Nyhed
Læsetid: 6 min.

Rapport: Sammenlignet med andre højrenationale partier i Europa er DF det mindst populistiske

Dansk Folkepartis retorik er tættere på Europas midte end på højrefløjen. I sammenligning med andre højrenationale partier i Europa er DF det mindst populistiske, viser stor kortlægning foretaget af anerkendt Harvard-forsker
Dansk Folkepartis retorik er tættere på Europas midte end på højrefløjen. I sammenligning med andre højrenationale partier i Europa er DF det mindst populistiske, viser stor kortlægning foretaget af anerkendt Harvard-forsker

Claus Bonnerup

Indland
4. februar 2017

Dansk Folkeparti er duksen i klassen sammenlignet med andre af Europas fremadstormende højrenationale partier – som svenske Sverigedemokraterna, franske Front National, tyske AfD eller Frihedspartiet i Østrig.

I en ny kortlægning, der definerer populisme ud fra partiers retorik og autoritære værdier, som Harvard-professor, Pippa Norris, netop har offentliggjort, fremgår det, at Dansk Folkeparti er langt mindre populistisk end de europæiske partier, de ofte blive slået i hartkorn med, når politiske modstandere giver dem prædikatet ’populister’.

Partiet ligger ifølge rapporten meget tættere på de europæiske regeringsbærende partier end de andre højrenationale partier. Dansk Folkeparti er med andre ord et mindre autoritært parti og taler betragteligt pænere.

»Ifølge eksperternes vurderinger, er Dansk Folkeparti ikke ekstremt populistisk. De ligger i midten i europæisk sammenhæng. Både hvis man ser generelt på værdier og på partiets retorik,« siger valgforsker ved Aarhus Universitet, Jørgen Elklit.

Kortlægningen er for nylig offentliggjort som forlancering af bogen, Cultural Backlash, som Pippa Norris udgiver i det kommende år sammen med den verdensberømte politolog Ronald Inglehart.

Bogen bygger på ekspertvurderinger fra samtlige europæiske lande, hvor de i 2014 er blevet bedt om at måle deres nationale partier ud fra en lang række parametre, som afspejler partiernes retorik og politik. Bl.a. hvor meget partierne anvender antielitær eller antiestablishmentretorik, men også partiernes forhold til det nationale, indvandring og flygtningepolitik, miljøspørgsmål, økononisk omfordeling, deltagelse i internationale sikkerheds- og fredsskabende operationer samt religion og livsstil så som holdninger til homoseksualitet.

I undersøgelsens konklusion inddeles partierne på en populismeskala fra 0 til 100, hvor Dansk Folkepartis retorik af de danske forskere, der har deltaget, vurderes til at ligge på 48. Tilsvarende vurderes franske Front National til 89, ungarnske Jobbik til 87, Sverigedemokraterna til 60, mens regeringsbærende partier som det franske socialistparti får værdien 35, og danske Socialdemokratiet ligger – som en række andre europæiske socialdemokratier – mellem 25 og 30.

Også på skalaen for, hvor autoritære værdier partierne har, ligger Dansk Folkeparti tættere på den europæiske mainstream.

Indflydelse

Jørgen Elklit har siddet med i en baggrundsgruppe til et lignende forskningsprojekt, der bruger de samme metoder, men har ikke bistået med ekspertvurderinger. Han vurderer, at det er noget af det bedste forskning på området.

»De eksperter, der har vurderet det her, har lagt vægt på, at Dansk Folkepartis retorik ikke er så skinger som andre partiers,« siger Jørgen Elklit.

En forklaring på Dansk Folkepartis placering kan ifølge EU-ekspert og professor i statskundskab ved Københavns Universitet, Marlene Wind, være, at Dansk Folkeparti har flere år på bagen end nogle af de nyere partier i sammenligningen.

»For at slå igennem på den fløj, tror jeg, man er nødt til at bruge en helt anderledes hård retorik. Formanden for det danske folketing er jo DF’er, og i partiets retorik forsvarer de jo bl.a. velfærdsstaten mod nedskæringer. De nye partier, f.eks. Nye Borgerlige, er nødt til at være meget skarpere i deres retorik,« siger Marlene Wind.

Men, tilføjer Wind, undersøgelser af partiers værdier og retorik må også ses i den politiske kontekst, partiet indgår i:

»Dansk Folkepartis succes er jo blevet, at de har påvirket de andre partier igennem 20 år. Mange af de andre partier er jo blevet DF-light, og den dimension, mener jeg ikke, denne type undersøgelser indfanger. Og det er jo en meget større type indflydelse end at stå og råbe ude på fløjene.«

Døde fisk

Det er næstformand i Dansk Folkeparti, Søren Espersen, enig i.

»Det her med, at vi skulle snuse op i folkestemningen, passer jo ikke. Det er i høj grad os i partiet og ledelsen – ikke folkedybet ­ der har sat vores dagsorden. Vi har udfordret og udfordret, og folket er så kommet med i stor stil, så vi føler ikke, vi er meget anderledes end for 20 år siden. Nu er der bare andre, der er begyndt at sige det samme som os. Vores udlændingepolitik er jo konsensus i dag,« siger Søren Espersen og tilføjer, at han er blevet mere og mere ligeglad med, hvilke prædikater der bliver sat på partiet.  

»Men det har altid irriteret mig, hvis man med populistisk mener opportunistisk. Hvis vi var det, ville Kristian Thulesen Dahl jo have været statsminister allerede nu. Der er andre partier, hvor det er meget lettere at blive ministre, eller hvad det skal være. For os har det jo ikke været noget med, at vi bare har flydt med strømmen som døde fisk. Vi har svømmet op imod strømmen, og i de første 15 år har det ikke været let,« siger Søren Espersen.

Den definition på partiets populisme, bakker kommentator, Erik Meier Carlsen, op. Han har fulgt partiet og er forfatter til en af de første bøger om DF – De overflødiges oprør.

»Den belgiske sociolog Chantal Mouffe, der er tidligere marxist, definerede allerede for 30 år siden populisme, som det at bryde med de herskende gruppers politiske diskurs. En politisk diskurs, hun betragter, som de herskende klassers vigtigste magtmiddel til at pacificere bekymringer i befolkningen. I den forstand mener jeg ikke, der er nogen tvivl om, at DF har været populistiske,« siger Erik Meier Carlsen.

Han mener til gengæld, at det kan give partiet problemer, at deres position har forandret sig og er blevet mindre populistiske.

Undersøgelsen

  • Populistisk?

Forskerne Pippa Norris og Ronald Inglehart definerer populistiske partier, som partier der støtter folkelig suverænitet og direkte demokrati. Om nødvendigt også på bekostning af mindretals rettigheder, ekspertviden, forfatningsmæssig kontrol, konventionel praksis og folkevalgte beslutninger.

  • Populister anvender typisk en retorik, der udfordrer den etablerede elites.

Magten i populistiske partier er ofte koncentreret om lederen, der er outsider i politisk forstand, og som opretholder direkte forbindelse til sine tilhængerne gennem offentlige møder, tv-optræden og sociale medier. De gør en dyd ud af at repræsentere almindelige menneskers erfaringer.

  • Autoritært?

Autoritære partier og deres ledere står for en hård tilgang til udefrakommende trusler. De repræsenterer en fremmedfjendsk nationalisme, streng overholdelse af konventionelle, moralske normer samt intolerance over for multikulturalisme.

  • Men ...

Forskerne understreger, at ikke alle populister er autoritære, og ikke alle autoritære er populister. Populister kan også forsøge at fremme en progressiv dagsorden.

Den samlede kortlægning af Pippa Norris’ forskning kan læses her.

Velintegreret

»DF befinder sig i en meget kritisk fase. Da de indgik i den meget vellykkede og stabile relation med Venstre under Fogh, var deres muligheder for at integrere en populistisk dagsorden i en dominerende politisk diskurs rigtig gode. De kunne få lov at spille deres rolle, som talte direkte til den befolkning, som følte sig koblet af. På den måde kunne man både forandre, imødekomme bekymringen for disse forandringer i store dele af befolkningen og vise, at man var parlamentarisk funktionel. Dermed har DF forandret sig, og den populisme, de står for, er forandret. Den er ikke så radikal eller samfundsforandrende længere, men er blevet velintegreret,« siger Meier Carlsen.

Det store dilemma for DF er nu, om de kan og skal skrue op for populismen igen, vurderer han.

Søren Espersen afviser, at partiet står i en vanskelig situation.

»Sådan ser jeg ikke på det. Det er en vældig luksus, at vi kan sige, at ud af de seneste 40 udlændingestramninger kommer over de 30 fra os. Det er en glæde, at andre partier har forstået alvoren. Og hvis Nye Borgerlige kommer ind, bliver de da vores medspillere. Jeg vil gerne have, at de andre partier begynder at sige de ting, vi gør, for så kommer vi igennem med de ting, vi vil. Og Socialdemokratiet går jo med på rigtige mange lovforslag i dag sammen med blå blok, hvor de andre røde partier er imod,« siger Søren Espersen, der stadig mener, at partiet er på vej mod den position, han altid har ønsket sig. Nemlig som Radikale Venstres, midterpartiet, der forhandler til begge sider.

Venstrepopulisme

Ifølge Pippa Norris’ kortlægning har Enhedslisten en politisk retorik på niveau med DF, men adskiller sig markant på værdierne. Partiets finansordfører Pelle Dragsted har desuden gjort sig til talsmand for, at venstrefløjen burde lære af højrefløjen og skabe en inkluderende venstrefløjspopulisme.

Den strategi tror Meier Carlsen ikke meget på.

»Det ligger meget langt fra Enhedslistens identitet. Så skulle de forvandle sig 180 grader. Deres vælgermasse jo er den privilegerede del af befolkningen. Og det, jeg synes, de sælger, er en følelse af moralsk overlegenhed. De repræsenterer nogle grupper, som slet ikke har den folkelige bekymring for indvandring og globalisering. At de er modstandere af EU er mere pr. tradition,« siger han.

Kortlægningen viser også, at både venstre- og højrepopulistiske partiers andel af stemmerne ved de europæiske valg er mere end fordoblet fra 1960’erne frem til i dag fra 5,1 procent til 13,2. Partiernes andel af sæderne i det parlamentariske forsamlinger er vokset fra 3,8 til 12,8 pct.

 

Serie

Oprøret

Den vestlige verden befinder sig i en politisk krise. Da den nationale højrebølge voksede frem, prøvede mange at ignorere den og de politiske problemer, der gav den medvind. Derefter forsøgte mange at forstå den, ogde politiske mainstreampartier forsøgte at kopiere den. Men tilslutningenfortsatte med at vokse. Nu advarer selv eliten fra Davos til Danske Bank om den økonomiske og politiske krise, som har givet populisterne overtaget.

I år går Holland, Tyskland og Frankrig til valg. Hvordan ruster venstrefløjen og de gamle partier sig til den kommende test af populisternes styrke?

Information besøger i ny serie oprøret rundt om i Europa.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

jeg har forstået at Trumf har hentet sine ideer hos DF og Le Pen? DF er et parti som udnytter skatteborgernes penge til egen fordel. Længere er den vel ikke .. Er det ikke den politik Trumf er ved at gennemføre.

Det er kun nyt for de mest globalistisk verdensfjerne, at DF funktionelt er en afskalning af 'venstrefløjen' ikke 'højrefløjen'. Om end det var det tidl. Fremskridtspartis venstrefløj, der servicerede.
Der er bare ingen der har haft 'interesse' i at sige det.
Jeres såkaldte 'blå stue' er kommet temmelig sent fra start herhjemme med sine 'Nye Borgerlige' ... fordi DF var der for længst.
Og helt utilregnelige, så Das Kapital har set flest muligheder i at spænde venstre-internationalisterne for sin vogn.
Til det formål var det nødvendigt at også disse opfattede DF som 'fjenden', og således blev agitproppen der kunne betaale sæ'.
At beskæftigelsesterapien i den internationale mangfoldighedshimmel for 'venstreorienterede' så passende kunne bestå af solidaritet med klodens primære monoteokratiske højrekraft var også ret smart 'følelses'-politik.
Så gik der tid med det og optionerne kunne regne digitalt relativt ubemærket.

Jens Thaarup Nyberg

Et er retorikken, noget andet politikken.

DF'erne er ikke det homogene parti, det var i starten, hvor fremmedhadet gik for fuld udblæsning. Hvor formandinden udnævnte muslimer til at være kræftknuder, og hvor der kun var én civilisation: vores.
Nu er partitoppen blevet mere afdæmpet, og nogle af dem taler som var de med i Venstre eller Soc.dem. Men stadig er halkatte i partiet, der siger alt det frække. Afdøde Mogens Camre var en af dem, der kunne sige hvad som helst, uden at der skete ham noget. Søren Krarup ligeså.
Nu er det så martin Henrikzen, der står for svineriet. og han lægger da ikke skjul på sine autoritære tendenser. For nylig udtalte han, at sydslesvigere, der følte sig både som tyskere og danske og dermed en slags multikulturelle, de var direkte uforskammede. Enten var man dansk - punktum! eller også var man det ikke. Punktum!
Marlene Wind har ret, i at DF er blevet stueren, og at de fleste andre partier ligner afblegede kloner af DF. DF'erne ved jo godt, at de skal dæmpe sig noget ned, og sådan vil det også gå i fx Frankrig, hvis le Pen skulle gå hen og vinde, og i Holland, hvis Wilders bliver det største parti. Kommer AfD i Forbundsdagen, så dæmper de sig også ned - og så bliver er plads til et nyt parti til højre for dem. Ganske som her i landet, hvor Nye Tarvelige, er opstået fordi DF - i Vermunds optik - er blevet alt for pæne. Der er næsten tale om en naturlov.

Autoritære partier og deres ledere står for en hård tilgang til udefrakommende trusler. De repræsenterer en fremmedfjendsk nationalisme, streng overholdelse af konventionelle, moralske normer samt intolerance over for multikulturalisme

Hvis man vil beskytte det åbne samfund er man nødt til at slå hårdt ned på alle trusler mod det, det betyder at en bevægelse som df bør forhindres i sine aktiviteter og det samme bør ske for udviklingen af de negative sider ved en sund økonomi(kapitalismen).

Det behøver ikke at være svært, men selvfølgelig skal man sikre at det er kompetente personer som er i stand til at se ud over egne "behov" som er ledere. Her kan man ikke bruge underbukse trolde og mennesker som bevilliger sig selv store fordele.

Philip B. Johnsen

USA og Europa er to alen af det samme stykke, White Supremacy tankegangen og handlingsmønstret, vil ingen tale åbent og ærligt om, men definere grundlæggende, det meste fra indenrigspolitiken til udenrigspolitiken i flertallet af staterne i USA og medlemslandenes EU, tydeligt set ved immigrant, flygtning og militær angrebspolitik.

White Supremacy forståelse af verden, er årsagen underliggende, til opbruddet internt i USA og Europa og samtidig, den underliggende årsag til, at der ikke er handlet på de virkelige presserende og eksistentielle handlingskrævende opgaver, som de menneskeskabte klimaforandringer og langsigtet udryddelse af ekstrem fattigdom, opgaver der forbliver uløste og udgør de underliggende årsag til, at Vesten samlet mister rollen, som leder af den såkalte frie verden.

'Den frie verden', der nok er en betegnelse, der burde omdøbes ved lejlighed, inden det bliver pinligt tydeligt, hvilke ulykker Vesten bære hovedansvaret for, der med globalisering og sociale medier spredes frit og ucensureret.

Der er rigtig nok meget, at være meget stolte af, i den såkalte 'frie verden', men ingen selvransagelse, i den såkalte frie verden, hvilket er grundsten til mangt et imperiums undergang.

Philip B. Johnsen

For at forstå Barack Obama’s politik, må man bl.a. sætte sig ind i den til tider specielle forsigtighed i forhold til spørgsmålet mellem sorte og hvide, som Barack Obama’s politik rigtig nok afspejlede, hvor når det kom til illegal indvandring og udvisning af denne gruppe af underbetalt arbejdskraft, var en helt anderledes håndfaste behandling, med op imod 3 millioner udviste illegale indvandre blev det til.
Jeg ved ikke, hvor mange, der fulgte med i den nuværende President Donald Trump’s mangeårige hetz kampagne imod Barack Hussein Obama og spørgsmålet om, hvorvidt Barack Obama var indvandre og dermed ikke berettiget til præsidentembedet, der kræver Barack Obama er født i USA.

Men under denne nærmest latterlige hetz kampagne, ligger et endu større skjult had, der er et godt eksempel på, hvorfor Barack Obama var forsigtig og muligvis for forsigtig i opgøret mellem sorte og hvides forhold i USA og opskriften på, hvordan hadet kan vinde presidentvalg, med undertoner der ikke høres af alle, men køre under overfladen hele tiden og høres af dem, denne undertone, er rettet imod.

Eksemplet:
’Alle er da indvandre i USA.’

Fakta tjek:
Lad værd med at skrive, at "Amerika er et land af immigranter" og at alle er immigranter, med mindre de er oprindelige amerikanere (Native American).
Kidnappede ofre er ikke indvandre.

Den eneste handling af immigration, fra amerikanere der har afrikansk oprindelse, fra deres oprindelsesland til Amerika, var tvunget immigration, hvilket ikke er det samme som mennesker, der kommer til USA frivilligt.

Det er et eksempel på et falsk narrativ, der konstant fortælles og blive genfortalt i hele verden, hvor sandheden forties og bruges, som en underliggende hetz og tydeliggjort ved President Donald Trump’s mangeårige hetz kampagne imod Barack Hussein Obama, ved det vedholdende ønsket om, at ’ville’ se Barack Hussein Obama’s dåbsattest, påstå at Barack Hussein Obama ikke fortalte sandheden, der på overfladen for udenforstående nærmest virkede komisk og tåbelig, men underliggende er opskriften på, *White supremacy bevægelsen ’America First’ metoder, hvordan de politiske nationalistiske operer med ny-moralisme under overfladen.

Bevægelsen ’America First’ kendes også i EU, hvor inspirationen i valgkampen var tydelig, med direkte deltagelse af UKIP’s nu tidligere leder Nigel Farage, der ligeledes nyder støtte fra søstre organisationer, under navne i Europa, som ’Britain first’, ’Front national’ pour l’unité française og her hjemme som DF.

*White supremacy:
"By "white supremacy" I do not mean to allude only to the self-conscious racism of white supremacist hate groups. I refer instead to a political, economic and cultural system in which whites overwhelmingly control power and material resources, conscious and unconscious ideas of white superiority and entitlement are widespread, and relations of white dominance and non-white subordination are daily reenacted across a broad array of institutions and social settings."
Legal scholar Frances Lee Ansley

Da man ikke har været hele vejen rundt ved eksperter og spurgt f.eks. Researchkollektivet Redox vil jeg tage dette med et ordentligt gran salt.