Læsetid: 6 min.

I rollen som Pia Kjærsgaard er Pia Kjærsgaard uovertruffen

Pia Kjærsgaard runder de 70 – uden at være blevet politisk rundere
Pia Kjærsgaard runder de 70 – uden at være blevet politisk rundere

Davali Philip

23. februar 2017

Hvordan ser du dig selv og Dansk Folkeparti om 19 år, når du fylder 70? Det spørgsmål stillede dagbladet Information en sen juniaften i 1998 til Pia Kjærsgaard.

Og Pia Kjærsgaard svarede:

»Uha … Det … Hvis vi gør vores arbejde godt, er vi på størrelse med Socialdemokratiet. Hvis ikke, er vi der ikke mere.«

Hvorpå hun med lys og munter ungpigestemme tilføjede:

»Til den tid vil jeg sidde værdigt grånende som folketingsformand og råbe ligesom hende ovre i England: ’Orrrden! Orrrden!’«

Den forudsigelse fik de tre tilstedeværende i bilen til at le hjerteligt. Spådommen blev fremsagt af Pia Kjærsgaard under hjemturen fra hendes båltale på godset Gjeddesdal ved Solrød vest for København. Information havde været med for at dække begivenheden, og bilen blev ført af Pia Kjærsgaards ægtefælle, Henrik Thorup.

Pia Kjærsgaard på valgaftenen den 18. juni, hvor Dansk Folkeparti endte med 21,2 procent af stemmerne – 37 mandater.
Læs også

I dag fylder Pia Kjærsgaard 70 år – og er formand for Folketinget.

Blandt sine mange egenskaber synes Pia Kjærsgaard således at besidde profetiens nådegave. Humor har hun også. Offentligt viser hun den mest i den barske form – som sarkasme eller latterliggørelse. Mere privat har hun lune og selvironi – både på sit partis og egne vegne.

Sårbarheden

Pia Kjærsgaard er omhyggelig med ikke at gøre sig sårbar i en større offentlighed. Det skyldes ikke så meget forfængelighed, som at hun er naget af den videregående uddannelse, som hun aldrig fik, selv om hendes begavelse kunne have skaffet hende en fin akademisk løbebane.

I sine erindringer har hun fortalt, hvordan hendes barndomshjem brød sammen, da hun var 13 år. Forældrene skiltes i varig uforsonlighed og indbyrdes smålighed. Utrygheden afsporede Pia fra den uddannelse, hun ellers ønskede sig. Hun kom i lære i en kjoleforretning, blev siden kontorelev. Som 20-årig blev hun gift og mor, hjemmegående så længe hendes to børn var små.

I 1978 tog hun sit ungpigenavn tilbage og gav sig til at skrive læserbreve.

Hun og ægtefællen havde stemt radikalt, lokket som så mange andre borgerlige husstande af partileder Hilmar Baunsgaards udstråling af imødekommende ærlighed.

Pludselig fik Pia Kjærsgaard et andet idol. Hun har selv fortalt, hvordan advokat Mogens Glistrups tv-optræden i 1971 som nulskatteyder var noget, »der ændrede mit fremtidige liv«.

Pia Kjærsgaard blev opstillet som folketingskandidat for Glistrups nye parti, Fremskridtspartiet. Som suppleant overtog hun Glistrups plads, da han i 1984 fik en fængselsdom for skattebedrag. Hendes fortryllelse blev hurtigt slidt tynd. Hun har siden erklæret:

»Kendetegnende for Glistrup og hele hans liv var hans hadefuldhed og den måde, han omtaler andre mennesker på. Alle, der omgav ham i Fremskridtspartiet, var pr. definition tåber, og det var resten af verden for resten også.«

Landsbytosserne

Pia Kjærsgaard kæmpede sig op til at overtage Glistrups lederpost. Men hun kunne ikke samle partiet bag sig. Om forløbet har hun fortalt:

»Det var landsbytossernes paradis. Det var grænseløst storslået i al sin afslørende tragik. Det var surrealistisk teater i verdensklasse.«

Fremskridtspartiet satte nye vanvidsrekorder for åben skærm under sit landsmøde i 1995. Pia Kjærsgaard og hendes kreds besluttede at stifte deres eget parti.

Forløbet trak to varige spor: Den kreds, som Pia Kjærsgaard brød ud sammen med, har hun sidenhen bevaret et ubrydeligt sammenhold med. Kredsen var alle oprindeligt gået ind i politik af beundring for Glistrup. Kredsen omfatter Kristian Thulesen Dahl, Peter Skaarup, Søren Espersen og Pia Kjærsgaards ægtefælle Henrik Thorup. Sidstnævnte er den, der var snild nok til at hitte på det nye partinavn.

Det er den samme kreds, der i dag hersker i Dansk Folkeparti. Henrik Thorup i en lidt tilbagetrukken position, men dog i vigtige og vellønnede embeder som næstformand for Statsrevisorerne og førstenæstformand for Regionsrådet for Hovedstaden.

Det andet spor efter Glistrup-tiden er Kjærsgaard-kredsens absolutte afvisning af afvigende synspunkter internt i partiet. Glistrup-tidens kaos bliver fremholdt som manende advarsel. Med Pia Kjærsgaards egne ord i DF’s medlemsblad: »Derfor vil der fortsat blive slået ned på det mindste tegn på, at intern uenighed fremføres offentligt.«

Pia Kjærsgaard tilføjede:

»Kald det for min skyld bare topstyring. Jeg er ligeglad, for alternativet er alt for skræmmende.«

Mændene

I sammenholdet i Dansk Folkepartis inderkreds kan man også indlæse et karaktertræk hos Pia Kjærsgaard. Hun har det vældigt godt med at samarbejde med kyniske mænd.

Hendes forhold til kvinder synes derimod problematisk. Fremskridtspartiets Kirsten Jacobsen, som Pia Kjærsgaard oprindeligt stod nær, endte hun med at føre årelang og total krig imod. Også den konservative afhopper Louise Frevert, som forventede sig meget af samarbejdet med Pia Kjærsgaard, endte det helt galt med. I en erindringsbog har Frevert skrevet om Kjærsgaard:

»Som en rockerpræsident har hun andre til at gøre det beskidte arbejde.«

Frevert skrev også, at Kjærsgaard udadtil skjuler: »Hidsigheden. Foragten. Hendes iltre nedladenhed. Det skingre raseri.«

Det fører videre til næste, nærliggende spørgsmål: Hvorfor rager Pia Kjærsgaard og hendes ægtefælle uklar med så mange mennesker, de først havde et nært forhold til? I erindringsbilleder har Pia Kjærsgaard udmalet, hvor ofte og groft hun er blevet svigtet af tidligere allierede.

Ud over disse menneskers slette egenskaber har Pia Kjærsgaard aldrig funderet over, om der kan være en forbindelse til det indre værdigrundlag i Dansk Folkeparti. Nogle af de vragede venner har henvist til Kjærsgaards krav om grænseløs loyalitet og hengivenhed – et krav, som det ikke er menneskeligt muligt at opfylde.

Dansk Folkepartis mærkesag – kampen mod ’de fremmede’, både dem i EU og dem, der i nyere tid er kommet til Danmark – var ikke det, der drev Pia Kjærsgaard og hendes kreds ind i politik. Det var Glistrups skattenægterpolitik. EU stemte Kjærsgaard og hendes kreds oprindeligt ja til. Men muslimhadet optændte Mogens Glistrup, da hans sind begyndte at formørkes, og Kjærsgaard og hendes kreds tog det med videre i Dansk Folkeparti. Anti-EU-agitationen sluttede sig naturligt til, også som et led i en bredere europæisk rørelse.

Ud eller ej?

Om Pia Kjærsgaard til syvende og sidst ønsker Danmark ud af EU, har hun de sidste 20 år ihærdigt bestræbt sig på ikke at svare klart på. De journalister, der har interviewet hende om emnet, vil vide, at her retter hun ved sin tekstgodkendelse tæt i de svar, journalisten har fået med hjem. Hun har ikke lyst til at udelukke hverken skeptikere eller egentlige modstandere fra sin vælgerskare.

De, der troede, at formandsposten for Folketinget ville fremkalde en politisk mildere og rundere Pia Kjærsgaard, må være skuffet.

I en tv-debat om Dansk Folkepartis misbrug af EU-støttemidler til europæisk oplysningsarbejde, sagde Pia Kjærsgaard:

»Hvis vi i Dansk Folkeparti, fordi vi har dummet os – og det har vi – kunne være med til, at der blev åbnet for, hvad er det egentlig, der foregår nede i den rotterede, så tror jeg, at det ville være en rigtig god gerning.«

Klassisk Kjærsgaard: I et snuptag er et misbrug gjort til »en rigtig god gerning« og hele EU-Parlamentet til en »rotterede«. Tilmed i en debat, hvor Pia Kjærsgaard forinden havde erklæret, at hun optrådte som Folketingets formand.

Utilpashed har det også vakt, at Pia Kjærsgaard efter sit formandsvalg har skrevet et læserbrev til sin lokalavis, Villabyernes Blad, og harcelleret over Gentofte Kommunes planer om at huse 50 flygtninge i en bygning, der ligger 200 meter fra hendes private bolig.

Men Pia Kjærsgaard vil forblive Pia Kjærsgaard. Hun er bedre end nogen anden til den rolle, selv om mange andre har forsøgt sig. Ingen kan som hun tage patent på den retfærdige harme med ordene:

»Ærligt talt, jeg synes, det er for galt, at …«

Efter den åbning kan stort set hvad som helst indsættes. Effekten er der. Den har gjort Pia Kjærsgaards parti til det største i regeringsblokken. Uden at partiet er blevet nødet til at påtage sig besmudsende regeringsansvar, men i stedet har kunnet pryde sig med folkestyrets fornemste post.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Oluf Husted
Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

René Arestrup

Det mest interessante ved den politiske historie om PK er i virkeligheden det ideologiske kvantespring, hun foretog fra medlemskabet af Fremskridtspartiet til stiftelsen af DF - fra et kvasi anarkistisk skattenægterparti til en art småborgerligt socialdemokrati, med et et anti-elitært og xenofobisk tilsnit. Men tillykke Pia, du har - desværre - gjort det godt!

Lars Rasmussen, Vivi Rindom og Jens Winther anbefalede denne kommentar
Poul Krogsgård

Den kreds, som Pia Kjærsgaard brød ud sammen med, har hun sidenhen bevaret et ubrydeligt sammenhold med, skriver David Rehling. Det er da vist ikke helt sandt. Et af de tre folketingsmedlemmer, der forlod Fremskridtspartiet sammen med Pia Kjærsgaard, var Ole Donner, der senere måtte forlade partiet efter at have kritiseret ledelsen. Han kritiserede bl.a. partiets topstyring, og at der var så stor lukkethed om partiets økonomi. Med vore dages skandalesager om Dansk Folkepartis brug af EU-midler kan man sige, at det nok var et særdeles relevant punkt at tage op. Han kritiserede også partiets forslag om, at flere generationer skulle kunne straffes, hvis blot et enkelt familiemedlem begik kriminalitet. I øvrigt samme forslag som fik Poul Nyrup til at sige, at partiet aldrig blev stuerent. Det ubrydelige sammenhold mellem stifterne af partiet var altså kun ubrydeligt så længe man ikke kritiserede Pia Kjærsgaard. Topstyring og udstødning af kritikere er det, der karakteriserer partiet og Pia Kjærsgaard, også når det gælder partiets stiftere.

Mikkel Kristensen

Pia Kjærsgaard runder de 70 – uden at være blevet politisk klogere... burde der vel have stået... det mest utrolige er, at vi har et demokrati der levner pladser til så indskrænkede og svæversynede holdninger. hvorfor (nu også her i information) giver i hende stadig denne tilbedende lov til at komme med sine fordummende og klumpede ytringer / skal de vidende og lærte kun gabes ihjel mens i lader de dumme, guide de blinde, der leder de døve - sørgeligt er vel det bedste ord her

René Arestrup

@Mikkel Kristensen
det mest utrolige er, at vi har et demokrati der levner pladser til så indskrænkede og svæversynede holdninger.'
Tjae, måske er det fordi, at vi rent faktisk har et demokrati!

Fandme sindssygt godt spået.

Og med hensyn til at blive klogere kan hun og hendes ligesindede vist hævde at mange andre er blevet klogere med tiden og at hun havde ret fra starten. Det er da i hvert fald sådan stemningen er nu.

Grethe Preisler

Ja, man må sige, at stemningen vendte i Pia Kjærsgaards favør, da Anders Fogh Rasmussens VK-regering i 2003 fik brug DF's stemmer for Danmarks tilslutning sig 'the coalition of willing' i felttoget mod Saddam Hussains regime i Irak.

Og siden er det stort kun gået opad med vælgetækken for DF og nedad med vælgertækken for V og K.. Men Anders Fogh Rasmussen opnåede da i mellemtiden at blive udnævnt til Nato-generalsekretær, før boblerne brast og den økonomiske verdenskrise for alvor bed sig fast på det danske boligmarked.

Tja det åbne samfund lider og har lidt stor skade, fordi man ikke har indsigt nok til at forstå at det åbne samfund indsnævres af df og deres supportere.

Grundlæggende er man stoppet med at udvikle det medfølende samfund og den evidens man samler er negativ og til stor skade for hovedparten af det danske folk.

Carsten Munk, Rikke Nielsen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

R ikke SL
Medierne var og er i stor grad med til at skabe Pia Kjærsgaard. Hun er fantastisk dygtig til at få interviews hos pressen, for at tale om Pia Kjærsgaard og hvad Pia Kjærsgaard har været udsat for af urimeligheder. Dette har antagelig noget at gøre med hendes forhold til moderen, en uforløst sag. Hvad Pia selv i virkeligheden mener, er ofte mere uklart. Moderen har med sit fravær i Pia Kjærsgaards opækst været drivkraften i hendes politiske liv. Hun ville vise mor, at selv om mor ikke ville hende, så kunne Pia, men hvad, står mere i det uvisse. Hun er et meget livskraftigt menneske, men det er hendes smålighed, der gør hende lille. Jeg har aldrig hørt hende rose nogen, som politisk og menneskeligt har været uenig med hende. Det er ærgelig, at hun ikke tog uddannelse senere i livet. Det havde evt. kunnet åbne hende lidt op for anderledeshed.

Mikkel Kristensen

Hr. René Arestrup man kan vælge, at forstå eller misforstå det jeg mener - sådan set undrer jeg mig bare over, at hendes meninger bæres frem. og hun altid er finder spalte plads. hun burde have været en skjult parentes istedet er hun endt som folketinges formand - demokratiet burde være klogere er min mening.

Johnny Werngreen

Pia Kjærsgaard - jeg ville ønske, at jeg aldrig havde hørt om hende og hendes trofaste lejesvende. Hun har bidraget til at omdefinere det, normale, anstændige mennesker har forstået ved civiliseret og anstændig adfærd, så danskhed nu defineres som et modsætningsforhold til det fremmede. Hun har også med hjælp fra sædvanligvis anstændige partier fået lov at trække al respekt ud af Folketingets formandsstol. Hendes ucharmerende og brovtende offentlige fremfærd udlægges ofte som dygtighed, men er jo blot et udtryk for, at det er lykkedes inkompetende politikere at få støtte fra inkompetente borgere.

Flemming Berger, Carsten Munk, Rikke Nielsen, olivier goulin, Tino Rozzo, Martin Madsen og Mikkel Kristensen anbefalede denne kommentar

I artiklen nævnes fru Kjærgaards mand som den, der var snild nok til at finde på navnet "Dansk Folkeparti."

Der var nu vist et parti, der tidligere kaldte sig det samme, skal man tro Wikipedia:

• Dansk Folkeparti var et dansk politisk parti, der eksisterede under 2. verdenskrig. Det blev grundlagt 1. marts 1941 af udbrydere fra Det Konservative Folkeparti, Danmarks Retsforbund, Socialdemokratiet samt et medlem af Folketinget for Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti. Partiet gik ind for en korporativ stat og var antikommunistisk.

Efter krigen blev flere af grundlæggerne dømt i retsopgøret.

https://da.wikipedia.org/wiki/Dansk_Folkeparti_(1941-1943)

En begavet levebroedspolitiker, der ikke har andet paa programmet end flabede udtalelser. Og masserne jubler og klapper i haenderne og husker dem ved stemmeurnen. Og hende loen er sikret.

Deprimerende.

Grethe Preisler

Ingen er forpligtet over sin evne. MFs tidligere pressechef og nuværende næstformand Søren Espersen er ikke jurist, men journalist af profession.