Læsetid: 2 min.

Uddannelsesforbundet: Positivt, at politikerne vil tage ansvar for de unge

Ekspertgruppens forslag får en positiv modtagelse fra både politikere og centrale aktører på uddannelsesområdet
1. marts 2017

Regeringens ekspertgruppe, der blandt andet foreslår at samle alle uddannelsestilbud rettet imod sårbare unge i ét forenklet uddannelsessystem, får rosende ord fra både opposition og regering.

Gruppeformand for SF, Jacob Mark, der er børne- og undervisningsordfører skriver på twitter, at der er »mange gode takter i ekspertudvalgets anbefalinger«, mens undervisningsminister Merete Riisager (LA) lover, at regeringen vil følge flere af ekspertgruppens anbefalinger.

Hun siger til Ritzau, at regeringen netop  – som ekspertgruppen lægger op til – ønsker at forenkle de mange ordninger for unge, der har svært ved at komme videre efter folkeskolen.

Men når Lars Løkke taler om »betonloftet«, der rammer de unge uden uddannelse, minder han os samtidig om det andet loft, som rammer de unge. Nemlig kontanthjælpsloftet
Læs også

»Det er en jungle, som mange unge farer vild i,« siger ministeren, der understreger at »mest af alt er det en dårlig situation for hver af de 70.000 unge, som ikke får en uddannelse eller job efter folkeskolen.«

Hos Uddannelsesforbundet, der er faglig organisation for lærere, ledere og vejledere indenfor ungdoms- og voksenuddannelsesområdet, er formand Hanne Pontoppidan ligeledes begejstret.

»Jeg er glad for, at politikerne er blevet opmærksomme på den her gruppe af unge. Det har manglet i mange år. Derfor er jeg rigtig glad for, at der er blevet nedsat en ekspertgruppe, og at politikerne tilsyneladende har til sinde at tage ansvar og handle på området.

Behov for statsligt ansvar

Alligevel kan det bekymre Hanne Pontoppidan, om et fælles tilbud kan rumme alle unge.

»For os er det meget afgørende, at det her ender med at blive et tilbud, der afspejler den enorme forskellighed, der er blandt de unge. Vi taler om unge, hvor nogle måske bare mangler et par enkelte fag for at blive færdige, mens andre kæmper med massive sociale og personlige problemer.«

»Det andet, der er vigtigt, er, at det bliver en statslig uddannelse. Uanset hvor man bor i landet, skal man have krav på at blive behandlet ens,« siger Hanne Pontoppidan og understreger, at netop en statslig uddannelse sikrer ens standarder, og det er vigtigt, fordi mange unge flytter kommune under deres uddannelsesforløb og derfor gentagende gange oplever at blive mødt at et helt nyt system.

Kristine Plougmann og Lea Albæk er begge sent opdagede ordblinde og har først fået den rette hjælp nu. De ser begge positivt på anbefalingen om, at unge som dem skal have en fast kontaktperson.
Læs også

»Hvis uddannelserne forankres i kommunalt regi, bliver det et problem, hver gang nogle flytter over kommunegrænsen. Det er som at blive sendt tilbage til start hver gang,« siger hun.

Ekspertgruppen foreslår samtidig, at hver og en af de omkring 70.000 unge i gruppen får en kontaktperson.

»Det giver rigtig god mening, fordi der under et uddannelsesforløb er rigtig mange forskellige personer omkring den unge, og derfor er det vigtigt, at der er en robust voksen, der kan følge den unge igennem hele forløbet,« mener Hanne Pontoppidan.

–Det lyder godt, men også meget dyrt. I er ikke bekymret for finansieringen?

»Der har siddet folk fra finansministeriet med i ekspertgruppen, så vi må gå ud fra, at det samlede regnestykke holder,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ja, centralisering har jo demonstreret dets glimrende evne til at løse problemer. Stordrift lyder så forjættende til effektiv behandling af alt fra nedgroede tånegle til kæmpe datasystemer.
Må jeg på trods af manglende titler, ekspertviden og deraf følgende solide pensioner, foreslå et mangfoldigt system, hvor elever og forældre kan vælge en form, de føler sig trygge ved.
Vi kan i øvrigt ikke løse samfundets mangel på begynderarbejde i skolesystemet. I min barndom var tilgangen til arbejdsmarkedet for disse unge en tid som arbejdsdreng, arbejdspige fandtes ikke. Det er ikke det, vi skal have tilbage eller hyrdedreng og piger, men den forståelse for, at der skal være nogle funktioner de unge kan påtage sig og gennem omgang med voksne gro ind i arbejdslivet.