Læsetid: 2 min.

Pape: Ingen kriminalisering af hjemløse

Regeringen afviser i et svar til Folketinget, at en kommende administrativ ændring af politiets ordensbekendtgørelse vil kriminalisere hjemløse, fordi en enkelt madras eller sovepose ikke vil udgøre en ’lejr’. Institut for Menneskerettigheder fastholder dog kritik af ændringen
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) afviser, at den kommende ændring af politiets ordensbekendtgørelse, som indgår som et element i finanslovsaftalen, vil kriminalisere hjemløse og hjemløshed

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) afviser, at den kommende ændring af politiets ordensbekendtgørelse, som indgår som et element i finanslovsaftalen, vil kriminalisere hjemløse og hjemløshed

Stine Tidsvilde

16. februar 2017

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) afviser, at den kommende ændring af politiets ordensbekendtgørelse, som indgår som et element i finanslovsaftalen, vil kriminalisere hjemløse og hjemløshed.

Tidligere har Institut for Menneskerettigheder bl.a. her i Information kritiseret, at ændringerne i bekendtgørelsen, som mod sædvane gennemføres administrativt, på grund af manglende klarhed ville kunne få netop denne konsekvens. Og det ville ifølge instituttet være i strid med en resolution fra FN’s Menneskerettighedsråd, der netop understreger retten til ikke at blive diskrimineret på grund af hjemløshed.

Men nej, siger Pape Poulsen nu i en række svar til retsordfører Rune Lund (EL), de kommende ændringer retter sig ikke mod almindelige danske hjemløse, men kun mod »etablering af og ophold i utryghedsskabende lejre«.

Derfor vil opstillingen af en »enkelt madras eller sovepose« ikke i sig selv være tilstrækkelig til at udgøre en ’lejr’, som Justitsministeriet med henvisning til Ordbog over det Danske Sprog definerer som »et sted under åben himmel, hvor (om)rejsende, omflakkende personer indretter sove- eller hvilepladser«. Tilsvarende kan f.eks. en kø foran en butik, en koncert eller en festival ikke opfattes som en lejr, fordi de »formentlig sjældent vil have et mere varigt præg« og sjældent skabe utryghed.

Efter at have læst ministerens svar vil jurist ved Institut for Menneskerettigheder Emil Kiørboe dog ikke trække instituttets kritik tilbage:

»Det er godt, at Justitsministeriet nu sætter lidt flere ord på, hvad en lejr er. Men vi synes stadig, at der er mange uklarheder. Og da overtrædelsen af et zoneforbud kan give op mod halvandet års fængsel, så ville større klarhed være på sin plads. Vores holdning er fortsat, at de her ændringer burde vedtages med en lovændring i Folketinget,« siger han.

Er politiet magtesløst?

Emil Kiørboe henviser til, at en del af baggrunden for ændringen af ordensbekendtgørelsen var en udtalelse i august til Jyllands-Posten fra en københavnsk politikommissær.

Han henviste til en dom fra Retten på Frederiksberg, der medførte, at politiet reelt stod magtesløst »over for romalejre i gaderne«, som det hed i overskriften til artiklen. Det fik flere borgerlige politikere til at kalde på en hurtig indgriben.

»Nu viser svarene fra justitsministeren, at dommen handler om noget helt andet end romalejre, nemlig om en enkelt kvinde, der har fået bøder for at have sovet på Rådhuspladsen. Efter vores vurdering ville hun slet ikke være omfattet af de kommende ændringer af ordensbekendtgørelsen, og i virkeligheden handlede dommen ikke om, hvorvidt hun var omfattet af ordensbekendtgørelsen, men om hun kunne udvises,« siger Emil Kiørboe.

Han peger på, at ordensbekendtgørelsen gælder for alle, også for hjemløse.

»Selv om den ikke forbyder overnatning i sig selv, kan man gribe ind via ordensbekendtgørelsen, hvis overnatningen sker på ens ærlig forstyrrende måde,« siger han.

Det fremgår også af svarene, at politiet selv kan afgøre, om en lejr er utryghedsskabende eller ej. Der behøver ikke være tale om konkrete anmeldelser eller henvendelser til politiet, men det vil dog indgå i vurderingen.

Halvdelen af landets politikredse har ikke modtaget henvendelser fra borgere om hjemløselejre, og antallet er meget forskelligt for de seks øvrige kredse.

København topper med 355 anmeldelser og 29 rydninger af lejre, derefter kommer Københavns Vestegn med 78 anmeldelser og 22 rydninger. I bunden ligger Syd- og Sønderjylland med tre anmeldelser og to ryddede lejre.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dorte Sørensen
Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Pape er iskold og kynisk - er ligeglad med de svageste i samfundet. Det er farligt at sove alene på gaden eller i parker osv. Den smule tryghed der er i at hjemløse sover sammen i grupper, skal nu væk. Hvor tarveligt! Lurvet. Usympatisk.

Peter Jensen, Per Klüver, Niels Duus Nielsen, Egon Stich, Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Larsen, Lise Lotte Rahbek, Trond Meiring, Ebbe Overbye, John S. Hansen og Lars Bo Jensen anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Den sædvanlige lov og ORDEN sang fra de konservative. Pape fatter ikke en dyt af hvad det vil sige at være hjemløs. Det er så hvad det er, men at han heller ikke forsøger er meget kritisabelt.
Hvordan er det lige at 8-10 hjemløse der sover sammen et til fare for samfundsordenen

Philip B. Johnsen

Det er godt Rune og Emil i må fortsætte arbejdet.

Det er helt urimeligt, at politikere først pisser på mennesker, der bliver hjemløse og så fortæller ofrene, for deres overlagte overgreb, at de stinker.

Det er klart og tydeligt, hvad der er under opsejling, der lægges politisk op til, at smide de mest udsatte i vores samfund, de hjemløse i fængsel, i alt fald i hele turistsæsonen.

Peter Sterling

Nu viser det sig at 90 % af de hjemløse reagerer overfor en menneskelig social indsats, samt anskaffelse af boliger, samtidigt har regeringen fundet pengene, og man kan derfor bygge huse indenfor 1-2 år.

Men de 32 milliarder som regeringen har fundet, ønsker de at afsætte til dem, som har bolig i forvejen, hvilket ikke giver mening - medmindre pengene er til køb af stemmer, og det er som bekendt kriminelt.