Læsetid: 5 min.

Hvor mange penge vil regeringen bruge på Danmarks sammenhængskraft?

Transportministeren og indenrigsministeren er tirsdag blevet kaldt i samråd af Socialdemokratiet, som vil vide, hvordan det går med at sænke prisen for at komme til landets øer og skabe såkaldt trafikal ligestilling. Et politisk tiltag, som de tre regeringspartier længe har været fortalere for, men endnu ikke har indført fuldt ud
På Christiansborg er der massevis af fortalere for at sænke priserne til landets færger. Hvis det kommer til at koste det samme at transportere sig på vand, som det gør på land, vil Danmark blive bundet bedre sammen, lyder argumentet.

På Christiansborg er der massevis af fortalere for at sænke priserne til landets færger. Hvis det kommer til at koste det samme at transportere sig på vand, som det gør på land, vil Danmark blive bundet bedre sammen, lyder argumentet.

Sigrid Nygaard

7. februar 2017

Da priserne på færgebilletter i efteråret 2016 blev sat gevaldigt ned, strømmede folk til de danske øer. Prissænkningen var finansieret af regeringen som et forsøg på at gøre øerne ligeså fremkommelige som resten af Danmark og gøre et forsøg på at mindske den meget omtalte forskel mellem centrum og udkant.

Det skal koste det samme at transportere sig på vand som på land, lød det, når der blev talt om den såkaldte trafikale ligestilling, og færgerne rundt omkring i landet blev godt fyldt op i månederne, hvor forsøget kørte.

En undersøgelse fra Danmarks Rederiforening viser, at antallet af passagerer steg med 20 procent i september 2016 på ruterne til Bornholm, Fanø, Samsø, Ærø og Læsø.

Et af de konkrete tiltag fra den nuværende regering for at komme afstanden mellem by og land til livs har været at afsætte midler til at sænke taksterne for at blive transporteret til og fra de danske øer. Målet er, at det skal koste det samme at transportere sig på vandet som på vejene på land
Læs også

Fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti er der fortalere for trafikal ligestilling, og de er overbeviste om, at princippet kan være med til at binde det danske ørige bedre sammen. Hvis prisen sættes ned, vil flere bosætte sig på øerne, lyder argumentet.

Men det er ikke gratis at binde Danmark bedre sammen. Skal prisen for at transportere sig på vand være den samme som for at køre på land, viser analyser, at det vil koste mellem 181 og 281 mio. kroner årligt. I første omgang afsatte Venstre-regeringen sammen med Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti i forsommeren 2016 95 mio. årligt frem til 2020.

På finansloven for 2017 bliver der i år afsat yderligere 20 mio., i 2018 bliver der afsat 30 mio., og i 2019 og 2020 bliver der afsat 40 mio., men der er endnu ikke blevet præsenteret nogen planer for, hvornår den fulde trafikale ligestilling vil blive indført. 

Skævvridning

Det vil de to socialdemokrater Lea Wermelin og Rasmus Prehn sætte fokus på denne tirsdag, hvor de har kaldt kaldt transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) og økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll i samråd for blandt andet at få svar på, om ministrene er enige i, at »betalingsringen mellem fastlandet og vores øer er den største trussel mod vores øsamfund i Danmark«, som folketingsmedlem Anders Johansson (K) tidligere har udtalt. Og om regeringen vil gøre alvor af sine hidtige løfter om fuld trafikal ligestilling.

»Lige nu står vi i en situation, hvor vi har tre regeringspartier, som alle har været ude og love trafikal ligestilling. Der er vi jo ikke nået til endnu, så vi vil gerne høre, hvilke planer regeringen har, og hvornår de har tænkt sig at fremlægge dem,« siger Lea Wermelin, som selv stammer fra Bornholm.

»Det er ikke kun, fordi jeg er bornholmer. Det handler om vores vision for Danmark. Hvis vi gerne vil have et land, hvor man kan leve og bo på øerne, så må man også tilgodese transporten til dem, selvom de er omgivet af vand. Det handler grundlæggende om, hvorvidt man vil have et land, som hænger sammen og er i balance.«  

Lea Wermelin mener generelt, at den politik, som regeringen indtil videre har ført, har været med til at skævvride Danmark.

»Når man ser på konsekvenserne af blå bloks politik, er det dem, som i forvejen har meget, der får mest – og ikke folk i yderområderne. Nu vil vi gerne hænge partierne op på det, som de tidligere har sagt, så der kan komme trafikal ligestilling til øerne.«

Det konservative folketingsmedlem Anders Johansson, der også er øbo, undrer sig over kritikken fra Wermelin. 

»Den er helt ved siden af, for vi er jo i gang med en hel masse initiativer, blandt andet sammen med Socialdemokratiet. Ting, der måske skulle være sket for længe siden, men som bliver gjort nu. Udover trafikal ligestilling har vi fokus på planloven, låneregler for sommerhuse og placeringen af statslige arbejdspladser,« siger Johansson.  

Han forventer, at den trafikale ligestilling til øerne bliver fuldt indført – også i højsæsonen, som i øjeblikket er undtaget.

»Det er jo aftalt i finanslovsforhandlingerne. Det er et kæmpe skridt i den rigtige retning. Man skal huske på, at vi har kæmpet for det her i 30 år, så alene det, at vi kommer til at få det i alle uger på nær højsæsonen, skal vi glæde os over,« siger Johansson. 

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll forholder sig i et mailsvar også til det afsatte beløb. 

»Vi har afsat det samme beløb, som den tidligere regering under Socialdemokraterne og Radikale Venstre foreslog i sin tid. Forskellen er blot, at det dengang ikke blev til noget,« skriver han. 

Oprøret

Jørgen Møller er lektor på Aalborg Universitets Institut for planlægning, hvor han de sidste 25 år har forsket i byplanlægning i småsamfund i Danmark. Han mener, at begrebet trafikal ligestilling burde omfatte meget mere end infrastrukturen til de danske øer. 

De sidste mange år har han oplevet det, han kalder en »opdeling« af den danske befolkning, og han frygter, at ulige trafikmønstre kan være med til at opde befolkningen yderligere.

»Vi har et infrastrukturproblem i Danmark, men jeg synes ikke, at transporten til øerne er det største problem. Det er endnu vigtigere, at vi får ordentlige bredbåndsforbindelser overalt i Danmark, og at prisforskellene på privatbilisme og offentlig transport udlignes.«

Han tror ikke på, at enkeltstående politiske initiativer kan få danskerne til at føle sig mere forenede, og han savner en overordnet plan for, hvad provinsen, udkanten og øerne skal bruges til.

»Det er fint nok at sige ’vækst i hele Danmark’ og ’sammenhængskraft’ en hel masse gange, men sådan som jeg tolker den politik, der føres i Folketinget, så mangler man simpelthen den store plan. Der er en helt masse småtterier og forslag, men der mangler en regeringschef, som kan komme med en vision, der kan begejstre hele nationen. Ikke bare halvdelen,« siger han.

På Ærø er Viggo Mortensen mere fortrøstningsfuld. Han er en af stifterne af initiativet ’Oprør fra Udkanten’, som kæmper mod skævvridningen af Danmark. Han ser trafikal ligestilling som et skridt i den rigtige retning. Selv stiftede han bekendtskab med ordningen i efteråret, når han skulle med færgen mellem fastlandet og sit hjem på Ærø.

»Det havde en tydelig positiv effekt,« siger Viggo Mortensen, som dog ikke synes, at nogen af blokkene i dansk politik kan læne sig tilbage endnu. 

»Principielt er både den forrige og nuværende regering gået ind for princippet. Men det har knebet med at realisere visionen. Vi synes, det er gået for langsomt med at implementere det.«

Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen har ingen kommentarer forud for samrådet. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det bør da ikke blive et problem ud fra de beløb som her er nævnt. Det er et spørgsmål om vilje.
Ellers må man jo tigge erhvervslivets spidser om lidt håndører, Novos afgående chef kan jo næsten dække halvdelen ene mand..
Men ret skal være ret, det tager lidt tid at sluge kameler og ændre på plejer. Men det må være den rigtige vej og her bør partifnidder lægges væk.

David Henriksen

For mig er det en underlig holdning at have. Jeg kan godt forstå at der skal investeringer i udkanten og at nogle trafikale forhold skal forbedres men denne Morten Korch idyl som nogen forestiller sig om horder af glade danskere på landet er nok lidt misforstået. Måske den tid kommer tilbage engang men i øjeblikket er trenden en anden.

Folk må vel bosætte sig hvor de vil og det er ærgeligt hvis de der bliver efterladt i udkanten føler sig glemt men det kan ikke være samfundets opgave at opretholde samtlige små byer og flækker i kongerigets udkant.

Lige syd for grænsen er der nok der gerne vil have et billigt dansk sommerhus. Lav reglerne om så de kan fylde lidt op hvor danskerne ikke længere gider at være. Omend de så kun bliver på turistbasis.

John Christensen

Trafikal ligestilling?

Indsæt dog flyvebåde, så man kan komme lige så hurtigt frem over vand som over land.

Hoved 13 skal kunne tilbagelægges lige så hurtigt som en tilsvarende strækning med motorvej, f.eks København til Vejle - se nu rykker det med ligestilling.

Op med hastigheden på Hovedvej 13!

Som det er nu, så koster det 240 kr. at køre 20 km over Storebælt. Det er faktisk dyrere end at køre over Øresundsbroen til et andet land.... og ja, det er lige før, at du kan flyve til London billigere...

Det er faktisk temmelig mange penge, og disse penge går til trafikanlæg andre steder i landet, for Storebæltsbroen er allerede betalt af brugerne. Der er reelt tale om en straf-told, som både hæmmer samfærdsel mellem Sjælland og Fyn/Jylland for lav-indkomstfamilier, og som blokerer for bosætning og erhvervsudvikling på Fyn og Sydvestsjælland. Denne straf-told har politikerne ønsket fortsætte også fremover. Politikerne er fulde af løgn, når de snakker om at tilgodese befolkningen med vækst og arbejdspladser i Udkantsdanmark - samtidig med at de malker brugerne af Storebælt.