Læsetid: 7 min.

For ti år siden var det danske postvæsen en europæisk mønstervirksomhed

Med et underskud på 1,9 milliarder svenske kroner i 2016 udstilles det, at det danske postvæsen på ti år er gået fra europæisk mønstervirksomhed til skandinavisk smertensbarn. Det, der for få årtier siden var en samfundsbærende institution, bliver nu en mellemstatslig pakke- og logistikvirksomhed
Med et underskud på 1,9 milliarder svenske kroner i 2016 udstilles det, at det danske postvæsen på ti år er gået fra europæisk mønstervirksomhed til skandinavisk smertensbarn. Det, der for få årtier siden var en samfundsbærende institution, bliver nu en mellemstatslig pakke- og logistikvirksomhed

Sofie Holm Larsen/iBureauet

11. februar 2017

Det danske postvæsen kom fredag med det ringeste regnskab, siden Christian IV var nødt til at udlicitere postrytteriet til en købmand fra Hamborg.

PostNord Danmark forlod regnskabsåret 2016 med et underskud på 1,91 milliarder svenske kroner. Selve driften gav et minus på 625 millioner, mens resten var nedskrivninger og hensættelser.

Det er først og fremmest en ekstraordinær nedgang i brevmængden på 23 procent, der har slået benene væk under den danske postforretning. Brevmængden er siden år 2000 er faldet med 90 procent og PostNord er nu tvunget til at indføre en ny produktionsmodel og afskedige yderligere hundredvis af medarbejdere.

Over ti år er antallet af årsværk halveret til ca. 10.000, og den udvikling vil fortsætte.

Begge dele koster – ikke mindst fordi en betragtelig del er ansat på tjenestemandsvilkår. 

Den administrerende direktør Håkan Ericsson skriver i en kommentar til regnskabet:

»Omstillingen af PostNord Danmark, som det vil tage flere år at gennemføre helt, forventes at medføre store omstillingsomkostninger og tab i omstillingsperioden. Omkostningerne skyldes primært de særlige aftaler, der blev indgået med medarbejderne, da det danske postvæsen blev omdannet til et selskab.«

Med andre ord. Der udestår flere ekstraordinære milliardudgifter, mens brevmængderne bare fortsætter med at falde.

»Vi arbejder stadig med omstillingsplanen, så jeg er ikke i stand til at sætte noget konkret tal på,« siger bestyrelsesformand Jens Moberg til Information.

Han kan heller ikke på nuværende tidspunkt løfte sløret for, hvor pengene skal komme fra. Det er muligt, at statskasserne skal åbnes.

»Men vi har et godt cashflow, så vi har også gode muligheder på lånemarkedet, hvilket vi også har vist før,« siger han.

Dermed er det nu endegyldigt forbi med det gamle postvæsen, der siden enevælden har været med til at binde nationen sammen. 

Fra 2007 til 2016 er antallet af ansatte i Postdanmark faldet fra til 20.592 årsværk til cirka 10.000 sidste år.

Sofie Holm Larsen/iBureauet

Svensk kriseplan på vej

Det er ikke det første dårlige danske resultat. Og det har tidligere sendt rystelser over Øresund.

Det svenske dagblad Dagens Nyheter kunne således allerede torsdag afsløre, at det svenske erhvervsministerium, Näringsdepartementet, forbereder en kriseplan, der skal redde PostNord. Det fremgår af et arbejdspapir, den svenske avis er kommet i besidelse af. 

Her lægges der vægt på, at danskerne taber penge, mens svenskerne leverer sorte tal på bundlinien. Svenskerne peger på, at Danmark bedriver ’en agressiv digitalisering’ med henvisning til, at den danske stat har tvunget borgerne til at bruge e-post, mens svenske husholdninger stadig frit kan vælge.

Svenskerne er dog også opmærksomme på, at den svenske del af den postale familie står over for lige så store tab, når udviklingen i brevmængden for alvor begynder at følge den danske.

Det vil samlet føre til, at selskabet får behov for kapitaltilskud fra ejerne, hvilket igen betyder, at store dele af eller hele regningen ender hos skatteyderne.

Det fremgår også af arbejdspapiret, at der – særligt på den baggrund – er svensk utilfredshed med styrkeforholdet i bestyrelsen, hvor hvert land er repræsenteret med fire medlemmer på trods af, at svenskerne ejer 60 procent af selskabet.

Tidligere formand i danske Post Danmark og det fusionerede PostNord, Fritz Schur, peger dog på, at der i hans tid ikke har været splid i bestyrelsen.

»I min tid har der ikke været en eneste afstemning,« fortæller han.

Det er tvivlsomt, om den danske stat har tilsvarende kriseplaner.

I så fald er de ind til videre hemmelige. Information har stillet spørgsmål til Transportministeriet allerede torsdag, men ministeriet er indtil videre ikke vendt tilbage med svar.

Posten var en stat i staten

Op- og nedturene har imidlertid været en del af postvæsnets skæbne siden Christian IV og enevælden. I begyndelsen af syttenhundredtallet kunne kronen tage posten tilbage fra købmand Klingenberg i Hamborg, og herfra gik det glimrende indtil første halvdel af 1800-tallet, hvor skolereformerne pludselig gjorde brevskriveriet til en folkesag.

»Det blev stærkt hjulpet på vej af urbaniseringen, hvor brevene var med til at binde det gamle Danmark på landet sammen med det nye i byerne,« forklarer museumsinspektør Eva Wistoft Andersen fra Enigma, Museum for Post, Tele og Kommunikation.

I firserne toppede antallet af årsværk med over 40.000 ansatte. Da havde etaten nærmest udviklet sig til en stat i staten.

»De fleste var stadig tjenestemænd og tilbragte ofte hele deres liv i postens tjeneste. Etaten kunne dengang klare alt selv. De fremstillede selv deres postkasser. De havde postsækkevaskeri, trykte selv deres frimærker og blanketter. Og bilerne blev repareret og vedligeholdt på etatens egne værksteder,« fortæller Eva Wistoft Andersen.

Op igennem 1990’erne og i begyndelsen af 00’erne gik det bare fremad. Og Danmark gik i 2007 til forhandlingerne med svenskerne med et særdeles velpolstret Post Danmark. Samme år leverede selskabet et overskud på 713 millioner kroner. Der var ingen gæld og dertil kæmpestore værdier gemt i bygninger. Der er bred enighed om, at Danmark på det tidspunkt var blandt de allerdygtigste i Europa til at drive postvæsnen.

Fusionen der fusede ud

Danskerne kunne det der med post, men svenskerne var skarpere på forretningen. Forventningerne til fusionen var store på begge sider af sundet, som det fremgår af ledelsesberetningen fra Post Danmarks årsrapport 2008.

»Fusionen med det svenske Posten AB og en omlægning af produktionen skaber en ny stærk nordisk postvirksomhed og skal forberede Danmark til den stigende konkurrence og den fulde liberalisering af postmarkedet (…) I de kommende år vil Post Danmark have fokus på at høste frugterne af fusionen og de betydelige omlægninger af driften, der blev iværksat i 2008«.

Sådan kom det ikke til at gå.

Digitaliseringen af brevene er ikke det eneste problem, der har ramt PostNord Danmark. Pakkemarkedet var også dengang udset til at være fremtidens marked, men siden er PostNord blevet ramt af liberalisering, deregulering og globalisering.

Først og fremmest har pakke og logistik-selskaberne Bring og GLS taget deres del af markedet. Og de to virksomheder er ikke som den gamle hæderkronede postvirksomhed hæmmet af snærende overenskomster, dyr velorganiseret dansk arbejdskraft eller berøringsangst i forhold til cabotagekørsel (transport på landjorden mellem forskellige steder inden for et land, udført af en lastvogn fra et andet land).

I følge Jens Moberg er det dog ikke her, konkurrencen skal udfoldes. Heller ikke efter endnu en ny omstillingsplan er blevet til virkelighed.

»Vi benytter os ikke af cabotagekørsel, og vi vil fortsat have en tæt dialog med de faglige organisationer,« siger Jens Moberg.

Henrik Ballebye Okholm er økonom, ph.d. og partner i konsulenthuset Copenhagen Economics, der blandt meget andet rådgiver europæiske post- og logistikvirksomheder. Han har fulgt postmarkedet tæt i 13 år.

Fremtidens brev er en pakke

Han mener, at Post Danmark og senere den danske del af PostNord har været alt for sent ude med at udnytte deres styrkeposition på markedet.

»I stedet for at sprede sig på alt for mange forretningsområder burde de have koncentreret kræfterne på deres styrkeområde, som er pakker,« vurderer Henrik Okholm.

Han henviser til det hollandske postvæsen, der med stort held har forfulgt en mere fokuseret strategi.

Okholm mener dog ikke, at postvæsnets dage er talte.

»Hvis man ser ti år frem, vil man forhåbentlig se, at de har koncenteret sig om pakkemarkedet. Det vi i dag stadig kender som almindelig brevpost, vil til den tid blot være pakker med en eventuel særstatus,« forudser han.

Det er formelt Transportministeriet, der varetager ejerskabet af de 40 procent af PostNord. Men vilkårene bliver ofte skabt i andre ministerier, ligesom virksomheden overordnet er underlagt regulering fra EU. 

Når det gælder store omlægninger som for eksempel en fusion, er det Finansministeriet, der sidder for bordenden. Til gengæld er det i Skatteministeriet, der bliver taget beslutninger om, hvorvidt man ønsker at forfølge det, nogen kalder en overimplementering af momslovgivningen, som koster virksomheden et trecifret millionbeløb.

Overordnet hører ejerskabet af statens selskaber dog under Finansministeriet. Her er der udarbejdet nogle meget generelle retningslinier for ejerskabet.

Information har spurgt Finansministeriet, om der er sket en udvikling over de sidste 30-40 år i varetagelsen af det statslige ejerskab. Hertil skriver ministeriet:

»Det kan generelt oplyses, at retningslinjerne for god statslig selskabsledelse gennem årene har været inspireret af tilsvarende retningslinjer fra OECD og fra Komiteen for god selskabsledelse.«

Kritik af statens ejerskab

Når det gælder de enkelte selskaber, eksisterer der såkaldte ejerskabsdokumenter. Der er dog håb om lidt mere åbenhed fremover.

CBS-professor Carsten Greve bekræfter, at der ud over ovenstående og de meget overordnede retningslinier, der er indskrevet i for eksempel Finansministeriets ’Statens ejerskabspolitik’ fra 2015 ikke er klare retningslinier for, hvad man vil med de statslige selskaber.

»Generelt kan man sige om selskaber som PostNord, der placerer sig mellem det statslige og det markedsmæssige, at de skal drives forretningsmæssigt.«

Spørgsmålet er så, om de lever op til denne kommercielle målsætning. Henrik Okholm mener ikke, at den danske stat har varetaget sit ejerskab optimalt.

»Det er klart, at de ikke har handlet med rettidig omhu. De har ikke taget hårdt nok fat i omstruktureingen,« vurderer han. 

Fritz Schur vil som tidligere bestyrelsesformand ikke kommentere den aktuelle situation i PostNord.

»Men når det kommer til driften, har staten været en dygtig ejer af Posten. Både i Transport- og Finansministeriet er ejerskabet i min tid blevet varetaget af yderst kompetente folk,« siger han.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Folke Knudsen
  • David Zennaro
  • Torben Arendal
Kim Folke Knudsen, David Zennaro og Torben Arendal anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er talrige årtier side at Postvæsenet - nu postnord - knyttede nogen sammen.

I dag er situationen den, at man skal lede i dagevis efter en postkasse, at postkassen (muligvis) tømmes to gange om ugen (på ikke nærmere oplyste dage), at selve "befordringen" tager mellem 3 og 6 dage (efter postkassens tømning), at 25% af brevene aldrig kommer frem og andre 25% fejlafleveres. Til gengæld er portoen steget langt mere end timelønningerne og den almindelige inflation..

Og så undrer det tilsyneladende både politikere og ledelsen i postnord, at antallet af breve falder hurtigere end nogen sinde tidligere.

postnord har placeret sig i en situation, hvor der ikke findes nogen fremtid for virksomheden!

Michael Friis, Bjørn Pedersen, Peter Tagesen, Ole jakob Dueholm Bech, Dennis Tomsen, Kim Folke Knudsen, Tue Romanow, Jesper Sano Højdal, jens peter hansen, David Engelby, Søren Roepstorff, David Breuer, Mette Poulsen, Christel Gruner-Olesen, Torben Arendal, Carsten Mortensen, Klaus Lundahl Engelholt, Britt Kristensen, Flemming Berger, Elisabeth Andersen, Martin Madsen, Christel Larsen, Anker Nielsen, Arne Lund, Peter Hansen, Allan Stampe Kristiansen, Steffen Gliese, Egon Stich, Anne Eriksen, Maj-Britt Kent Hansen, Lise Lotte Rahbek, Jakob Trägårdh, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov og Heidi Larsen anbefalede denne kommentar

Det er meget mærkeligt at postvæsenet ikke selv har opdaget de helt enestående muligheder der ligger i at være i daglig fysisk kontakt med samtlige danske adresser. Der må da være et enormt potentiale i dette. Alle danskere har uanset bopæl brug for ting og sager, fødevarer, menneskelig tilstedeværelse og alt mulig andet. Hvorfor er postvæsenet faldet aldeles i søvn? Er postvæsenets deroute resultatet af total fantasiløshed og inkompetence?

jørgen djørup, Ole jakob Dueholm Bech, Kim Folke Knudsen, Tue Romanow, David Engelby, Søren Roepstorff, David Breuer, Mette Poulsen, Karin Hansen, Britt Kristensen, Flemming Berger, john andy houbo Pedersen, Allan Stampe Kristiansen, Tom Andreæ, Steffen Gliese, Michael Kongstad Nielsen og Thora Hvidtfeldt Rasmussen anbefalede denne kommentar

Postvæsenets deroute er resultatet af ny-liberalisme, NPM og EU's markedsdiktatur.
Eller med andre ord, total fantasiløshed og inkompetance.

Henrik Peter Bentzen, jørgen djørup, Ole jakob Dueholm Bech, Tue Romanow, Torben Arendal, Carsten Mortensen, Britt Kristensen, Flemming Berger, Torben K L Jensen, Allan Stampe Kristiansen, Tom Andreæ, Steffen Gliese, Egon Stich, Anne Eriksen, Hans Larsen, Peter Jensen, Kim Houmøller, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Niels Duus Nielsen, Claus Kristoffersen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Erling Horst Petersen

Og i spidsen for fallitboet stod Venstres wonderboy Fritz Schur.

jørgen djørup, Dennis Tomsen, Tue Romanow, Carsten Munk, David Breuer, Torben Arendal, Jens Falkenberg, Carsten Mortensen, Britt Kristensen, Flemming Berger, Torben K L Jensen, Elisabeth Andersen, Martin Madsen, john andy houbo Pedersen, Oluf Husted, Allan Stampe Kristiansen, Steffen Gliese, Egon Stich, Anne Eriksen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Postvæsenets deroute er resultatet af ny-liberalisme, NPM og EU’s markedsdiktatur.
Eller med andre ord, total fantasiløshed og inkompetance.

Er den digitale udvikling nu også et ny-liberalistisk projekt ??

Gu er det ej noget nyliberalisme. DSB er lige så slemt. Det er helt åbenlyst at statsdrevne foretagender har haft det svært i moderne tid, og det skyldes man ikke har haft styr på forretningen. Jeg har talt med flere tidligere DSbansatte og de lønninger de fik for moderat eller ingen uddannelse hang ikke sammen. Så må økonomien lide. Tænk over man ikke kunne drive en salgsvogn trods ublu priser og man havde et sikkert kundegrundlag - årsag: salgspersonale, som mildest talt ikke er uddannelseskrævende) kostede kassen i DSB's overenskomster.

Ole jakob Dueholm Bech, Kim Folke Knudsen, Kurt Sørensen, David Zennaro og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

Det er altid klogt, at se situationerne fra andre sider. Og hvis man googler lidt, viser det sig, at Post Nord faktisk har tabt 1,012 mia. SEK før skat i 4. kvartal af 2016. Og det kan sammenlignes med, at Post Nord "kun" tabte 304 mio. SEK i samme kvartal året før.

Derefter kan man kigge på, hvor disse penge er tabt - er det i Danmark, Sverige eller begge steder? Her viser det sig, at der i Sverige er et lille overskud hos Post Nord på 192 mio. SEK før skat for 2016. Derfor kan man fastslå, at det er i Danmark, man har det store underskud, som i væsentlighed dækkes af de svenske skatteborgere. Og at dette også er grunden til, at den svenske regering overvejer at gå ud af samarbejdet med danske Post Norden.

Men det er også undersøgt, hvordan dette løbende store danske underskud er opstået. Og her tegner tabet af postforsendelser til og fra offentlige myndigheder sig som et meget tydelig forklaring. Altså skyldes tabet, at man i Danmark har indført digital post til alle borgere.

Dennis Tomsen, Kim Folke Knudsen, Jørn Andersen, Tue Romanow, Søren Roepstorff, David Breuer, Torben Arendal, Carsten Mortensen, Kim Houmøller, Britt Kristensen, Torben K L Jensen, Arne Lund, Jens Kofoed, Per Torbensen, David Zennaro, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Eriksen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Det er netop forvekslingen af forretning og offentlige tjenester, der er problemet, og kernen i "New Public Management".
Vand, strøm, jernbane, post, telefoni og hospitaler er alt for vigtige til at privatiseres, eller kommersialiseres. Deres formål er et helt andet end en butiks, hvor profit og bundlinjen er et og alt.
Det er socio- eller nationaløkonomi, og ikke liberalistisk bedriftsøkonomi.
Store investeringer som jernbaneudbygning koster staten mange penge, men betaler sig godt samfundsøkonomisk på sigt. Penge er iøvrigt ikke altings måleenhed, selv om nogen tror det.

Henrik Peter Bentzen, Søren Roepstorff, David Breuer, Mette Poulsen, Torben Arendal, Tor Brandt, Carsten Mortensen, Britt Kristensen, Flemming Berger, Torben K L Jensen, Elisabeth Andersen, Carsten Munk, Henrik Leffers, Allan Stampe Kristiansen, Tom Andreæ, Egon Stich, Anne Eriksen og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Jeg benytter jævnligt Coop/Irmas dagligvarelevering. Den kan bestilles leveret på dato og klokkeslæt (inden for en time). Igennem længere tid har det været PostNord-iklædte medarbejdere, der kommer med varerne. Udbringning koster 24-29 kr. Næsten det samme som et frimærke.

Så er det jo, at man er dybt forundret over, at almindelige lidt større breve og pakker skal ende som en selvhenter i et supermarked langt fra ens bopæl. Og det efter, at man har kunnet konstatere, at sedlen derom er skrevet og leveret i ens postkasse, FØR der hastigt blev ringet på klokken med besked om, at der var noget til en.

PostNord oplyser hertil, idet de beklager det hændte, at hvis man ringer samme dag, som sedlen er modtaget, kan man få forsendelsen genudbragt.

Men snarere burde de måske i allerførste instans meddele, evt. med digital post - ja, det er dybt ironisk, at der var noget til en, som man kunne få udbragt på et ønsket tidspunkt.

Janus Agerbo, David Zennaro, David Engelby, Søren Roepstorff, David Breuer, Karin Hansen og Heidi Larsen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Men det er også undersøgt, hvordan dette løbende store danske underskud er opstået. Og her tegner tabet af postforsendelser til og fra offentlige myndigheder sig som et meget tydelig forklaring. Altså skyldes tabet, at man i Danmark har indført digital post til alle borgere.

Og hvad er der så i vejen med det ?

Liberalismen trækker dybe spor.
En fanatisk religiøs bevægelse, der efterhånden er at sammenligne med andre religiøse fanatiske sekter.
De danser om Guldkalven..
Men ender som Midas

Henrik Peter Bentzen, Britt Kristensen, Flemming Berger, Elisabeth Andersen, Peter Hansen, Per Torbensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Postvæsenet har systematisk måttet sine overskudsgivende dele blive udliciteret - væsentligst var foræringen af bankforretningerne til først Bikuben og siden Danske Bank.
Postvæsenet skal hjemtages og rekonstrueres.

Henrik Peter Bentzen, Anne Mette Jørgensen, Lars Løfgren, Torben Skov, Torben Arendal, Egon Stich, Peter Hansen og Allan Stampe Kristiansen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

I en ikke så fjern fortid sad KTAS på telefonerne i Østdanmark. Det tog fire år og en formiddag at få oprettet en telefon. Den kostede så jorden rystede og så fik man lavet TDC som stjal/stjæler med arme og ben. I dag er mit mobilabonnement på 79 kr. om måneden med 15 timers taletid. Det ville have kostet det tidobbelte med KTAS. Ikke al liberalisering er af det onde, men staten skal have hånd i hanke med dækningen.

Anders Reinholdt, Kurt Sørensen, David Zennaro og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jens Peter Hansen, der er det galt, at man ikke lod Post og Tele varetage digitaliseringen og administrere e-boks.

Henrik Peter Bentzen, Torben Skov, Carsten Mortensen, Flemming Berger og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Det er meget vanskeligt at se, hvorledes den påståede "neoliberalisme" skulle have medført, at postnord (et delvist monopolselskab, der ejes af den danske og den svenske stat) taber penge..

Til almindelig oplysning: det fremgår, at selskabets underskud var 1,9 miaSEK - hvoraf 1,3 miaSEK var nedskrivninger. Dvs. en ren bogholderipostering - ikke penge ud af kassen. Og slet ikke nogen belastning for de svenske skatteborgere! Men en konstatering af, at tidligere foretagne investeringer ikke er pengene værd.

Man kan undre sig over, at den svenske del af postnord kan opnå et mindre ringe resultat end den danske på trods af, at portoen er højere, men omdelingsservicen ringere i Danmark. Hvis man ikke engang kan lære af hinanden over sundet, så giver sammenlægningen af postvæsenet (DK) og posten (S) slet ikke nogen mening.

Desuden er der jo ikke noget underligt i, at antallet af breve falder, når man dårligt kan finde en postkasse at putte evt breve i, de få postkasser, der er, tømmes 1-2 gange om ugen og omdeling derefter tager 3-6 dage. Hvis man gerne vil have brevet udbragt med kun 1-2 dages leveringstid (som i gamle dage), så er porten for en alm brev (nu: quick-brev!) 27 DKK - og brevet skal afleveret på et posthus - som der faktisk ikke er ret mange af.

Problemet er ikke "neoliberalisme", NPM eller digitalisering. Problemet er bundelendig og uduelig ledelse af et statsligt monopolselskab. Igen-igen - det er ligesom set før!

Midt i dette morads har den talentløse ledelse så besluttet at bruge flere hundrede mio. på at skabe en ny "corporate identity". Dvs. nye uniformer, nye skilte, nyt grafisk design af blanketter osv., nye farver på lastbilerne osv. Det kan ikke undre, at foretagendet taber penge. Som om driften og kundetilfredshed forbedres, fordi man ændrer navn, firmafarve og logo!

Og havde man, som Gliese foreslår, ladet Post og Tele varetage digitaliseringen og e-boks, så var det med usvigelig sikkerhed blevet en katastrofe ligesom resten af virksomheden. Det havde kostet en formue og svartiderne og brugeroplevelsen havde været endnu ringere end tilfældet er (det er ved Gud ikke imponerende endda). Men selvfølgelig: hvis digital post ikke fungerede, var der muligvis blevet sendt flere breve med fod-post.

Posten dør, og det er i særlig grad selvforskyldt!

Siden midt 90´erne, der har man skåret ned på service, samtidigt med, at man har sat priserne op til ublu og selvdestruktive højder.

Hvis man havde grebet momentet, så kunne det, at sende et brev på gammeldags maner være lige så hipt, som det nu er, at købe musik på vinylplader igen, eller for den sags skyld læse en papirbog.

Men i stedet for dette har man igennem årene afskaffet div. services, f.eks. indbetaling af girokort på landet og dermed tvunget kunder til, at bruge andre muligheder. Man har fjernet posthuse og med alt dette er det efter min bedste vurdering en udvikling man selv har skabt og ønsket, for da man indførte ublu gebyrer for f.eks. indbetaling af girokort, eller for at poste et ganske almindeligt brev, så skabte man selv dødsspiralen, og folk fandt nye veje.

Med den nye små kedelige og let forkølede blå farve, er genkendelsen og tilknytningen af det ellers historiske postvæsen skubbet endnu et skridt i graven, og jeg gætter på, at der kun er en fusion eller et opkøb til, før dette selvskab er opkøbt/opslugt til ugenkendelighed, og bare ender som en af de andre pakkeselskaber i den grå og kedelige leverpostejmasse.

Henrik Peter Bentzen og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar
Jens Erik Starup

Jeg kan ikke se andet, end at postvæsenet systematisk har skåret ned på sit produkt.
Når man ikke har varer i sin butik, så kan man ikke regne med, at kunderne vil strømme til.

Tino Rozzo, Carsten Mortensen, Elisabeth Andersen, Steffen Gliese, Maj-Britt Kent Hansen og Peter Hansen anbefalede denne kommentar

@ Jens Peter Hansen,

Du spørger, hvad der er i vejen med, at det officielle Danmark er overgået til digital post?

Jeg er tilhænger af det mest rationelle, så jeg er nok ikke den mest uvildige til at svare på dette. Og hvis man i Danmark mener, at dette er en rigtig udvikling, er det vel, som det skal være.

Men - det som den svenske regering nu siger, det er, at man kan blive nødt til at gå hver til sit.
- Altså at Post Norden i Sverige trækkes ud af Post Norden i Danmark, så danskerne selv kan drive Post Norden-Danmark, og dermed også selv betale for det løbende underskud i Danmark.
- Og det er vel også sådan, som det skal være?

john andy houbo Pedersen

Det er mærkeligt at hver gang der er problemer dukker navnet Fritz Schur op, men han er jo også Kammerpotteherre.

Henrik Peter Bentzen, Tue Romanow, Carsten Munk, Torben Arendal, Egon Stich, Britt Kristensen, Flemming Berger, Trond Meiring, Jens Erik Starup og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Der er ikke blevet ansat nogen som tjenestemænd siden 1995, så det kan ikke være det, der tynger regnskabet. For tjenestemænd er der ikke mange af tilbage i Posten. Til sammenligning: I DSB er der knap 2.500 tjenestemænd m/k, resten dvs. ca. 6.000 er ansat på alm. vilkår, og mon ikke det er nogenlunde sådan i posten.
Hertil kommer, at i disse år er der mange ældre tjenestemænd, der enten går på efterløn eller på pension, så der vil ske en kraftig reduktion af antallet af tjenestemænd.
Men gu er det trist, at den gode arbejdsplads Posten engang var forsvinder. Var ansat tilbage i 70'eren, og da var det en levende og broget arbejdsplads, der tog hånd om den, der ikke var så hurtige, og som havde svært ved at falde til i andre jobs. Den slags arbejdspladser er det ikke plads til i det djøf-helvede som Danmark har udviklet sig til siden da.

Henrik Peter Bentzen, Per Torbensen, Kim Folke Knudsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Jesper Sano Højdal, Peter Hansen, Torben Arendal, Egon Stich, Kim Houmøller, Britt Kristensen, Elisabeth Andersen, Trond Meiring, Sven Elming, Steffen Gliese og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Da jeg var på posten, havde jeg en kollega, der var uddannet telegrafist - hans ekspertise var overflødiggjort af den tekniske udvikling, så han havde måttet søge nye udfordringer. Nu oplever han så igen at blive overflødiggjort.

Og helt typisk bekymrer ledelsen og de ansvarlige politikere sig mere for, hvad det koster, end hvordan de kan hjælpe alle disse overflødiggjorte postarbejdere videre i livet.

Henrik Peter Bentzen, Dennis Tomsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Arendal, Egon Stich, Tor Brandt, Lise Lotte Rahbek, Arne Lund, Kim Houmøller, Britt Kristensen, Steffen Gliese, Flemming Berger, Trond Meiring og Sven Elming anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Jens Winther; 11. februar, 2017 - 12:54
"Problemet er ikke "neoliberalisme", NPM eller digitalisering. Problemet er bundelendig og uduelig ledelse af et statsligt monopolselskab. Igen-igen - det er ligesom set før!"
Problemet er ikke det statslige monopolselskab, men politisk ledelse, der dikterer NPM.

Henrik Peter Bentzen, Torben Skov, Steffen Gliese, Flemming Berger, Trond Meiring og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

@Jens Thaarup Nyberg, du har ret i, at politikere er elendige virksomhedsledere og uduelige som ejerrepræsentanter. Enten er bestyrelsen af statsejede selskaber bemandet med bengnavere (dvs. politikere) eller også udpeger politikerne en bestyrelse med enkelte erhvervskoryfæer (ofte mere eller mindre udtjente), som de derefter lægger i benlås. Benlåsen begrænser effektivt den såkaldt professionelle bestyrelses handlemuligheder, men på trods af benlåsen holder hverken ministre eller menige folketingsmedlemmer sig tilbage fra at have meninger om selv de mindste operative detaljer i den statsejede virksomhed. Man kan erfaringsmæssigt aldrig få politikerne til at respektere, at de har udnævnt bestyrelsen og det er den og direktionen, der derefter leder virksomheden. Meget ville være vundet, hvis politikerne holdt fingrene væk og holdt mund!

Når Fritz Schur er/var meget brugt som bestyrelsesformand i statsejede selskaber, er/var det netop fordi han ikke optræder som en bestyrelsesformand i fx et børsnoteret selskab ville gøre det, men i stedet er villig til at affinde sig med en rolle som kransekagefigur og marionet for politikerne.

Kim Folke Knudsen, Steffen Gliese, Flemming Berger og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Når Fritz Schur er/var meget brugt som bestyrelsesformand i statsejede selskaber, er/var det netop fordi han ikke optræder som en bestyrelsesformand i fx et børsnoteret selskab ville gøre det, men i stedet er villig til at affinde sig med en rolle som kransekagefigur og marionet for politikerne. siger Jens Winter

Næh Fritz Schur vil meget hellere være marionet for internationale investeringsbanker ...det er der langt mere personlig vinding ved.

Henrik Peter Bentzen, Torben Arendal, Egon Stich og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Ernst Enevoldsen

Posten über alles.
En rigtig kioskbasker med litteraturtillægget som dyrker dannelsestabet, teknologiangsten hos abonninerne, og det håndskrevne ord. Giver minder om studiejobbet i "posten" og Jan Sonnergaard. I Ekstrabladet vil sådan en sviner være noget med Ministeren og penislægen i vanvidskørsel på vej til Vild med Dans. Staten må gribe ind, som de siger i artiklen.

Det er rimelig mange her der vender om på arsag og effekt.
Brevtraffiken er ikke faldet fordi der ikke længere er postkasser, posthuse og udlevering to gange dagligt (det sidste er jeg gammelt nok til at huske.)

Der er ikke længere postkasser, posthuse, osv. fordi brevtraffiken er faldet.

Hvorfor er brevtraffiken faldet? Tja, se på din email-indboks, både job og privat. Næsten hver email ville tidligere have været et brev. Tilsvarende med mange andre kommunikationsformer. Tilsvarende med dette forum istedetfor fysiske læserbreve.

Overdrevet sagt: hver email, hver sms, hver messenger-besked, hver snapchat er et brev der ikke blev sendt. Og vi alle er dermed medskyldige i postens massive forandring.

Jesper Jørgensen

Postvæsenet er for mig en del af civilsamfundet. En del af det der gør os til et samfund og en stat. Det er rigtigt at brevmængden er faldende, men lukrative dele som pakkeudbringning og det geniale girosystem blev fjernet, så kun den udgiftsbærende del var dominerende. Ligesom med DSB, hvor godstrafikken fjernes og den meget mere udgiftstunge del af togdriften: passagerbefordring overalt i landet, bevares. Fjerner vi det symbol at transport, kommunikation, uddannelse, sundhed og lign. er et offentligt anliggende og en offentlig forpligtigelse bevæger vi os tilbage til samfund hvor infrastruktur bliver mangelfuldt, dysfunktionelt og genstand for fremmed kontrol. Samfund hvor borgerne er overladt til sig selv og familien eller privat velgørenhed for de som hverken har penge eller familie. Hvornår er Zimbabwe blevet idealet vi skal efterligne?

Andre steder opretholder vi også funktioner som symboliserer civilsamfundet og som ikke er rentable.Ud fra et 'koncernen Danmark' synspunkt. Livgarden vel helt overflødig. Bevogtningen af de kongelige slotte kunne klares af Securitas, paraden med musik igennem København kunne klares af Tivoligarden i turistsæsonen. I stedet lader vi et af Nordeuropas bedste militærband med høj kunstnerisk kvalitet, gå igennem byen og give koncert dag efter dag året rundt, uden at de er istand til at sælge noget undervejs. Men det sender et signal om at vi er en stat og et samfund og er vel et symbol på at samfundet hænger sammen og eksisterer.

Henrik Peter Bentzen, Henriette Bøhne, Lars Løfgren, Kim Folke Knudsen, Peter Hansen, Steffen Gliese og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Ved en af Københavns postcentraler, Hovedbanegården, bliver der altid og konstant (efter min erindring) spillet marchmusik, indenfor en indgang, med trap ned til opbevaringsboksene lige indenfor døren, vis-á-vis Istedgade. Er det mon indspilninger med dette stedse omvandrende, kongelige musikkorps der bliver afspildet?

Niels Duus Nielsen

Nej Trond Meiring, det er for at skræmme junkierne væk. Videnskaben har nemlig bevist, at junkier ikke bryder sig om klassisk musik (det er vist ikke engang løgn), hvorfor DSB spiller march- og anden klassisk musik ved udgangen ud mod Istedgade i det håb, at pusherne vil gå væk.

Der er iøvrigt heller ikke nogen postekspedition på Hovedbanen mere, den blev sparet væk sidste år.

Henriette Bøhne, Peter Hansen, Thomas Holm, Steffen Gliese og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Posten? Alt her i landet er til salg!
Serumsinstituttets vaccinefabrik er solgt til en Saudisk fundamentalistisk familie der blandt andet støtte det muslimske broderskab. Enhedslisten der fra starten har været imod salget af statens vaccine-fabrik, og finansordfører Pelle Dragsted er stærkt bekymret over de nye oplysninger i sagen. Sammen med Enhedslistens sundhedsordfører Peder Hvelplund vil han nu hive sundhedsministeren i åbent samråd om sagen for at få en forklaring.

Henrik Peter Bentzen, Per Torbensen, Kim Houmøller, Torben Arendal, Steffen Gliese, Peter Hansen, Herdis Weins og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Jeg har endnu til gode at opleve PostNord levere en pakke fra dag til dag. Det seneste tilfælde af ineffektivitet indebar en pakke på 2,2 kg indleveret til PostNord en torsdag kl. 13. Afsenderen er i postnummer 2200. Jeg bor i postnummer 2450. Jeg fik lov at afhente pakken på Fisketovet mandag eftermiddag. Havde jeg vidst det på forhånd, havde jeg nok taget bussen til Nørrebro og hentet den selv om torsdagen. Desværre bider deres T&T information sig selv i halen: Den viste, at pakken lå i deres distributionscenter fra fredag morgen ved 6 tiden, og det at vide, hvor tæt på den er uden at blive omdelt frustrerer kunderne.

@Niels Nielsen, og så handler det vel om i tide, at udvikle forretningen, så man nødvendigvis ikke behøver at fyrre folk, den slags tænkning er der alt for lidt af, istedet for bare, at smide håndklædet i ringen og give op.

Niels Duus Nielsen

Peter Hansen - faktisk var PostDanmark fremme i skoene da de udviklede e-Boks. Og vi i fagbevægelsen var velvilligt indstillede over for projektet, da vi så det som en mulig måde at placere de overflødiggjorte papirpostarbejdere på, i stedet for at give dem en fyreseddel.

Postarbejderne var jo allerede clearede med hensyn til sikkerhed, ligesom vi allerede var skolede i digital behandling af brevene.

Men ledelsen var af en eller anden grund ikke interesseret i denne løsning. Nok fordi vi postarbejdere havde ry for at være en flok brokkerøve, som gik op i noget så gammeldags som overenskomster og arbejdsmiljø.

Jeg gætter på, at ledelsen hellere ville have nogle unge studentermedhjælpere, som de kunne tryne efter forgodtbefindende. Men det er kun et gæt, som jeg baserer på min subjektive oplevelse af ledelsens manglende omsorg for andet end bundlinjen.

Henrik Peter Bentzen, Bill Atkins, Peter Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

John Hansen
12. februar, 2017 - 09:57

"Jeg har endnu til gode at opleve PostNord levere en pakke fra dag til dag."

Du skal bare være en virksomhed, så er det ikke noget problem. Jeg bestilte forleden en vare kl. 14.00 med levering til arbejdspladsen og jeg havde den dagen efter kl. 8.20.

Spørgsmålet er om PostNord overhovedet er interesseret i privatkunder?

@Jimmy Due - spørgsmålet er rettelig, om Postnord overhovedet er interesseret i kunder!

For min skyld kunne de gerne lukke det foretagende med det samme.

Nils Bøjden

"Det er meget mærkeligt at postvæsenet ikke selv har opdaget de helt enestående muligheder der ligger i at være i daglig fysisk kontakt med samtlige danske adresser. "

Det er fordi vi her i landet hr den regel at statslige virksomheder ikke må drive forretning uden for deres resortområde.

Sidst vi oplevede katastrofen omkring dette var da man privatiserede busdriften i det nu hedengangne HT område. Har afgav der kommunale selskab et så lavt bud at alle de private operatører opgav og nedlagde deres forretning. Derefter gik det kommunale selskab konkurs da man selvfølgelig ikke var i stand ti lat drive virksomheden baseret på de tilbud der var afgivet.

I øjeblikket forsøger kommunerne i renovationsselskabet der driver Amagerforbrændingen noget af det samme da de skal have dækket et kolossalt underskud da planlægningen af Amagerforbrændingen var et usædvanligt dårligt stykke arbejde. Og her menes virkeligt udsædvanligt dårligt. Og for det er man villig til at ofre de store besparelser og gedigne service forbedringer som privatiseringen af affaldsopsamlingen har givet ved atter at gøre affaldshåndtering til en intern kommunal driftopgave. Så kan man nemlig skjule underskuddet og den dårlige planlægning priserne på affaldshåndtering som man selv kontrollerer. Sådan gør man når man har sin egen seddelpresse.

Kim Folke Knudsen

Post Nord blev til Post Nul.

Et hæderkronet dansk postvæsens lange og triste nedtur til en koncern med et frygtelig ry, hvad angår serviceniveau.

Det var vel til at forudse med digitaliseringen at en stor del af Post omsætning forsvandt. Og at Post efterfølgende skulle engagere sig i pakke udbringning og des lige.

Det var også til at forudse, at med bindinger på brevudbringning, så ville POST NORD få problemer med konkurrenterne, fordi de øvrige pakke udbringere ikke er bundet af klausuler på udbringning af breve.

Hele forløbet her er værdig til en revisionsundersøgelse, for hvor meget har de danske politikere forkludret denne proces ? Det så så legende let ud det med digitaliseringen af samfundet, men hvorfor bliver der ikke grebet ind tidligere, da POST NORD ryger ud i alvorlige problemer.

Nu har de samme politikere travlt med at opretholde armslængde princippet til POST NORD af forståelige grunde.

Mistanken om dysfunktionel politisk indgriben breder sig. For det er jo ikke første gang at en tidligere statsvirksomhed ryger ud i store problemer med politikere for bordenden af beslutningsprocessen.

Ødelæggelsen af SKAT

Transportkaos mellem DSB og Banestyrelsen.

Der er grund til at få en analyse af forløbet og placeret hvor i beslutningsprocessen det for alvor er gået galt. Digitaliseringen er kommet for at blive. Det bliver der ikke ændret på.

Anne Eriksen

Til gengæld kan samme politikere lave den ene bommert efter den anden uden at det får konsekvenser? Som de eneste har de retten til at ødelægge sammenhængskraften?

Dennis Tomsen

Nu er det ikke kun brevene PostNorden ønsker langt væk, men åbenbart også pakkeposten.
Porto for en pakke på 12 kg fra Tyskland til Danmark, 20 euro ~ 150 kr.
Returporto fra Danmark til Tyskland med PostNord, 698 kr.
Med DAO eller GLS, 350 kr.
Stadigvæk mere end dobbelt så dyrt som det tyske postvæsen, men halvt så dyrt som PostNord, og det med bedre dækning.
Konklusionen må være at PostNord ikke længere ønsker privatkunder generelt.

Anne Eriksen

Konklusionen er, at man politisk blæser på statslige foretagender...
Det er jo ikke de ansatte, der sætter dagsordenen, de slider og slæber og vi brokker os over forsinkelser.
Så der er snart kassetænkning og no mercy både fra oven og for neden...

Peter Tagesen

Mønstervirksomhed for 10 år siden?

For 15 år siden gad buddet ikke komme op med min pakke. Der blev i stedet lagt en seddel om at jeg ikke var hjemme, hvilket næsten aldrig var sandt.

For 15 år siden måtte jeg dobbelttjekke med diverse godtfolk om de nu havde sendt mig dit og dat, da post til mig sommetider aldrig nåede frem.

For 15 år siden fik jeg et kuvert, der var fejlafleveret i min postkasse. På forsiden stod der endda titel på modtageren. "Postmester " efterfulgt af adresse. Han boede nogle hundrede meter væk. Jeg skrev - med fryd, vel at mærke - "fejlafleveret hos blankavej 18, Valby" på kuverten og lagde det i postkassen på gadehjørnet.

Det var, så vidt jeg husker, i perioden 2002-2004.