Læsetid: 7 min.

’Det er blevet så almindeligt i Danmark, at tingene går op i druk og sex’

I 2018 åbner et kristent gymnasium i København. I Ringkøbing, hvor der allerede ligger et kristent gymnasium, er eleverne glade for, at de kan gå i gymnasiet og stadig være i deres ’kristne boble’
Hanne Larsen fra 1.x har valgt at gå på et kristent gymnasium, hvor der blandt andet er obligatorisk forkyndelse.

Hanne Larsen fra 1.x har valgt at gå på et kristent gymnasium, hvor der blandt andet er obligatorisk forkyndelse.

Sille Veilmark

13. marts 2017

Der er ikke ret mange til morgenandagten i dag. 2.g’erne er i København, og 3.x og 3.a har idræt. »Heldigvis kigger Gud ikke på kvantitet, men kvalitet,« siger dagens andagtsholder, der er en underviser med stribet trøje, tyndt hår og briller.

Foran ham sidder eleverne fra Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing. Flere klør sig i deres morgenhår. Selv om andagten starter klokken 10.00, er det tidligt for mange af dem.

Men dagens setup er langt fra atypisk. Hver morgen skal eleverne på Det Kristne Gymnasium møde op til den obligatoriske andagt. Det er en del af gymnasiets fundament at dyrke kristendommen og et kristent fællesskab.

Selv om man kunne forestille, at færre og færre unge opsøger kristendommen i et senmoderne og sekulariseret samfund, så åbner endnu et kristent gymnasium efter sommerferien i 2018. Denne gang i København.

Læs også

På Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing foregår andagten i et lokale i en 70’er bygning med store vinduer fra gulv til loft. Udenfor er der udsigt til et nøgent jysk landskab med en kortklippet mark og et par røde murstenshuse.

Indenfor taler andagtsholderen om korsfæstelsen. Imens dukker et billede af Jesus op på det hvide lærred for enden af lokalet. Han hænger med blod i ansigtet og en tornekrans på hovedet.

Det næste billede, der dukker op på det hvide lærred, er fra Ringenes Herre-filmen Return of the King, hvor Viggo Mortensen kommer ridende med et sværd hejst i den ene hånd. »Herren vender hjem,« siger andagtsholderen og fortæller videre om dagens Esajas-tekst, der handler om profetien om Kristi død og opstandelse.

Efter 15 minutter slutter andagten med budskabet om, at »alle har brug for at vide, at de har Gud i ryggen – ikke i nakken«.

Øget efterspørgsel

Eik Bidstrup, der er tidligere pinsekirkepræst og bestyrelsesformand for Hovedstadens Kristne Gymnasium, fortæller til Information, at åbningen af et nyt kristent gymnasium skal ses i forlængelse af en stigende efterspørgsel efter kristne friskoler.

I 2005 havde de kristne friskoler tilsammen 5.729 elever, i 2010 var antallet 6.533, og i dag er antallet steget til 7.431 elever.

»Der er flere og flere, der starter på kristne friskoler, og i forlængelse af det vil vi åbne et kristent gymnasium og føre nogle af de traditioner videre, der er på friskolerne. Eksempelvis morgenandagt,« fortæller Eik Bidstrup.

Emil Jedig (midt) venter med sex til efter ægteskabet ligesom de fleste andre elever på Det Kristne Gymnasium.

Sille Veilmark

Lektor ved Det Teologiske Fakultet Hans Raun Iversen mener, det er konkurrencesamfundet, der har medført en efterspørgsel efter kristne fællesskaber og identitetsmarkører.

»Jo mere vi lever i et konkurrenceudsat samfund, jo mere melder de eksistentielle problemstillinger sig, som religionen traditionelt og kompetencemæssigt er bedst til at tage sig af. Samtidig har kirken en ret høj tillid, og præster rangerer på højde med læger, politimænd og sygeplejersker. Det smitter sikkert af på de kristne skoler.«

Et kristent fællesskab

Efter andagten fortæller 18-årige Hanne Larsen fra 1.x, at hun begyndte på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing, fordi hun gerne vil dyrke det fællesskab, der er omkring kristendommen.

»Jeg har gået på efterskole, hvor vi var otte kristne elever ud af 68, selv om det var en kristen efterskole. Så jeg har prøvet livet uden for min kristne boble, som jeg ellers har levet i det meste af mit liv. Og efter et år ude af den ville jeg gerne tilbage og bruge mine tre gymnasieår i den fantastiske boble.«

»Jeg elsker, at jeg kan sige ’ej, hvor fantastisk, at Gud har givet mig det her’, eller jeg kan takke ham for vejret, uden at nogen kigger skævt til mig. Andre vil måske tænke, at det er tilfældigt, at vejret er godt, men jeg ved, at det er min Far, der sørger for det,« fortæller Hanne Larsen, mens hun sidder i en grå sofa med benene trukket op under sig.

Emil Jedig er 19 år og går i 3.a. Han er, ligesom Hanne Larsen, vokset op i en kristen familie og har prøvet livet uden for de kristne kredse. Da hans forældre flyttede til Sydkorea, tog han med og startede på et almindeligt gymnasium.

»Jeg var den eneste kristne i min klasse, og jeg kunne godt mærke, at det var hårdt at gå sammen med folk, der så ned på de værdier, som jeg ophøjer. For eksempel at jeg venter med sex til ægteskabet.«

Emil Jedigs udseende afslører ikke, at han er kristen og vokset op inden for en gren af Indre Mission. Han sidder tilbagelænet i sofaen med ryggen mod vinduet og solen. Hans øreflipper hænger. De har været udvidet af store ringe, men nu har han kun en lille, enkel ørering tilbage i ørekanten. Og så har han en lyseblå skjorte på, sorte jeans og slidte, brune gummisko uden sokker.

»Jeg synes, at jeg snakker og klæder mig som andre unge. Når jeg er i Århus, blender jeg ret godt ind. Jeg føler ikke, at jeg sidder som kristen, og alle andre sidder som ikkekristne.«

Alligevel mener han ikke, at han passer ind på et alment gymnasium. Han har brug for et kristent fællesskab, hvor han deler værdier med de andre elever.

»Det er blevet så almindeligt i Danmark, at tingene går op i druk og sex. Alle sådan nogle ting, som vi kristne slet ikke har lyst til at mødes om.«

Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing ligger på den kristne højrefløj, og langt størstedelen af eleverne kommer selv fra en gren inden for indre mission.

Sille Veilmark

Hanne Larsens klassekammerat Kristian Østergaard sidder ved siden af hende i sofaen. Han tror heller ikke, at han ville passe ind på et ikkekristent gymnasium.

»Jeg synes, at man hører en masse ting om, hvordan andre unge fester, drikker og er sammen med hinanden. ’Verden’ udenfor gymnasiet kan godt blive fremmed.«

Karen Marie Sø Leth-Nissen, der forsker i den danske folkekirke ved Københavns Universitet, forklarer, hvordan nogle, for hvem religion betyder meget, kan synes, at et almindeligt ungdomsliv med alkohol og sex før ægteskabet er fjernt.

»Hvis jeg var 15 år og voksede op i en kristen frimenighed, og mine forældre syntes, at alkohol og sex før ægteskabet var noget helt forfærdeligt noget, så kan det godt være, det ville være en frihed for mig i at gå på et kristent gymnasium, for så var jeg ikke anderledes. Det er jo svært at være uden for et ungdomsfestliv, for det er den måde, man deler fællesskabet på. Er du med til det skøre om fredagen, så er du også med i fællesskabet om mandagen.«

På Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing er der forbud mod alkohol, og det samme skal være tilfældet på gymnasiet, der åbner i København.

Karakterer og disciplin

Langt størstedelen af eleverne på Det Kristne Gymnasium vil sige, at de er kristne. Alligevel går der også et par håndfulde ikkekristne elever.

Ifølge Hans Raun Iversen hænger det sammen med, at kristne skoler klarer sig bedre. Både i forhold til karakterer og disciplin.

En sommerdag sidste år begyndte Mikkel Trankjær Gudmann i 1.x på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing. Hverken han eller hans familie er kristne, og det var ikke det religiøse, der tiltrak ham.

Derimod var det skolens faglige niveau og udsigten til at kunne vedligeholde sit gode gennemsnit fra sin 9. klassesafgangseksamen.

»Mine mors veninder fortalte mig, at det var et godt sted med gode undervisere, og derfor startede jeg her. Og så var det en lille skole. Det tiltalte mig også, fordi jeg altid har gået på små skoler.«

»Selv om jeg er kristen, er der ikke ret meget forskel på mig og de andre. Man lægger ikke mærke til, om folk er kristne, når man har en almindelig samtale.«

Tre år i træk har Dansk Erhverv kåret Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing som danmarksmester i løfteevne. Det betyder, at det er dét gymnasium, der har formået at løfte sine elever mest i forhold til de karakterer og den baggrund, de kommer fra.

Det kan også være forklaringen på, at Det Kristne Gymnasium har fået et stigende antal ansøgere. For fem år siden havde gymnasiet 150 elever, i dag har de 185, og de må sige nej til flere og flere ansøgere.

Big bang, evolutionsteori og skabelsesberetning

Det er ikke kun løfteevne, alkoholpolitik og morgenandagt, der adskiller Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing fra andre gymnasier. De har også en frivillig aftenandagt og en ekstra times undervisning om ugen i kristendom.

Det er kollegieleder og teolog Erik Kloster, der står for den undervisning. I øjeblikket har 3.g’erne et forløb om etik, hvor de diskuterer aktiv dødshjælp og argumenterne for og imod.

»Nytteetisk er argumenterne, at det kan være rart at dø, hvis man har det meget dårligt. Pligtetisk er argumenterne, at man ikke må slå ihjel. Ud fra en kristen synsvinkel tænker man pligtetisk, men hvad kan man tilbyde i stedet for eutanasi? Det er sådan nogle ting, vi diskuterer.«

Eleverne får både undervisning i big bang, evolutionsteorien og i skabelsesberetningen, ligesom det er tilfældet på alle andre gymnasier. Så må eleverne selv tage stilling til, hvad de mener, er rigtigt.

»De fleste her er helt overbevist om, at det er skabelsen, der er det rigtige. Jeg kan godt tænke, det er synd for eleverne på andre gymnasier, at de får så lidt undervisning i skabelsen. Hvorfor kan de ikke få lov til at se begge sider af det, som vi kan få lov til?« spørger Hanne Larsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Madsen

Hvor trist!
Kan vi dog ikke snart få manet de nisser i jorden.

Anton Engelbredt, Fam. Tejsner, Morten Simonsen og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Herre Gud da. Det er sandelig trist læsning.
Godt der også er galninge, der giver os gamle tusser og samfundet i almindelighed en fuck-finger.

Anton Engelbredt, Morten Simonsen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Og i øvrigt bør staten ikke støtte en uddannelsesinstitutioner, der accepterer at religiøse dogmer sættes over videnskaben.

Anton Engelbredt, Tue Romanow, Morten Simonsen, Torben Pedersen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Troels Larsen

Det eneste reelt bekymrende kunne være, om undervisning i evolution, big bang og skabelsen foregår i samme fag?

Hvorvidt du tror på, at Gud skabte universet via Big Bang og satte evolutionen i gang for at skabe mennesket er ikke en stort problem - om end det synes at være lidt selvhøjtideligt - men hvis du afviser evolution og big bang, fordi din fysik- og/eller biologiunderviser synes at 'Gud knipsede' er en bedre forklaring, så er der noget galt med dit gymnasie.

Og de afsluttende bemærkninger i artiklen synes, desværre, at indikere, at skabelsen sættes op som et holdbart alternativ til eksempelvis evolution.

Erik Jakobsen

Hvorfor er de dybt kristne så bange for sex?

Martin Sørensen, Majbritt Nielsen, Anton Engelbredt, Mogens Holme, Martin Mørch, Jørn Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Erik Jakobsen

Jeg tager mine ord i mig igen kristne/sex - har læst en lige læst en artikel her på bladet af 11. d.s. om bolle bøger - det er sgu nok en generel angst.

Nu mangler vi så lige Martin Henriksens kommentarer her, for faktisk kan man vel næsten uden videre her ligestille denne gymnasium med en muslimsk frigymnasium, moral og krav og regler kan næsten ligestilles.
Jeg synes ikke troen som sådan skal forhånes, men selvfølgelig kan man undre sig. Nu er jeg opvokset i Vestjylland, godt nok længe siden, men jeg kan fint genkende den moral her. men reelt set er det her jo ikke skadeligt vel?

Lars Steffensen

»Det er blevet så almindeligt i Danmark, at tingene går op i druk og sex. Alle sådan nogle ting, som vi kristne slet ikke har lyst til at mødes om.«

Jeg har respekt for at folk lever uden brug af stoffer og stimulanser. Men det er ikke noget man har patent på som religiøst menneske eller som Kristen. F.eks. er Donald J Trump totalt afholdend, vistnok på grund af en alkoholisk bror, der døde.

Man bør kunne vælge alkohol til og fra, uanset trosforhold. Og det er også ok at drikke tæt, hvis man kan leve med følgerne og ikke er på grænsen til afhængighed. Alkohol er usundt på lang sigt. Men alkohol er ikke et problem i sig selv før man har egentlige skader eller har tabt kontrollen over sit forbrug.

Touhami Bennour

Det er et punkt hvor videnskab og religion ( både kristendom og Islam) er enig, at Universet har en begyndelse og en afslutning. de er bare ikke enig hvad var før begyndelse og hvad bliver efter slutningen.

Steffen Gliese

Der er ikke noget kristent ved en puritansk livsstil. Nøjsomhed, ja - puritanisme, nej. Synden er et vilkår, og erkendelsen af det sætter mennesker fri i Kristus.
Der er så mange virkeligt skrækkelige synder, som mange kristne ikke går så højt op i, tilsyneladende. Men denne form for kristendom er en dårlig undskyldning for at opretholde et højreorienteret samfundssyn. Det passer meget dårligt med urkommunismen i de tidlige menigheder.

Majbritt Nielsen, Erik Karlsen, Ole Frank, Britt Kristensen og Gustav Alexander anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Paradoxet er næsten alle filosoffer og videnskabsmænd puritanske. Jeg har ikke hørt at man mødte Platon eller Darwin i "bodega",

Viggo Okholm. Når unge mennesker i fuld alvor fornægter videnskab til fordel for religion er det absolut skadeligt. Hvordan kan et dansk gymnasium tillade, at eleverne vælger at tro på bibelens skabelsesberetning? At sætte spørgsmålstegn ved evolutionslæden?
At religiøse sekter ikke er skadelige er vist ikke reglen.

Torben K L Jensen

En ateist er i bund og grund det frieste individ der kan gå på to ben - fri for angsten for øjet i det høje - fri til at tænke uden forbehold og med en ydmyg tilgang til hvad der kommer af nye opdagelser og ændringer i opfattelsen af de nære/fjerne omgivelser i universet. Den sorte skole er et misfoster i uvidenhedens angstfremkaldende univers og den skal sgu ikke betales af andre med en anden mening om tingenes tilstand.

Anton Engelbredt, Mogens Holme, Bjarne Bisgaard Jensen og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Steffen Gliese
Jeg er i virkeligheden tilhængere af den Marxistiske Historiske materialism, det har jeg altid været. Men bare for at forklare "årsagens sammenhænge." Fri sex har ikke noget at gøre med Gud, det er rigtigt; men at afholde fra det er heller ikke. Og højre politik har ikke direkte forbindelse med Religion. Så vidt jeg ved er Bush jr ikke Religiøs, han sendte Saddam til hængning og i iøvrigt i et muslimsk hellig dag, er ren provokation. Le pen er heller ikke kristen. Man skal se den rigtige årsag til fenomerne.

Steffen Gliese

En ateist går i fare, hvor han går, for han har ikke anden ret i verden end sin egen styrke.

Anton Engelbredt, Ole Frank, Gustav Alexander og Mikael Andersen anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Når nationen har erstattet religionen er ikke rigtig fremskridt. Folk er rede til at dø så dumt for nationen som tidligere for religion er heller ikke fremskridt. Som jeg ser verden i dag. er det sket kun sprogligt skift" Man skifter kirken mod Bodega. Jeg har altid været for fred mellem nationer, også de kristne. og mange tænker som mig, men er ikke tilfældet for flertallet. Der er formeget hykler Fred er daglig. Det skal prioteres uanset hvad. Jeg spekulere meget, hvorfor Islam hedder sådan, for det betyder på arabisk "fred med jer".

Touhami Bennour

Jeg er ateist siden teenagertid, og mange kender mig også i hjemlandet, selv mine søskene, og jeg er den eneste ateist i familien. Det er rigtig nogle gang skal jeg passe på, for ex. i Ramadan (fast) og ikke at spise på gaden, det er en provokation og man står alene for det.

Torben K L Jensen

Gliese
En ateist er ikke alene og en person der erkender at det ikke er religion der binder folk sammen - men derimod et fællesskab drevet at solidaritet og næstekærlighed som en nødvendig drivkraft.
NB : Homo Sapiens succes begyndte lang tid før ørkenen blev stor nok til at skabe en religion.

Majbritt Nielsen, Mogens Holme og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Torben,

Det lyder som en meget selvopfundet idé om hvad ateisme vil sige. I ordet lægger jo blot et fravær af tro på en gud. Solidaritet og næstekærlighed er desværre - for de som vil gøre ateismen til ypperste moralske kodeks - ikke forbundet med ateisme i sig selv. Næstekærligheden er selvsagt en kristen idé og solidaritet er noget du enten må finde i sin religiøse form (solidariteten i det kristne fællesskab) eller sin politiske form (klassefællesskabet). Det har under ingen omstændigheder meget med fraværet af en tro på Gud at gøre.

Mette Poulsen

@ Peter Knap - man må gå ud fra, at elever på et kristent gymnasium, bliver hevet gennem pensum og bliver eksamineret udfra de samme kriterier som alle andre. Deres tro er ligegyldig i den sammenhæng, omend den kan virke latterlig for andre.

Annemette Pedersen

Billedtekst nr.2: "Emil Jedig (midt) venter med sex til efter ægteskabet ligesom de fleste andre elever på Det Kristne Gymnasium."
Det lyder nu lige lovlig kedeligt, ligefrem at vente til efter ægteskabet, og man kunne næsten også frygte for menneskehedens overlevelse;-)

Mikael Velschow-Rasmussen, Steffen Gliese og Rasmus Knus anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

"Næstekærlighed er en kristen ide" ? Vrøvl - det er en universel ide og findes i alle religioner og ideologier,tæt knyttet til menneskets instinkt eller DNA om du vil.

Anton Engelbredt, Niels Duus Nielsen, Mikael Velschow-Rasmussen, Mogens Holme, Flemming Berger og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar

Mette Poulsen. I min tid i skolen blev eleverne også hevet gennem skabelsesberetningen. Det er ganske i orden og også at tage andre skabelsesberetningen ind, men det er ikke i orden, at ligestille de religiøse skabelsesberetningen med videnskabens forklaringsmodeller. Du må for min skyld tro hvad pokker du vil, men du må under ingen omstændigheder aldrig aldrig nogen sind bevidst bibringe unge mennesker falsk viden.

Troels Larsen

@Dennis Jensen
Ligeså vel som en troende hævder at verden er et sted, hvor (en eller anden) Gud findes, så er en ateist en, der hævder, at verden er et sted, hvor (en eller anden) Gud ikke findes.

En person, der aldrig har hørt om guder hævder hverken det ene eller det andet af ovenstående. Hvordan skulle vedkommende kunne dette, når vedkommende mangler et centralt begreb i påstandene.

Og en agnostiker er en, der har hørt om guder, men ikke vil hævde, hverken det ene eller det andet.

Mette Poulsen

@Peter Knap: så længe skabelsesberetningen ikke er en del af biologi/kemi/fysik og holdes til faget religion, kan jeg ikke se problemet? Der er et pensum, eleverne skal igennem og senere eksamineres i.
Det religiøse fokus må man gå ud fra findes i udenoms aktiviteter som den beskrevne morgensang, andagt eller hvad de nu kan finde på.
For troende mennesker er det jo sandheden, hvorfor de efter egen opfattelse aldrig bibringer falsk viden.

Torben K L Jensen

Den eksistentielle angst fordrer et eksitentielt valg - Søren Kierkegaard valgt hans gud og holdt fast i det hele sit liv. Jeg valgte alternativet - jeg blev ateist. en troende en af slagsen.

Peter Knap:
Jeg er så ikke så sikker på at skabelsesberetningen trods alt tages helt bogstaveligt.
Men det var jo så den historie vi fik helt fra barnsben i den stråtækte derovre i vest. tro og viden vil så altid kollidere og da ny viden hele tiden opstår er hele livet som sådan en proces. Jeg har meldt mig ud af folkekirken som 70 årig, men bryder mig stadig ikke om at man gør nar ad troen. Jeg er buddhist.

Peter Knap:
Jeg er så ikke så sikker på at skabelsesberetningen trods alt tages helt bogstaveligt.
Men det var jo så den historie vi fik helt fra barnsben i den stråtækte derovre i vest. tro og viden vil så altid kollidere og da ny viden hele tiden opstår er hele livet som sådan en proces. Jeg har meldt mig ud af folkekirken som 70 årig, men bryder mig stadig ikke om at man gør nar ad troen. Jeg er buddhist.

Viggo Okholm. Hvis du mener, at det at sætte skel mellem tro og viden er at gøre nar, kan jeg ikke gøre meget ved det.
Jeg fornægter ikke det religiøse, som en del af menneskets verdensforståelse.
Men jeg kan ikke acceptere et uddannelsessystem, der ligestiller kristne myter eller andre religiøse myter med videnskaben, og giver dem samme gyldighed som videnskabelig dokumation har.
Hanne Larsen i artiklen: De fleste af os her, er overbevist om, at det er skabelsesberetningen, der er den rigtige.

Kenneth Jacobsen

Manden bag Big Bang-teorien er den romersk-katolsk præst Georges Lemaitre. Teorien fik øgenavnet, fordi man i sin tid mente, at den mindede en tand for meget om skabelsesberetningen. Ja, sådan er der jo så meget...

Mikael Velschow-Rasmussen

Dislaimer:
Jeg opfatter mig selv som delvist agnostiker (på de go'e dage) og delvist ateist (på de dårlige).

Jeg kan se, at der er en anden opfattelse af disse begreber end min egen i denne tråd.

Min egen opfattelse er, at jeg på de gode dage tror på et eller andet - altså at der er en mening med det hele - dog tager jeg skarpt afstand fra al form for institutionaliseret tro, hvis eneste formål, så vidt jeg kan se, er at opretholde et magthierarki, og for langt de flestes er præget af virkelighedsfjern og dårlig eventyrfortælling.
Og på de dårlige dage er jeg ateist og læner mig stærkt op ad fx. R. Dawkins og L. Krauss baseret på specielt sidstnævntes formidling om et univers som er et mer' eller mindre deterministisk fysik eksperiment, hvor der principielt set ikke eksisterer hverken mening, godt og ondt eller anden form for normativistisk eksistens filsofi.

*****

Fra artiklen:
- "Jo mere vi lever i et konkurrenceudsat samfund, jo mere melder de eksistentielle problemstillinger sig, som religionen traditionelt og kompetencemæssigt er bedst til at tage sig af".

Jeg synes altså at helt almindelig sund fornuft, kritisk tænkning, filosofi, normativitet og etik fint kan erstatte religionen når det kommer til eksistentialitet.
Faktisk synes jeg ikke religionernes eventyrfortællinger bør have nogen som helst forrang, når det kommer til netop dette - og noget som helst andet i øvrigt.

*****

Fra artiklen:
- "Eleverne får både undervisning i big bang, evolutionsteorien og i skabelsesberetningen, ligesom det er tilfældet på alle andre gymnasier. Så må eleverne selv tage stilling til, hvad de mener, er rigtigt".
- "De fleste her er helt overbevist om, at det er skabelsen, der er det rigtige. Jeg kan godt tænke, det er synd for eleverne på andre gymnasier, at de får så lidt undervisning i skabelsen. Hvorfor kan de ikke få lov til at se begge sider af det, som vi kan få lov til?"

Det lyder jo desværre til at vi er ude i det her med, at man selv kan vælge, om Darwin eller "Intelligent design" er det rigtige.
Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at dette kan få lov til at ske i et dansk Gymnasium. En ting er at Taleban-USA gør det, noget andet er, hvis det spreder sig til os også !

Sören Tolsgaard

Mikael Velschow-Rasmussen: Det er ikke nødvendigvis enten-eller.

Big-bang og darwinisme kan måske forklare en hel del fænomener, den fysiske og langt hen ad vejen den biologiske udvikling, men i forhold til den højere bevidsthedsudvikling slår disse forestillinger ikke nødvendigvis til.

Mennesket repræsenterer et kvantespring ift. dyrene, endnu kun i sin vorden og hyppigt i dyriske drifters vold, men religiøse og filosofiske visioner tjener i høj grad til at løfte vores bevidsthed ud over dette stadium.

Vi bilder os ofte ind, at moderne naturvidenskab er tidligere tiders forestillinger vældig overlegen, fordi den er mere eksakt og detaljeret mht. erkendelsen af den fysisk-kemiske verden. Jo, vi har drevet det vidt og kan sende sattelitter ud i verdensrummet, men hvad angår indsigt i vores egen natur, er vi ikke nødvendigvis blevet klogere. Snarere forhindrer den evige jagt efter komfort og nydelse en dybere indsigt.

Sex, drugs and rock'n'roll, bevares. Enhver generation må gøre sine erfaringer. Men det er tilladt at blive klogere, og meget af nutidens nedtur skyldes simpelthen, at vi som kultur er gået i selvsving i dyrkelsen af dødsdrift og selvskabt meningsløshed.

Troels Larsen

@Kenneth Jacobsen

Kan du underbygge, at Big Bang skulle have fået navnet fordi "man i sin tid mente, at den mindede en tand for meget om skabelsesberetningen."?

Lemaîtres oprindelige navn for teorien var "l'atome primitif" (ur-atomet eller noget i den retning), og det var tilsyneladende Fred Hoyle, der - vist 18 år senere - kom med navnet Big Bang.

Majbritt Nielsen

Gad vide om der virkelig er så grumt på et almindeligt gymnasie? Er de så fulde alle samme og har (gys) sex???
Eller er det bare dem der råber højst der får deres opmærksomehed omkring druk og sex?

Kenneth Jacobsen

Troels, efter hvad jeg ved, har du ret: det var Hoyle, der gav teorien det navn, men netop fordi han anså teorien for at være for meget hokuspokus-videnskab, dvs at læne sig for meget op af et creatio ex nihilo, hvilket var problemet: det giver jo mindelser om Guds skabelseshandling. Hoyle arbejdede derimod med steady state-teorien, som var den rivalerende grundteori, ikke sandt. Big Bang har dog vundet indtil videre. Men jeg skal ikke prale med flere lånte fjer. Det er let at finde bedre info. Inkl om Lemaitres navn for og tanker om sin teori. Min pointe var blot det, jeg skrev: at Big Bang-teoriens ophavsmand var romersk-katolsk præst - at hans teori blev afvist som kristent præget, finder man også let ved at google. Sig endelig til, hvis det volder problemer.

Din viden og og dine oplysninger giver ikke problemer, tværtimod er de ganske interessante.
Problemet opstår hvis du fortsætter: ergo findes Gud.

Kenneth Jacobsen

Ja, Peter - det har du ret i. Et naturvidenskabeligt argument kan aldrig være bevis på Guds eksistens. Det var nu heller hverken min egen (beskedne) mening eller Lemaitres. Sidstnævnte advarede mod den slags. Min pointe er måske blot denne: også en præst kan bedrive naturvidenskabelig forskning. Selvfølgelig, kan man sige - blot er der åbenbart mange her til lands, der har bildt sig ind, at der er en uovervindelig kløft mellem disse to synsvinkler. At det er et enten-eller.

Michael Knudsen

Kære alle. Gennem tidligere arbejdskollegaer kender jeg til flere unge kristne danske studerende og familier. Hvad de har til fælles er, at de har klaret sig godt i deres skolegang og er gode samfundsborgere, som bidrager til samfundet - flere af dem endda med store stillinger. De bidrager også til den fælles kasse, som blandt andet betaler skolegangen for os alle. At nogle vælger at have en gudsforhold og måske bestemmer sig for alene at drikke vin og øl til maden skader jo ingen - heller ikke dig og mig. At nogle heller ikke dyrker sex før ægteskabet, er jo ikke det samme, som at de ikke har et kærlighedsforhold til hinanden :-)
Hovedparten af vore forfædre har jo igennem 1000 år været aktive kristne - det ligger slet ikke så langt tilbage. Der er altså ikke noget at være så bange for - hele hvor hverdag er gennemsyret af den kristne kultur og væremåde.
Min erfaring er, at det ikke er de unge, ambitiøse danske kristne, som I skal være så bange for - nej tvært i mod. Jeg fornemmer at de bidrager mere til dit og mig samfund end de få tilbage gennem livet :-)
Kærlig hilsen ;-)
Michael