Læsetid: 9 min.

Ikke alle revolutioner larmer

Kan man have blandede følelser i forhold til en opfindelse, som kan gøre døve hørende? Her er historien om det medicinsk revolutionerende cochlear-implantat, som har forandret døvesamfundet for altid, og om to forældre med et dilemma, som er næsten uforståeligt, når man tilhører det hørende flertal
Ægteparret Stine og Filip Bergmann Verhelst har ofte talt om, hvilken indskrænket verden deres døve søn Viktor ville vokse op i uden et cochlear-implant (CI), der kan gøre ham hørende. Omvendt er der den svære erkendelse af, at tilvalget af CI er med til at kvæle tegnsproget.

Ægteparret Stine og Filip Bergmann Verhelst har ofte talt om, hvilken indskrænket verden deres døve søn Viktor ville vokse op i uden et cochlear-implant (CI), der kan gøre ham hørende. Omvendt er der den svære erkendelse af, at tilvalget af CI er med til at kvæle tegnsproget.

Tor Birk Trads

2. februar 2017

En blød prop formet efter Viktors tre uger gamle øregange sender små kliklyde ind i først det ene lille øre, så det andet, mens en computer måler, om der dannes et ekko.

»Måske er han hørende,« siger sygeplejersken på audiologisk klinik i Aarhus forsigtigt til Viktors forældre.

»Det kan bare være lidt voks i øret.«

Filip og Stine Bergmann Verhelst kan ikke selv høre det, sygeplejersken siger om, at det også kan være væske på hørenerven, for de er døve. En anden ansat tegnsprogstolker for dem. De mærker, at sygeplejersken ikke vil lyde definitiv.

Ekkotesten – Otoakustisk Emisson – er kun indledende. Viktor mangler den afgørende test, der foregår inde i ’rummet’. Et lydisoleret lokale, hvor det skal måles, om Viktors hjerne overhovedet reagerer på lyd. Stine Bergmann Verhelst presser på for, at de kan få lavet testen samme dag, selv om der ikke er booket en tegnsprogstolk til det.

Den dag i marts 2011 vil hun have afklaring på, om Viktor er døv som begge sine forældre og bedsteforældrene på begge sider. Eller om han er hørende som sin storebror Lukas. Og de fleste andre.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nanna Wulff M.

Jeg er døvbleven, dvs. at jeg er født med noget hørelse der dog langsomt er forsvundet. Nu er jeg helt døv, da de (forenklet forklaring) akustiske nerveceller inde i 'cochlear' er helt døde.

For 10 år siden fik jeg indopereret et AB Cochlear Implantat (CI). For nylig fik jeg den sidste nye 'sound processor' Naida.

Jeg kan ikke læse artiklen da jeg ikke er abonnent, men jeg er meget, meget glad for mit AB Cochlear Implantat.

Jeg svarer gerne på alle spørgsmål der relatere til min erfaring med døvhed, høreapparater, mit cochlear implantatet og sidst, men ikke mindst, tegnsprog.

Brian Jensen, Trond Meiring, David Zennaro, Dennis Jensen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Hannibal Knudsen

Jeg har hørt at der ofte kun sættes CI i det ene øre (af økonomiske årsager). Er det rigtigt?
Det er en meget dårlig strategi, da det giver en dårlig rum- og retningsfornemmelse kun at kunne høre fra den ene side. Iøvrigt en god og velbalanseret artikel.

Der er ingen tvivl om at CI er en revolution. Den fungerer meget bedre end et høreapparat med højttaler i øret. Der er dog en overdrevet hype om CI blandt hørende og en del af den personale, som arbejder med at implantere, træning etc.

Min kone er født døv og har CI. Det virker meget bedre end et alm. høreapparat, men hun er ikke blevet hørende af det, som mange udenforstående tror - og som overlægen lader forstå overfor (de ofte hørende - derfor uerfarne i denne henseende) forældre til de nyopererede småbørn.

Hørecentret i hjernen udvikles når børnene er helt små, så det er vigtigt at operere tidligt. Derimod er der en misforståelse bland lægerne. De tror at tegnsprog skader den talesproglige udvikling. Vore to børn er hørende, men har også brugt tegnsprog siden de var helt små. Det har ikke skadet deres sproglige udvikling. Tværtimod har de kommunikeret meget tidligt med tegnsprog (i 9-10 månedersalderen) og deres talesprog har udviklet sig normalt - jeg vil endda sige at de er ret gode til flere sprog.

Kommunikation ved hjælp af et sprog, er uhyre vigtigt for barnets sociale udvikling og identitet. Derfor er det vigtigt at have et sprog uden barrierer. Som det er nu forhindrer systemet at det sker for alle de børn, som ikke får en hørelse som er god nok til at der ikke er store kommunikationsbarrierer. Dels rådes forældrene til ikke at bruge tegnsprog og dels er der er eksempler på at nyopererede børnehavebørn har oplevet at de ikke længere må bruge tegnsprog (pædagogerne skal i princippet have hænderne på ryggen).

Det er et overgreb fordi der går lang tid inden CI-opfattelsen er så god at det fungerer godt. For de helt små børn, som endnu ikke har et sprog er det omsorgssvigt at undlade at bruge tegnsprog.

Der er overhovedet ikke noget i vejen med CI, men den måde man håndterer det på i Danmark er forfærdelig. Lad dem nu bruge tegnsprog, så de har en chance for at kommunikere på lige for med andre uden barrierer. Efterhånden som barnet har fået træningen, vil talesproget automatisk tage over hvis CI fungerer godt nok for dem. Man bruger jo altid det sprog, der fungerer bedst. Jeg oplever at man er blind for at der er en restgruppe, som ikke får tilstrækkeligt gavn af CI. Den gruppe lader man fuldstændigt i stikken ved forhindre dem i at have et sprog.

I døveverdenen er der selvfølgelig en bekymring over fremtiden for deres sprog. Jeg oplever at det er blevet mindre med årene eftersom flere og flere får CI og det ikke er så mærkeligt mere.

Derimod mener jeg det er en katastrofe at lægerne er så fokuserede på at få børnene til at bruge talesprog, at de ser bort fra børnenes andre behov under deres opvækst.

I 60'erne enkeltintegrerede man mange døve ud i almindelige klasser fordi høreapparaterne nu var "blevet så gode". Man gjorde det i bedste mening, men med enorme sociale konsekvenser for mange af disse mennesker.

Jeg er bange for at man er ved at gentage det...

Trond Meiring, David Zennaro, Hannibal Knudsen og Nanna Wulff M. anbefalede denne kommentar

@Hannibal Knudsen.

Der er masser, der har CI i begge ører. Nogle voksne vælger at stoppe med det ene CI, fordi hele forløbet er en hård omgang.

Jeg tror, at i starten ville man af sparehensyn kun give børn CI i det ene øre. Men hvis man virkelig mener det alvorligt, skal man selvfølgelig give folk det i begge ører.

Men jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor lægen tror, at man bliver dårligere til talesprog, bare fordi man også lære tegnsprog. Der er da masser af mennesker, som vokser op med mere end et sprog. Og hvorfor skulle børn med CI ikke kunne håndtere det?