Læsetid 5 min.

Brud på menneskerettigheder er ingen hindring for dansk eksport

Danmark har givet tilladelse til eksport af overvågningsteknologi til diktaturstater, mens f.eks. Holland har sagt nej. De fælles EU-regler fortolkes så forskelligt, at hele systemet undermineres. Erhvervsminister Brian Mikkelsen anerkender, at forskellige fortolkninger er et problem
Danmark hører til de lande, der fortolker EU-reglerne om eksport af overvågningsteknologi lempeligt. I teorien vil et hollandsk firma derfor kunne eksportere noget via Danmark, som den hollandske regering ikke ville tillade. Kina (billedet) er et af de lande, hvor danske virksomheder har fremvist teknologi, som kan anvendes til overvågning. 

Danmark hører til de lande, der fortolker EU-reglerne om eksport af overvågningsteknologi lempeligt. I teorien vil et hollandsk firma derfor kunne eksportere noget via Danmark, som den hollandske regering ikke ville tillade. Kina (billedet) er et af de lande, hvor danske virksomheder har fremvist teknologi, som kan anvendes til overvågning. 

Kevin Frayer

16. marts 2017

Fælles EU-regler skulle egentlig forhindre, at europæisk overvågningsteknologi bliver brugt til undertrykkelse i diktaturstater.

Men reglerne fortolkes så forskelligt af myndighederne rundt omkring i Europa, at det underminerer hele systemet. Og Danmark hører til de lande, der fortolker reglerne så lempeligt, at det er muligt at eksportere overvågningsudstyr til stater, der er kendt for at krænke menneskerettighederne.

Det vurderer eksperter på baggrund af oplysninger, Information har afdækket som led i samarbejde med et netværk af europæiske medier.

»Der er klare misforhold i den måde, reglerne er blevet implementeret på,« siger den amerikanske sikkerhedsforsker Collin Anderson, der har udarbejdet en rapport om restriktionerne på eksport af overvågningsteknologi for ngo’en Access Now og forelæst om emnet i Europa-Parlamentet.

»Det har ført til, at nogle lande tager problemet mindre seriøst end andre og tillader eksport til lande, hvor der er klare risici for brud på menneskerettighederne.«

Mens de danske myndigheder eksempelvis har blåstemplet eksport af avanceret overvågningsteknologi til diktaturstaten De Forenede Arabiske Emirater, så har de hollandske myndigheder sagt nej.

I en mail til Information forklarer det hollandske udenrigsministerium, at afslaget er givet på baggrund af et kriterium om »respekt for menneskerettighederne i det endelige bestemmelsesland og dette lands respekt for den humanitære folkeret«.

I Danmark er der de seneste to år ikke blevet givet et eneste afslag på eksport af cyber-overvågningsteknologi af hensyn til menneskerettighederne, viser dokumenter fra Erhvervsstyrelsen og Udenrigsministeriet, som Information har fået aktindsigt i. Derimod er der givet eksporttilladelse til lande som Kina, Vietnam og De Forenede Arabiske Emirater, der alle er kendt for at overvåge og forfølge regimekritikere.

Når europæiske virksomheder vil eksportere cyberovervågningsteknologi til lande uden for EU, kræver det en tilladelse fra de nationale myndigheder – i Danmarks tilfælde Erhvervsstyrelsen. Det skyldes, at udstyr til overvågning af internettrafik og mobiltelefoni samt såkaldt ‘indtrængningssoftware’ er omfattet af EU’s dual use-forordning, fordi det kan bruges til at krænke menneskerettighederne eller spionere mod Europa. Dual use er et samlebegreb for teknologi, der kan anvendes til både civile og militære formål.

I princippet er reglerne ens i hele EU. Men der er stor forskel på, hvordan landene læser dem, viser en rundspørge, Information har foretaget.  

Stramme Holland, slappe Danmark

Holland fortolker sammen med Østrig og Spanien reglerne sådan, at det – i lighed med reglerne for våbeneksport – er obligatorisk for myndighederne at afslå en ansøgning om eksport, hvis der vurderes at være »en klar risiko« for, at produkterne kan blive brugt til intern undertrykkelse i destinationslandet. Det oplyser landenes myndigheder til Information.

»Regeringen mener, at der ikke må gives tilladelse til eksport af dual use-produkter, hvis der er en ’klar risiko’ for, at de kan blive brugt til intern undertrykkelse,« skriver en talsperson for det hollandske udenrigsministerium til Information.

Andre lande, såsom Danmark og Tyskland, mener ikke, reglerne indeholder et sådant krav. Erhvervsstyrelsen fortolker reglerne sådan, at der kun er pligt til at inddrage menneskerettighedshensynet – og det gælder endda kun i de sager, hvor der er tale om et produkt, der skal bruges af en militær kunde, nationale sikkerhedsstyrker eller lignende.

»Der er et afsnit (i EU-reglerne, red.) om, at man skal inddrage menneskerettighedshensyn i sin vurdering, når det er relevant,« siger kontorchef i Erhvervsstyrelsen Torsten Andersen.

Det afgørende ord er her »inddrage«. Myndighederne skal inddrage menneskerettighedshensyn, når det er relevant, men hensynene skal ikke nødvendigvis veje tungest. 

I en uddybende mail forklarer kontorchefen, at det vil være »et væsentligt parameter i Erhvervsstyrelsens afgørelse«, hvis der er en »klar risiko« for, at det pågældende produkt kan blive anvendt til »intern undertrykkelse«. Så hensynet til risikoen for menneskerettighedskrænkelser er altså »væsentligt« – men ikke afgørende.

Licensshopping

På overfladen kan forskellen på de to fortolkninger måske lyde som en juridisk teknikalitet. Men det er det langtfra, forklarer Collin Anderson. For i den danske og tyske fortolkning af reglerne står det myndighederne frit for at give eksporttilladelse, selv hvis der vurderes at være »en klar risiko« for, at eksporten kan bidrage til intern undertrykkelse. For eksempel fordi man vægter hensynet til økonomiske interesser højere. Det gør det ikke i den hollandske fortolkning.

»Det skaber et ræs mod bunden. Og det forråder den oprindelige intention bag reglerne,« siger Collin Anderson.

»Hvis en medlemsstat har svagere kontrol end andre, er systemet ikke fair. Så straffer man de virksomheder og lande, som faktisk tager problematikken omkring menneskerettighederne seriøst – og belønner folk, der ikke har nogen skrupler.«

Samtidig åbner den forskellige praksis for, at virksomheder kan spekulere i at søge tilladelse i et land hvor der er større chance for at få den end i virksomhedens egentlige hjemland. Et fænomen, som embedsmænd og eksperter kalder ’licensshopping’.

»Et hollandsk firma vil teoretisk set kunne eksportere noget, som den hollandske regering ikke ville tillade, via Danmark,« siger Quentin Michel, der er juraprofessor ved Université de Liège og ekspert i eksportrestriktioner.

»Jeg har aldrig set et konkret eksempel på det, men det betyder ikke, at problemet ikke eksisterer.«

Han påpeger, at spørgsmålet om menneskerettigheder blot er ét punkt blandt mange, hvor EU-landene fortolker reglerne forskelligt.

»Sådan har det været siden begyndelsen, og ethvert forsøg fra Kommissionens side på at sikre en fælles forståelse har slået fejl. Medlemsstaterne ønsker ikke at begrænse sig selv.«

Amnesty International kritiserer den danske fortolkning af reglerne.

»Vi så gerne, at Danmark lagde sig i front ligesom Holland og nogle af de andre lande,« siger generalsekretær Trine Christensen. 

»Det virker som om, at myndighederne har en out-dated opfattelse af, hvor farlig den her teknologi faktisk er. Vi ved, at det lige præcis er overvågningsteknologi, som ligger til grund for, at menneskeretsforkæmpere, journalister og andre bliver fængslet, torteret og forfulgt.«

I en kommentar til Information skriver Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), at det er hans »overbevisning, at der fra dansk side altid foretages en grundig og solid sagsbehandling«. 

Han understreger, at der i hvert tilfælde foretages en konkret vurdering med input fra efterretningstjenesterne og Udenrigsministeriet, og at Danmark »som udgangspunkt« vil give afslag på en ansøgning om eksport, hvis der er en »klar risiko« for, at det kan bidrage til intern undertrykkelse. 

»Jeg mener, det er vigtigt med fælles EU-regler og en fælles linje på dette spørgsmål, og jeg synes, det er et problem, hvis EU reglerne kan føre til, at forskellige EU-lande kan anlægge forskellige fortolkninger. Jeg er derfor glad for, at Europa-Kommissionen har taget initiativ til at opdatere regelsættet, og Danmark vil i den sammenhæng arbejde for klarere fælles regler på området,« skriver Brian Mikkelsen videre.

Sikkerhed til salg

EU har brugt milliarder af kroner på at støtte fremvæksten af den europæiske overvågnings- og sikkerhedsindustri blandt andet igennem stort anlagte forskningsprogrammer. I denne serie undersøger vi, hvad der er blevet af pengene, og viser, hvordan de største europæiske forsvarsvirksomheder var med til at tilrettelægge den støtte, som de senere selv modtog. Og vi ser nærmere på nogle af den kontroversielle industris produkter, og hvordan salg af avanceret overvågningsudstyr fra blandt andet Danmark ender i diktaturstater, der er kendt for at overvåge og slå hårdt ned på dissidenter.

Samarbejdet om at undersøge den europæiske sikkerheds- og overvågningsindustri begyndte sidste år på initiativ af hollandske De Correspondent.

Projektet har en europæisk hjemmeside, der løbende opdateres med alle artikler fra de forskellige lande samt andet ekstramateriale. Projektet er støttet af Journalismfund.eu.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

Teknologi er en handelsvare. Alt viden og opdagelser fra verdens begyndelse har kunnet købes og sælges. Og det bliver det samme altid. Man kan indhente forhalingen og mange allerede gør, også i atom våben område. Israel har det, Kina har det, og nord korea og Iran følger sikkert. hvis man vil forsvare menneske rettighederne så det skal mindre hykleri og mere politik. Det er et politisk spørgsmål, ikke støtte diktaturer politisk, og forsvar dem selv uden omsvøb i dit område.

Brugerbillede for Niels Nielsen
Niels Nielsen

Hvad er en "klar risiko"? Eller en "uklar risiko?"

En risiko er vel altid usikker og utydelig, da der er tale om, at noget måske, måske ikke, vil blive anvendt på en forkert måde. Hvis Brian Jensen mener "stor risiko" til forskel fra en "lille risiko", må han sige det, for hvis kriteriet er "en klar og tydelig risiko" vil der aldrig være noget som helst, der ikke kan eksporteres.

Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

Jeg har glemt at Pakistan også har atom våben. Så nemt er det. Det er en illusion at opnå monopol over teknologi. Der var et problem for soviet i sin tid. USA har haft en forhaling overfor Soviet i astronomi, som blev genrejst.

Brugerbillede for charlie white
charlie white

Det kan vel ikke undre at de andre diktaturer verden over kigger mod danmark (verdens mest overvågede og undertrykte folk) når der skal indkøbes isenkram til overvågning og viden om samme.

Brugerbillede for Lasse Skou Andersen
Lasse Skou Andersen

@Niels Nielsen 'klar risiko' er et begreb fra EU-reglerne for våbeneksport. Og der behøver ikke være en klar risiko for, at det VIL bidrage til intern undertrykkelse — bare en klar risiko for at det KAN gøre det (på engelsk 'might'). Der er en stor forskel :-)