kører skidt) der tror at al virksomheds udvikling går ud på at have en stærk administrativ org. med en økonomi funktion, der er det styrende. Altså at success kriteriet er at tingene hænger sammen i regnskabet.

Men det er jo ikke rigtigt. Det er IMHO ikke f.eks. DSB's opgave at få så stor omsætning som muligt, at være en offentlig virksomhed, der skal sælge billetter, og tage forretning fra private firmaer.
Efter min mening så enten så har vi offentlig transport, eller så har vi det ikke. Det er den politiske beslutning. Jeg mener også, at f.eks. sådan noget som offentlig transport, bør være gratis. Igen så er det ikke produktivt for os.. som borgere at der bruges milliarder på togkontrol, billet-automater, rejsekort, DSB rejsebureau.. det giver ingen værdi for os borgere, og binder kun arbejdskraft, der kunne bruges til noget mere nyttigt.
Hvis man er ansat i det offentlige skal man skabe værdi, og det at have et kæmpe apparat til at skrabe ekstra skat ind i form af brugerbetaling .. giver IMHO ikke mening. Og det giver også bare en social slagside.
Et andet godt eksempel er f.eks. hele balladen omkring offentlig IT. Hele salget af Datacentralen og Kommune Data har jo smadret offentlig IT. Igen så var det jo en sammenblanding af offentlig og privat, der gør at vi står med det rod vi har i dag. Man valgte at lade disse firmaer gå ud og konkurrerer med det private.. tage private kontrakter ind. Så der blev en sammenblanding af offentlig og privat virksomhed. Dette resulterede i at disse firmaer blev solgt, og der var et ekstremt drain af IT-knowhow i Staten og kommunerne, som man endnu ikke har fyldt ud.
Man kunne have beholdt knowhow'en.. og så ladet private aktører være underleverandører, af klart veldefinerede opgaver.

Tja ja..

// Jesper

Runa Lystlund, Trond Meiring, Egon Stich, Flemming Berger, Flemming S. Andersen, lars søgaard-jensen, Ib Christensen, Leo Nygaard, Carsten Mortensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Ja. Ikke alene gik i for langt, i gik osse helt forkert.

Allan Stampe Kristiansen, Flemming Berger, Flemming S. Andersen, lars søgaard-jensen, Carsten Mortensen, Steffen Gliese og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hele den "logik", der ligger bag markedstænkningen, er så fantasifuld og ude af tak med forståelse af verdens beskaffenhed, menneskers evner til at tænke, handle, føle og meget andet. Man kan ikke regne med, at et marked kan rumme værdien af noget som helst.

Mikkel Kristensen

til Jesper Frimann - I bund grund har du ret, men samtidige så helt utroligt forkert - tillad mig at forklare, og jeg beklager hvis det bliver langt (håret), på flere sygehuse har man gået fra de sygehusansatte rengøringspersonaler til et privat selskab / det gav en budgetteret besparelse - rengøringspersonalet blev opsagt og rengørings remedier/artikler solgt og kasseret. efter få måneder opdages dårlig rengøring (patienter med stafylokok bakterier) = ekstra behandling + ekstra rengøringspersonale // der er ingen mulighed for, at skifte tilbage, da den offentlige rengøring joh er afviklet. Så udgift skruen på mere rengøring eller længere indlæggelser er den eneste vej videre.- i tilfælde med DSB, DSB har tjent guld og været en velkørende maskine, først kom Arriva til efter de borgerlige havde snøret Henrik Hassenkam til, at gå af - Banedanmark oprettes, så DSB ikke længere ejer skinnerne, men betaler for, at kører derpå, IC4-skandalen da folketinget ikke ville elektrificere og DSB måtte vælge Diesel, så kystbanen, som DSB overhovedet ikke var gearet til, da IC4 bl.a. var forsinket - hver eneste gang må DSB selv til lommerne, og dermed kommer ingen opsparing. / Banedanmark bruger deres indtægt på, at vedligeholde - hvis et privat firma kommer på skinnerne istedet for DSB, Betaler dette firma så også for "sine" forsinkelserne? Nej de modtager vel istedet refusion fra Banedanmark, som så vedligeholder dårligere og dermed udbetaler mere refusion og tilsidst vel, så må staten betale for bedre skinner, signaler og EL .- så ja alle er ligeglade om det er en privat eller offentligt bus når man sidder i bussen men når hele udgiftmøllen skal tænkes med, for det er ikke ligegyldigt, DSB' overskud / hvis vi kan tale om et sådant mere burde gå til bedre togtrafik med alt her i. et privat går til ejere/aktionærer - laver det intet overskud, ja så lukker butikken eller prisen skrues op - vi står så altså uden noget som helst - kun en kæmpe regning til, at få noget andet til, at fungere. og det er dette problem vi snart må lære af.

Runa Lystlund, Trond Meiring, Egon Stich, Allan Stampe Kristiansen, Anne-Marie Krogsbøll, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Ebbe Overbye og lars søgaard-jensen anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Mikkel Kristensen
Mht. Sygehuse og rengøring. Så er rengøring jo en integreret del af det at drive et sygehus. Det er IMHO ikke en veldefineret begrænset opgave. I en sygehus kontekst kunne det f.eks. være smertestillende medicin. Eller engangssprøjter. Eller måske afhentning af affald. Eller et IT system eller.. Det skal siges at jeg er gift med en afdelings sygeplejeske, så ja..

MHT. DSB og togdrift, så kunne man jo vælge, at det offentlige ejede jernbanerne, og at transporten var drevet af private firmaer. Eller at DSB bare var et statsligt monopol. Jeg synes ikke den her sammenblanding, mellem offentligt og privat virker. Og jeg synes personligt at offentlig transport burde være gratis. Jeg mener at brugerbetaling er en ekstra skat, der koster rigtig mange penge at inddrive.
Det der som regel er problemet når Staten outsourcer, er at man så tit fastlåser sig på sådan en måde at al innovation og fleksibilitet er bandlyst. Og at der bliver brugt så mange midler på at lave udbud og kontrolforanstaltninger at .. ja.. det er dårlig økonomi.

// Jesper

Flemming S. Andersen, Trond Meiring, Steffen Gliese og Mikkel Kristensen anbefalede denne kommentar

privatisering er jordens og mennesket udslettelse,så enkelt er det,men eliten tænker vækst og vækst,totalt ligeglad med om jordkloden kan bære det.
Liberasilmen er sådant set 1000 gange værre end hitler var,han udslettet kun nogle millioner,men de liberale snakker vi om milliader

Ja, det er sku´lidt utroligt, politikere kun kan skaffe penge med vækst.
Det er let at forstille sig hvad der sker når økonomien går den anden vej (ned).

Christian Lucas

Det er noget af en underdrivelse. Især i lyset af DONG og dette aldeles inkompetente salg af vores vaccine produktion. Hvad var det AFR sagde om penge og statskassen?

Jesper Frimann Ljungberg

@Christian Lucas

Det er hele NPM filosofien der er gal. Det burde ikke dreje sig om at køre 'det offentlige', som en forretning. Men det er sådan politikerne kører det, de ser sig selv som topledere og ejere i en kæmpe koncern.
Problemet er bare, at de ikke har forstået, at de faktisk er en bestyrelse.. valgt af os ejere .. til at varetage vores interesser. Og tvistet er, at vi ejerne.. også er kunderne.. så derfor virker normal big Business virksomheds metodik ikke helt.

// Jesper

nils valla, Randi Christiansen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Allan Bartroff

Sikke dog dog en gang rodede sociademokrater-er-dumme skud fra hoften i ovenstående indlæg; det korte af det ikke særligt lange er at der dels kan være tale om essentiel infrastruktur der ikke kan 'duplikeres' (vand, jernbaner, national lufthavn) og hvor statsejerskab giver mening, og så områder/aktiviteter hvor der der kan opbygges og er blevet opbygget alternativer (KMD, post, TDC, Livsforsikring). Sydenergi, Telia osv udruller eksempelvis maser af teleinfrastruktur som kan erstatte TDC's net som nu bare er et blandt flere og DHL (ejerskabet fra Deutsche Post er underordnet) er glimrende til at levere pakker