Udlændingestyrelsen forsynede somalier med forkert kone

Med stramningen af Udlændingeloven i 2002 ønskede regeringen og DF at gøre op med »mange års ansvarsløs udlændingepolitik og perspektivløs integrationspolitik«.

En af de vigtigste ændringer lød:

»Familiesammenføring skal i alle tilfælde kun gives efter en konkret og individuel vurdering på grundlag af de betingelser, som opstilles herfor i love.«

Men en mystisk sag i Udlændingestyrelsen sår nu tvivl om, hvorvidt der faktisk sker »en konkret og individuel vurdering« i alle tilfælde, eller om styrelsen benytter skabelonagtige eller ligefrem copy-pastede afslag fra en sag til en anden:

To somaliske kvinder, som så vidt vides ikke kender hinanden, kom til Danmark i 2013 og fik opholdstilladelse. To år senere, tilfældigvis med fem dages mellemrum, ankom deres respektive mænd, som heller ikke kender hinanden, og de søgte begge om familiesammenføring. I oktober 2016 fik de med to dages mellemrum afslag fra samme sagsbehandler i Udlændingestyrelsen.

Men i den ene mands afgørelse står to steder navnet på den anden mands hustru – en kvinde, han slet ikke kender, og som intet har med hans sag at gøre. Det er selvfølgelig en fejl, erkender kontorchef Lone Zeuner, som dog ikke vil udtale sig om den konkrete sag, da der ikke er indhentet samtykke til dette.

»Vores afgørelser træffes på baggrund af en konkret og individuel vurdering af alle relevante oplysninger i de enkelte sager. Der kan ske fejl – herunder forveksling af navne – og det er beklageligt, hvis det ubegrundet giver anledning til at betvivle rigtigheden.«

Hun nævner, at afgørelsen kan påklages til Udlændingenævnet, som træffer den endelige afgørelse, hvis ansøger er uenig.  

En andens hustru

Det ser dog ud fra afslagene at dømme ud til, at der kan være tale om andet og mere end en simpel forveksling af navne – formuleringerne i begrundelserne i de to afslag ligger flere steder særdeles tæt op ad hinanden:

Den 25. oktober 2016 modtog den ene ægtefælle fra Somalia afslaget om familiesammenføring med sin hustru S. Begrundelsen lød blandt andet:

»Ved afgørelsen har vi lagt vægt på, at du og S ikke har dokumenteret, at I har samlevet på fælles bopæl i mindst 1½ til 2 år.«

To dage senere fik den anden mand fra Somalia afslag med en identisk begrundelse og med S’ navn indsat, skønt det altså slet ikke er hans hustru:

»Ved afgørelsen har vi lagt vægt på, at du og S ikke har dokumenteret, at I har samlevet på fælles bopæl i mindst 1 ½ til 2 år.«

I afslaget til den første mand hedder det videre:   

»Uanset at vi har vurderet, at du og S har etableret et beskyttelsesværdigt familieliv, så finder vi, at der i sagen ikke er oplysninger om, at du, S og jeres mulige fælles børn ikke har mulighed for at indrejse og tage ophold sammen i Italien, for at udøve jeres familieliv der.«

I afslaget til den anden somaliske mand to dage senere er indsat et komma og ét sted er mandens hustrus navn til det korrekte N, men desværre for Udlændingestyrelsen – og til stor forundring for manden selv – optræder navnet S også her. Ellers er formuleringerne identiske:

»Uanset, at vi har vurderet, at du og S har etableret et beskyttelsesværdigt familieliv, så vurderer vi, at der i sagen ikke er oplysninger om, at du, N og jeres mulige fælles børn ikke har mulighed for at indrejse og tage ophold sammen i Italien, for at udøve jeres familieliv der.«

Det kunne se ud, som om dele af det ene afslag er kopieret direkte over i det andet, men at sagsbehandleren ved en fejl ikke har fået renset S’ navn ud to steder i dokumentet.

’Et klart mønster’

Men hvis man kopierer fra den ene afgørelse til den anden, kan man så sige, at der er tale om individuel sagsbehandling i den her sag?

Professor i jura og en af Danmarks førende eksperter i udlændingeret Jens Vedsted-Hansen fra Aarhus Universitet:  

»Det kan man jo sådan set ikke. Det kunne være, at styrelsen havde overset noget, som så betød, at de ikke foretog individuel vurdering af den enkelte sag. Men hvis der ikke er tale om den slags udeladelser eller forveksling af konkrete forhold, mener jeg ikke, at man kan sige, at afgørelsen uden videre er ugyldig.«

Asrin Mesbah fra Jurarådgivningen har set begge sager og ser er klart mønster.

»Udlændingestyrelsens skabelon og deres skabelonagtige begrundelser er faktisk et alvorligere problem, end at de har copy-pastet fra én sag til en anden og glemt at fjerne navnet,« siger hun.

»Begrundelserne for at give afslag følger en skabelon, hvor styrelsen først nægter at anerkende ægteskaberne trods dokumentation for deres gyldighed, dernæst sår tvivl om parrets samliv og til slut konstaterer, at der ikke foreligger særlige grunde til at give familiesammenføring – heller ikke selv om parrene har små børn sammen.«

I den ene sag har parret tre børn sammen –  i den anden ni børn.