Læsetid 4 min.

Udlændingestyrelsen adskiller små børn fra deres mødre

Udlændingestyrelsen skiller ægtefæller og små børn fra deres mødre i en række familiesammenføringssager. Hård kritik fra NGO’er
Mens den 34-årige Waleed har fået asyl som politisk flygtning, og mens der er meddelt tilladelse til familiesammenføring til ægteparrets tre børn på 6, 5 og 3 år, har hans kone fået afslag.

Mens den 34-årige Waleed har fået asyl som politisk flygtning, og mens der er meddelt tilladelse til familiesammenføring til ægteparrets tre børn på 6, 5 og 3 år, har hans kone fået afslag.

18. februar 2017

Waleed er begyndt at lyve for sin hustru. Han tør simpelthen ikke fortælle hende sandheden af frygt for, at hun kunne finde på at tage sit liv, hvis hun finder ud af, at Udlændingestyrelsen har afgjort hendes sag og det med et resultat, der er katastrofalt for familien:

»Refusal of application for family reunification

Mens den 34-årige Waleed har fået asyl som politisk flygtning, og mens der er meddelt tilladelse til familiesammenføring til ægteparrets tre børn på 6, 5 og 3 år, har hun fået afslag.

Styrelsen mener ikke, deres ægteskab kan anerkendes efter dansk ret, og desuden har Waleed ifølge styrelsen ikke haft et fast samliv af længere varighed med hende. At han afbrød samlivet, fordi han flygtede ud af Sudan for fire år siden, ændrer ikke noget. Der er simpelthen ikke noget familieliv at beskytte, vurderer Udlændingestyrelsen.

Det er en bemærkelsesværdig afgørelse fra Udlændingestyrelsen – ikke mindst fordi familiens enhed har krav på en udstrakt beskyttelse, hvis Danmark skal leve op til Menneskerettighedskonventionen, og de tre små børns eksistens i sig selv kunne siges at være et håndfast bevis på et familieliv.

Det er samtidig en afgørelse, som, hvis den holder i Udlændingenævnet, tvinger Waleed til et usædvanligt valg: Skal han fjerne tre mindre børn fra deres mor, tage dem i sikkerhed i Danmark og opgive sin hustru? Og hvordan skal han i så fald få dem ud af Sudan og til Danmark? Skal han – trods sin status som politisk flygtning – risikere livet og selv vende tilbage til Sudan?

Hvad er det, de vil have, at han skal gøre, spørger Waleed sig selv.

Foreløbig lyver han. Han lader hende blive i den tro, at Udlændingestyrelsen først afgør sagen til sommer, sådan som styrelsen havde varslet, indtil Information skrev om sagen for et par uger siden. Men pludselig barberede styrelsen 3-4 måneder af ventetiden og gav Waleed en afgørelse, han slet ikke havde fantasi til at forestille sig:

»Hvordan forestiller Udlændingestyrelsen sig egentlig, at jeg skulle have overlevet at gøre en kvinde gravid med tre børn i et stærkt muslimsk land som Sudan, hvis ikke hun var min hustru? Jeg var blevet slagtet på gaden. Styrelsen har fået DNA-test på, at det er vores børn, styrelsen har modtaget dokumentation fra ministeriet på vores ægteskab samt fotos fra vores bryllup. Jeg forstår ikke, hvordan det er muligt at skille en mor fra sine børn og en mand fra sin hustru på den måde,« siger Waleed.

Han har arbejdet som ufaglært på en fabrik på Fyn, siden han opnåede asyl i Danmark. For to uger siden begyndte han på en uddannelse, så han kan bruge sin ingeniøruddannelse fra Sudan i Danmark.

»Det er jeg meget glad for. Men jeg har ikke rigtigt fået sovet noget om natten siden afgørelsen fra Udlændingestyrelsen. Jeg aner ikke mine levende råd.«

Ikke enestående

Michala Bendixen fra NGO’en Refugees Welcome siger, at Waleeds sag langtfra er enestående. Hun havde indtil for nylig kun set få lignende afgørelser, som primært har drejet sig om beslægtede ægtefæller fra Syrien, hvor afslaget til moren senere er blevet omstødt i Udlændingenævnet.

»Nu er der pludselig en hel stribe, og der tegner sig et mønster med de eritreiske sager og nu også denne sag fra Sudan. Styrelsen anerkender hverken ægteskabsdokumentet eller samlivet – og endelig påstår man, at parret selv har valgt at afbryde samlivet,« skriver Michala Bendixen i en mail.

Hun finder afgørelserne stærkt kritisable. Information har haft adgang til at se to andre lignende sager, som drejer sig om eritreiske ægtepar, der også har fået afslag.

Mens Mouhamad Ali Alkazai ventede på at få sin familie til Danmark fra Syrien, forværredes hans psykiske tilstand.
Læs også

»Vurderingerne er helt forkerte, og tager ikke hensyn til de særlige forhold i de pågældende lande. Resultatet bliver, at man adskiller en familie for evigt, og stiller forældrene i en helt ubærlig situation, hvor de skal vælge, hvem barnet skal være hos,« skriver Michala Bendixen.

»Det kan simpelthen ikke være i overensstemmelse med menneskerettighederne, når der er tale om anerkendte flygtninge. Jeg tror, en domstol vil omstøde afgørelserne, men det tager jo mange måneder, måske år – og disse familier har allerede været adskilt i alt for lang tid.«

Asrin Mesbah fra JuraRådgivningen genkender mønstret fra en hel række sager, som rådgivningen er trådt ind i på vegne af udlændinge, som selv har opnået asyl, og som ifølge JuraRådgivningen helt oplagt har ret til familiesammenføring i Danmark med deres ægtefæller.

»Disse mennesker har søgt om familiesammenføring efter artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedserklæring. Artikel 8 beskytter kernen i familien – det vil sige mor og far og børn. At skille moren fra børnene, som det sker i disse afgørelser, strider mod artikel 8.«

Asrin Mesbah siger, at en af JuraRådgivningens sager er blevet omgjort i Udlændingenævnet.

»Det er os meget uforståeligt, at Udlændingestyrelsen bliver ved med at træffe sådanne afgørelser, som er spild af tid for alle involverede og kan have fatale konsekvenser for ansøgerne. Ægtefællerne ryger tit i konflikt med hinanden – mødrene kan ikke tro på forklaringen om, at de ikke har fået familiesammenføring. De ringer og beskylder manden for utroskab eller et ønske om at slippe af med dem. Det er mødre i en meget sårbar situation.«

Maher Jokhadar taler på Skype med sine fire børn. Tre af dem glæder sig til at sove med deres far, når de kommer til Danmark.  Den yngste glæder sig mere til at sove med Sussi Kongshøjs hunde.
Læs også

Souschef i Udlændingestyrelsen Helle Endres skriver i en mail til Information, at styrelsen nu vil genbehandle Waleeds hustrus ansøgning om familiesammenføring.

»Det er altid en konkret vurdering, om der foreligger et beskyttelsesværdigt familieliv, også når der er tale om langvaring afbrydelse af familielivet som i denne sag. Det har vi ikke vurderet, at der forelå i dette tilfælde, men vi har besluttet at se på sagen igen.«

Information har spurgt Udlændingestyrelsen, om der er kommet flere af den type af sager, hvor børn får tilladelse til familiesammenføring, mens den ene forælder får afslag. Men det har ikke været muligt for styrelsen at lave den optælling.

Waleeds efternavn er redaktionen bekendt, men han vil ikke have det frem af frygt for, at myndighederne i Sudan skal forfølge hans familie

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Pia Qu
    Pia Qu
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for Dorte Sørensen
    Dorte Sørensen
Pia Qu, Niels Nielsen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Henning Nielsen
Henning Nielsen

Det her lyder som om Udlændingestyrelsen har ansat nogle pænt syge i roen mennesker.

Hvem i sådan en styrelse løfter af og til hovedet og tænker, om det nu også bliver en rigtig afgørelse sådan ud over det rent juridiske?

Kan det virkelig passe, at vi skal trækkes med politiske ledere, der lader sådan noget her ske?

Vi har fattet, at vi ikke skal have hele verden til Danmark, men i enkeltsager som den her kan det være svært at se, hvorfor det skal blive så ubarmhjertigt.

John Andersen, Niels Nielsen, Rikke Nielsen, Kristen Carsten Munk, Bjarne Bisgaard Jensen, Arne Lund, Hans Larsen, Gert Romme, Mads Berg og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mads Berg

Jeg ved ikke, om man skal vise DF-partikort for at blive ansat i Udlændingestyrelsen, eller om man først kan blive ansat efter, man har bestået en test i empatiforladthed og villighed til at fortolke menneskerettigehederne, som Fanden læser Biblen.

Men et eller andet er gået helt galt med kulturen i den styrelse. Det er uden sammenligning den styrelse, der bevæger sig længst væk fra det lovsæt, det er meningen, det skal arbejde under, og så længe, ingen politikere finder det opportunt at gribe ind overfor denne hån mod basale retsstatsprincipper, får denne skændige farce lov at fortsætte.

Jeg kommer aldrig til at forstår, hvordan disse mennesker i Udlændingestyrelsen, der sprøjter disse lovstridige afgørelser ud i en lind strøm, kan holde sig selv ud. Men det er nok bare mig, der hverken har fattet tidsånden eller indset hvilken vej, vinden blæser i dette lille fremmedfjendske land.

John Andersen, Niels Nielsen, Rikke Nielsen, Arne Lund og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gert Romme

Nu er der jo i forvejen 2 lande-rapporter fra denne styrelse, sidst Somali-rapporten, der viser effekten af høj løn-bonus for "rigtige" beslutninger og ganske lav moral.

Brugerbillede for Arne Lund

"Det kan simpelthen ikke være i overensstemmelse med menneskerettighederne" . Nej selvfølgelig ikke. Chikanestyrelsen har for længst forstået hvad der er under opsejling, nemlig at regeringen planlægger et målrettet opgør med mennskerettighederne. Det sker når DK i 2. halvår af 2017 overtager formandsskabet for Europarådet, og dér vil søge opbakning til en "reform" af menneske-rettighederne. Det har Løkke opbakning til hos et flertal i Folketinget, inkl. Soc.dem.

Hver gang jeg læser beretninger som denne, så kommer jeg til at tænke på Sebastian Haffners bog En tyskers erindringer", hvor Haffner belyser det politiske klima i Tyskland i mellemkrigsårene, og hvordan embedsstanden gradvis lod sig rive med, mens andre lukkede øjnene i et forsøg på at opretholde en normalitet, indtil denne blev en umulighed.
Kommer også til at tænke på Carl Madsens beskrivelser af hvordan pæne, neutrale danske embedsmænd i 30'erne sendte jøder og politiske flygtninge tilbage til Tyskland.
Har det officielle Danmark slet intet lært af historien? Og kan man ikke se? - vil ikke se? hvordan disse tider i stigende grad ligner 30'ernes.
Chikanstyrelsen er som de tre aber: hører intet, ser intet, siger intet - men retter blot ind til højre, og udfører de ordrer, de får fra Støjberg og Marin Henrikzen.

Niels Nielsen, Mandatar Torben Wilken og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tommy Larsen

Dette er ikke den eneste ulykkelige sag, desværre. Udlændingestyrelsens folk er i den grad præget af den retorik, der finder sted i Folketinget af efterhånden de fleste partier. Diskussionen om "danskhed" har gjort tingene endnu værre.
Min frisør er fra Irak. Han kom tin Danmark som 6-årig. Havde en dansk kæreste, som meget ung, men det blev ikke til mere. Han blev senere gift med en pige fra Irak, som han fik to børn med i Danmark.
Børnene er danske statsborgere, da de er født her. Han er dansk statsborger, taler et smukt dansk. Han har sin egen forretning, betaler dansk skat, forsørger sig selv og sine børn og har sit eget hus.
Alligevel har hans kone, hans børns mor, ikke fået tilladelse til at opholde sig i Danmark.
Er det til at forstå?

Pia Qu, ingemaje lange, Arne Lund og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anna Sørensen
Anna Sørensen

Jeg SKAMMER mig over vores 'udlændingestyrelse'!!!

Er vores offentlige / statslige forvaltninger ved 'helt at stå af'? Sagerne står i kø, jeg kan nævne SKAT, skolereformen (som man i styrelsen siger var håndteret forkert =dumt og uvidende), miljøministeriet...

Brugerbillede for erik justesen

@Tommy: Min frisør er fra Syrien. Han var også frisør i Syrien. Han er muslim men drikker lidt alkohol indimellem. Han er absolut ufarlig og ikke særligt ekstrem. Flink fyr og han hedder Salid. Det undrer mig bare lidt, at han tager det samme for en klipning i DK som det kostede i Syrien siger han, nemlig 100 kr. Men hvad ved jeg om priserne i Syrien?

Brugerbillede for Anna Sørensen
Anna Sørensen

Er vores stats-forvaltninger for DUMME? I betydningen uvidende??
Selv den fineste statslige forvaltning er jo ikke bedre end den enkelte medarbejder...
Men hvorfor nu det, hvad er forklaringen:
-I flere år har vores uddannelses-system og hermed også universiteterne været underlagt en økonomi-styring, der belønner antal studerende, der gennemfører hele studiet. Dvs. man sorterer helst ikke studerende fra undervejs.
-Hvordan er kulturen i en stats-forvaltning?
-Og hvad med den politiske ledelse?
-At være offentligt ansat, kan være en sovepude. I hvert fald før i tiden betød det livslang ansættelse. Er 'sovepuden' blevet en kultur? Så man glemmer formålet med arbejdet undervejs?
-Vi har brug for det offentlige, fordi mange grundliggende ting ikke kan betale sig at udføre for et privat firma. Det skal være landsdækkende og betales over fælles kasse, fordi det gavner hele landet. Imidlertid har 'det offentlige' nogle gange en indbygget 'svaghed', som DSB i Danmark, DBB i Tyskland og SBB i Schweiz, hvor alle tre befolkninger har en indbygget hovedrysten over disse statslige selskaber... ;o)

Hvad skyldes det? Det er der helt sikkert nogle gode faglige bud på, det kunne fx være emnet for en artikelserie for Information?

Brugerbillede for Mandatar Torben  Wilken
Mandatar Torben Wilken

Denne sag viser med al tydelighed, at Folketinget – Embedsværket og sikkert også Udlændingenævnet ikke vil respektere EMRK (Den europæiske menneskerettighedskonvention) som de alle personligt er forpligtiget til. Denne konvention blev til efter Anden Verdenskrig af De Allierede, mine forældres generation (1886 – 1985) der havde oplevet både Første Verdenskrig, som var umenneskelig grusom, en økonomisk krise i 1930verne, som var en ægte økonomis krise og så Anden Verdenskrig (1939 – 1945). Så havde de fået nok. EMRK – FN med alle dens konventioner blev skabt som et konkret bevis på læren fra ulykkerne.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention EMRK er ” den enkelte borgers beskyttelse mod den, til enhver tid siddende magthaver”. Derfor kan magthaverne ikke selv ændre på konventionen, de kan kun annullere deres tilslutning til den og dermed ryge ud af ”det gode selskab”. Det følger også af samme konventions tilblivelse, at magthaveren ALDRIG kan fortolke konventionen eller dens enkelte artikler, magthaverne kan kun rette sig efter den og dens samlede artikler 100 %.
Det vi desværre ser, er et folketing, en række politiske partier, en regering (blå eller rød) som ikke vil efterleve konventionens klare budskab og sikre den enkelte borger, uanset nationalitet, deres konventionssikrede rettigheder og beskyttelsen af de ukrænkelige rettigheder mod dem selv ”magthaverne”. Dette er problemet. Udlændingemyndighederne svigter borgerne ved kun at rette sig efter de politiske instrukser og den følgende nationale lovgivning, som ikke kun er på kollisionskurs mod konventionerne, men direkte er brud på samme. Denne proces har stået på i lang tid.
Tidligere statsminister Anders Fog Rasmussen (V) og hans højre hånd, Claus Hjort Frederiksen (V), Bertel Haarder (V) der personligt, for at sikre sig en post som EU-kommissær, brød sin Grundtvigske menneskesyn og gennemførte en udlændingelov i 2002, som alvorligt krænkede menneskerettighedskonventionen.
EU domstolen, både den i Luxembourg og den i Strassburg, er domstole der som de eneste, har retten til at fortolke EU-retten og som alle medlemslande SKAL tage til efterretning og rette sig efter 100 %, dette sker ikke i dansk praksis. Nej! efter en dom ved disse to domstole, skal ministeriet selv fortolke dommen, hvilket i praksis betyder ”hvorledes kan vi undgå at rette os efter dommens klare budskaber og konklusion. Dette kære venner, er virkeligheden i Danmark. Jeg ved det, for jeg og andre har i en lang årrække fulgt dette ”spil for galleriet” på nærmeste hold. Gældende ret er én ting – virkeligheden en ganske anden. Den rammer ikke kun udlændinge, men i højeste grad også og især danske statsborgere der tillader sig den uartighed, i.h.t. EMRK art. 12 at gifte sig med netop den, de selv ønsker. Hvis det sker med en person udenfor EU´s kreds af medlemslande, så får man et konkret problem med at få lov til at leve sit familieliv i sit eget fædreland Danmark. Dette gjorde daværende minister Bertel Haarder krystalklart d. 22. februar 2002 i Fællessalen på Christiansborg, hvor jeg og nogle andre danske statsborgere holdt møde med dansk-udenlandske ægtepar og folketingets politikere og hvor Bertel Haarder ikke kunne holde sig væk som pålagt ham. Han sagde: ”Nu er EU blevet udvidet til at omfatte 20 medlemslande, så kan danskerne vel finde deres ægtefælle i disse lande” citat slut.
Torben Wilken – mandatar og formand for DNM