Læsetid 3 min.

En udlænding i Vridsløselille koster mere end et værelse på D’Angleterre

Vridsløselille Fængsel står igen til lukning. Regeringen har benyttet det gamle fængsel som modtagecenter for flygtninge, men prisen har været skyhøj
Et meget lavt antal udlændinge i det gamle fængsel har ført til en skyhøj pris for regeringens beslutning om at gøre fængslet til et modtagecenter for flygtninge og migranter. I Vridløselille koster det 3.794 kroner pr. udlænding pr. døgn. Til sammenligning koster et Superior Guestroom på hotellet i D’Angleterre ved Kgs. Nytorv ca. 3.250 kroner.

Et meget lavt antal udlændinge i det gamle fængsel har ført til en skyhøj pris for regeringens beslutning om at gøre fængslet til et modtagecenter for flygtninge og migranter. I Vridløselille koster det 3.794 kroner pr. udlænding pr. døgn. Til sammenligning koster et Superior Guestroom på hotellet i D’Angleterre ved Kgs. Nytorv ca. 3.250 kroner.

Khan Tariq Mikkel
28. februar 2017

Justitsministeriet overvejer at lukke Vridsløselille Fængsel, som siden januar 2016 har været brugt til frihedsberøvelse af udlændinge.

Et meget lavt antal udlændinge i det gamle fængsel har ført til en skyhøj pris for regeringens beslutning om at gøre fængslet til et modtagecenter for flygtninge og migranter.

I gennemsnit havde Vridsløselille gennem 2016 et belæg på 44,8 frihedsberøvede udlændinge, hvilket giver en pris på 3.794 kroner pr. udlænding pr. døgn ifølge Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Til sammenligning koster et Superior Guestroom på hotellet i D’Angleterre ved Kgs. Nytorv ca. 3.250 kroner for en voksen ifølge hotellets hjemmeside.

Den sammenligning er selvfølgelig helt unfair, da cellerne i Vridsløselille er alt andet end luksuriøse, og der ikke følger bevogtning med på D’Angleterre. Derfor er en sammenligning med udlændingecentret Ellebæk mere retvisende – på Ellebæk koster en frihedsberøvet udlænding 995 kroner pr. døgn ifølge Kriminalforsorgen. Dermed er Vridsløselille Fængsel 381 procent dyrere end udlændingecentret Ellebæk.

Det er en giftig kombination af lav kapacitetsudnyttelse af personale såvel som bygninger, der sender udgifterne gennem loftet.

Det får nu justitsminister Søren Pape Poulsen (K) til at overveje fængslets fremtid. I et svar til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg på et spørgsmål fra Enhedslisten skriver ministeren:

»Nedgangen i asyl- og migranttilstrømningen kombineret med det lave belæg giver anledning til, at Justitsministeriet i øjeblikket overvejer det fremtidige behov for Vridsløselille Fængsel.«

Vridsløselille, som oprindelig har haft 240 danske indsatte, kan komme til at huse helt op til 1.000 frihedsberøvede asylansøgere.
Læs også

Justitsministeren ønsker ikke at uddybe dette svar over for Information. Dermed er det ikke muligt at få at vide, om der er truffet en endegyldig beslutning, og hvis der er det, hvornår Vridsløselille så lukker.

Formand for Fængselsforbundet Kim Østerbye bekræfter dog, at der nu arbejdes på en lukning af fængslet, som ved omdannelsen til en institution for frihedsberøvede udlændinge blev dimensioneret til at modtage op mod 250 udlændinge.

»Det er rigtigt, at der bliver arbejdet på at lukke Vridsløselille Fængsel. I sidste uge sad der 25 udlændinge eller sådan noget. Det er fuldkomment vanvittigt at holde et fængsel af den størrelse åbent for 25. Det, jeg har sagt til politikerne efter aftale med Kriminalforsorgen, er, at de pladser kan vi godt skaffe – enten i Ellebæk, hvor vi har et lukket asylfængsel i forvejen, eller i nogen af de mindre arresthuse nede sydpå i nærheden af grænsen.«

Det gamle Vridsløselille Fængsel lukkede 1. december 2015, fordi det regnedes for helt utidssvarende for danske indsatte. Regeringen genåbnede det til brug for frihedsberøvede udlændinge, da asyltilstrømningen endnu så stor ud.

Kritik fra Ombudsmanden

Men fængslet var ikke et godt sted for de frihedsberøvede. I marts 2016 udtrykte Folketingets Ombudsmand »alvorlig bekymring« i Information for, at de frihedsberøvede udlændinge kunne tage psykisk skade af at opholde sig i celler op til 23 timer i døgnet. I november var der samtidig kritik af den lave belægningsgrad, og flere partier krævede Vridsløselille lukket.

»Efter min klare overbevisning har det været en fejl lige fra starten af,« siger forbundsformand Kim Østerbye:

»Personalet vidste ikke, om de skulle blive eller ej, og det hele har kostet spidsen af en jetjager. Vi har brugt en stor sum penge ud af vores budget. Samtidig mangler vi big-time personale andre steder i hovedstaden, så det er fuldstændigt absurd at skulle bruge et sted mellem 30 og 40 betjente på dét.«

Det er Johanne Schmidt-Nielsen (EL), som har rejst sagen over for justitsministeren:

»At man overhovedet har taget Vridsløselille i brug, er helt vildt, fordi det er et fængsel med celler og tremmer for vinduerne, og det betragtes som uddateret i forhold til danske afsonere. Det har gennem en lang periode stået klart for regeringen, at det bare var et sort hul at fylde penge i, og det synes jeg er helt urimeligt over for de danske skatteborgere.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Dorte Sørensen
    Dorte Sørensen
  • Brugerbillede for Gert Romme
    Gert Romme
Dorte Sørensen og Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Vridsløse giver en større og mere bredspektret kulturhistorisk oplevelse end det artsfattige endimentionale rigmandshotel. Derfor prisforskellen.

Hans Aagaard, Per Meinertsen, David Zennaro, Torben K L Jensen, Carsten Mortensen, Peter Knap, peter hansen, Torben Skov og olivier goulin anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mette Poulsen

Mærkelig regnemaskine man har gjort brug af, da man udregnede procenter.

Det her er mest af alt en ikke-historie. Ja, flygtninge koster mere end hotelgæster. Netop fordi de kræver noget andet end folk på ferie. Nu er antallet faldet og man søger andre lokaler til opgaven, så den kan løses mere økonomisk.

Flemming S. Andersen, Peter Knap, Peter Bækgaard og Niels Johannesen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorte Sørensen
Dorte Sørensen

Er det ikke et eksempel, der BØR tages med i de evindelige krav om øget straf????
Mon ikke det ville være både bedre og billigere for samfundet og den enkelte at bruge mere på forebyggelse mv......

Brugerbillede for Peter Knap

Lars Bo. Der er intet galt med regnemaskinen, men måske med anvendelsen:)
(3794 - 995)/995*100 = 281,31 %
Altså er Vridsløse 3794 - 995 = 2799 kr. dyrere end D'Angleriet svarende til ca 281%.

Brugerbillede for Lars Bo Jensen
Lars Bo Jensen

Peter Knap. Det var ikke det der blev regnet ud. Regnestykket er hvor meget Vridsløse er dyrere end Ellebæk, og det er 381%.

Brugerbillede for Lars Bo Jensen
Lars Bo Jensen

Og hvis du virkelig vil regne ud hvor meget Vridsløse er dyrere end D’Angleterre, så er det 3.794/ 3.250* 100 = 117% Jeg ved ikke hvorfor at du blander prisen fra Ellebæk ind i dit mislykkede forsøg på at regne på forskellen mellem Vridsløse og D’Angleterre.

Brugerbillede for Peter Knap

Lars Bo. Det var Ellebæk jeg regnede på. Beklager skrivefejlen.
Ellers må man sige, at procentregning er en svær størrelse. Når spørgsmålet er om hvor mange procent et tal er større end et andet er min fremgangsmåde korrekt.
Prøv eventuelt at søge på nettet. Men jeg tror nu ikke det var det Mette tænkte på, men snarer om det meningsfulde i at beregne ulykkelige mennesker på den måde. Det var i hvert fald det jeg læste i hendes kommentar.

Brugerbillede for Lars Bo Jensen
Lars Bo Jensen

Nej Peter Knap, din regnemåde er korrekt hvis man skulle regne ud hvor meget et beløb er steget, men ikke hvis man bare regner på, hvor meget det ene tal er større end det andet. Der er svaret stadig 381%. Det havde måske hjulpet på forståelsen hvis man bare havde skrevet at Vridsløse var 3,8 gange dyrere end Ellebæk, men det er jo bare det 381% betyder.

Brugerbillede for Peter Knap

Lars Bo. Jeg håber ikke moderat bliver alt for trætte af os, men mange journalister kan godt læse med.
Regneregler for procent (folkeskolepensum, her hentet fra regneregler.dk.
4. Hvor mange procent er 190 større end 120?

(190-120)/120*100=0,58 %

5. Hvor mange procent er 120 mindre end 190?

(190-120)/190*100=36,84 %

Her stopper jeg, og om du er enig eller ikke i de grundlæggende regneregler er dit eget problem.

Brugerbillede for Lars Bo Jensen
Lars Bo Jensen

Det er mere en sproglig uenighed end en matematisk Peter Knap, jeg opfatter sætningen: "Dermed er Vridsløselille Fængsel 381 procent dyrere end udlændingecentret Ellebæk.", som om det koster 381% mere at have flygtninge i Vridsløse eller 3,8 gange så meget. Jeg er enig i din matematik og måske er det også mig der tager fejl i det sproglige.

Brugerbillede for Peter Knap

Ok Lars Bo. Så alligevel et sidste efter det sidste.
995 * 3,8 = 3781 kr., som ifølge artiklen er det VR er dyrere end E.
Prisforskellen efter almindelig beregning og og anvendelse af almindelig sprogbrug:
Eksempel: en banan koster 3 kr. En passionsfrugt koster 2 kr. mere. Hvad koster en passionsfrugt? 5 kr.
Artiklen: E koster 995 kr. VR er 3781 kr. dyrere. Hvad koster VR? 4776 kr.
Der er ikke noget at gøre, regnereglerne kan ikke omgås hverken matematisk eller sproglige. Men trøst dig. Hverken du eller Information er de eneste der kløjes i det, og helt grundlæggende er det i almindelighed totalt ligegyldigt om det er det ene eller det andet tal.
Lærebogsforfattere i matematik elsker til gengæld den form for procentberegning i artikler. Med dem kan de dokumentere procentregningens værdi over for eleverne. Eleverne er dog i det store hele totalt ligeglade og føler sig kun bekræftet i deres antagelse om matematikkens vanvid.
Vores udgangspunkt var, om man med en lommeregner kan beregne noget væsentligt om flygtninge.
Hvis det kun drejer sig om tal kan man, men hvis menneskeskæbner er mere end tal kniber det.