Læsetid: 5 min.

SF: Statsansatte skal have ret til flekstid

København har gjort det, og Aarhus og Aalborg overvejer at følge efter: Nemlig forsøge sig med, at kommunernes ansatte – efter eget ønske – kan gå op og ned i arbejdstid. Nu foreslår SF, at de statsansatte også får muligheden
’Vi bør som samfund skabe mulighed for, at man måske kan arbejde mindre end de 37 timer om ugen, når man har børn, for så til gengæld at kunne arbejde mere på andre tidspunkter i livet,’ siger SF’s formand, Pia Olsen Dyhr.

’Vi bør som samfund skabe mulighed for, at man måske kan arbejde mindre end de 37 timer om ugen, når man har børn, for så til gengæld at kunne arbejde mere på andre tidspunkter i livet,’ siger SF’s formand, Pia Olsen Dyhr.

Maria Fonfara

3. februar 2017

De ansatte i staten skal have den samme mulighed for en fleksibel arbejdstid, som stadig flere og flere kommunalt ansatte får.

Det foreslår SF, som med et beslutningsforslag vil pålægge regeringen at indkalde de statsansattes faglige organisationer til forhandlinger, der skal sikre dem bedre mulighed for efter eget ønske at gå op eller ned i arbejdstid.

»Folk har svært ved at få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen – og særligt hvis man har børn – og derfor vil mange gerne have en mere fleksibel arbejdstid,« siger SF’s formand, Pia Olsen Dyhr.

»Derfor bør vi som samfund skabe mulighed for, at man måske kan arbejde mindre end de 37 timer om ugen, når man har børn, for så til gengæld at kunne arbejde mere på andre tidspunkter i livet. Det er på tide, at Moderniseringsstyrelsen bliver lidt moderne.«

Sidstnævnte er en henvisning til, at Moderniseringsstyrelsen, under Finansministeriet, tager sig af statens overordnede arbejdsgiveropgaver på det løn-, pensions- og personalepolitiske område og dermed også indgår overenskomster med de 180.000 statsligt ansattes fagforbund.

Succes i København

SF’s beslutningsforslag kommer, efter at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har haft succes med et forsøg med fleksibel arbejdstid i tre af forvaltningens enheder, hvor en hjemmepleje- og sygeplejegruppe havde mulighed for at gå op eller ned i tid efter ønske.

Medarbejderne havde en halvårlig forhandling med deres leder, hvor de kom med ønsker til arbejdstid, og forsøget har holdt sig inden for de nuværende økonomiske rammer og rammerne for overenskomstaftalerne for de enkelte grupper.

Socialdemokratiet og fagbevægelsen vil ifølge FOA’s Dennis Kristensen end ikke forholde sig til indholdet af Enhedslistens forslag og har endnu ikke udviklet noget offensivt bud på, hvordan de så forestiller sig, at mindre arbejde i fremtiden skal fordeles mere retfærdigt
Læs også

Lønnen er således blevet reguleret efter antallet af arbejdstimer, og medarbejdere, der ikke har været timelønnede, har fået op- eller nedreguleret lønnen alt efter, hvor mange timer de arbejdede.

81 procent af medarbejderne i projektet vurderer, at det har haft stor betydning for jobtilfredsheden, at de havde mulighed for at aftale ændringer i deres arbejdstid, og et flertal i Borgerrepræsentationen overvejer nu at lade samtlige 45.000 medarbejdere i kommunen få mulighed for at skrue op eller ned for deres arbejdstid – og dermed lønposens størrelse.

Aarhus og Aalborgs borgmestre har sagt, at de overvejer at gå samme vej, og det samme gør en række andre, mindre kommuner.  

’Den danske model’

De statsansattes organisationer er dog uenige om, hvorvidt de får brug for en hjælpende hånd fra Folketinget, eller om det er noget, de selv kan – og skal – finde ud af.

Formanden for Hærens Konstabel- og Korporalforening og formand for de offentligt ansatte i Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Flemming Vinther, mener, at det er et af grundelementerne i det, som bliver kaldt »den danske model«, at regeringen så vidt muligt ikke skal blande sig i, hvor meget danskerne får i løn, og hvor mange timer vi skal arbejde. Det er i stedet op til fagforeningerne og arbejdsgiverne at finde frem til aftaler om det.

»Det er jo altid dejligt at få hjælp af politikerne, men hvad vi skal mødes om ved forhandlingsbordet, vil vi gerne selv bestemme. Jeg synes da, at det er en spændende tanke og noget, vi vil diskutere frem mod overenskomstforhandlingerne i 2018. Men om det er noget, vi ønsker at diskutere med vores modpart, så det ender med at blive udtaget til at komme på forhandlingsbordet, skal vi lade parterne om selv at bestemme. Vi har en tradition i Danmark for, at parterne selv håndterer den slags ting, og den skal vi holde fast i,« siger Flemming Vinther.

Enhedslisten har lagt en plan for, hvordan danskernes arbejdstid kan sættes ned til 30 timer om ugen. Men kan det fungere? Vi har spurgt FOA-formand Dennis Kristensen, murer og socialdemokrat Mattias Tesfaye og CEPOS-direktør Martin Ågerup
Læs også

Til gengæld kan formanden for FOA, Dennis Kristensen, ikke se, at der skulle være noget til hinder for, at Folketinget pålægger regeringen at spørge de statsansattes organisationer, om de er interesserede i en mere fleksibel arbejdstid.

Dennis Kristensen har i et årti talt for en såkaldt tidsbank. Sådan en foreslog den såkaldte Familie- og Arbejdslivskommission tilbage i 2007, da den fremlagde 31 ideer, som skulle lette livet for landets børnefamilier. Ideen bag tidsbanken er, at familier kan opspare tid og bruge den senere hen til at holde fri og på den måde opnå et mere fleksibelt familieliv.

»I det seneste årti har det igen og igen været et krav fra arbejdsgiverne, herunder de offentlige, at arbejdstagerne skulle være stadig mere fleksible. Men nu er det på tide, at vi får en fleksibilitet, som for en gangs skyld er lønmodtagerstyret. Og så længe Folketinget ikke griber ind i overenskomsterne, hvilket jo ikke er tilfældet, kan jeg ikke se, hvad problemet skulle være,« siger Dennis Kristensen.

Christianborg

Enhedslistens beskæftigelsesordfører, Finn Sørensen, vil endda gå endnu videre og ikke blot give medarbejdere mulighed for at arbejde mindre, hvis de ønsker det. Arbejdsgiveren skal betale regningen.

»Det vil være urimeligt, hvis de selv skal betale for en nedgang i arbejdstiden, hvis de ønsker dette. Så vi foreslår samtidig, at man går i gang med forsøg med en 30-timers arbejdsuge med fuld lønkompensation,« siger Finn Sørensen.

Hverken det forslag eller beslutningsforslaget får dog støtte fra et flertal af partierne i Folketinget.

»Jeg vil da altid opfordre arbejdsmarkedets partnere til at snakke sammen, og det gør de jo som regel også, men direkte at pålægge dem at gøre det, vil jeg ikke. Det blander Folketinget sig ikke i. Det er jo den danske model,« siger Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Leif Lahn Jensen.

Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører, Bent Bøgsted, mener også, at en mere fleksibel arbejdstid er et overenskomstspørgsmål og dermed noget, arbejdsmarkedets parter selv må tage op under overenskomstforhandlingerne.

»Folketinget kan ikke pålægge en arbejdsgiver at indkalde til forhandlinger om noget, der er en del af overenskomster. Det er efter vores mening noget, de statsansatte selv bør tage op med deres arbejdsgivere,« lyder det fra Bent Bøgsted.

Allerede for to år siden blev det beskrevet, hvordan Toyota i Göteborg succesfuldt havde indført en 30 timers arbejdsuge på deres værksteder.
Læs også

Minister for offentlig innovation og de statsansattes formelle politiske ’chef’, Sophie Løhde (V), vil lade spørgsmålet om en mere fleksibel arbejdstid være op til de enkelte arbejdspladser.

»Hvis ledelse og medarbejdere på en statslig arbejdsplads gerne vil gøre noget tilsvarende, så er det umiddelbart min vurdering, at det kan lade sig gøre,« skriver Sophie Løhde i en kommentar.

»Jeg synes, at det er positivt, når man sammen kan finde løsninger lokalt. Det er noget, der skal tages stilling til på de enkelte arbejdspladser under hensyn til opgaverne og institutionens økonomiske rammer, og der kan jo være områder, hvor fleksibel arbejdstid vanskeligt kan realiseres. Samtidig er det vigtigt, at den offentlige sektor ikke gennemfører tiltag, der er med til at begrænse arbejdsudbuddet. Beskæftigelsen er inde i en stærk udvikling, og allerede nu er der tegn på, at arbejdsmarkedet strammer til.«

Pia Olsen Dyhr understreger dog, at hun ikke har tænkt sig at blande sig i overenskomstforhandlingerne – eller gør det med beslutningsforslaget. De faglige organisationer skal ikke have noget »trukket ned over hovedet«.

»Det handler om at skabe rammerne – og muligheden – for at det kan lade sig gøre, ligesom vi har skabt rammerne for barsel og pension. Når man i dag snakker om fleksibel løn eller arbejdstider er det jo som regel altid de vellønnede, som får muligheden. Men den rettighed bør sikres for flere,« siger SF’s formand.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole Brockdorff

Det er jo bare alle tiders, at Pia Olsen Dyhr og SF nu vil pålægge regeringen et beslutningsforslag, hvor de indkalder de statsansattes faglige organisationer til forhandlinger, der skal garantere dem bedre mulighed for efter personligt skøn at gå op eller ned i arbejdstid, fordi vi som samfund bør skabe mulighed for, at man kan arbejde mindre end de 37 timer om ugen, når man har børn, for så til gengæld at kunne arbejde mere på andre tidspunkter i livet.

”Folk har svært ved at få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen – og særligt hvis man har børn – og derfor vil mange gerne have en mere fleksibel arbejdstid”, siger Pia Olsen Dyhr. Gad vide hvad de privatansatte lønmodtagere siger til det forslag? Hvem tænker på dem? Hvem tænker på det unge ægtepar med to børn, der begge arbejder på akkord 35 timer ugentlig som slagteriarbejdere på Danish Crown? Skal de ikke også have mulighed for at gå op eller ned i fleksibel arbejdstid, så de får mere tid med deres børn? Eller skal det kun gælde de offentlige ansatte?

Enhver ved at det påtænkte beslutningsforslag fra SF og Pia Olsen Dyhr aldrig vil kunne gennemføres for de privatansatte lønmodtagere ude i det private erhvervsliv med de private arbejdsgivere, hvorfor gennemførelsen af et sådant forslag på statsligt og kommunalt plan slår enhver lighed og retfærdighed blandt nationens arbejdstagere i stykker, når de offentligt ansatte pludselig skal have lov til at have en mere fleksibel arbejdstid i forhold til de privatansatte.

Husk lige på at det trods alt er de privatansatte lønmodtagere, der sammen med arbejdsgiverne tjener landets bruttonationalprodukt hjem til statskassen, så omkring 900.000 offentligt ansatte hvert år kan modtage over 330 milliarder kroner i løn, ferie, pension og frynsegoder, og nu vil man så også have fleksibel arbejdstid for de statsansatte i en form, som aldrig vil kunne lade sig gøre for de privatansatte lønmodtagere ude i industrien.

Men som altid går det visionære Enhedslisten, der ellers påstår de repræsenterer det arbejdende folk, videre med forslaget derhen, at arbejdsgiveren i skikkelse af staten og kommunerne, oven i købet også skal betale regningen for de offentlige ansatte, hvis de ønsker at arbejde mindre. Det er ifølge partiet urimeligt at lade disse selv betale regningen, så derfor skal vi have 30-timers arbejdsuge med fuld lønkompensation. Uden at skele blot det mindste til, at staten og kommunerne finansieres af arbejdsindsatsen fra de private lønmodtagere og arbejdsgivere i det private erhvervsliv, hvor noget sådant aldrig vil kunne lade sig gøre.

Det kunne være rart med lidt moralsk og pragmatisk tankegang i dansk politik.

SF's forslag om flextid i det offentlige er godt og pragmatisk og vil være en enorm håndsrækning til unge familier især, og til præ-pensionister. Enhedslistens overbudsforlag er ren obstruktion.

Eller bare nogen med et rimeligt overblik!
Er der ikke nok forskelsbehandling i samfundet allerede genereret af politiske partier? Er der ikke andre idealer end at få det nemmere eller billigere, egoisme er der nok af - nu integreret i den "nye regering".
Det er svært at have små børn og samtidig ikke at ville give afkald på ret meget, det er et relativt nyt fænomen, som opstod i "byggeriets storhedstid" - villa, vovse og gynge/ legehus i haven...
Man må kort sagt "sætte barren" og slå koldt vand i blodet - eller tilrettelægge tilværelsen efter temperament og muligheder. Gå ind i politik og neddrosle kravene i hverdagen?

At såkaldt "røde partier" vil score på at være asociale i forhold til befolkningen er ikke bedre end krejlertanken om nedsat skat for de velbjergede og gevinster for erhvervslivet på efterbevilling af støtte til politikken.

Bjarne Bisgaard Jensen

Hvis flexibel arbejdstid skal diskuteres seriøst skal det naturligvis omfatte hele arbejdsmarkedet og ikke en bestemt gruppe defineret på deres ansættelsessted.
Ellers bliver det lige så meningsløst som at MFere og ministre skal have så meget bedre pensionsvilkår end den almindelige befolkning.

Maj-Britt Kent Hansen

Hvordan sikres det, at der er kvalificeret arbejdskraft til at dække de timer, den enkelte ikke længere er på arbejdspladsen? Det er et velkendt problem, når personale f.eks. går fra 5 til 4 dages beskæftigelse, at arbejdet - hvis det ellers kan - bare ligger der og venter til vedkommende er tilbage, og arbejdsbyrden dermed er den samme blot til lavere løn.

Anna Sørensen

Moderniserings-styrelsen moderne?? HA HA HA!!! ;o) De ved ikke hvad det vil sige.

De metoder og den tankegang, der præger Finansministeriet og dermed Moderniserings-styrelsen (og dermed også alle ministerier ifølge flere...) er gammeldags og uden fornemmelse, eller viden om tidens udfordringer. Det er bare en simpel regnemaskine, uden føling med virkeligheden. ;o)

I det private erhvervsliv har man for længst 'sadlet om', her er styring oven fra for længst fjernet. Læs fx Lars Kolind, Steen Hildebrandt og Christian Stadil.

Sidst er Staten ved at få ødelagt det danske postvæsen... Posten er kun noget, der kan betale sig på samfunds-niveau og derfor ikke noget et privat firma skal stå med. Ejheller statslige institutioner, der skal give OVERSKUD??? Det skal jo hvile i sig selv og gerne endda koste noget, for det er jo en grundliggende betingelse for et demokrati!!

Og så skal vi lige huske: Der er penge nok i samfundet, se bare på folks leve-standard og på vores indkøbsvogne. ;o)

Kan vi vende det hele lidt på hovedet? Lad os gå tilbage til gamle dage altså 50 år tilbage og derover.

Dengang arbejdede alle længere på papiret og de tjente mindre og alligevel var der ind imellem plads til fritid og trivsel. Hvordan kan det være, hvad er det der gør at det er sværere i dag? Jeg har ikke svaret, jeg ved bare jeg havde en barndom og ungdom på landet, hvor vi arbejde mindst 10 timer daglig 6 dage om ugen.