Læsetid: 5 min.

Nej, nej og atter nej: Tibet-sagens hovedperson afviser alle anklager

Vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen har ikke nogen forklaring på, hvorfor hans egne politifolk gemte demonstranter væk og konfiskerede deres flag under et kinesisk statsbesøg i 2012. Flere andre har ellers udpeget ham til at være manden, der formulerede politiets ordrer under besøget
Tibetsagens absolutte hovedperson, Claus Hjelm Olsen (th.), har omgjort sin beslutning og gerne vil lade sig afhøre af kommissionen.

Tibetsagens absolutte hovedperson, Claus Hjelm Olsen (th.), har omgjort sin beslutning og gerne vil lade sig afhøre af kommissionen.

Nanna Navntoft

Indland
4. februar 2017

TIBETKOMMISSIONEN DAG 18 - Det var ikke umiddelbart til at se på Claus Hjelm Olsen, at han på det seneste er blevet udråbt til hovedpersonen i en sag om et muligt brud på Grundloven. Eller at han for den sags skyld stadig er sigtet for at lyve i retten.

Vicepolitiinspektøren havde et stort smil på læben, da han fredag morgen indfandt sig i et aflangt forhørslokale i Søborg for at svare på spørgsmål i Tibetkommissionen.

Hans gode humør afholdt dog ikke afhøringen fra at udvikle sig til den suverænt længste og mest intense i kommissionen hidtil, med flere gnistrende dueller mellem ham og kommissionens udspørger Jakob Lund Poulsen.

Kommissionen har til opgave at afdække, hvorfor Københavns Politi afskærmede demonstranter fra at blive set og konfiskerede deres tibetanske flag under et kinesisk statsbesøg i 2012. Claus Hjelm Olsen var ansvarlig for operationen, og afhøringen af ham har været ventet med spænding.

Han har tidligere afvist at lade sig afhøre, men skiftede for nylig mening.

Kommissionen havde forberedt et væld af spørgsmål til ham, men i hovedtræk kan de væsentligste temaer koges ned til tre:

  • Var det Claus Hjelm Olsen, der ændrede Københavns Politis ordrer, så der pludselig stod, at demonstranter ikke måtte være synlige for den kinesiske præsident?
  • Instruerede han politifolk i netop den ordre under en briefing kort før det kinesiske besøg?
  • Og løj han efterfølgende om ordrens eksistens?

Ikke så overraskende kunne Claus Hjelm Olsen svare nej til det hele. Også selv om det stred imod, hvad flere andre politifolk tidligere har forklaret – inklusive ham selv.

Intet kendskab

Claus Hjelm Olsen var klar over, at der ville være store økonomiske interesser på spil under besøget fra Kinas præsident. Og han var også udmærket klar over, at kineserne ikke brød sig om demonstrationer.

»Det har vi kendt til altid,« sagde han til kommissionen.

Men det påvirkede ifølge hans forklaring ikke hans arbejde med at planlægge politiets såkaldte operationsbefaling – en drejebog for politiets indsatser under besøget.

»Vores opgave var at gennemføre den her politiaktion på en måde, hvor sikkerheden var i orden.«

Resten var »politiet fuldstændig uvedkommende«.

Men hvorfor ændrede operationsbefalingen sig kort før besøget, så der pludselig stod, at politiet skulle sørge for »at evt. demonstranter ikke kan ses fra eskorten«?

»Det har jeg ikke noget kendskab til,« lød det korte svar fra Claus Hjelm Olsen.

Men det var i hvert fald ikke ham, der havde formuleret lige netop den del af ordrerne, forklarede han.

Faktisk, sagde han, havde han slet ikke bemærket noget usædvanligt ved operationsbefalingen, som blev redigeret og sendt rundt i fire forskellige udgaver, før den kontroversielle formulering om demonstranter kom frem i pressen i efteråret 2015.

Der tænkte han ifølge sin forklaring »øh, o.k., den havde jeg sgu ikke lige set den der.«

PET havde inden besøget sendt en trusselsvurdering til Københavns Politi, hvori der stod, at kineserne var bange for at »tabe ansigt«. Men det indgik ifølge Hjelm Olsen ikke i hans overvejelser, og det fik ham ikke til at ændre operationsbefalingen.

’Øh … jamen’

14. juni 2012, dagen hvor den kinesiske præsident landede i Kastrup Lufthavn, sendte Claus Hjelm Olsen en meget omdiskuteret mail til to kolleger. Her stod, at de to under besøget skulle »spotte og forhindre utilsigtede demonstrationer, happenings mv.«, og senere stod der:

»Skal vi redde lidt bedre økonomiske vilkår til nationen og måske deraf et dryp til politiet, ligger det på jeres skuldre.«

Det var ifølge Hjelm Olsen ikke en opfordring til at forhindre demonstrationer men bare udtryk for en »lidt frimodig måde« at skrive til to gode kolleger på.

Han fastholdt, at han ikke har haft til hensigt, at demonstranter skulle afskærmes. Derimod skulle politiet patruljere i de områder, hvor præsidenten kom forbi, så de kunne vurdere, om en demonstration var ved at tage form, og hvordan de skulle håndtere det.

»Jeg hører, hvad du siger. Men jeg må indrømme, at jeg forstår ikke, hvad du siger. Hvordan tror du, at det, der stod i operationsbefalingen, er blevet opfattet?« forsøgte kommissionens udspørger, Jakob Lund Poulsen, da Hjelm Olsen havde gentaget den samme pointe et par gange.

»Øh … jamen, det kan jeg jo ikke sige. Jeg ved ikke, hvordan de læser det,« sagde han og fastholdt, at han ikke havde formuleret lige netop den sætning i politiets ordrer, der handlede om at gemme demonstranter væk.

Huskede én ting

To dage før præsidentens besøg holdt Claus Hjelm Olsen en briefing for de ledende politifolk, der skulle stå i spidsen for politiets indsats under besøget.

»Jeg kan huske, at jeg sagde, at kineserne har ét syn på demokrati, men vi kører efter vores regler,« sagde han.

Claus Hjelm Olsen forklarede, at han kunne huske netop denne detalje, fordi det var vigtigt for ham at adressere trusselsvurderingen fra PET og gøre det klart, at politiet ikke skulle rette sig efter kinesernes frygt for at »tabe ansigt«.

Tre dage senere holdt vicepolitikommissær Bjarke Alberts, der havde været til stede under briefingen, sin egen briefing på Amager Station. En politikommissær, der var til stede ved denne anden briefing, har forklaret Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), at der under briefingen blev sagt, at betjentene skulle tage flagene fra tibetanske demonstranter.

Efter briefingen spurgte politikommissæren Bjarke Alberts, om det var lovligt.

Til det lød svaret, at »det havde Hjelm sagt«.

Kunne det passe?

»Nej, jeg har slet ikke talt med Bjarke Alberts,« lød svaret fra Hjelm Olsen, som tilsyneladende ikke engang vidste, hvem delingsføreren var.

Han afviste, at han på noget tidspunkt har beordret nogen at konfiskere tibetanske flag.

Ændrede forklaring

Under selve besøget, få minutter inden den kinesiske præsident kørte forbi en lille demonstration på Højbro Plads, kørte politiet fire mandskabsvogne ind foran demonstranterne.

En betjent har forklaret, at han var blevet bedt om at køre sin bil ind foran demonstranterne for at skjule dem for præsidenten. Men indsatslederen Henrik Oryé har forklaret, at der var tale om en taktisk manøvre, som skulle forhindre, at demonstrationen bevægede sig over mod Christiansborg Slotsplads.

For fire måneder siden blev Claus Hjelm Olsen afhørt i DUP om den samme episode. Her forklarede han, at Henrik Oryé i en telefonsamtale havde sagt, at demonstrationen bevægede sig frem mod Slotspladsen med »bred front«, hvorfor de kørte bilerne frem.

Men ved fredagens afhøring i Tibetkommissionen kunne Hjelm Olsen pludselig ikke længere huske, at han havde fået sådan en besked fra indsatslederen.

Nu lød forklaringen, at han først senere havde hørt om politiets manøvre med mandskabsvognene.

»Det her er jo 1.700 døgn siden,« lød svaret på, hvorfor han nu har ændret forklaring.

Efter besøget lavede Claus Hjelm Olsen en redegørelse, som blev brugt i et svar til Folketinget, hvori han blandt andet afviste, at der havde været forbud mod flag ved demonstrationen.

Kommissionen har udskudt afhøringen af politiinspektør Mogens Lauridsen, da afhøringen af Claus Hjelm Olsen varede hele dagen.

Serie

Tibetsagen

Under et kinesisk statsbesøg i 2012 blev fredelige demonstranter gemt væk af politiet og fik konfiskeret deres tibetflag – i strid med Grundloven.

Hvorfor skete det? Hvem gav ordren? Og hvordan kunne det ske igen under et nyt besøg i 2013?

Det og meget mere skulle Tibetkommissionen give svar på gennem nærlæsning af 50.000 dokumenter og afhøring af flere end 60 politifolk, embedsmænd og tidligere ministre. Kommissionens rapport blev publiceret i december 2017.

I juni 2018 blev regeringen og oppositionen enige om at genåbne kommissionen for at undersøge mails, som ikke er blevet udleveret til Tibetkommissionen i første omgang.

Seneste artikler

  • Gamle magnetbånd viste sig at gemme på opsigtsvækkende mails i Tibetsagen

    24. april 2021
    I et retslokale på Frederiksberg fortsætter Tibetkommission II sine bestræbelser på at finde forklaringen på politiets lovstridige håndtering af demonstranter under ministerbesøg fra Kina. For nylig har kommissionen fået adgang til hidtil ukendte mails gendannet fra magnetbånd fundet i en affaldscontainer i Udenrigsministeriet
  • Pensioneret politimand retter pilen mod sin gamle chef i Tibetsagen

    5. december 2018
    Tidligere chefpolitiinspektør Kai Vittrup har benægtet, at han har sørget for at gemme demonstranter af vejen under kinesiske besøg. Men tirsdag blev han modsagt af en pensioneret vicepolitiinspektør, der vidnede for Tibetkommissionen. Ifølge hans forklaring var det netop Kai Vittrup, der videreformidlede kinesernes ønsker
  • Politiet slår tilbage – den nye Tibetkommission kommer flyvende fra start

    29. november 2018
    Allerede på første afhøringsdag i den gennedsatte Tibetkommission kom flere opsigtsvækkende oplysninger frem. Flere politifolk trækker nu PET og Udenrigsministeriet dybere ind i sagen
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jens Erik Starup

Hædersmænd er vist i almindelighed sjældent forekommende.

Carlo Karstens

Du behøver såmænd ikke beklage for min skyld. Det er fuldt legalt, at give sin mening tilkende. Især når den flugter med min.

'Her stod, at de to under besøget skulle »spotte og forhindre utilsigtede demonstrationer, happenings mv.«, og senere stod der:

»Skal vi redde lidt bedre økonomiske vilkår til nationen og måske deraf et dryp til politiet, ligger det på jeres skuldre.«'

I mine øjne er der med en sådan skrivelse indiskutabelt tale om afskedigelsesgrund i og med, at det gør politiet til en part i sagen. Det er ikke politiets opgave.