Læsetid: 4 min.

Venstrefløjspartier vil ændre Finansministeriets regnemetoder

På baggrund af ny analyse, der sår tvivl om effekten af de seneste års talrige skatte- og arbejdsmarkedsreformer, mener Enhedslisten, Alternativet og SF, at Finansministeriet må holde op med at inddrage gevinster fra de såkaldte dynamiske effekter i deres beregninger
Dele af oppositionen vil have Finansministeriets regnemetoder ændret, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister, men det afviser Socialdemokratiet dog. 

Dele af oppositionen vil have Finansministeriets regnemetoder ændret, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister, men det afviser Socialdemokratiet dog. 

Lars Krabbe

4. februar 2017

Fremover skal de dynamiske effekter på arbejdsudbud og beskæftigelse af politiske reformer ikke inddrages i økonomiske beregninger.

Det stiller Alternativet og Enhedslisten som krav til en kommende S-regering. Også SF er kritisk over for den måde, Finansministeriets regnemodeller virker på i dag. Kravet kommer på baggrund af en rapport, Folketingets økonomiske konsulenter udgav mandag.

Rapporten konkluderer, at der ikke er tilstrækkeligt empirisk belæg for, at de seneste års skatte- og arbejdsmarkedsreformer vil føre til en stigning i arbejdsudbuddet og beskæftigelsen i den størrelsesorden, som Finansministeriets regnemodeller forudsiger.

Effekten af skiftende regeringers skatte- og arbejdsmarkedsreformer i de senere år er måske ikke så god som beregnet. Det er Folketingets økonomer, der sætter spørgsmålstegn ved effekten i en ny rapport.
Læs også

Når Finansministeriet regner på effekterne af reformer, der eksempelvis letter skatten eller sænker niveauet for sociale ydelser, inddrager ministeriet fremskrivninger af, hvordan det øgede økonomiske incitament konkret vil påvirke arbejdsudbuddet. Det er denne praksis, Enhedslisten, Alternativet og SF ønsker et opgør med.

Finansordfører for Enhedslisten, Pelle Dragsted, mener, at den måde Finansministeriets regnemodeller er skruet sammen på i dag, er politisk ladet.

»Det er simpelthen umuligt at føre noget, der bare ligner traditionel venstreorienteret politik, så længe man tager udgangspunkt i de nuværende antagelser om dynamiske effekter. Vil man for eksempel hæve skatten for de rigeste, antages det, at de vil arbejde mindre. Omvendt går modellerne ud fra, at folk i bunden af samfundet vil være mindre tilbøjelige til at tage et arbejde, hvis deres vilkår forbedres. Det medfører et pres for at føre liberal politik, fordi regnemaskinen bonger positivt ud for højreorienteret politik og negativt ud ved venstreorienteret politik,« siger han.

Ensidigt fokus

Også Alternativet er kritisk over for Finansministeriets regnemodeller.

»Analysen fra Folketingets økonomiske konsulenter viser, at regnemodellerne ikke leverer eksakt videnskab. Derfor skal vi heller ikke lave lovgivning, der er finansieret på baggrund af de forudsigelser, man udleder af dem,« siger Josephine Fock, der er partiets finansordfører.

SF er enig i, at den nuværende brug af dynamiske effekter har et for snævert økonomisk sigte.

»Problemet ved de dynamiske effekter er, at de ikke tænkes med, når der udarbejdes sociale tiltag. Vi ser ikke på, hvad de dynamiske effekter af at investere i børnepasning eller uddannelse er. Lige nu er der indbygget en skævhed i systemet, fordi de dynamiske effekter eksempelvis medtænkes, når der regnes på effekterne af skattelettelser. Enten skal man fuldstændig undlade at bruge de dynamiske effekter, eller også skal de gælde på alle parametre,« siger SF’s finansordfører, Lisbeth Bech Poulsen.

»Det er et klokkeklart krav fra vores side, at en kommende socialdemokratisk regering skal ændre på de dynamiske effekter, så de også gælder ved sociale tiltag.«

S: Urimelig politisering

Socialdemokratiet afviser konsekvent ideen om helt at udelade de dynamiske effekter i Finansministeriets økonomiske fremskrivninger.

»Det vil altid være sådan, at man løbende skal kigge kritisk på alle aspekter af, hvordan man anvender på økonomiske modeller. Men denne her tilgang, hvor man ekskluderer elementer, man under ingen omstændigheder må inddrage, betyder blot, at man får skyklapper på,« siger Socialdemokratiets finansordfører Benny Engelbrecht. Ifølge ham overfortolker venstrefløjspartierne Folketingets økonomiske konsulenters rapport.

»Det, de økonomiske konsulenter sår tvivl om, er, om effekterne har den størrelse, som er angivet fra Finansministeriet. Men der er ingen, der hævder, at der slet ingen effekter er. Der må jeg indrømme, at jeg synes, Alternativet og Enhedslisten bliver unødigt politiserende og trækker diskussionen ned på et plan, der ikke er rimeligt over for de økonomiske konsulenters udmærkede arbejde,« siger han.

Unødigt forsigtig

Økonomiprofessor og tidligere overvismand Torben M. Andersen advarer om, at politikerne må føre en strammere økonomisk politik, hvis kravet fra Enhedslisten og Alternativet bliver gennemført. Det skyldes, at det økonomiske råderum, der opstår, når man ikke medregner de dynamiske effekter, vil blive mindre.

»Hvis man slet ikke medregner de dynamiske effekter, så kan man jo komme i den situation, at man på kort sigt er nødt til at føre en stram politik af hensyn til de offentlige finanser, og længere fremme af banen vil man så finde ud af, at det var for stramt, fordi man ikke tog hensyn til, at den politik, man førte, havde konsekvenser,« siger Torben M. Andersen.

Professoren er samtidig enig i, at det kan være problematisk, hvis udregningen af dynamiske effekter rammer helt ved siden af. Det var tilfældet ved dagpengereformen, hvor det blev spået, at 2.000-4.000 ville ryge ud af systemet om året, mens det viste sig, at 60.000 røg ud de første to år.

»Med alle de reformer, der er gennemført, så er det utroligt vigtigt at følge, om de leverer de effekter, man forudsætter. De er behæftet med usikkerhed, og derfor er det vigtigt at følge effekten,« siger Torben M. Andersen.

– Bruges regnemodellerne forkert?

»Jeg vil ikke sige forkert, men der er en usikkerhed. Jeg synes, der er rimelig godt belæg for, at reformerne øger arbejdsudbuddet. Det er mere størrelsen, som er til diskussion. Alle, der laver sådan nogle analyser, ved udmærket godt, at effektberegninger kommer til at være behæftet med usikkerhed. Det er en klassisk diskussion, hvordan man får understreget den usikkerhed. Man kan komme til at undertrykke usikkerheden, og det er et fundamentalt problem.«

Finansministeriet: Stærk evidens

Finansministeriet er ikke enig i kritikken af de nuværende regnemodeller. Det oplyser ministeriet i en mail til Information:

»Finansministeriets regneprincipper fastsættes med udgangspunkt i faglige vurderinger. Ministeriets embedsmænd indregner generelt adfærdsvirkninger, når der foreligger et empirisk grundlag, der er tilstrækkeligt sikkert til at opgøre pålidelige skøn over effekterne. Indregnes adfærdsvirkninger ikke i disse tilfælde, vil det give en bias i de økonomiske vurderinger, og det kan betyde, at der ikke budgetteres retvisende.«

Finansministeriet anerkender, at dynamiske effekter af offentlig service også bør medregnes, hvis der er empirisk grundlag for det, men at det sjældent er tilfældet. En undtagelse er dog uddannelsesområdet, hvor Finansministeriet medregner effekter på arbejdsudbud og produktivitet.

Ministeriet skriver yderligere, at det ikke vurderer, at der mangler empirisk belæg for at medregne de dynamiske effekter. Det henviser til Dagpengekommissionens rapport samt »betydelig empirisk litteratur, som peger på, at der er stærk evidens for signifikante effekter af ydelsesændringer for ledige«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er simpelthen skandaløst at de økonomiske vismænd og universiteternes økonomiske institutter overlader til politikerne at finde frem til den korrekte beregningsmodel. Skal resultatet afhænge af hvem der har den politiske magt? Claus Hjort-Frederiksen skal da ikke have lov at pille efter for godtbefindende.

Lad økonomer, statistikkere, og andre relevante eksperter om den diskussion, og lad politikerne beskæftige sig med politik.

Flemming S. Andersen, Bjarne Jensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

"Finansministeriet anerkender, at dynamiske effekter af offentlig service også bør medregnes, hvis der er empirisk grundlag for det, men at det sjældent er tilfældet."

Hvorfor er det sjældent tilfældet? Forklaring udbedes.

Randi Christiansen, Bjarne Jensen, Torben Skov, Flemming Berger og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Fordi der ikke er flertal for det med den nuværende sammensætning af folketinget, Niels Nielsen.

Man skal kunne tælle til halvfems, så enkelt er det! Og indtil videre er det VLAK-regeringen og dens parlamentariske støtter i DF, der sætter dagsordenen for 'de nødvendige (økonomiske) reformer' og beslutter, hvilke 'eksperter' der skal lyttes til.

Niels Duus Nielsen, Torben Skov, Flemming Berger og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar

Bør de ikke konsekvent kaldes VLAKDF regeringen. Uden DF er de jo ingenting, hvilket gør DF til hjørnestenen. At de ikke på papiret er med, er da ligegyldigt. Uden dem ingen borgerlig politik... syv-ni-tretten og sosserne.

Sven-Åge Westphalen

Finansministeriets svar er ganske sigende for manglerne ved regnemodellerne. De er ok til amindelig husholdningsøkonomiske beregninger, men ikke til en bred samfundsøkonomisk konsekvensberegning på lang sigt. Regnemodellerne baserer sig på ideale antagelser om ligevægt, rationalitet og at den offentlige sektor alene er en omkostning. Sidstnævnte er den alvorligste fejl, som det senest er dokumenteret af OECD (2015): In it together: Why less inequality benefits all, og IMF (2015): Causes and consequences of income inequality: A global perspective. OECD og IMF, der i øvrigt har været to dominerende fortalere for fri markedsøkonomi, konkluderer blandt andet, at omfordeling via progressiv skat, uddannelse og overførselsindkomster øger den samlede vækst mere end ved at øge uligheden ved at sænke (den progressive) skat. Samtidig konkluderer de også, at jo mere indflydelse, de rige har på udviklingen, desto flere og værre økonomiske kriser.
Topskattedebatten er en anden udstilling af manglerne i regnemodellerne. Finansministeriets vurdering af, om en topskattelettelse næsten finansierer sig selv pga. af dynamiske effekter, baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse fra 2002 om FORVENTET adfærdsændring i stedet for at kigge på den FAKTISKE adfærdsændring, som man kan se efter de mange skattelettelser, som er gennemført i Danmark de sidste 20 år.
Topskattedebatten er et godt eksempel på manglerne ved regnemodellerne:

Ebbe Overbye, Randi Christiansen, Niels Duus Nielsen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Endnu et eksempel på samfundets almene og uddannelsessystemets særlige forfald : har regnefolkene ikke læst konen med æggene i skolen? Og så endda selektivt udvalgte dynamiske effekters forventede indtjening som grundlag for at bruge penge nu, altså før de er tjent, hvad kan man kalde det anet end dumhed og korruption?

Endelig er der nogen i folketinget, som vågner til dåd og påpeger nødvendigheden af omstilling. Glæder mig, til vi i fællesskab når frem til indsigten i det umulige i at lade en privatkapitalistisk konkurrencestatsmodel - hvem har de længste pensionatsarme - være kollektivets styresystem.

Hvis man stadig forsvarer denne model, er man helt blind for de dynamiske effekter, som på grund af den privatkapitalistiske, indbyrdes konkurrerende, neoliberale konkurrencestatsmodels iboende fejlkonstruktioner eksponentielt vælter ind over os. Og ja, de blinde leder de døve, mens nogen på uriasposterne, sælger spejle i de blindes by. Men miraklernes tid er ikke forbi. Alt er muligt i denne magiske skabelse, som vi befinder os midt i og er medskabende del af.

Når den fiser ind under tænkehatten, kan vi som verdenssamfund endelig komme igang med at virkeliggøre vort fantastiske potentiale. Og ligesom vi nu græmmes over fortidens stupide uvidenhed, hvor de visionære blev forfulgt og brændt på bålet, er det vores mulighed nu at skabe en fremtid, som har lagt nutidens rædsomme fejltagelser bag sig. Ak ja, erkendelsens vej er belagt med smertefulde erfaringer, og når man ikke vil høre, må man føle. Skulle have troet, at eet holocaust var nok, at mennekeheden brændte sig nok dengang, men nej, det skal åbenbart bankes ind med syvtommersøm på korset igen og igen, indtil det måske er for sent.

Rækkefølgen er forkert. Når folketinget har bestemt, hvad samfundet vil, kan det spørge økonomerne om økonomien - og ikke omvendt.

Bill Atkins, Hans Larsen, Sven-Åge Westphalen, Ebbe Overbye, Niels Duus Nielsen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar