Læsetid: 4 min.

’Der mangler nogen til at samle os op’

Unge uden uddannelse og arbejde møder et så uoverskueligt system, at der er behov for at samle ansvaret og lægge de forskellige forberedende uddannelser sammen, anbefaler en ekspertgruppe. På VUC Roskilde, hvor en del af de unge og voksne tager 9. og 10. klasse, er både lærere og elever i tvivl om, hvorvidt det er en god ide
Kristine Plougmann og Lea Albæk er begge sent opdagede ordblinde og har først fået den rette hjælp nu. De ser begge positivt på anbefalingen om, at unge som dem skal have en fast kontaktperson.

Kristine Plougmann og Lea Albæk er begge sent opdagede ordblinde og har først fået den rette hjælp nu. De ser begge positivt på anbefalingen om, at unge som dem skal have en fast kontaktperson.

Sille Veilmark

1. marts 2017

»I dag skal vi snakke om sangen I Danmark er jeg født, som er skrevet af Natasja,« forklarer Annette Rydahl de 30 elever, der tager dansk som andetsprog i 10. Klasse på VUC Roskilde.

Så bliver der delt sedler ud med udtryk fra sangen, som eleverne skal diskutere, hvad betyder. »At køre med klatten«, er svært sådan lige at gennemskue for to mænd i 30’erne, mens »med blandet blod« og »rod« går lidt nemmere.

Eleverne på holdet går på de alment forberedende uddannelser (AVU) på landets VUC’er, som tilbyder 9. og 10. klasses fag og afgangsprøver til både unge og voksne.

Sammen med produktions- og daghøjskolerne er AVU en del af det uddannelsessystem, som møder nogle af de mest udsatte unge, der er sent opdagede ordblinde, unge med anden etnisk baggrund, unge med psykiske lidelser, misbrug og sociale problemer.

Men når Lars Løkke taler om »betonloftet«, der rammer de unge uden uddannelse, minder han os samtidig om det andet loft, som rammer de unge. Nemlig kontanthjælpsloftet
Læs også

Problemet er, at godt hver femte ung hverken er i uddannelse eller arbejde syv år efter, at vedkommende gik ud af skolen. Og restgruppen, som de unge uden uddannelse kaldes, risikerer at blive endnu større på grund af adgangskravene til både erhvervsuddannelserne og gymnasiet, hvis ikke der skabes nogle bedre veje til uddannelse.

Derfor har Undervisningsministeriet nedsat en ekspertgruppe, som i går kom med anbefalinger til, hvordan det system, der møder de unge efter folkeskolen, kan blive bedre til at få dem videre i uddannelse.

I dag er systemet for uoverskueligt, derfor skal ansvaret for de unge uden uddannelse samles hos kommunerne, de forskellige typer forberedende uddannelser skal lægges sammen, og de unge skal have en fast kontaktperson.

Hjælp til at finde vej

En fast kontaktperson kunne være en stor hjælp til at finde vej igennem det danske uddannelsessystem, mener 42-årige Svetlana Tolner fra Estland.

28-årige Mohammad Tawfiq Rasuli fra Afghanistan synes allerede han har fået rigtig god hjælp igennem sin sagsbehandler i kommunen og familien. De er begge nogle af de voksne kursister på AVU, der allerede har uddannelses- og arbejdserfaring.

»Men jeg kan godt forstå, at det er svært for de helt unge at finde ud af det og vælge, hvilken vej de skal gå,« siger Svetlana Tolner.

Hverken hun eller klassekammeraten Mohammad kan se noget problem i at samle de forskellige forberedende uddannelser. Det kan 18-årige Lea Albæk dog godt. Hun går på ordblindelinjen i 10. klasse, men har også gået på produktionsskole.

»Det er en rigtig dårlig ide at samle uddannelserne,« siger hun og fortsætter: »På produktionsskolen brugte jeg meget tid på at få alt det negative fra folkeskolen på afstand, lære mig selv at kende og få mere selvtillid. Hvis der skal være en masse fagligt indover, så giver det bare de unge flere nederlag.«

Læs også

Og faglige nederlag har både Lea og klassekammeraten Kristine Plougmann haft masser af i folkeskolen, fordi de begge er sent opdagede ordblinde, som ikke har fået den rette hjælp før nu.

Derfor ser de også positivt på anbefalingen om, at unge som dem skal have en fast kontaktperson, der kan hjælpe dem på vej. Efter Lea Albæk droppede ud af 10. klasse på efterskole havde hun fx tre forskellige uddannelsesvejledere.

»Der bliver presset meget på for at klare sig godt og blive hurtigt færdig for dem, der får høje karakterer, men man glemmer at samle op i bunden. Der mangler nogen til at samle os op,« siger Lea Albæk.

Kristine Plougmann, der er 20 år, mener også, at det kunne have været en stor fordel med en fast kontaktperson til at hjælpe en i uddannelse. Så kunne hun måske have undgået at spilde ti SU-klip på en uddannelse, som var for svær at gennemføre.

»Det er jo ikke alle, der kan snakke med deres familie om uddannelse,« siger Kristine Plougmann.

Begge pigerne har dog fået hjælp på produktionsskolen og VUC til at finde ud af, hvad de kan og vil i fremtiden.

Standardisering

Blandt de ansatte på VUC Roskilde hersker der en god portion skepsis over for, om det kan lade sig gøre at give hver ung uden uddannelse en fast kontaktperson.

»Der skal i hvert fald ansættes en masse folk, hvis det skal kunne lade sig gøre,« siger Svend Holm, der er studievejleder og fastholdelsesmedarbejder. Han mener, det er nødvendigt at være tæt på de unge i dagligdagen for at kunne fastholde og hjælpe dem i uddannelse. Og det risikerer at blive rigtig dyrt. Det er dog ikke planen, at de nye tiltag på området skal koste ekstra.

Rektor Dorthe Jensen Lundqvist har svært ved at se, at sammenlægningen af de forberedende uddannelser vil komme især de lidt ældre unge og voksne på VUC til gode.

»Ekspertgruppens anbefalinger vil også sende de afklarede og velfungerende unge voksne ind i det samme system og i de samme uddannelser, som de meget unge, uafklarede elever, der kommer fra folkeskolen med dårlige karakterer. Det risikerer at give et dårligere fagligt miljø og et ringere uddannelsestilbud til de unge voksne,« siger Dorthe Jensen Lundqvist.

Ekspertgruppens anbefaling om, at flere unge skal ud og arbejde nogle år og så uddanne sig, er de ansatte på VUC Roskilde derimod positive over for. For lærerne her oplever af og til unge, som slet ikke er klar til at uddanne sig.

»Det er en god ide, men det kræver, at arbejdsgiverne er med til det, da det jo nærmest er blevet en helt videnskab selv at komme i erhvervspraktik i folkeskolen,« siger Svend Holm.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er grund til tvivl. Det er uhyggelige tanker om stordrift kombineret med kongstanke om dėn rigtige løsning, der plage nutidens samfundstænkning, og det er ikke af det gode.
Det vi skal, er at finde mange løsninger, der til sammen fører os i den rigtige retning.
Målet skal være centralt defineret, vejene til at nå det mangfoldige.

Kirsten Lynge Madsen

Det er præcis vores erfaring, hvad den 18-årige Lea Albæk siger: »Hvis der skal være en masse fagligt indover, så giver det bare de unge flere nederlag.« På Brande Højskole har vi arbejdet for disse unge i mange år. Leas pointe er også vores erfaring: De unge skal først have deres læringsforudsætninger på plads før de finder energien til at starte skole igen. Det kræver et enormt mentalt og holdningsmæssigt arbejde af de unge at ændre kurs og forandre livsmulighederne. Men de gør det, hvis de får trygge og faste rammer at gøre det i, hvis de bliver anerkendt uanset hvad, og hvis de faglige udfordringer, vi giver dem, følger deres personlige udvikling mod større selvværd. De er ikke dumme, de er ikke dovne og de er ikke drevet af økonomiske incitamenter. De vil bare gerne videre; men har hidtil ikke haft redskaberne til at løfte sig selv op og ud af den udsigtsløse sump af tilfældige karakterkrav, manglende forståelse og fordømmelse fra samfundets side. Jeg har dyb respekt for deres kamp og de valg, de tager. Giv dem tid til at finde sig selv på egne præmisser; ressourcerne til at tage en ungdomsuddannelse har de - men de skal genopdage dem.