Brian Mikkelsen erkender, at hans skræmmeeksempel på, hvad nye overvågningsregler vil betyde, er ’højst usandsynligt’

Erhvervsminister Brian Mikkelsen har givet Folketinget stærkt tvivlsomme oplysninger om et nyt forslag fra EU-Kommissionen, der vil stramme reglerne for eksport af overvågningsteknologi.

Det viser et faktatjek, som Information har foretaget.

»Enten har ministeren ikke forstået, hvad det handler om, eller også har han bevidst misinformeret Europaudvalget. Det er dybt problematisk,« siger Enhedslistens Europa-ordfører Nikolaj Villumsen.

Sagen omhandler det forslag til en stramning af reglerne for eksport af cyber-overvågningsværktøjer og andre såkaldte ’dual use-produkter’, som EU-Kommissionen foreslog i efteråret, og som medlemsstaterne nu skal tage stilling til. Dual use er et samlebegreb for teknologier, som kan anvendes til både civile og militære formål.

Formålet med EU-Kommissionens forslag er bl.a. at forhindre, at europæisk teknologi bliver misbrugt af autoritære regimer til at overvåge og forfølge menneskeretsaktivister, journalister og politiske modstandere, sådan som der de seneste år har været flere eksempler på.

Står et produkt på EU’s såkaldte kontrolliste kræver det allerede i dag en tilladelse fra myndighederne – i Danmarks tilfælde Erhvervsstyrelsen før en virksomhed må eksportere det til et land uden for unionen.

Kommissionen foreslår, at myndighederne fremover altid skal inddrage en vurdering af risikoen for menneskerettighedskrænkelser, når de afgør, om der skal gives tilladelse til eksport eller ej. I dag skal myndighederne ifølge Erhvervsstyrelsen kun gøre det, når de finder det relevant.

Også produkter, som ikke står på listen, kan dog potentielt være omfattet af eksportrestriktionerne. Det gælder, hvis eksportøren eksempelvis »har kendskab til, at produktet kan bruges i forbindelse med masseødelæggelsesvåben« eller hvis produktet »helt eller delvist er relateret til militær anvendelse i lande under en international våbenembargo«.

Det skyldes, at den teknologiske udvikling går så hurtigt, at det er svært at holde listen opdateret. Denne bestemmelse foreslår EU-Kommissionen at udvide, så den også omfatter produkter, der er forbundet med risiko for krænkelser af menneskerettighederne.

Rune Aarestrup Pedersen

Smartphones til Saudi-Arabien

Men den del af forslaget er den danske regering skeptisk over for. Det skyldes, at bestemmelsen efter regeringens opfattelse kan sætte virksomhederne i »en uklar juridisk situation« og medføre »administrative byrder for dansk erhvervsliv«.

Da Erhvervsminister Brian Mikkelsen på et møde i Folketingets Europaudvalg den 3. februar skulle forsøge at få flertal for regeringens forhandlingsposition, underbyggede han den holdning med følgende eksempel:

»I sin yderste konsekvens så kan bestemmelsen for eksempel fortolkes sådan, at der skal søges om eksporttilladelse til en smartphone, hvis en dansk virksomhed eksporterer eller endda lader deres ansatte medbringe en smartphone for eksempel på forretningsrejse ned til Saudi-Arabien, Egypten eller Rusland. For en sådan telefon kunne jo potentielt bruges til at optage en video af en større forsamling mennesker, hvorefter videoen kunne blive sendt til magthaverne og dermed medvirke til at undertrykke menneskerettigheder som for eksempel ytrings- og forsamlingsfrihed.«

»Pointen er,« fortsatte ministeren, »at formuleringen skaber uklarhed og kan få vidtrækkende og utilsigtede konsekvenser, og derfor er vi som udgangspunkt skeptiske.«

Det er imidlertid stærkt tvivlsomt, om eksemplet holder vand. Det vurderer EU-Kommissionen over for Information.

»Der er objektive punkter (i forslaget, red.), der viser, at det er højst usandsynligt, at en sådan sag ville falde ind under den foreslåede klausul,« siger en kilde i Kommissionen.

Usandsynligt, men ikke utænkeligt

For det første omfatter den foreslåede bestemmelse kun varer, som skal bruges af personer, der er »medskyldige eller ansvarlige« for »alvorlige krænkelser af menneskerettighederne«. For det andet skal »relevante offentlige internationale institutioner, eller de kompetente europæiske eller nationale myndigheder« have »bevis« for disse menneskeretskrænkelser.

For det tredje skal menneskerettighedskrænkelserne være sket med den samme eller en »lignende« teknologi, som den virksomheden vil eksportere. Det fremgår af Kommissionens forslag.

For at Brian Mikkelsens eksempel, hvor en medarbejder i en dansk virksomhed ønsker at medbringe sin smartphone på forretningsrejse til eksempelvis Saudi-Arabien, skulle falde ind under bestemmelsen, skulle myndigheder eller internationale institutioner altså have dokumentation for, at den pågældende medarbejder er medskyldig eller ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne begået med smartphones eller lignende teknologi.

Den belgiske juraprofessor Quentin Michael fra Université de Liège, der er en af verdens førende eksperter i eksportkontrol-lovgivning, mener at Brian Mikkelsens eksempel er helt urealistisk.

»Forslaget går altså slet ikke så langt,« siger han.

»Man kan altid sige måske, men i det virkelige liv falder sådan en sag fuldstændig uden for forordningens anvendelsesområde.«

I en kommentar til Information skriver Brian Mikkelsen:

»Det er måske højst usandsynligt, som EU-Kommissionen siger, men ikke utænkeligt. Et andet eksempel, som jeg også fremlagde for Europaudvalget, er eksport af intelligente trafikovervågningssystemer, som jo også vil kunne misbruges til at overvåge andet end myldretidstrafikken. Pointen er den samme, og derfor mener jeg, at vi fra dansk side skal arbejde for at forslaget gøres klarere.«

S sår tvivl om mandat

Ved slutningen af mødet i Europaudvalget fik regeringen opbakning til sin forhandlingsposition af et snævert flertal bestående af regeringspartierne selv samt Socialdemokratiet. På baggrund af Informations faktatjek sår Peter Hummelgaard Thomsen (S) nu tvivl om, hvorvidt det mandat stadig står ved magt.

»Det lyder ikke, som om det er et retvisende eksempel, Brian Mikkelsen kom med,« siger Peter Hummelgaard Thomsen.

»Jeg kunne være rigtig nysgerrig efter at få ministeren til at uddybe, hvad i alverden han mener, og hvor han ser et problem i forslaget fra Kommissionen. Eller om ikke andet så uddybe, hvorfor han kommer med urigtige oplysninger til Europaudvalget. For det er klart, at det kan vi ikke acceptere.«

Han vil nu tage sagen op på det næste møde i Europaudvalget og på den baggrund vurdere, om processen skal gå om.

Det mener Enhedslistens Nikolaj Villumsen, at den bør.

»Regeringen henter mandat ind for at kunne have opbakning fra Folketinget i de videre forhandlinger. Men det mandat er så blevet hentet på et fejlagtigt grundlag. Derfor er der jo ikke andet at gøre, end at ministeren hurtigst muligt må komme tilbage til Folketingets Europaudvalg, så vi kan få en reel diskussion,« siger han.

Politisk kamp i Europa

Mens EU-Kommissionens forslag er blevet hilst velkomment af menneskeretsorganisationer og europaparlamentarikere, møder det stor modstand fra industrien. Og ifølge et notat, som den danske regering har offentliggjort på Folketingets hjemmeside, er der også »generel skepsis blandt medlemsstaterne«.

Sagen om Brian Mikkelsens tvivlsomme oplysninger er udtryk for den politiske kamp, der i øjeblikket foregår om forslaget over hele Europa, mener Jesper Lund, der er formand for IT-Politisk Forening.

»Erhvervslivet er skeptiske over for forslaget. Og de prøver at opfinde alle mulige og umulige eksempler. Det er måske det, der er smittet af på ministeren i det her tilfælde,« siger han.

»Jeg tror ikke, det er fordi, regeringen har et ønske om ikke at fremme menneskerettigheder, hvis det er muligt. Men der er nok grænser for, hvor meget de vil gøre for at fremme menneskerettighederne, hvis det koster på eksporten.«

Ifølge en opgørelse fra Erhvervsstyrelsen har danske virksomheder de seneste to år eksporteret systemer til masseovervågning af internettrafik for mindst 436 millioner kroner til lande uden for EU. Information har tidligere afsløret, at eksporten blandt andet går til diktaturstater.