Nyhed
Læsetid: 2 min.

Bred kritik af afvisning af transkønnede forældre

En transkønnet mand har fået afslag på at blive far til sit barn. Det er diskrimination, strider mod retten til privatliv og er ikke i barnets tarv, siger kritikere. Nu vil Alternativet stille forslag om en ændring af loven
Indland
24. marts 2017

Information skrev i går om Jon og Camilla, der lige er blevet forældre til en søn ved hjælp af donor, da Jon er transkønnet. Men da han indsendte sin faderskabserklæring til Statsforvaltningen fik han afslag med henvisning til, at han skulle have ansøgt om ’medmoderskab’ – til trods for, at han har fået juridisk kønsskifte.

Børne- og socialminister, Mai Mercado (K), afviste over for Information at kigge på loven igen, da »langt de fleste familier vil kunne få det til at fungere i praksis inden for den nuværende ramme«.

Det mener Alternativet er uholdbart, og partiet arbejder derfor på et beslutningsforslag med henblik på at ændre lovens biologiske definition af forældreskab.

»Det er dobbeltmoralsk, at vi som stat på den ene side anerkender juridisk kønsskifte og på den anden side ikke anerkender det i forhold til forældreskab,« siger familieordfører Carolina Magdalene Maier.

Retten til privatliv

Hos Amnesty International har man i nogen tid været opmærksom på sagen.

»Det er problematisk i forhold til diskrimination, da det juridiske kønsskifte havde til hensigt at stille en mand som Jon helt lige med andre mænd. Og i forhold til menneskerettighederne, hvor vi jo har pligt til at sikre retten til privatliv. Det er jo ikke muligt, hvis man som forældre skal registreres som et andet køn, end man er, på alle andre dokumenter,« siger Helle Jacobsen.

Også Sex og Samfunds generalsekretær, Bjarne B. Christensen, opfordrer til, at loven laves om.

»Det er noget rod. Det må være en overset konsekvens i lovarbejdet, og det bliver der forhåbentlig rettet op på.« 

Hos LGBT Danmark deler man den analyse:

»Det er helt uacceptabelt. Og der er jo tale om et barn, der ingen biologisk relation har til faderen, så det kan ikke have været lovens hensigt,« siger talsperson Linda Thor Pedersen.

Begrundelse?

Maria Ventegodt Liisberg, Ligebehandlingschef hos Institut for Menneskerettigheder, finder sagen ’meget mærkeligt’.

»Man skulle mene, at loven om juridisk kønsskifte ville ligestille personen på alle områder. Det er derfor overraskende og uhensigtsmæssigt, at man, når det kommer til forældreskab, anses som en anden ’kategori’ af mand,« siger Maria Ventegodt Liisberg. »Det er vanskeligt at se, hvad den saglige begrundelse skulle være.«

Hos Børns Vilkår er man bekymret for de børn, der kommer i klemme.

»Der eksisterer nu to lovgivninger og tilsyneladende mangelfuld rådgiving i forhold til dem. Det skaber en juridisk usikker situation for børnene,« siger børnerettighedsjurist Ingrid Hartelius Dall.

Absurd

Socialdemokratiets børneordfører, Ane Halsboe, vil gerne være med til at se på loven. Hun kalder det konkrete eksempel for ’absurd’.

»Børneloven skal sikre alle vores børns rettigheder, men i denne sag virker det til, at den gør det modsatte,« siger hun. 

Heller ikke Pernille Bendixen (DF) kan helt forstå, at loven skal forhindre en mand, der er far til et barn, der er kommet til verden ved donor, i at blive far i juridisk forstand og vil nu stille en række spørgsmål til ministeren.

Hos Liberal Alliance vil familieordfører May-Britt Kattrup ikke afvise, at der er grund til at kigge en ekstra gang på loven.

»Min personlige holdning er, at en mand selvfølgelig skal have lov til at være far, og at det ikke er rimeligt at bede ham om at være mor,« siger May-Britt Kattrup.

Hun føler sig ikke klædt på til at tale om de juridiske forhold, men vil »tale med ministeren«. 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her