Læsetid: 9 min.

Mysteriet om professorens fyring

Københavns Universitet har haft »tonsvis af begrundelser« for fyringen af den internationalt anerkendte forsker Hans Thybo, siger en anonym ledelseskilde fra KU. En delvis aktindsigt i Thybos disciplinærsager viser, at der er to: Den skriftlige advarsel og afskedigelsen. De handler om to helt forskellige forhold, og det kan gøre afskedigelsen usaglig, vurderer professor
Kolleger har svært ved at forstå argumenterne for fyringen af geologiprofessor Hans Thybo.

Kolleger har svært ved at forstå argumenterne for fyringen af geologiprofessor Hans Thybo.

Jakob Dall

13. februar 2017

De vejer mere end to kilo, fylder 1300 sider og der er 170 akter.

Sådan beskrev Weekendavisen i januar de mange sager, der angiveligt skulle være mod den afskedigede professor Hans Thybo fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) på Københavns Universitet (KU).

Avisen havde talt med en anonym kilde fra ledelsen om den meget omtalte fyring, og der skulle i årevis have været problemer med den internationalt anerkendte forsker, kunne man forstå. 

Begrundelserne for fyringen af en af verdens førende eksperter i jordens øverste lag er, at han i to tilfælde skulle have lagt unødigt pres på en yngre, egyptisk post doc, samt at han skulle have benyttet sin private e-mailkonto i forbindelse med sit arbejde.

Læs også

Problemet er, at der mildest talt er blevet sået tvivl om disse begrundelser. Og heller ikke begrundelserne i en skriftlig advarsel, der går forud for fyringen, ser ud til at holde længere.

At brug af en privatmail i arbejdstiden i sig selv kan være fyringsgrund, har KU’s rektor, Ralf Hemmingsen, efterfølgende afvist. Og i et interview i det internationale tidsskrift Nature i december har den egyptiske postdoc i december udtalt, at han ikke har følt sig presset af Thybo og er chokeret over fyringen af ham.

Men ifølge Weekendavisen er de to forhold altså også langt fra de eneste grunde til fyringen. Her udtalte den anonyme kilde i KU-ledelsen: »Vi havde tonsvis af begrundelser mod ham, men af Kammeradvokaten blev vi rådet til at skære sagen til, så den kun handlede om post doc’en og Thybos negligeren af ordren om ikke at anvende sin private e-mailadresse i arbejds medfør. Det har så vist sig at være et meget dårligt råd.«

To sager

En delvis aktindsigt i antallet af disciplinærsager viser, at Hans Thybo har to: Den skriftlige advarsel og selve afskedigelsen. Frem til 2014, hvor professoren i geologi havde været ansat i 28 år, var der ifølge et brev fra Thybos advokat til KU ikke én anmærkning i Thybos personalemappe.

Advokaten skriver desuden: »Fra 2014 og frem indeholder personalemappen – ud over enkelte forhold, som tidligere er frafaldet af Københavns Universitetet, som værende grundløse – alene forhold, som netop er inddraget i afskedigelsessagen.«

At der skulle være tonsvis af begrundelser for at fyre Thybo er altså forkert, mener Thybos advokat, Frederik Brocks. »Vi har fuld aktindsigt i Thybos personalefil, og den afkræfter de udmeldinger, der er i pressen om, at der er tonsvis af begrundelser for at fyre Thybo, derfor kommer vi til at påstå genansættelse for uretmæssig fyring.«

En af de sager, som sandsynligvis fylder i Thybos personalemappe fra 2014, er en revisionsundersøgelse af Thybos forskningskonti. Resultatet af undersøgelsen blev ifølge Universitetsavisen en tilbagebetaling fra Thybo til KU på 2.625 kr. i starten af 2015.

Samme år blev Claus Beier ny institutleder for IGN, og efter en måned fyrede han uden forudgående samtaler Hans Thybo som forskergruppeleder i Geofysik.

Advarsel

Sidste sommer fik Hans Thybo så en skriftlig advarsel. De otte punkter i advarslen omhandler mangelfuld administration og kommunikation i forbindelse med ledelsen af forskningsprojektet Danseis, som er et samarbejde mellem en række universiteter, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland og Geocenter Danmark.

Søren Bom Nielsen, der er institutleder på Geoscience på Aarhus Universitet, var formand for Geocenter Danmark sidste år, og stod dermed for det overordnede opsyn med, at millionerne til projektet blev brugt og administreret korrekt. Men projektet var knap nok kommet i gang sidste sommer, forklarer Søren Bom Nielsen.

»Det tog lang tid at anskaffe instrumenter, men der var ikke noget unormalt i den måde projektet blev kørt på. Styregruppen manglede at få nogle administrative ting på plads, men da vi pirkede til dem, gik de i gang med at få det på plads med assistance fra Geocenter Danmark. Det administrative er ofte det sidste, forskere tænker på,« siger han.

Et af medlemmerne af styregruppen for Danseis og mangeårige kollega, lektor på Aarhus Universitet Niels Balling, mener heller ikke, der er grund til kritik af Thybos ledelse af arbejdet i styregruppen.

»Det er for mig overraskende, at han har fået en advarsel med relation til Danseis. Det var jeg ikke klar over indtil for nylig. Jeg var bekendt med, at der var spørgsmål fra institutledelsen til Thybo, og at min institutleder var blevet kontaktet af Thybos. Min institutleder bad mig da om en orientering om vores arbejde i styregruppen,« siger Niels Balling.

Han forklarer, at der var nogle forsinkelser i forhold til at anskaffe udstyr og få det administrative på plads, men styregruppen havde godt styr på tingene.

»Styregruppens vigtigste opgave var dengang at få gennemført store anskaffelser af seismologisk apparatur. Det er klaret, og vi har løbende fået information om køb og udgifter, så budgettet kunne holdes,« siger Niels Balling, der ikke er bekendt med, at der skulle være rejst kritik af styregruppens arbejde.

Thybo modtog alligevel en skriftlig advarsel for den mangelfulde administration af Danseis-projektet. Advarslen kom i slutningen af juni med brev, men Hans Thybo nåede ikke at svare inden for 14 dages fristen, da han var på ferie.

Afskedigelse

I det første afskedigelsesbrev fra september, hvor Hans Thybo blev suspenderet og bortvist fra sin arbejdsplads gennem 30 år, har ledelsen på IGN nævnt advarslen kort. Her står dog ikke noget om mangelfuld administration af forskningsmidler, men blot, at Thybo »ikke har respekteret og efterkommet ledelsens anvisninger.« Til gengæld er der kommet nye anklager til: Om brugen af privat email, og at han skulle have lagt pres på en yngre postdoc.

Hans Thybos brøde er, at han i en mail til en egyptisk postdoc har mindet ham om at svare på en arbejdsmiljøundersøgelse. Hans Thybo skriver til postdoc’en, at han ikke behøver at være flink ved ledelsen, især ikke i forhold til fyringen af Thybo som forskergruppeleder.

Den anden episode mellem postdoc’en Mohammad Soliman og Thybo opstod først efter, at Thybo havde fået besked om sin afskedigelse. 

Ifølge ledelsens referater fra samtalen med Mohammad Soliman og hans bisidder forsøgte Hans Thybo efter sin afskedigelsessamtale at lægge pres på Soliman ved at opfordre ham til i hemmelighed at optage en samtale med ledelsen, så Thybo kunne bruge det i en kommende retssag. Thybo skulle også have presset postdoc’en til at skrive, at det psykiske arbejdsmiljø i Thybos forskningsgruppe var godt.

Thybos forklaring er, at han tilfældigt stødte ind i Mohammad Soliman efter sin bortvisning. Soliman var tydeligt nervøs med udsigt til mødet med sektionslederen, og derfor foreslog Thybo ham at tage en bisidder med og eventuelt optage samtalen. Han lovede at vente på Soliman til efter mødet.

Afskediget uden varsel

De dramatiske møder mellem Thybo, postdoc’en og institutledelsen fylder en stor del af den endelige afskedigelse fra november, mens ingen af kritikpunkterne fra den skriftlige advarsel er nævnt. Det undrer professor i ansættelsesret Ole Hasselbalch fra Aarhus Universitet.

Hvis en forsker bliver fyret på grund af egne forhold og ikke som led i nedskæringer eller omstruktureringer, så skal det nemlig være klart, hvad der ligger til grund. Derfor skal der normalt foreligge en skriftlig advarsel, så medarbejderen er klar over, hvad der er gået galt, og hvordan der kan rettes op på problemet. En skriftlig advarsel er dog ikke lovbefalet.

»Men en manglende advarsel kan gøre afskedigelsen usaglig eller i sjældne tilfælde ugyldig,« forklarer Ole Hasselbalch.

Den skriftlige advarsel indgår ikke i en sag, som Dansk Magisterforening fører mod Københavns Universitet på vegne af den fyrede professor, forklarer Thybos advokat, Frederik Brocks: »Men det forhold, at Thybo bliver opsagt på grund af noget, som han ikke er advaret om, kan have en afgørende betydning for, hvorvidt afskedigelsen er usaglig, navnlig når det drejer sig om en medarbejder, der har været ansat i 30 år. Jo længere tid du er ansat, jo mere skal der jo til, før man kan blive opsagt.« 

International opmærksomhed

Sagen omkring fyringen af Hans Thybo har siden efteråret spredt sig i form af protester. Først fra Thybos studerende, så til de ansatte i KU’s bestyrelse og prominente geovidenskabelige forskerkolleger i udlandet.

I december bragte et af verdens førende videnskabelige tidsskrifter Nature først en artikel om Thybo-sagen, hvor de havde interviewet den egyptiske post doc Mohammad Soliman. Siden skrev Nature en leder om Thybo-sagen, hvor de kaldte fyringen for smålig og et symptom på et universitet med en usund virksomhedskultur præget af magtkampe og mistillid.

Mere end 1.500 forskere fra ind- og udland har skrevet under på en protest mod Thybos fyring, som blev afleveret til rektor Ralf Hemmingsen i januar. I en brevveksling med KU’s rektor skriver nogle af de KU-ansatte bag protesten: »Hvis der er tale om chikane på IGN (Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, red.), sådan som det vist antydes (og i flere offentlige udtalelser fra institutledelsen), så burde KU da have anført de utallige forhold i det afskedigelsesbrev, man sendte Thybo, nummereret og med angivelse af, hvilke konsekvenser de har haft. Når dette ikke er sket, kan man dels mistænke, at det skyldes, at disse utallige forseelser ikke eksisterer, dels gentage petitionens (protestens, red.) hovedpointe, at for alle andre end de direkte berørte parter er det afgørende ikke en dulgt forhistorie, men de begrundelser, der kan udgøre et grundlag for en fyring.«

Kommunikationsstyring

KU genåbnede Thybo-sagen i december efter Natures artikel, men forhandlingerne blev hurtigt afsluttet igen. Sagen blev fredag behandlet i Moderniseringsstyrelsen, hvor parterne ikke blev enige om en løsning. Sagen går nu videre i det fagretlige system.

Det har ikke været muligt at få et svar fra KU- eller institutledelsen på spørgsmålet om, hvad mistilliden og »de tonsvis af begrundelser« drejer sig om. Universitetet henviser til, at der er tale om en personalesag. På spørgsmålet om, hvad der er kutyme i forhold til advarsler før en afskedigelse, skriver KU i et mailsvar, at det ikke er lovbefalet at give en advarsel. Især hvis der er tale om alvorlige forseelser som f.eks. økonomisk bedrag, vil der typisk ikke blive givet en advarsel.

I slutningen af januar var Thybo-sagen endnu engang oppe på KU’s bestyrelsesmøde. Ifølge Universitetsavisen skrev KU i en intern besked: »Bestyrelsen er tilfreds med, at rektor nu vil tage initiativ til en bedre planlægning og styring af ledelsens kommunikation i sager som denne.«

Hans Thybo vil på sin advokats anbefaling ikke udtale sig offentligt, så længe sagen behandles.

Sagen om Hans Thybo

September 2014: KU sætter en ekstern revisionsundersøgelse i gang af professor Hans Thybos forskningskonti. Prisen er en halv million.

Forår 2015: Sagen afsluttes med en tilbagebetaling på 2.625 kr. og en indskærpelse om at følge universitetets regler for indkøb. Den nye institutleder fyrer Hans Thybo som forskergruppeleder.

Juni 2016: Hans Thybo får en skriftlig advarsel for mangelfuld administration af forskningsprojektet Danseis.

September 2016: Samtale og meddelelse om uansøgt afskedigelse pga. pres på postdoc og brug af privat mail. Hans Thybo mødes efterfølgende med postdoc’en. Studerende protesterer over fyringen.

November 2016: Afgørelse om uansøgt afskedigelse på grund af nu to tilfælde om pres på postdoc, brug af privat mail og gentagen misligholdelse af ansættelsesforholdet. Fyringen vækker kritik fra de ansatte i bestyrelsen og internationalt.

December 2016: Nature interviewer postdoc’en, der nægter at Thybo skulle have lagt pres på ham. KU genåbner for en kort stund forhandlingerne med Thybos fagforening. Tillidsfolk udtrykker deres støtte til institutledelsen.

Januar 2017: 1.500 forskeres protest mod Thybos fyring afleveres til KU’s rektor. Anonym kilde i universitetsledelsen udtaler til Weekendavisen, at der var tonsvis af begrundelser for fyringen.

Februar 2017: Moderniseringsstyrelsen behandler sagen om uretmæssig fyring af Hans Thybo mellem Dansk Magisterforening og Københavns Universitet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Er det en sag som denne der er med til at bevise, hvem der sidder på magten i den danske universitetsverden?

Når man ikke kan vide, må man tro, skriver Information. Weekendavisen, benytter sig af anonyme kilder som tror! I mellemtiden må alle vi andre vente på beviserne, som det på nuværende tidspunkt, er uhyre sparsomt med!

Steffen Gliese

Jeg forstår ikke, hvordan det er muligt at fyre en professor. Jeg forstår iøvrigt heller ikke, at professoren ikke indgår i institutledelsen.

Michael Kongstad Nielsen

Det lyder som simple samarbejdsvanskeligheder og måske magtkamp mellem voksne mennesker - pinligt.