Læsetid 13 min.

Dansk overvågningssoftware udviklet for skattekroner opkøbt af firma i diktaturstat

Her er historien om, hvordan EU og den danske stat finansierede en overvågningsteknologi, som siden er blevet opkøbt af et firma med nære bånd til De Forenede Arabiske Emirater
Menneskerettighedsaktivist Ahmed Mansoor lever i De Forenede Arabiske Emirater. Overvågningssoftware udviklet for danske skattekroner kan være taget i brug i overvågning af ham og ligesindede i diktaturstaten.

Menneskerettighedsaktivist Ahmed Mansoor lever i De Forenede Arabiske Emirater. Overvågningssoftware udviklet for danske skattekroner kan være taget i brug i overvågning af ham og ligesindede i diktaturstaten.

Jon Gambrell
6. marts 2017

En dag i slutningen af 2015 fik medarbejderne i den lille nordjyske it-virksomhed D4tec en nyhed, som vakte uro.

Firmaets direktør Karl Therkildsen, en ældre jysk erhvervsmand, overbragte selv budskabet til medarbejderne i lokalerne i NOVI Erhvervspark i Aalborg:

Virksomheden havde indgået et samarbejde med et århusiansk it-firma ejet af en person i De Forenede Arabiske Emirater. Liace, som firmaet hedder, blev investor i D4tec og sikrede sig samtidig rettigheder til produktet – en software, som kan overvåge store mængder data fra bl.a. sociale medier.

For den lille start up-virksomhed D4tec, der havde kørt med underskud i flere år og endnu ikke havde fået nogen egentlige kunder, var det en spændende forretningsmulighed. Men ikke alle medarbejdere var lige begejstrede. 

»Jeg blev faktisk lidt chokeret,« husker systemudvikler Martin Sand Christensen.

Han er med egne ord »meget bevidst om de etiske problemstillinger ved overvågning«. Så det var først efter grundige overvejelser, at han nogle måneder tidligere havde sagt ja til jobbet i D4tec.

Dengang oplevede han, at ledelsen havde fornuftige svar på hans spørgsmål. Han fik blandt andet at vide, at firmaet fokuserede på det europæiske marked, hvor der er kontrol med politi- og efterretningstjenester og retssikkerhedsmæssige garantier.

Nu følte han, at ligningen med ét slag var blevet ændret. I De Forenede Arabiske Emirater bruges overvågningsteknologi rutinemæssigt til at slå ned på folk, der ytrer sig kritisk om regimet. Og flere har fået hårde fængselsstraffe for deres udsagn på de sociale medier.

Martin Sand Christensen var bekymret for, hvem virksomhedens software ville ende hos, og hvordan den ville blive brugt. Og han oplevede ikke, at ledelsen havde klare svar. »Det hele stod lidt dunkelt hen,« som han siger.

Efter lidt betænkningstid sagde han op. Ikke fordi han havde bevis for, at der foregik noget problematisk, understreger han. Mere fordi han frygtede, at forbindelsen til Emiraterne ville blive en glidebane. 

»Jeg tænkte: Hvis ikke jeg siger stop her, hvad er så det skridt, der vil få mig til at stoppe? Så var det bedre at trække stikket med det samme, før det blev kompliceret.«

Forskningens konsekvenser

Her begynder en historie om, hvordan EU og den danske stat har finansieret udviklingen af en overvågningsteknologi, som er endt i hænderne på et firma med tætte forbindelser til et diktatorisk regime.

Siden 2007 har EU postet knap to milliarder euro i forsknings- og innovationsprojekter inden for sikkerhed og overvågning.

Målet er at udvikle teknologi, der kan beskytte de europæiske borgere mod alt fra naturkatastrofer til terrorangreb. Og at opbygge en europæisk sikkerhedsindustri, der kan konkurrere med den amerikanske.

I et samarbejde med medier fra en række europæiske lande har Information de seneste måneder forsøgt at kaste lys over, hvad der egentlig er kommet ud af programmerne, og hvor teknologierne er endt. Historien om D4tec er et eksempel på nogle af de etiske problemstillinger og gråzoner, som forskningsprogrammerne har vist sig at medføre. 

Samarbejde med Europol

D4tec blev oprindeligt stiftet i august 2013 for at kunne være en del af det europæiske forskningsprojekt ’Epoolice’. Blandt deltagerne var også Aalborg Universitet, Institut for Fremtidsforskning, en softwareudviklingsvirksomhed i Esbjerg kaldet Legind Technologies, den franske sikkerhedsgigant Thales, det spanske politi Guardia Civil og Europol.

Projektet modtog samlet 3,49 millioner Euro eller godt 26 millioner kroner fra det syvende europæiske rammeprogram (FP7) til at udvikle modeller og algoritmer til at fortolke store datamængder.

Teknologien skulle blandt andet kunne bruges til at spotte kriminalitetstrends inden for f.eks. narkohandel eller menneskesmugling ved hjælp af en særligt udviklet søgealgoritme, som pløjer store datamængder igennem. 

Sådanne søgeteknikker og programmer er i høj kurs i overvågningsbranchen. Tidens store udfordring er at finde, fortolke og forstå de spor, der ligger og gemmer sig et sted blandt de enorme mængder data på internettet.

Men projektet stødte hurtigt på en etisk udfordring: På den åbne del af internettet findes store mængder persondata fra blandt andet sociale medier, som der kan være juridiske og etiske problematikker forbundet med at indsamle og analysere.

Ifølge projektets etiske rådgiver, lektor på Syddansk Universitet Anne Gerdes, endte projektdeltagerne med at håndtere den problematik ved helt at undlade masseindsamling af data fra sociale medier, da det blev vurderet til at være for kontroversielt. 

Da D4tec efterfølgende selv skulle gå videre med et produkt på markedet, var det dog netop overvågning af sociale medier, som firmaet satsede på. I årsrapporten fra 2014/15 angiver firmaet som sin væsentligste aktivitet at udvikle »avanceret semantisk søgeteknologi på Open Sources / Sociale Medier rettet mod LEA (Law Enforcement Agencies, red.) markedet« – altså overvågning af blandt andet sociale medier til brug for politi og efterretningstjenester.

Danske skattepenge

Udover udviklingspengene fra EU investerede også Borean Innovation – et offentligt finansieret innovationsmiljø – et millionbeløb i D4tec.

»Vi gik ind i det, fordi Aalborg Universitet var med i det, og så ville vi udvikle den kommercielle del. Det har vi brugt en hulens masse penge på,« forklarer Jesper Jespersen, der dengang var administrerende direktør i Boreans forløber Novi og sad i bestyrelsen for D4tec fra 2013 til april 2016. Mere specifikt har de oprindelige stiftere skudt omkring 6,5 millioner i firmaet. Af dem er cirka 3,5 millioner statslige penge, forklarer Jesper Jespersen. 

Til at udvikle det kommercielle potentiale ansatte de Karl Therkildsen som administrerende direktør. Strategien var at forsøge at finde kunder til produkterne hos blandt andet de europæiske politimyndigheder og efterretningstjenester. 

Men Karl Therkildsen endte med at måtte erkende, at det var »et tyndt marked«, der var for svært for små virksomheder at trænge igennem på, forklarer han.

De private efterretningsvirksomheder, som var begyndt at vokse frem i Danmark, var ifølge Karl Therkildsen heller ikke attraktive, fordi de ikke havde penge at investere. Men at finde kunder uden for EU var på det tidspunkt ikke en af strategierne.

»Jeg er ikke i tvivl om, at når du kigger på andre lande i verden uden for EU, så kan du bruge sådanne systemer på en måde, som vi ikke vil tillade her i Europa. Og det var ikke i vores mindset, for jeg var ikke i tvivl om, at hvis jeg begyndte at tale med en virksomhed uden for EU, så ville jeg ikke have en chance for at sælge det til dansk politi og efterretningstjeneste,« siger han.

Efter flere års forgæves forsøg på at finde kunder til produkterne måtte Borean imidlertid erkende, at deres projekt med D4tec ikke kunne lade sig gøre. 

»Systemet virker, men vi kunne ikke få knækket markedskoden,« siger Jesper Jespersen. »Og på et eller andet tidspunkt løber man jo tør for penge. Inden vi løb tør, havde vi fået den partner ind, der hedder Liace, og de købte så stumperne ud af D4tec.«

Det skete i sommeren 2016. Ifølge Jesper Jespersen overtog Liace majoriteten i D4tec for »et symbolsk beløb«: Blot 150.000 kroner oveni de 150.000, de tidligere havde investeret.

Statens investering var endt med et tab i millionklassen. Og det århusianske firma med de arabiske rødder havde nu fuld råderet over overvågningssoftwaren.

Liaces direktør Peter Skovmand, der har en fortid som udviklingschef i forsvarsvirksomheden Terma og i den kendte overvågningsvirksomhed Spectronic, supplerede sin bestyrelsespost i D4tec med direktørposten.

Med sig tog han to gamle kendinge fra overvågningsindustrien: Den tidligere direktør for den britiske våbengigant BAE Systems’ overvågningsafdeling, franskmanden Benoit Canick, og den tidligere Spectronic-mand Anders Johansen, som blev formand for D4tecs bestyrelse.

Godaften og farvel

Hvad Liace laver, og hvad de har tænkt sig at bruge D4tecs software til, er svært at blive klog på. Firmaet, der ifølge selskabsregisteret er grundlagt i 2007 og beskæftiger fem til ni medarbejdere, har ingen hjemmeside. Og direktør Peter Skovmand er ikke videre meddelsom. 

»Det er bare en it-konsulentvirksomhed,« siger han.

– Som laver hvad? 

»Ikke mere konkret end det. Det er en virksomhed, som har en ejer, der kommer fra Dubai, og det er jo ikke nogen hemmelighed, når man kigger på det land, at der er meget store ambitioner inden for informationsteknologi. Da vi har et rimeligt godt ry for den slags her i landet og kan være med til at arbejde med den slags ting, syntes jeg, det var meget naturligt at se, om der var nogle opgaver, man kunne lægge ud her i landet.«

– D4tec laver jo overvågningssoftware, og du har en baggrund i Spectronic, som er verdenskendte for spionudstyr. Er det overvågning, I arbejder med? 

»Det kan jeg ikke kommentere på overhovedet. Jeg er en ren it-teknologisk virksomhed og ikke andet.«

– Men it-teknologi kan jo også bruges til overvågning

»Det kan det sandsynligvis.«

– Hvem er jeres kunder?

»Det kan jeg bestemt ikke oplyse dig om.«

Heller ikke D4tecs tidligere direktør Karl Therkildsen eller den tidligere bestyrelsesformand Peter Ladefoged kan kaste lys over Liaces planer med softwaren. De ved det simpelthen ikke, forklarer de. Tidligere bestyrelsesmedlem Jesper Jespersen forklarer til gengæld, at han godt ved det, men at han ikke må sige det. 

De eneste tilgængelige spor er derfor en kompliceret række af personsammenfald og indicier, som kan være svære at hitte rede i.

Ifølge selskabsregisteret er Liace stiftet af en person i Dubai ved navn Ahmed Obaid Almansoori. Det er ikke en hvilken som helst investor. Han er tidligere medlem af Emiraternes parlament og tidligere formand for tænketanken B’huth, der rådgiver regimet i blandt andet spørgsmål om national sikkerhed.

Desuden er han tidligere generaldirektør for organisationen WATANI, der har nære forbindelser til regimet. Og så er han tidligere generaldirektør for Emiraternes Institut For Avanceret Videnskab og Teknologi (EIAST), et regeringsorgan med ansvar for bl.a. landets rumprogram. Han ønsker i dag ikke at fortælle om sin involvering i det århusianske it-firma.

»Godaften, hr. Det er ikke mit firma længere. Farvel,« skriver Ahmed Obaid Almansoori som svar på Informations spørgsmål.

Øl i Dubai

Den nuværende ejer af Liace optræder i selskabsregisteret under navnet Saif Almansoori – et ret almindeligt navn i Emiraterne. I et af Liaces årsregnskaber figurerer han dog under et andet navn: Saif Obaid Bin Alshaik. Det er ikke lykkedes Information at opklare, hvem han er.

Og Peter Skovmand vil ikke fortælle det. »Det er bare en investor,« siger han. »Dem kan du finde mange af i Emiraterne.« 

Over for Jesper Jespersen fra Borean har Peter Skovmand tilsyneladende været mere åbenmundet. 

»Da vi kom i kontakt med Peter Skovmand, sagde han, at han var direktør i et dansk selskab, der ejes af et firma i Dubai ved navn Teletronics,« fortæller Jesper Jespersen.

Netop det firmanavn skal vise sig at være et interessant spor. Men da Information taler med Liace- og D4tec-direktør Peter Skovmand, bestrider han Jesper Jespersens udsagn.

»Det har jeg overhovedet ikke nogen hverken forståelse for eller kommentarer til. Det ved jeg slet ikke, hvad han mener med.«

– Kender du firmaet?

»Nej, jeg kender ikke firmaet.«

Noget kunne imidlertid tyde på, at Peter Skovmands forklaring ikke er helt i overensstemmelse med sandheden. I hvert fald ser der ud til at være nære forbindelser mellem Liace og Teletronics:

Anders Johansen, den nye bestyrelsesformand i D4tec, har ifølge sin LinkedIn-profil arbejdet for Teletronics i fire år. 

En lang række af medarbejderne i Teletronics har ifølge deres LinkedIn-profiler en fortid i Liace, ligesom mindst én af Liaces nuværende medarbejdere har arbejdet for Teletronics.

Flere Teletronics-medarbejdere, der efter deres LinkedIn-profiler at dømme ikke har arbejdet for århusianske Liace, har på LinkedIn anbefalet Peter Skovmand for bl.a. hans evner til projektledelse.

Desuden matcher nummeret på en postboks for Teletronics i Dubai, som en af medarbejderne har oplyst som sin kontaktadresse i forbindelse med stiftelsen af et andet firma, med den som Liaces stifter, Ahmed Obaid Almansoori, har oplyst i forbindelse med stiftelsen af et firma i Storbritannien.

Og på Facebook kan man finde et billede af Peter Skovmand, der nyder en øl i selskab med tre andre danskere på en balkon i Dubai. Én arbejder for Arla, en anden for et reklamebureau i København. Den tredje arbejder for Teletronics.

»Det er virkelig en lille verden, når den flinke Arla-fyr på flyet til Dubai viser sig at være venner med mine chefer,« skriver en Teletronics-medarbejder i en kommentar til billedet, der er dateret den 25. maj 2016.

Det kunne altså se ud som om, Peter Skovmand ikke bare kender Teletronics, men måske endda har en ledende rolle i firmaet. Eller med andre ord: At Jesper Jespersen har ret i, at Teletronics og Liace i virkeligheden er ét og samme foretagende. 

Da Peter Skovmand nogle måneder efter det første interview får forelagt oplysningerne om forbindelserne mellem Teletronics og Liace, skifter han forklaring. Han vil nu ikke længere kendes ved, at han tidligere benægtede ethvert kendskab til firmaet.

»Jeg har ikke nogen kommentarer til noget med Teletronics. Og hvis du mener, jeg har haft nogen tidligere, så tror jeg, jeg har misforstået dig.«

– Kender du firmaet, eller kender du ikke firmaet?

»Jeg siger: Jeg har ikke nogen kommentarer. Det tror jeg, jeg har sagt tre gange nu.«

Nabo til politiet

Ligesom Liace er Teletronics grundlagt i 2007, og præcis som med det århusianske firma er det svært at finde ud af, hvad de egentlig laver. Deres hjemmeside er fuld af it-buzzwords som ’agile’ og ’lean’, men der står intet konkret om firmaets arbejde.

Information har gentagne gange over flere uger forsøgt at ringe til firmaet, men for det meste bliver telefonen ikke taget, og den ene gang vi kommer igennem, får vi at vide, at vi skal snakke med manden fra det førnævnte Facebook-billede, som desværre ikke er på kontoret den dag.

Den bedste information, der er til rådighed om Teletronics ydelser, stammer derfor fra et stillingsopslag fra december 2016. Her forklarer firmaet, at deres produkt er »et big data-analyseværktøj, der er skræddersyet til vores kundes meget specifikke brug«: »De leverer de store datasæt, og vi tilbyder algoritmerne og visualiseringsplatformen, der kan fremdrage mening og efterretninger,« lyder det. 

Sådan en beskrivelse kan dække over alt fra almindelige analyseværktøjer for det private erhvervsliv til overvågningssystemer for politi og efterretningstjenester.

En ting står dog klart: Teletronics har nære forbindelser til regimet i De Forenede Arabiske Emirater. Af en video, som firmaet har uploadet på YouTube, fremgår det, at firmaet er startet på initiativ fra »sande visionære inden for regeringen«.

Og ifølge et slideshow fra et oplæg, som to af medarbejderne har holdt på en konference i 2016, er Teletronics »en softwarevirksomhed, der samarbejder med Dubai om at nå regeringens mål om et smartere, mere forbundet Dubai«.

Hvis D4tecs overvågningssoftware er endt i hænderne på Teletronics – hvilket noget jo kunne tyde på – er det altså endt i hænderne på nogen, der er grundlagt af og samarbejder med regimet.

Og det vel at mærke i et land, hvor regimet ifølge Amnesty International jævnligt arresterer kritikere, og hvor tortur og mishandling af fanger er »almindeligt«. Et land, hvis love foreskriver hårde fængelsstraffe for folk, der spreder information, som eksempelvis kan »skade den nationale enhed« eller statens »ry«. Og et land, der ifølge rapporter fra Citizen Lab ved University of Toronto ved flere lejligheder har brugt overvågningssoftware mod den kendte menneskeretsaktivist Ahmed Mansoor.

Information har fået en kontakt i Emiraterne til at tage ud til Teletronics grå bygning i et af Dubais industrikvarterer. »Mærkeligt nok har de ikke noget skilt på bygningen,« rapporterer han. »Det tillader regeringen normalt ikke.«

Det er ellers ikke fordi, Teletronics befinder sig langt fra lovens håndhævere. Bygningerne på den tilstødende grund tilhører Dubais politi.

Kortslutning

For lektor Anne Gerdes fra SDU, der var etisk rådgiver i Epoolice-projektet, er historien et godt eksempel på problemerne ved EU’s forskningsprogrammer.

»Alt hvad vi laver, bliver kortsluttet, når sådan noget sker,« siger hun.

EU stiller krav til, at man som del af projekterne skal overveje etiske problematikker nøje, og der blev taget flere initiativer, der skulle sikre, at der blev taget hensyn til borgernes privatliv. Derfor ærgrer det hende, at midler og viden fra forskningsprogrammerne er endt i et firma med nære forbindelser til et land, hvor hverken privatliv eller menneskerettigheder respekteres.

»Vi gjorde meget ud af at se Epoolice som et strategisk værktøj til at se på fremtidige kriminalitetsudviklinger, men sådan et system kan fungere som inspirationskilde til udvikling af overvågningsteknologier, og netværket kan bruges til at se nye markedsmuligheder inden for masseovervågning. Der lukrerer de direkte på EU-forskning. Det kan ikke være i vores interesse, at forskningsmidler går til den slags,« siger Anne Gerdes.

I Aalborg, omkring 5.000 kilometer fra den grå bygning i Dubai, sidder systemudvikler Martin Sand Christensen tilbage med en lang række ubesvarede spørgsmål.

For hvad er det egentlig, den overvågningsteknologi, han har været med til at udvikle, skal bruges til? Hvem er køberne? Martin Sand Christensen ved det fortsat ikke med sikkerhed. Men som han siger:

»Det, I har fundet ud af, gør jo ikke på nogen måde sagen mere betryggende.«

Sikkerhed til salg

EU har brugt milliarder af kroner på at støtte fremvæksten af den europæiske overvågnings- og sikkerhedsindustri blandt andet igennem stort anlagte forskningsprogrammer. I denne serie undersøger vi, hvad der er blevet af pengene, og viser, hvordan de største europæiske forsvarsvirksomheder var med til at tilrettelægge den støtte, som de senere selv modtog. Og vi ser nærmere på nogle af den kontroversielle industris produkter, og hvordan salg af avanceret overvågningsudstyr fra blandt andet Danmark ender i diktaturstater, der er kendt for at overvåge og slå hårdt ned på dissidenter.

Samarbejdet om at undersøge den europæiske sikkerheds- og overvågningsindustri begyndte sidste år på initiativ af hollandske De Correspondent.

Projektet har en europæisk hjemmeside, der løbende opdateres med alle artikler fra de forskellige lande samt andet ekstramateriale. Projektet er støttet af Journalismfund.eu.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Arne Lund

Som de siger i den vingeskudte regering: Det gør ikke noget, at vi sælger bødlen det reb vi selv skal hænges i, når bare prisen er høj nok,

Torben Arendal, Flemming Berger, Mona Blenstrup og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus E. Petersen
Claus E. Petersen

Det er nu engang deres kultur.
Det er deres måde at leve på.
Jeg kan ikke indse hvorfor at Danske firmaer skal gøre forskel på deres kunder, hvis den eneste forskel er at kunderne ikke lever op til de vestlige "progressive" idealer.
Vi er jo ikke kultur imperialister!

Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

Et diktatur er en eller flere mænds styre, så det passer ikke til Emiraterne,som er er kongelig "Emir" er under en kong men hører til de kongelige, og er arvelig efter arabisk fortolkning, Et diktatur kræver at diktator er en slags "Duce", og er ikke arveligt. Så den definition at diktaturet er ikke meget fixe. Man kan bedre definerer det politiske system i Emiraterne som både traditionel og modern; tradition i politik men modern i samfundets mæssig, da man bruger høj teknologi i produktion og også "overvågning". Ahmed Mansour, har du ikke andre? indtil nu er en fri mand. Du skal vide også Israel er meget aktiv der. Det sker mange ting i DUBAI ( af økonomiske art)som er en del af Emiraterne.

Brugerbillede for Hans Aagaard

Besynderlig artikelserie. Jeg kan forstå, at man kan være imod overvågningsteknologi i det hele taget. Det er jeg selv. Men om det er De Forenede Arabiske Emirater eller kongeriet Danmark, som anvender overvågningsteknologi fra en eller anden privat virksomhed er for mig at se helt ligegyldigt. Jeg vil ikke overvåges overhovedet - det er kernen!

Brugerbillede for Ib Christensen
Ib Christensen

Hvorfor må vores skattekroner gå til at finansierer udviklingen af dette, når de ikke må gå til f.eks. elforsyning af danskere?

Derudover er det borgernes ret, pligt og ansvar at fravælge de ukvalificerede og uetiske på det frie marked.
Vores støtte til denne type virksomhed bliver til diktat når andre bidrager med vores penge bag vores ryg.

Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

De skatte kroner har du fået tilbage og mere end det. Man sælger ikke gratis, ikke. Passe på og ikke tænke som tidligere Soviet.