Telegigant sælger mobilovervågning til diktaturstater

Et finsk datterselskab til den canadiske telegigant EXFO har forsynet en række autoritære lande med udstyr til overvågning af mobiltelefoner.

Det viser dokumenter fra det finske udenrigsministerium, som Information har fået aktindsigt i og delt med et netværk af europæiske medier.

68 gange de seneste to år har selskabet fået tilladelse af ministeriet til at eksportere udstyr, der i dokumenterne er kategoriseret som udstyr til aflytning og forstyrrelse af telekommunikation.

Blandt de 22 modtagerlande er Oman, Kuwait og De Forenede Arabiske Emirater – tre stater i Golfen, der alle er kendt for at slå hårdt ned på kritik.

Organisationen Privacy International frygter, at udstyret vil blive brugt til at overvåge og forfølge dissidenter.

»I autoritære lande,« siger organisationens talsmand Edin Omanovic, »kan den her teknologi muliggøre en række overgreb og udgøre en alvorlig sikkerhedstrussel mod aktivister, journalister, oppositionsbevægelser og andres arbejde.«

Klik på grafikken for at se den i stort format

Offentlig støtte

EXFO, der siden 2010 har modtaget 51,5 millioner kroner i forsknings- og innovationsstøtte fra den finske regering, er primært kendt for at producere udstyr til test af netværk. Men firmaet har også en Homeland Security-afdeling.

I mange af EXFO’s eksporttilladelser omtales et produkt kaldet »F10«. I en årsrapport til aktionærerne beskrives det og to andre produkter som »efterretningsværktøjer til politi, militær og andre regeringsorganisationer til at bekæmpe organiseret kriminalitet og terrorister«. Og i en brochure fra firmaet beskrives F10 mere specifikt som en »IMSI catcher«.

En IMSI catcher er en lille boks, der fungerer som en falsk mobilmast. Den udsender et stærkt signal, der får mobiltelefoner i nærheden til at koble på IMSI-catcheren i stedet for på den ægte mobilmast. Dermed kan den opsnappe telefonernes SIM-kort-numre, samtaler, datatrafik og fysiske placering. IMSI catchere er et stærkt kontroversielt overvågningsværktøj, fordi de ikke efterlader spor og kan bruges til aflytning uden at involvere teleudbyderen – og dermed uden en retskendelse.

I Danmark har Straffelovrådet konkluderet, at den form for overvågning er »et særlig alvorligt indgreb i meddelelseshemmeligheden«, fordi det rammer alle personer i et givent område – ikke et specifikt mål. Og i et svar til Folketinget forklarede daværende justitsminister Karen Hækkerup (S) i 2014, at dansk politi ikke har »hjemmel til at foretage et sådant indgreb«.

Ændrer forklaring

Når myndighederne vurderer, om der skal gives tilladelse eller afslag på eksport af cyber-overvågningsudstyr, skal de ifølge EU-reglerne inddrage »alle relevante hensyn« – herunder risikoen for, at produktet kan benyttes til at krænke menneskerettighederne.

Hvorfor EXFO alligevel har fået tilladelse til eksport til autoritære lande, ønsker det finske Udenrigsministerium ikke at forklare. Man udtaler sig ikke om konkrete sager, lyder det.

I et interview med Informations finske samarbejdspartner Long Play hævder EXFO’s salgs- og marketingsansvarlige Tim Adams indledningsvis, at F10 ikke er en IMSI catcher, men blot et harmløst stykke software, og at EXFO slet ikke sælger overvågningsudstyr.

Forelagt oplysninger om det modsatte fra firmaets egne dokumenter, ændrer han dog forklaring: »Hvis teknologien faldt i de forkerte hænder, kunne den bruges til at aflytte folks samtaler,« medgiver han. Hvis det skete, ville det dog være det finske Udenrigsministeriums ansvar, mener han, eftersom de har givet tilladelse til eksporten.

Det finske udenrigsministerium har kun givet EXFO ét afslag de seneste to år. Den ansøgning handlede om eksport til Laos.

Firmaet har dog ansøgt om flere tilladelser, som ikke er gået igennem – ved mindst to lejligheder har EXFO trukket sin ansøgning tilbage, da det stod klart, at ministeriet ikke ville udstede tilladelsen. Firmaet siger selv, at det skete for ikke at spilde ministeriets tid.

Når en ansøgning bliver trukket tilbage, forhindrer det dog også opbygningen af en ensartet praksis på området. Hvis ét land har udstedt et afslag på eksport til et givent land, må andre EU-lande ifølge eksportkontrolreglerne ikke tillade en eksport af en tilsvarende teknologi til det samme land uden først at konsultere det land, der har givet afslag.