Telegigant sælger mobilovervågning til diktaturstater
Oliestaten Kuwait er et af de lande, som det finske datterselskab til telegiganten EXFO har forsynet med udstyr til overvågning af mobiltelefoner. Siden 2010 har EXFO modtaget 51,5 millioner kroner i forsknings- og innovationsstøtte fra den finske regering.
Et finsk datterselskab til den canadiske telegigant EXFO har forsynet en række autoritære lande med udstyr til overvågning af mobiltelefoner.
Det viser dokumenter fra det finske udenrigsministerium, som Information har fået aktindsigt i og delt med et netværk af europæiske medier.
68 gange de seneste to år har selskabet fået tilladelse af ministeriet til at eksportere udstyr, der i dokumenterne er kategoriseret som udstyr til aflytning og forstyrrelse af telekommunikation.
Blandt de 22 modtagerlande er Oman, Kuwait og De Forenede Arabiske Emirater – tre stater i Golfen, der alle er kendt for at slå hårdt ned på kritik.
Organisationen Privacy International frygter, at udstyret vil blive brugt til at overvåge og forfølge dissidenter.
»I autoritære lande,« siger organisationens talsmand Edin Omanovic, »kan den her teknologi muliggøre en række overgreb og udgøre en alvorlig sikkerhedstrussel mod aktivister, journalister, oppositionsbevægelser og andres arbejde.«
Klik på grafikken for at se den i stort format
Offentlig støtte
EXFO, der siden 2010 har modtaget 51,5 millioner kroner i forsknings- og innovationsstøtte fra den finske regering, er primært kendt for at producere udstyr til test af netværk. Men firmaet har også en Homeland Security-afdeling.
I mange af EXFO’s eksporttilladelser omtales et produkt kaldet »F10«. I en årsrapport til aktionærerne beskrives det og to andre produkter som »efterretningsværktøjer til politi, militær og andre regeringsorganisationer til at bekæmpe organiseret kriminalitet og terrorister«. Og i en brochure fra firmaet beskrives F10 mere specifikt som en »IMSI catcher«.
En IMSI catcher er en lille boks, der fungerer som en falsk mobilmast. Den udsender et stærkt signal, der får mobiltelefoner i nærheden til at koble på IMSI-catcheren i stedet for på den ægte mobilmast. Dermed kan den opsnappe telefonernes SIM-kort-numre, samtaler, datatrafik og fysiske placering. IMSI catchere er et stærkt kontroversielt overvågningsværktøj, fordi de ikke efterlader spor og kan bruges til aflytning uden at involvere teleudbyderen – og dermed uden en retskendelse.
I Danmark har Straffelovrådet konkluderet, at den form for overvågning er »et særlig alvorligt indgreb i meddelelseshemmeligheden«, fordi det rammer alle personer i et givent område – ikke et specifikt mål. Og i et svar til Folketinget forklarede daværende justitsminister Karen Hækkerup (S) i 2014, at dansk politi ikke har »hjemmel til at foretage et sådant indgreb«.
Ændrer forklaring
Når myndighederne vurderer, om der skal gives tilladelse eller afslag på eksport af cyber-overvågningsudstyr, skal de ifølge EU-reglerne inddrage »alle relevante hensyn« – herunder risikoen for, at produktet kan benyttes til at krænke menneskerettighederne.
Hvorfor EXFO alligevel har fået tilladelse til eksport til autoritære lande, ønsker det finske Udenrigsministerium ikke at forklare. Man udtaler sig ikke om konkrete sager, lyder det.
I et interview med Informations finske samarbejdspartner Long Play hævder EXFO’s salgs- og marketingsansvarlige Tim Adams indledningsvis, at F10 ikke er en IMSI catcher, men blot et harmløst stykke software, og at EXFO slet ikke sælger overvågningsudstyr.
Forelagt oplysninger om det modsatte fra firmaets egne dokumenter, ændrer han dog forklaring: »Hvis teknologien faldt i de forkerte hænder, kunne den bruges til at aflytte folks samtaler,« medgiver han. Hvis det skete, ville det dog være det finske Udenrigsministeriums ansvar, mener han, eftersom de har givet tilladelse til eksporten.
Det finske udenrigsministerium har kun givet EXFO ét afslag de seneste to år. Den ansøgning handlede om eksport til Laos.
Firmaet har dog ansøgt om flere tilladelser, som ikke er gået igennem – ved mindst to lejligheder har EXFO trukket sin ansøgning tilbage, da det stod klart, at ministeriet ikke ville udstede tilladelsen. Firmaet siger selv, at det skete for ikke at spilde ministeriets tid.
Når en ansøgning bliver trukket tilbage, forhindrer det dog også opbygningen af en ensartet praksis på området. Hvis ét land har udstedt et afslag på eksport til et givent land, må andre EU-lande ifølge eksportkontrolreglerne ikke tillade en eksport af en tilsvarende teknologi til det samme land uden først at konsultere det land, der har givet afslag.
Sikkerhed til salg
EU har brugt milliarder af kroner på at støtte fremvæksten af den europæiske overvågnings- og sikkerhedsindustri blandt andet igennem stort anlagte forskningsprogrammer. I denne serie undersøger vi, hvad der er blevet af pengene, og viser, hvordan de største europæiske forsvarsvirksomheder var med til at tilrettelægge den støtte, som de senere selv modtog. Og vi ser nærmere på nogle af den kontroversielle industris produkter, og hvordan salg af avanceret overvågningsudstyr fra blandt andet Danmark ender i diktaturstater, der er kendt for at overvåge og slå hårdt ned på dissidenter.
Samarbejdet om at undersøge den europæiske sikkerheds- og overvågningsindustri begyndte sidste år på initiativ af hollandske De Correspondent.
Projektet har en europæisk hjemmeside, der løbende opdateres med alle artikler fra de forskellige lande samt andet ekstramateriale. Projektet er støttet af Journalismfund.eu.
Seneste artikler
Styrelse undersøger dansk overvågningsfirma med tætte bånd til diktaturstat
5. maj 2017Information har afsløret, at et statsstøttet overvågningsfirma er blevet opkøbt af et firma med nære forbindelser til en diktaturstat. Nu undersøger Erhvervsstyrelsen sagenHvis du bare kalder det teleudstyr, kan du let sælge overvågning til Iran
21. april 2017De regler, der skal forhindre diktatorer og terrorister i at købe alt fra overvågningssystemer til atomvåben, er i praksis lette at omgå, viser optagelser med skjult kamera. Kontrolsystemet er åbenbart endnu mere hullet, end vi troedeNyt ’supervåben’ skal gøre politiet bedre til at snage i facebookprofiler
31. marts 2017Mens politiet får stadigt mere avancerede dataværktøjer til at hente og analysere på data fra sociale medier, er der et spørgsmål der trænger sig på: Hvilke konsekvenser har det for privatlivet, hvis alle tilgængelige oplysninger i alle afkroge af internettet potentielt kan indhentes af myndighederne og bruges imod dig?
Seneste nyt
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »
Det ser efter en kort google-søgning ud som om alle og enhver kan købe en ismi-catcher på nettet - det er uhyggeligt ? (Kvaliteten er forhåbentlig elendig?)