Nyhed
Læsetid: 4 min.

Udenrigsministeriet fortalte politiet om kinesisk ’bekymring’ for demonstrationer

En ledende medarbejder fra Udenrigsministeriet forklarede i Tibetkommissionen torsdag, hvordan hun informerede Københavns Politi om, at den kinesiske ambassade ikke ville have demonstrationer under et statsbesøg i 2012. Det kan ligne en rygende pistol i Tibet-sagen. Men det er det måske ikke helt
Fredag skal politiinspektør Mogens Lauridsen afhøres for anden gang af Tibetkommissionen. Han havde det øverste politimæssige ansvar under statsbesøget i 2012. Under den tidligere afhøring sagde han, at han ikke kendte til den skriftlige ordre, som var blevet skrevet forud for det kinesiske besøg, men vi ved dog fra en tidligere afhøring af  den daværende politidirektør i København, at denne ringede til Lauridsen for at fortælle ham om de kinesiske bekymringer.

Fredag skal politiinspektør Mogens Lauridsen afhøres for anden gang af Tibetkommissionen. Han havde det øverste politimæssige ansvar under statsbesøget i 2012. Under den tidligere afhøring sagde han, at han ikke kendte til den skriftlige ordre, som var blevet skrevet forud for det kinesiske besøg, men vi ved dog fra en tidligere afhøring af  den daværende politidirektør i København, at denne ringede til Lauridsen for at fortælle ham om de kinesiske bekymringer.

Miriam Dalsgaard

Indland
3. februar 2017

Tibetkommissionen dag 18 – Der findes få spor i Tibet-sagen, der illustrerer sagens kerne så godt som det, der torsdag blev gennemgået i Tibetkommissionen.

Her afhørte kommissionen Jette Nordam, den tidligere chef for en lille afdeling i Udenrigsministeriet ved navn Protokollen.

En af de nødder, som kommissionen skal knække, er, hvordan betjentene i Københavns Politi kunne få det indtryk, at de skulle afskærme fredelige demonstranter og fratage dem deres tibetanske flag under et besøg fra den kinesiske præsident i 2012.

Kinesiske repræsentanter havde forud for besøget gang på gang fortalt embedsmænd i det danske udenrigsministerium, at de helst ville undgå demonstrationer og »fornærmende manifestationer«. Men hvordan dryppede budskabet hele vejen ned til politiet?  

En spekulation har gået på, at Udenrigsministeriets Protokol har spillet den afgørende rolle. Protokollen er nemlig den eneste afdeling i Udenrigsministeriet, der har jævnlig kontakt med PET. Desuden gik Protokollens medarbejdere til møder med både Hoffet, PET og kinesiske embedsmænd forud for statsbesøget.

Kunne Protokollen have videregivet kinesernes bekymringer til PET eller måske direkte til Københavns Politi og dermed givet politiet indtryk af, at de skulle gemme kinakritiske demonstranter af vejen?

Både ja og nej, var svaret fra Jette Nordam.

Vi gør, hvad vi lover

Jette Nordam indrømmede, at hun kort inden statsbesøget ringede til daværende politidirektør i København Johan Reimann og fortalte ham om den kinesiske ambassades bekymringer for demonstrationer.

Men hun tror ikke på, at det er hendes skyld, at politiets ordrer blev skrevet om.

Inden opringningen havde repræsentanter for den kinesiske ambassade netop været til møde i Udenrigsministeriet.

I referatet fra mødet står der, at »det samlede indtryk var meget vigtigt, når besøgets resultater blev gjort op fra kinesisk side. Derfor anmodede man om, at man fra dansk side gjorde, hvad der var muligt inden for lovens rammer for at skærme delegationen fra sådanne manifestationer«.

Chefen for Udenrigsministeriets Asienkontor »takkede for det kinesiske anbringende« og lovede at gå videre med ambassadens bekymringer »til de kompetente myndigheder«.

Jette Nordam husker det, som om chefen for Asienkontoret ringede til hende umiddelbart efter mødet, som fandt sted 12. juni 2012, to dage inden det kinesiske statsbesøg. Han bad hende om at videreformidle de kinesiske bekymringer til politiet.

»Når vi har lovet kineserne at gøre det, så skal man også gøre det,« sagde hun til kommissionen.

»Jeg ringede til ham [politidirektør Johan Reimann, red.] og sagde, at der havde været et møde, hvor den kinesiske ambassade havde været i ministeriet og havde udtrykt bekymring, og at vi ville bringe den videre.«

Da den kinesiske præsident få dage senere kom til København, gemte politiet demonstranter væk bag deres mandskabsvogne og konfiskerede tibetanske flag.

Ikke det fældende bevis

Det kunne umiddelbart ligne den rygende pistol, kommissionen leder efter: Kineserne udtrykte bekymring over for Udenrigsministeriet, Udenrigsministeriet ringede til politidirektøren, og politiet greb ind over for demonstranter. Nødden er knækket, sagen er afsluttet.

Bortset fra en enkelt ting. Vi ved fra tidligere afhøringer, at politiets ordrer allerede var blevet ændret på det tidspunkt, hvor samtalen mellem Nordam og Reimann fandt sted.

Den 12. juni stod der allerede i den såkaldte operationsbefaling, at politiet skulle sørge for at gemme demonstranter af vejen, og at præsidenten ikke måtte se nogen flag.

Opkaldet fra Nordam kan altså ikke være den endelige forklaring på, hvorfor politiet ændrede deres skriftlige ordrer inden besøget. Men det bidrager til indtrykket af, at politiet ikke fandt på ordrerne helt selv. De fik input fra andre myndigheder.

Ikke mit bord

Jette Nordam sagde også, at hun ikke havde nogen forventninger til, hvad politiet gjorde med oplysningen om de kinesiske bekymringer for demonstrationer.

»Jeg spurgte ikke ind til, hvad han [Johan Reimann, red.] ville gøre med den. Jeg afleverede beskeden og det var det.«

Kort efter statsbesøget blev daværende udenrigsminister Villy Søvndal kaldt til møde i Udenrigspolitisk Nævn. Forud for mødet forberedte Udenrigsministeriet et papir med svar, som ministeren kunne støtte sig til.

I en del af bidraget stod der, at Udenrigsministeriet ikke havde »søgt at instruere politiet eller andre myndigheder om, hvordan man skulle håndtere evt. demonstrationer«.

Kommissionens udspørger Jakob Lund Poulsen ville vide, hvordan det stemte overens med Jette Nordams samtale med politidirektøren inden besøget.

»Jeg har ikke instrueret politiet om noget som helst overhovedet. Det ligger ikke inden for mit mandat overhovedet,« lød svaret fra Nordam.

»Jeg har viderebragt en bekymring fra kinesisk side. Hvordan Københavns Politi omsætter den, er ikke mit bord.«

Kendte bekymringer

Det bringer os videre til fredagens afhøringer. Her er politiinspektør Mogens Lauridsen indkaldt for anden gang. Han havde det øverste politimæssige ansvar under statsbesøget i 2012.

Under hans tidligere afhøring har han sagt, at han ikke kendte til den skriftlige ordre, som var blevet skrevet forud for besøget, hvori der stod, at politiet skulle sørge for at holde demonstranter skjult for præsidenten.

Vi ved dog fra en tidligere afhøring af daværende politidirektør i København Johan Reimann, at Reimann ringede til Mogens Lauridsen umiddelbart efter samtalen med Jette Nordam for at fortælle ham om de kinesiske bekymringer.

Hvad Mogens Lauridsen eventuelt gjorde med den oplysning, er endnu uklart.

Nye toner

Kommissionen fremviste torsdag også en række udkast til en operationsbefaling i 2014, hvor der igen var kinesisk statsbesøg. Her var Mogens Lauridsen tilsyneladende meget optaget af, at det ikke skulle gå som i 2012, og han kom også med input til operationsbefalingen.

I et referat fra et stabsmøde i maj 2014 står der blandt andet: »Mogens Lauridsen pointerede vigtigheden af, at demonstranter får plads til at ytre deres holdninger under besøget.«

I operationsbefalingen fra 2014 står der nu pludselig også:

»Det sikres, at evt. demonstrationer under henvisning til den Grundlovssikrede ret til at forsamles og demonstrere anvises passende lokationer.«

Noget måtte politiledelsen altså have lært af besøget i 2012, selv om ingen hidtil har indrømmet, at de har haft kendskab til de kontroversielle ordrer fra det år.

Fredag afhører kommissionen både Mogens Lauridsen og sagens hovedperson, vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, der havde ansvaret for at formulere politiets ordrer i 2012.

Serie

Tibetsagen

Under et kinesisk statsbesøg i 2012 blev fredelige demonstranter gemt væk af politiet og fik konfiskeret deres tibetflag – i strid med Grundloven.

Hvorfor skete det? Hvem gav ordren? Og hvordan kunne det ske igen under et nyt besøg i 2013?

Det og meget mere skulle Tibetkommissionen give svar på gennem nærlæsning af 50.000 dokumenter og afhøring af flere end 60 politifolk, embedsmænd og tidligere ministre. Kommissionens rapport blev publiceret i december 2017.

I juni 2018 blev regeringen og oppositionen enige om at genåbne kommissionen for at undersøge mails, som ikke er blevet udleveret til Tibetkommissionen i første omgang.

Seneste artikler

  • Gamle magnetbånd viste sig at gemme på opsigtsvækkende mails i Tibetsagen

    24. april 2021
    I et retslokale på Frederiksberg fortsætter Tibetkommission II sine bestræbelser på at finde forklaringen på politiets lovstridige håndtering af demonstranter under ministerbesøg fra Kina. For nylig har kommissionen fået adgang til hidtil ukendte mails gendannet fra magnetbånd fundet i en affaldscontainer i Udenrigsministeriet
  • Pensioneret politimand retter pilen mod sin gamle chef i Tibetsagen

    5. december 2018
    Tidligere chefpolitiinspektør Kai Vittrup har benægtet, at han har sørget for at gemme demonstranter af vejen under kinesiske besøg. Men tirsdag blev han modsagt af en pensioneret vicepolitiinspektør, der vidnede for Tibetkommissionen. Ifølge hans forklaring var det netop Kai Vittrup, der videreformidlede kinesernes ønsker
  • Politiet slår tilbage – den nye Tibetkommission kommer flyvende fra start

    29. november 2018
    Allerede på første afhøringsdag i den gennedsatte Tibetkommission kom flere opsigtsvækkende oplysninger frem. Flere politifolk trækker nu PET og Udenrigsministeriet dybere ind i sagen
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her