Læsetid 4.44 min.

DF: Aftale om Europol er ’yderst tilfredsstillende’ – med et enkelt aber dabei

Regeringen offentliggjorde i går udkastet til en aftale om det fremtidige samarbejde mellem Europol og Danmark. Dansk Folkepartis EU-ordfører er begejstret over aftalens indhold – selv om der er et enkelt hår i suppen
Regeringens aftale mellem Danmark og Europol er bedre end Kenneth Kristensen Berth (DF) havde turdet håbe på. Det er en aftale, der i et og alt opfylder de krav, som Dansk Folkeparti havde stillet siger han.

Regeringens aftale mellem Danmark og Europol er bedre end Kenneth Kristensen Berth (DF) havde turdet håbe på. Det er en aftale, der i et og alt opfylder de krav, som Dansk Folkeparti havde stillet siger han.

Jens Dresling
23. marts 2017

Det ville ikke blive noget problem for Danmark at forhandle en aftale om Europol, som var mindst lige så god som et fuldt medlemskab af Europol. Sådan sagde politikere fra Dansk Folkeparti flere gange inden folkeafstemningen om Danmarks retsforbehold i december 2015.

Hvis ikke det lykkedes, kunne man jo altid tage en ny folkeafstemning om Europol. Men det er der ingen grund til nu, mener Dansk Folkepartis EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth. Aftalen ser ud til at blive alt, hvad han havde håbet på.

Regeringen offentliggjorde i går et udkast til en aftale mellem Europol og Danmark, som nu skal vedtages inden 1. maj, hvor Danmark ryger ud af Europol på grund af det danske nej i 2015.

Kenneth Kristensen Berth kalder udkastet for »yderst tilfredsstillende«.

 Hvis udkastet bliver til virkelighed, kommer Danmark til at fortsætte samarbejdet med Europol uden de store forandringer. Der er dog enkelte forskelle.

Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt gør klar til valgaften på Christiansborg efter folkeafstemningen december 2015. Dansk Folkeaprti vil kun anbefale et ja til en afstemning om Europol, hvis regeringen lader danskerne stemme om at melde sig ud af grænsesamarbejdet.
Læs også

For eksempel vil Danmark ikke længere have direkte adgang til at søge i Europols registre. Det skal fremover foregå ved, at politiet i Danmark kontakter nogle dansksprogede ansatte i Europol, som foretager søgningen. I dag kan Rigspolitiet søge direkte i registrene.

»Det er det samme som i dag. Det er kun et spørgsmål om, at mennesker, der tidligere har været lønnet af Rigspolitiet og har siddet i Ejby, kommer til at sidde i Haag og være lønnet af Europol. Den praktiske betydning er ikkeeksisterende,« siger Kenneth Kristensen Berth.

Danmark vil fra 1. maj få status af tredjeland i Europol. Mange andre tredjelande har aftaler med Europol, lige fra Norge til USA og Kina. Aftalen med Danmark ser dog ud til at blive den mest fordelagtige tredjelandsaftale om Europol nogensinde. Det vurderer Nadja Schou Lauridsen, der er jurist i Tænketanken Europa.

»Danmark er både medlem af EU og Schengen-samarbejdet. Derfor har man vurderet, at Danmark skal stilles bedre på en række områder end et ikke-EU-land som Norge,« siger hun.

Stoler ikke på Rumænien

Europol afprøver for tiden ny teknologi, som skal gøre det muligt for betjente i alle medlemslande at søge direkte i Europols registre ved hjælp af en app. Tredjelande som Danmark vil være afskåret fra dette samarbejde.

Rigspolitiet skrev i december, at det risikerer at begrænse dansk politi, hvis Danmark ikke kan deltage i den slags samarbejde.

Men Kenneth Kristensen Berth mener slet ikke, at den teknologiske udvikling er særligt smart.

»Det indebærer jo, at der er nogle mennesker i Rumænien, Bulgarien og andre korruptionsplagede lande, som kan få direkte adgang til oplysninger, der vedrører danske statsborgere. Jeg er ikke sikker på, at det er særligt hensigtsmæssigt,« siger han.

Nadja Schou Lauridsen forklarer dog, at det formentlig vil være relativt begrænset, hvor mange oplysninger om en person, den enkelte betjent kan hente via en app.

Desuden vil andre landes politi få adgang til oplysninger om danske kriminelle, uanset om Danmark er fuldgyldigt medlem af Europol eller ej.

Drilleri om grænser

Faktisk er der kun en enkelt ting ved udkastet til Europol-aftalen, som Kenneth Kristensen Berth ikke bryder sig om. Der står klart i aftalen, at hvis Danmark melder sig ud af det europæiske grænsesamarbejde, Schengen-samarbejdet, så ophører samarbejdet med Europol også automatisk.

Det er et dilemma for Dansk Folkeparti, som længe har ønsket sig en folkeafstemning om Schengen-samarbejdet – men samtidig er tilhængere af en nær tilknytning til Europol. Klausulen kan dog ikke ødelægge Kenneth Kristensen Berths humør.

»Det er jo politiske drillerier,« siger han.

»Det er jo noget Løkke [Rasmussen, red.] har bedt om lige at få med i aftalen, så han kan drille Dansk Folkeparti.«

– Tror du det?

»Ja, da, selvfølgelig er det da det. Det er da kun for lige at drille Dansk Folkeparti en smule, og det skal han jo næsten også have lov til. Jeg synes, at den aftale, der er kommet i land, er så god, at hvis han har lyst til lige at sende den lille forårshilsen, så er det jo sådan, det er.«

Kenneth Kristensen Berth forklarer, at han og resten af Dansk Folkeparti stadig ønsker en afstemning om Schengen-samarbejdet, men at det ikke er så aktuelt nu, hvor der er midlertidig grænsekontrol.

Han kan »ikke forestille sig andet«, end at Danmark vil kunne få en ny særaftale om Europol, hvis vi beslutter at forlade Schengen.

Opfylder alle krav

Med den nye aftale vil Danmark ikke længere være medlem af bestyrelsen i Europols såkaldte styrelsesråd. Det betyder, at Danmark fremover kun kan sidde med til møderne om Europols fremtid uden at have reel indflydelse på beslutningerne.

Det tager Kenneth Kristensen Berth ikke så tungt.

»Det er en lille pris at betale for at undgå det overstatslige samarbejde, som Europol bliver til nu,« siger han.

– Dansk Folkeparti sagde flere gange i 2015, at Danmark ville kunne få en aftale om Europol, der var mindst lige så god som et fuldt medlemskab, selvom vi stemte nej til ophævelsen af retsforbeholdet. Mener du, at vi har opnået det med det udkast, der ligger klar nu?

»Ja. Det er bedre, end jeg havde turdet håbe på. Det er en aftale, der i et og alt opfylder de krav, som Dansk Folkeparti havde stillet.«

– Bortset fra at vi ikke længere får direkte adgang til at søge i Europols registre?

»Det er ikke nogen forskel. Det er bare et spørgsmål om, hvor de her mennesker, som foretager søgningen, er ansat. Formentlig bliver det bare de samme mennesker, som i dag er ansat af Rigspolitiet, som fremover bliver ansat af Europol.«

Udkastet til en aftale skal i dag diskuteres i Europa-Parlamentet. Herefter skal Rådet give Europol lov til at indgå aftale med Danmark. Alt sammen skal ske på rekordtid, fordi Danmark ryger ud af Europol 1. maj.

Sådan bliver aftalen mellem Danmark og Europol

Regeringen har offentliggjort udkastet til en aftale mellem Europol og Danmark, som minder meget om den, vi har i dag. Dog mister dansk politi den direkte adgang til at søge i Europols registre, ligesom Danmark mister indflydelse på Europols fremtidige udvikling

1. Tredjelande

Regeringen har nu offentliggjort et udkast til den aftale, som Danmark skal indgå med Europol om fortsat samarbejde. Danmark får 1. maj status af ’tredjeland’.

Nadja Schou Lauridsen fra Tænketanken Europa kalder udkastet for »den bedste tredjelandsaftale til dato«, selvom den ikke stiller Danmark helt lige så godt som i dag.

Danmark får stadig adgang til vigtig information og analyser fra Europol, og vi vil stadig kunne udstationere danske politifolk hos Europol. I modsætning til andre tredjelande som Norge vil Danmark ikke skulle begrunde formålet, når dansk politi søger om oplysninger fra Europol.

Aftalen vil forpligte Europol til hurtigst muligt at oplyse Danmark om alt, der vedrører Danmark.

Aftalen er dog ikke en ren gavebod. For eksempel vil Danmark kunne blive slæbt for EU-Domstolen, hvis vi ikke overholder Europols regler, hvilket ikke gælder andre tredjelande.

2. Adgang til registre

Danske politifolk kan i dag søge direkte i Europols registre ved at tage kontakt til Rigspolitiet, som foretager søgningen.

Den direkte adgang mister Danmark fremover.

I stedet vil Danmark få adgang til op til otte ansatte i Europol, som politiet skal henvende sig til, hvis de vil have foretaget en søgning.

I praksis kommer det formentlig ikke til at betyde nogen stor forskel. Dog er det uklart, om den enkelte betjent vil kunne ringe direkte til Europol, eller om kontakten skal gå gennem Rigspolitiet.

Danmark søgte i 2015 i Europols registre flere end 91.000 gange.

Europol arbejder i dag på ny teknologi, som skal gøre det muligt for betjente i hvert medlemsland at søge direkte i Europols databaser ved hjælp af en app. Den mulighed vil dansk politi være afskåret fra, eftersom vi snart ikke længere er fuldgyldigt medlem. af Europol.

3. Ingen udløbsdato

Europa-Parlamentet får i dag præsenteret aftalen mellem Europol og Danmark. Der er bredt flertal i parlamentet for at gøre den danske aftale midlertidig.

Det ser dog ikke ud til at blive en realitet. I stedet er der i aftalen lagt op til, at EU-Kommissionen skal revurdere aftalen i 2020. Europaparlamentet forventes at godkende aftalen, da de ellers risikerer at forlænge forhandlingerne så meget, at aftalen går i vasken.

Aftalen lægger op til, at Danmark i en overgangsperiode på op til seks måneder kan beholde samme status i Europol som i dag, selvom vi ikke længere er fuldgyldigt medlem.

EU’s svar på Datatilsynet har kritiseret den del af aftalen i stærke vendinger. Det er nemlig ikke lovligt for et tredjeland at søge direkte i Europols registre.

Overgangsperioden skal sikre en glidende overgang til de nye arbejdsgange.

4. Ingen Schengen, ingen Europol

Der står tydeligt i udkastet til aftalen, at Europol-aftalen vil ophøre, hvis Danmark melder sig ud af Schengen-samarbejdet om EU’s åbne grænser.

Det sætter Dansk Folkeparti i et dilemma, eftersom partiet både ønsker en afstemning om Danmarks deltagelse i Schengen-samarbejdet og er tilhængere af et tæt samarbejde med Europol. For tiden er Schengen-samarbejdets fremtid dog uvis.

Danmark har haft midlertidig grænsekontrol siden januar 2016, og flere andre europæiske lande har indført tilsvarende kontroller. Flere af kandidaterne i det franske præsidentvalg er skeptiske over for Schengen-samarbejdet. Det franske valg kan derfor være med til at afgøre fremtiden for de åbne grænser i Europa.

5. Ingen indflydelse på strategi

Danmark står ifølge aftaleudkastet til at få en såkaldt observatørrolle i Europols Styrelsesråd. Det betyder, at Danmark ikke længere vil få nogen indflydelse på Europols prioritering og udvikling.

Danske repræsentanter vil stadig kunne deltage i rådets møder, og det er heller ikke utænkeligt, at de andre lande vil lytte til Danmark. Men formelt vil Danmark ikke have nogen indflydelse.

Danmark har tidligere i 1990’erne været med til at sætte bekæmpelse af rockerkriminalitet på dagsordenen i Europol.

Fremover skal vi formentlig arbejde lidt hårdere for at få indflydelse ligesom på andre områder, hvor vi har EU-forbehold.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Charlotte Svensgaard
Charlotte Svensgaard

Hvad sagde "vi"? Jorden går jo sjovt nok ikke under og EU samarbejdet har mindst lige så meget brug for DK som om vendt.

Flemming S. Andersen, Egon Stich og Lars Bo Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas B Jensen
Thomas B Jensen

Der er vistnok ikke nogen som har sagt at jorden ville gå under, hvis vi fik et nej til ophævelse af vores retsforbehold (herunder europol)
Men at det besværliggør dansk politi arbejde (aftale eller ej) skulle der forhåbentlig ikke være nogen som er i tvivl om.
Personligt mener jeg at hele denne affære mest af alt viser hvor nosseløse politikere er, både i EU og herhjemme.
EU politikerne burde have stået fast på, at man ikke kan blæse og have mel i munden på samme tid. Og i denne henseende fatter jeg ikke Lars Løkke Rasmussen, som skulle have vist Thulesen Dahl og Co. at der er konsekvenser ved alt, og sagt: HER, det er jeres (DF's) ansvar at det blev et nej. så er det også jeres ansvar at forhandle en aftale på plads......

Brugerbillede for Niels Nielsen
Niels Nielsen

Thomas B Jensen, det var da en besynderlig argumentation, du her fremlægger.

Mener du virkelig, at Venstre skulle have spillet tøsefornærmede og i stedet for den bedst mulige aftale skulle være gået efter den dårligst mulige aftale? For at kunne hovere overfor alle de, som ikke ønskede at afstemningen om Europol skulle rodes sammen med en hel masse suverænitetsafgivelser, som intet havde med Europol at gøre?

Enten bliver det fuldstændig som du vil have det, eller også skal at hele projektet saboteres - er det virkelig det, du mener?

Allan Stampe Kristiansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lars Bo Jensen og Charlotte Svensgaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas B Jensen
Thomas B Jensen

på ingen måde NN.
Det jeg siger, er at DF har haft det for nemt i denne sag. De anbefalede et Nej, og fik et nej. derefter overlod de det hårde arbejde med at finde en parallel aftale til regeringen.
Jeg synes at DF, ligesom de fleste andre partier, har både fornuftige og ufornuftige holdninger. Men i den nuværende situation har de stor indflydelse på regeringens politik, så hvornår ser vi DF tage ansvar for den politik?
Desuden er det noget regulært pis at sige, at LLR har bedt om at få tilføjet punktet om schengen samarbejdet, for at drille DF. Det har hele tiden været EU kommissionens holdning, at en evt europol aftale og schengen hører uløseligt sammen.

Og Niels Nielsen, lad så venligst være med at fordreje mine ord. det er ok at du har en anden holdning til tingene, men så præsenter dine holdninger i stedet for at fordreje mine.
Du har dog ret i en ting. Jeg synes at alle de danske forbehold er uansvarlige, og at EU burde have sagt nej for længst. Enten er man med i fællesskabet, eller også er man ikke.
Lad os hellere end gerne få den afstemning om EU, og skulle det blive et JA, så lad os fjerne de 4 forbehold.

Brugerbillede for Peder Kruse

Hvorfor var det lige, at politisamarbejdet i det hele taget skulle gøres 'overstatsligt'?

Din ende er rund, og du er så sund, Salaami.

Flemming S. Andersen, Egon Stich og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen
Niels Nielsen

Tak for din uddybning, Thomas B Jensen. Dog må jeg lige pointere, at jeg ikke fordrejer dine ord.

Du skrev: "EU politikerne burde have stået fast på, at man ikke kan blæse og have mel i munden på samme tid.", og jeg kan ikke se andet, end at denne nye aftale om Europol netop er at blæse og have mel i munden samtidig. Hvad vi var mange - både DF-ere og folk, der normalt stemmer Enhedslisten - der var ret sikre på, nok skulle kunne lade sig gøre. Hvad det jo så også kunne.

Atter et argument fra Ja-siden uden forbindelse med virkeligheden er hermed faldet til jorden og afsløret som det skræmmebillede, det var. Virkeligheden var dengang og er stadig, at Europa selvfølgelig har brug for, at Danmark deltager i et samarbejde omkring Europol.

Brugerbillede for Peder Kruse

Nogle synes det er en god ide at centralisere lovgivning, politi, retsvæsen og domstole. Nogle synes det er en dårlig ide. Det er svært at blive 50% gravid, og ingen ønsker en provokeret abort.

Brugerbillede for Gert Romme

Man kan i hvert fald fastslå, at det er godt, at Kenneth Kristensen Berth er tilfreds med dette udkast, der er blevet forhandlet frem med Donald Tusk. Men uanset hvordan man og Kenneth Kristensen Berth vælger at se på det, så er det da en særdeles klar forringelse fa dansk politis muligheder for at rode rundt i registret.

Dansk politi har hidtil søgt flere gange dagligt i registret, end store lande som Tyskland har gjort på ca. 12 dage. Og hvis dette udkast også bliver godkendt af samtlige EU-lande, for efter EU-reglerne skal alle jo stemme for, vil dansk politis muligheder med registret blive virkelig stærkt forringet.

Til gengæld er der jo stadig EU-lande, som mener, at hvis man ikke er med i "foreningen", skal man heller ikke have nogen rettigheder. Og der kan umiddelbart udpeges 6 EU-lande, som selv efter en personlig Lars Løkke Rasmussen-henvendelse, peger på et nej.

Brugerbillede for Jens Erik Starup
Jens Erik Starup

Man kan vel slå fast, at samarbejdspartnere der ønsker at stille ultimative betingelser, dem er der ikke nogen grund til at søge samarbejde med.

Brugerbillede for Egil Rindorf

Sandheden er jo, at på denne måde har vi afgivet meget mere suverænitet, end Danmark ellers ville have gjort - og vi har intet opnået til gengæld. Vi er ikke med til at bestemme noget om Europols indhold og funktion, og vi kan blot følge hvad andre vedtager.