Læsetid: 6 min.

Sådan lagde kineserne pres på politiet – tre spor i Tibet-sagen

Københavns Politi fik fra flere forskellige sider at vide, at den kinesiske præsident ikke brød sig om demonstrationer forud for et statsbesøg i 2012. Information har samlet op på de spor i sagen, som kan være med til at forklare, hvorfor politiet endte med at afskærme demonstranter og konfiskere deres tibetanske flag
Kongehuset var officiel vært for den kinesiske præsidents besøg i 2012. Derfor fandt en del af forberedelserne sted i Det Gule Palæ og i Christian VII’s Palæ nær Amalienborg. Det kan være her, kinesernes bekymring for demonstrationer har gjort så stort indtryk, at Københavns Politi nedfældede ordren om at skærme den kinesiske delegation for demonstranter.

Kongehuset var officiel vært for den kinesiske præsidents besøg i 2012. Derfor fandt en del af forberedelserne sted i Det Gule Palæ og i Christian VII’s Palæ nær Amalienborg. Det kan være her, kinesernes bekymring for demonstrationer har gjort så stort indtryk, at Københavns Politi nedfældede ordren om at skærme den kinesiske delegation for demonstranter.

Finn Frandsen

2. februar 2017

Tre spor tegner sig, efterhånden som Tibetkommissionen nærmer sig sine sidste afhøringer.

Kommissionen har til opgave at undersøge, hvordan det kunne gå til, at Københavns Politi forsøgte at forhindre fredelige demonstranter i at demonstrere under et kinesisk præsidentbesøg i 2012 – og ikke mindst hvorfor.

De tre spor trækker tråde til PET, Udenrigsministeriet, hoffet og Beijing – og i princippet kan de alle være en del af forklaringen.

Vi ved fra de snart 60 afhøringer, at kinesiske embedsmænd – med ambassaden i København i spidsen – forsøgte at piske en stemning op, inden præsident Hu Jintao kom til landet i juni 2012. Hver gang lejligheden bød sig, understregede de over for de danske myndigheder, at de var meget bekymrede for demonstrationer og »fornærmende manifestationer« under besøget.

På en eller anden måde endte kinesernes bekymring som ordrer til Københavns Politi. I politiets såkaldte operationsbefaling, som blev udarbejdet forud for besøget, stod blandt andet:

  • »Politiaktion 04-01 foretager patruljering/opklaring ved objekter [steder, red.] og eskorteruter og sikrer, at evt. demonstranter ikke kan ses fra eskorten og objekter, ligesom de ej heller skal have mulighed for at bringe sig i en position, som er synlig fra eskorteruten og objekter.«

Det førte til en hårdhændet behandling af fredelige demonstranter, mulige grundlovskrænkelser og konfiskering af tibetanske flag.

Information følger her de tre spor, der kan forklare, hvordan kinesernes bekymring dryppede hele vejen ned til de menige betjente i Københavns Politi, som endte med at afskærme demonstranterne og tage deres flag.

Alle spor er baseret på de seneste måneders afhøringer i kommissionen.

Første spor: Protokollen ville have orden

De, der følger Tibetsagen tæt, har i løbet af afhøringerne fået et indgående kendskab til en lillebitte afdeling i Udenrigsministeriet ved navn Protokollen.

Protokollen og dens fire ansatte har det logistiske ansvar for at planlægge statsbesøg, og er angiveligt den eneste afdeling i Udenrigsministeriet, der har direkte kontakt til Politiets Efterretningstjeneste (PET).

I ugerne inden det kinesiske statsbesøg afholdt Protokollen en række møder med PET, den kinesiske ambassade og Københavns Politi. Her gav de kinesiske repræsentanter fra ambassaden ofte udtryk for, at de var bekymrede for demonstrationer.

Flere af de afhørte har forklaret kommissionen, at det er et nærmest komisk ritual for kineserne at give udtryk for den slags bekymringer inden et officielt besøg – og at de kinesiske embedsmænd godt ved, at deres danske kolleger ikke kan gøre noget for at forhindre demonstrationer.

Men dette var et ganske særligt besøg. Det var første gang nogensinde, at en kinesisk præsident lagde vejen forbi Danmark, og besøget skulle desuden forbedre forholdet mellem Danmark og Kina, efter at daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) var kommet for skade at mødes med den tibetanske leder Dalai Lama i 2009.

På et tidspunkt under forberedelserne til besøget ringede chefen for Protokollen, Jette Nordam, til daværende politidirektør i København, Johan Reimann.

Reimann har forklaret kommissionen, at Nordam bad ham om at sikre, at besøget blev afviklet med »orden og værdighed«. Ifølge ham var det ikke usædvanligt, at »interessenter« ringede til politiet med forskellige ønsker.

Hans efterfølger, nuværende politidirektør i København Thorkild Fogde har omvendt forklaret, at han ikke kan huske, at han nogensinde har talt med Protokollen i sine fire år i Københavns Politi. Noget særligt må der altså have været over netop dette besøg.

Johan Reimann ringede straks til vicepolitiinspektør Mogens Lauridsen, som havde det øverste operative ansvar for besøget, for at fortælle ham om opkaldet fra Protokollen. Men Lauridsen sagde ifølge Reimann, at det »var blevet sagt mange gange«.

Nogenlunde samtidig blev politiets ordrer skrevet om, og de tre linjer om at holde demonstranter ude af syne for præsidenten blev tilføjet.

Både Johan Reimann og Mogens Lauridsen har nægtet, at de har haft nogen indflydelse på tilblivelsen af de tre linjer.

Men hvorfor skulle en ledende medarbejder i Udenrigsministeriet ringe til politidirektøren i København og bede om et »værdigt« besøg, hvis hun ikke samtidig havde en forventning om, at det ville føre til en bestemt indsats fra politiets side?

Reimann påstår, at han ikke lagde noget særligt i henvendelsen fra protokolchefen. Men det kan være svært at tro på – særligt eftersom han skyndte sig at give beskeden videre til Mogens Lauridsen.

Johan Reimann har måske ikke personligt tilføjet den omstridte ordre til operationsbefalingen. Men han har i hvert fald – som den øverste politichef i København – bidraget til den akutte stemning på Politigården af, at kineserne skulle behandles på en ganske særlig måde.

Andet spor: Telefon fra PET

Kongehuset var officiel vært for den kinesiske præsidents besøg i 2012. Derfor fandt en del af forberedelserne sted i Det Gule Palæ og i Christian VII’s Palæ nær Amalienborg.

Her deltog både repræsentanter fra hoffet, PET, Dansk Industri (DI), Udenrigsministeriet og en enorm fortrop af kinesiske embedsmænd og sikkerhedsfolk.

En PET-medarbejder skrev flere år senere et referat fra et af møderne. Ifølge referatet var der »på mødet ingen tvivl om, at Udenrigsministeriets Protokol og i særdeleshed DI« så besøget som mulighed for at få nogle handelsaftaler »i hus«. Han skrev også, at »det lå i luften, at gæsterne under besøget skulle pleases, og der var ikke noget, der måtte gå galt«.

I forsommeren 2012, efter et møde hos Udenrigsministeriet, ringede selvsamme PET-medarbejder til politikommissær Michael Dekker Poulsen fra Københavns Politi.

Dekker Poulsen var pennefører for politiets ordrer i forbindelse med det kinesiske statsbesøg. Ifølge ham sagde PET-medarbejderen, at kineserne ville underskrive handelsaftaler for 20 mia. kr., og at hele præsidentens delegation ville rejse hjem igen, hvis de så et eneste tibetansk flag.

Den pågældende PET-medarbejder har sagt, at han ikke husker samtalen.

Kort efter telefonsamtalen med Michael Dekker Poulsen blev politiets ordrer skrevet om, så de nu omfattede passagen om at skjule demonstranter. Michael Dekker Poulsen har sagt, at han ikke kan huske, hvem der fandt på passagen, men at det i hvert fald ikke kan have været ham selv.

Han vendte alle ændringer til operationsbefalingen med den operationsledende vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen.

Meget tyder altså på, at PET bidrog til at udbrede forestillingen om, at det var yderst vigtigt, at kineserne blev forskånet for demonstrationer. Også selv om det måske ikke var efterretningstjenesten selv, der førte pennen for politiets ordrer.

Tredje spor: Briefing fra Hjelm

Fire gange inden statsbesøget mødtes medarbejdere fra PET med medarbejdere fra den kinesiske ambassade. To gange på ambassaden og to gange på en kinesisk restaurant. Et valg af mødesteder, som i øvrigt er blevet kaldt »usædvanligt« af en medarbejder fra Udenrigsministeriet.

Under møderne fortalte kineserne igen og igen om deres bekymringer for demonstrationer.

En PET-medarbejder har sagt i kommissionen, at PET hver gang fortalte dem, at der er demonstrationsfrihed i Danmark.

»Det kan kineserne ikke have været i tvivl om, for det blev sagt mange gange,« har han sagt i kommissionen.

Alligevel skrev den samme PET-medarbejder en såkaldt trusselsvurdering, som blev sendt til Københavns Politi, hvori der stod, at:

»Personale fra den kinesiske ambassade i København har udtalt, at man fra kinesisk side er meget bekymret for, at der skulle vise sig demonstranter eller lignende i forbindelse med præsidentens besøg.«

Så vidt vi ved, holdt den operationsansvarlige i Københavns Politi, vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, også møder med PET.

Han briefede inden statsbesøget sine betjente om de kinesiske bekymringer. Det har han i hvert fald tidligere forklaret i byretten. Her sagde han også, at han havde hørt om bekymringerne fra PET.

Claus Hjelm Olsen har dog også tidligere nægtet, at han var bekendt med den kontroversielle passage i politiets ordrer om at gemme demonstranter væk under besøget.

Men den forklaring er blevet afvist som utroværdig af Michael Dekker Poulsen, som skrev ordren og sendte hvert udkast til Hjelm Olsens mail.

Det kan altså være Caus Hjelm Olsen, der under en briefing har fortalt betjentene, at de skulle gemme demonstranterne væk og fjerne deres flag. Med al sandsynlighed var det også ham, der fik ordren skrevet ind i operationsbefalingen. Det var i hvert fald hans ansvar at udforme den. Men selve ideen til ordren ser ifølge hans tidligere forklaring i byretten ud til at komme fra PET.

I dag og i morgen afhører Tibetkommissionen nogle af sagens hovedpersoner, blandt andre vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, som havde ansvaret for de kontroversielle ordrer.

Serie

Tibetsagen

Under et kinesisk statsbesøg i 2012 blev fredelige demonstranter gemt væk af politiet og fik konfiskeret deres tibetflag – i strid med Grundloven.

Hvorfor skete det? Hvem gav ordren? Og hvordan kunne det ske igen under et nyt besøg i 2013?

Det og meget mere skulle Tibetkommissionen give svar på gennem nærlæsning af 50.000 dokumenter og afhøring af flere end 60 politifolk, embedsmænd og tidligere ministre. Kommissionens rapport blev publiceret i december 2017.

I juni 2018 blev regeringen og oppositionen enige om at genåbne kommissionen for at undersøge mails, som ikke er blevet udleveret til Tibetkommissionen i første omgang.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Dorte Sørensen
Niels Duus Nielsen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Sebastian Abrahamsen

Fin opklarende artikel.

Hold også fast i, at vi skal have afdækket hvem i Københavns Politi, der igennem 3 år fyldte Folketinget med løgn - altså benægtede, at der forelå skriftlig ordre om dels at fjerne tibetanske flag og dels om at afskærme de sarte kinesere for synet af demonstranter.