Læsetid: 4 min.

Venstrefløjspartier vil ændre Finansministeriets regnemetoder

På baggrund af ny analyse, der sår tvivl om effekten af de seneste års talrige skatte- og arbejdsmarkedsreformer, mener Enhedslisten, Alternativet og SF, at Finansministeriet må holde op med at inddrage gevinster fra de såkaldte dynamiske effekter i deres beregninger
Dele af oppositionen vil have Finansministeriets regnemetoder ændret, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister, men det afviser Socialdemokratiet dog. 

Dele af oppositionen vil have Finansministeriets regnemetoder ændret, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister, men det afviser Socialdemokratiet dog. 

Lars Krabbe

4. februar 2017

Fremover skal de dynamiske effekter på arbejdsudbud og beskæftigelse af politiske reformer ikke inddrages i økonomiske beregninger.

Det stiller Alternativet og Enhedslisten som krav til en kommende S-regering. Også SF er kritisk over for den måde, Finansministeriets regnemodeller virker på i dag. Kravet kommer på baggrund af en rapport, Folketingets økonomiske konsulenter udgav mandag.

Rapporten konkluderer, at der ikke er tilstrækkeligt empirisk belæg for, at de seneste års skatte- og arbejdsmarkedsreformer vil føre til en stigning i arbejdsudbuddet og beskæftigelsen i den størrelsesorden, som Finansministeriets regnemodeller forudsiger.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er simpelthen skandaløst at de økonomiske vismænd og universiteternes økonomiske institutter overlader til politikerne at finde frem til den korrekte beregningsmodel. Skal resultatet afhænge af hvem der har den politiske magt? Claus Hjort-Frederiksen skal da ikke have lov at pille efter for godtbefindende.

Lad økonomer, statistikkere, og andre relevante eksperter om den diskussion, og lad politikerne beskæftige sig med politik.

Flemming S. Andersen, Bjarne Jensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

"Finansministeriet anerkender, at dynamiske effekter af offentlig service også bør medregnes, hvis der er empirisk grundlag for det, men at det sjældent er tilfældet."

Hvorfor er det sjældent tilfældet? Forklaring udbedes.

Randi Christiansen, Bjarne Jensen, Torben Skov, Flemming Berger og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Fordi der ikke er flertal for det med den nuværende sammensætning af folketinget, Niels Nielsen.

Man skal kunne tælle til halvfems, så enkelt er det! Og indtil videre er det VLAK-regeringen og dens parlamentariske støtter i DF, der sætter dagsordenen for 'de nødvendige (økonomiske) reformer' og beslutter, hvilke 'eksperter' der skal lyttes til.

Niels Duus Nielsen, Torben Skov, Flemming Berger og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar

Bør de ikke konsekvent kaldes VLAKDF regeringen. Uden DF er de jo ingenting, hvilket gør DF til hjørnestenen. At de ikke på papiret er med, er da ligegyldigt. Uden dem ingen borgerlig politik... syv-ni-tretten og sosserne.

Sven-Åge Westphalen

Finansministeriets svar er ganske sigende for manglerne ved regnemodellerne. De er ok til amindelig husholdningsøkonomiske beregninger, men ikke til en bred samfundsøkonomisk konsekvensberegning på lang sigt. Regnemodellerne baserer sig på ideale antagelser om ligevægt, rationalitet og at den offentlige sektor alene er en omkostning. Sidstnævnte er den alvorligste fejl, som det senest er dokumenteret af OECD (2015): In it together: Why less inequality benefits all, og IMF (2015): Causes and consequences of income inequality: A global perspective. OECD og IMF, der i øvrigt har været to dominerende fortalere for fri markedsøkonomi, konkluderer blandt andet, at omfordeling via progressiv skat, uddannelse og overførselsindkomster øger den samlede vækst mere end ved at øge uligheden ved at sænke (den progressive) skat. Samtidig konkluderer de også, at jo mere indflydelse, de rige har på udviklingen, desto flere og værre økonomiske kriser.
Topskattedebatten er en anden udstilling af manglerne i regnemodellerne. Finansministeriets vurdering af, om en topskattelettelse næsten finansierer sig selv pga. af dynamiske effekter, baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse fra 2002 om FORVENTET adfærdsændring i stedet for at kigge på den FAKTISKE adfærdsændring, som man kan se efter de mange skattelettelser, som er gennemført i Danmark de sidste 20 år.
Topskattedebatten er et godt eksempel på manglerne ved regnemodellerne:

Ebbe Overbye, Randi Christiansen, Niels Duus Nielsen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Endnu et eksempel på samfundets almene og uddannelsessystemets særlige forfald : har regnefolkene ikke læst konen med æggene i skolen? Og så endda selektivt udvalgte dynamiske effekters forventede indtjening som grundlag for at bruge penge nu, altså før de er tjent, hvad kan man kalde det anet end dumhed og korruption?

Endelig er der nogen i folketinget, som vågner til dåd og påpeger nødvendigheden af omstilling. Glæder mig, til vi i fællesskab når frem til indsigten i det umulige i at lade en privatkapitalistisk konkurrencestatsmodel - hvem har de længste pensionatsarme - være kollektivets styresystem.

Hvis man stadig forsvarer denne model, er man helt blind for de dynamiske effekter, som på grund af den privatkapitalistiske, indbyrdes konkurrerende, neoliberale konkurrencestatsmodels iboende fejlkonstruktioner eksponentielt vælter ind over os. Og ja, de blinde leder de døve, mens nogen på uriasposterne, sælger spejle i de blindes by. Men miraklernes tid er ikke forbi. Alt er muligt i denne magiske skabelse, som vi befinder os midt i og er medskabende del af.

Når den fiser ind under tænkehatten, kan vi som verdenssamfund endelig komme igang med at virkeliggøre vort fantastiske potentiale. Og ligesom vi nu græmmes over fortidens stupide uvidenhed, hvor de visionære blev forfulgt og brændt på bålet, er det vores mulighed nu at skabe en fremtid, som har lagt nutidens rædsomme fejltagelser bag sig. Ak ja, erkendelsens vej er belagt med smertefulde erfaringer, og når man ikke vil høre, må man føle. Skulle have troet, at eet holocaust var nok, at mennekeheden brændte sig nok dengang, men nej, det skal åbenbart bankes ind med syvtommersøm på korset igen og igen, indtil det måske er for sent.

Rækkefølgen er forkert. Når folketinget har bestemt, hvad samfundet vil, kan det spørge økonomerne om økonomien - og ikke omvendt.

Bill Atkins, Hans Larsen, Sven-Åge Westphalen, Ebbe Overbye, Niels Duus Nielsen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar